Baggrund
Læsetid: 5 min.

Beijing bøjer sig og øger åbenhed om forurening

Styret i Beijing er begyndt at rapportere mere sandfærdigt om luftforureningen i den kinesiske hovedstad. Voksende pres fra befolkningen — til dels orkestreret af den amerikanske ambassade og spredt via sociale medier — har fået de kinesiske myndigheder til udvise større åbenhed
Beijings borgere har med assistance fra den amerikanske ambassade og via de sociale medier formået at presse det kinesiske styre til at offentliggøre måleresultater for partikelforureningen i Beijing. Næste udfordring er at gøre noget ved forureningen.

Beijings borgere har med assistance fra den amerikanske ambassade og via de sociale medier formået at presse det kinesiske styre til at offentliggøre måleresultater for partikelforureningen i Beijing. Næste udfordring er at gøre noget ved forureningen.

LIU JIN

Udland
1. februar 2012

»Vi gør, hvad vi kan for at beskytte os mod forureningen,« siger 34-årige Du Jicai.

Han har købt specialmaling til sit hjems vægge. Af den slags »som ikke er skadelig for helbredet«, siger han. Desuden har han købt en elektronisk luftrenser og nogle planter, som han har ladet sig fortælle også vil forbedre luften.

Du Jicai arbejder i et filmproduktionsselskab og mener, han har gjort alt, hvad han kan for at forbedre indeklimaet i sin lejlighed i Beijing, hvor han bor sammen med sin kone og deres tre-årige søn.

Den forurenede luft uden for lejlighedens vinduer har Du Jicai imidlertid ingen kontrol over. Mod den beskytter han sig selv og familien med en ganske simpel regel:

»Vi åbner aldrig vinduerne. I hvert fald ikke medmindre himlen er blå,« siger han.

Skal man tro miljøbureauet i Beijing, er der dog masser af dage at lufte ud i. Bureauet påstår, at byen sidste år oplevede hele 274 dage med blå himmel — 80 procent af dagene var luftkvaliteten god eller ligefrem fremragende. Men Du Jicai mener ikke, at de officielle udmeldinger på nogen måde stemmer overens med den udsigt ud over en af verdens mest forurenede hovedstæder, han har fra 17. etage. Selv når Beijing har været dækket af et tykt lag smog, har myndighederne stædigt meldt ud, at der kun var »mild forurening«.

»Tit er der en dunkel dis af forurening, og ofte kan vi kun lige se omridset af selv de nærmeste højhuse på grund af smoggen,« fortæller Du.

Blandt Beijings indbyggere er frustrationen over den enorme forskel mellem den virkelighed, de oplever, og myndighedernes udlægning af forureningsniveauet, vokset de seneste måneder. Og befolkningens klager over mangelfuld information om byens grelle luftforurening har været så massive, at Beijings myndigheder ganske usædvanligt har bøjet sig for presset og nu er begyndt at give et mere sandfærdigt billede af situationen.

Nye målinger

Hen over det kinesiske nytår er Beijings myndigheder begyndt at offentliggøre langt mere præcise målinger af byens forurening, end de hidtil har gjort. Tidligere offentliggjorde myndighederne kun målinger af såkaldte grove forureningspartikler, det vil sige med en størrelse på 10 mikrometer eller mere. Men den 21. januar begyndte Beijings miljømonitoreringscenter også at offentliggøre målinger af fine partikler på blot 2,5 mikrometer i diameter.

De mindre partikler, som kommer fra støv og udledninger fra køretøjer, kulafbrænding, fabrikker og byggepladser, er langt farligere, da de nemmere trænger ned i lungerne og dermed ind i blodet. Det kan bl.a. føre til hjerteproblemer og lungekræft.

Myndighederne har tilsyneladende allerede i fem år målt omfanget af forureningen med de farlige småpartikler, men har altså hidtil holdt resultaterne skjult for offentligheden. Så sent som i starten af januar fik Beijings medier ordre fra regeringen om, at de ikke måtte rapportere om forureningen af netop disse partikler.

Nu er situationen en anden. Wu Changhua, leder af Kina-afdelingen for den internationale miljø-ngo The Climate Group, beskriver det nye tiltag som »et stort skridt fremad« for Kinas indsats for at bringe luftforureningen under kontrol.

»Denne beslutning er en betimelig reaktion fra regeringens side på befolkningens krav om at få en højere standard og strammere regulering af kilderne til luftforurening,« siger hun til Straits Times.

Forskellige målinger

At myndighederne har følt sig tvunget til større åbenhed, skyldes i vidt omfang den amerikanske ambassade i Beijing og sociale medier.

USA’s ambassade har i flere år målt luftkvaliteten i Beijing og har løbende offentliggjort resultaterne via Twitter. Og da ambassaden også målte de små forureningspartikler, var ambassadens målinger ekstremt meget mere skræmmende end de målinger, de kinesiske myndigheder lagde for dagen. Ifølge amerikanerne havde Beijing kun 13 dage med ’god luft’ om året og hele 297 dage med sundhedsskadelig eller direkte farlig luft.

Flere gange i løbet af vinteren har befolkningen udsat Beijings egne målinger for hån og anklaget dem for at være utroværdige. Eksempelvis beskrev myndighederne på en dag i december luftforureningen som ’mild’. Men samme dag var sigtbarheden nedsat så dramatisk på grund af smog, at flere hundrede flyafgange fra Beijings lufthavn blev aflyst. Samme dag beskrev USA’s ambassade luftforureningen som ’ekstremt farlig’.

