Baggrund
Læsetid: 4 min.

Cameron vil bekæmpe ’kammerat-kapitalismen’

Den britiske premierminister varsler ny lovgivning for at bremse væksten i bankbossers lønninger og den voksende ulighed
Udland
10. januar 2012
Uligheden er vokset markant i Storbritannien efter den finansielle krises indtog °© og det er i det lys, Camerons initiativ til at lovgive mod h©™je direkt©™rl©™nninger skal ses. Billedet er fra socialt bolig°©byggeri i Brixton.

Uligheden er vokset markant i Storbritannien efter den finansielle krises indtog °© og det er i det lys, Camerons initiativ til at lovgive mod h©™je direkt©™rl©™nninger skal ses. Billedet er fra socialt bolig°©byggeri i Brixton.

janine wiedel

For blot en måned siden nedlagde Storbritanniens konservative premierminister, David Cameron, veto i EU for at beskytte Storbritanniens finansielle sektor fra en ny europæisk transaktionsskat. Nu taler Cameron om, at »markedet for topansatte ikke virker« og må »ordnes« via lovgivning, efter at industrien ikke selv har evnet at sætte en stopper for den eksplosive vækst i lønninger og bonusser udbetalt til de øverste ledere.

Ifølge tænketanken Institute for Public Policy Research (IPPR) indkasserede 87 af cheferne for FTSE 100-virksomhederne (de 100 største britiske virksomheder registreret på London Stock Exchange) gennemsnitligt 5,1 mio. pund i basisløn, bonusser, aktier og pension i 2010-2011 — 200 gange mere end gennemsnitslønnen i landet. Det er en stigning på 33 procent sammenlignet med året før, mens den gennemsnitlige stigning i samme virksomheders værdi var 