Det fik kineserne til tasterne i blogosfæren.

»Bystyret påstår, at smoggen ikke engang er ’middelforurening’. Det er som at blive stukket i brystet med en kniv, uden at blive ramt i hjertet, og så påstå, at det kun er en ’mild’ skade,« skrev en kommentator på Weibo, en kinesisk mikroblog á la Twitter.

Dårlig samvittighed

»Nogle dage giver jeg ikke min datter lov til at gå udenfor, med mindre det er strengt nødvendigt, og så får jeg jo rigtig dårlig samvittighed over, at det her er stedet, vi tvinger hende til at vokse op,« siger Ma Chun.

Han fortæller, at han længe har fulgt den amerikanske ambassades målinger.

»Det er længe siden, jeg har stolet på Beijings myndigheders målinger,« siger han.

Heller ikke han er meget for åbne vinduer. Han arbejder i salgsafdelingen for et udenlandsk softwarefirma, som lige er flyttet ind i nye lokaler i det nordlige Beijing.

»Mange af de andre medarbejdere var mest nervøse for, om den nye maling på væggen havde en skadelig effekt og ville konstant have vinduerne åbne for at lufte ud. Men da vi lavede vores egne målinger af luftkvaliteten, fandt vi ud af, at luftforureningen blev værre, så snart vi åbnede vinduerne,« fortæller Ma Chun.

Utidig indblanding

Den kinesiske regering blev tidligt opmærksom på, at kløften mellem de kinesiske og amerikanske målinger udgjorde et problem. Det blev simpelthen for pinligt, at kinesiske borgere fik informationer, der såede alvorlig tvivl om myndighedernes troværdighed.

Ifølge amerikanske diplomatiske indrapporteringer lækket af Wikileaks krævede Kina i 2009, at amerikanerne stoppede med deres målinger. De kinesiske myndigheder skulle være »den eneste autoritative stemme, der kunne udtale sig om Beijings luftkvalitet«, hed det fra Kinas udenrigsministerium ifølge ambassadetelegrammerne.

Det var altså utidig amerikansk indblanding i interne kinesiske anliggender at gøre landets borgere opmærksom på, hvor farlig hovedstadens luft rent faktisk var for deres helbred. Amerikanerne blev advaret om, at ambassadens målinger kunne føre til »forvirring« i den kinesiske offentlighed og bibringe uønskede »samfundskonsekvenser«.

Voksende kritik

Det viste sig, at den kinesiske regerings bekymring for uønskede konsekvenser var velbegrundet. For da amerikanerne alligevel fortsatte deres målinger, og stadig flere kinesere fik nys om dem via internettet, begyndte miljøaktivister, berømte bloggere, magtfulde rigmænd og almindelige borgere at insistere på, at regeringen lukkede op og gav dem det fulde billede af forureningens omfang.

Selv statsstyrede medier begyndte at skrive kritiske ledere, hvori man advarede om at fortsætte med at skjule information om den massive forurening, alle alligevel kunne se med deres egne øjne.

Snart begyndte nationale ledere at blande sig i debatten — bl.a. premierminister Wen Jiabao, som understregede behovet for bedre miljøovervågning og kontrol.

Og nu er myndighedernes målinger så frit tilgængelige på Beijings miljømonitoreringscentrers hjemmeside. Mandag aften var de kinesiske og den amerikanske ambassades målinger af små forureningspartikler næsten identiske — og på et niveau, som ambassaden på baggrund af amerikanske miljøstandarder beskriver som »meget usund«.

»Nu vil kineserne blive bedre oplyst om, hvor slem forureningen i byen faktisk er,« siger miljøaktivist Wen Bo.

»Det er en god udvikling, men det kan blive et stort problem for regeringen. For det vil føre til, at folk så også vil kræve, at forureningsproblemet faktisk bliver løst.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Chokerende!

Det svarer jo til, at et fascistisk uland ikke screenede donorblod for AIDS, eller afviste screening for brystkræft, eller tillod husdyrfoder med slagteriaffald, eller smølede med at sende kræftpatienter i behandling i udlandet, eller tillod diesellastbiler inde i store byer...

Altsammen tiltag, som selv de mest forstokkede nu mener er basal sund fornuft, og som skete imod bedre vidende, og hvor Danmark nærmest tog verdensrekorden i smøl.

Jeg sympatiserer ikke med regimet, men jeg forstår godt tankegangen, hvor man i førerbunkeren skal lave et kompromis imellem sult, analfabetisme, oprør, nationaløkonomi, og så et relativt diffust forureningsproblem.

Nåja, og hver enkelt af tiltagene har med stor sikkerhed slået et antal danskere ihjel.

Administrativt, forsætligt, dødeligt, men egentlig udført i et forsøg på at afveje fordele og ulemper...

Det jeg mente var bare, at kompromisser kan omhandle liv og død i et hyggeligt demokrati såvel som i verdens største diktatur, og administratorer naturligvis gør hvad de kan, for at administrere bedst muligt.

Det afgørende er, at kampen for at fratage administratorer retten til løgn og hemmelighedskræmmeri er evig og livsnødvendig.

Mennesker dør, når ledere lyver.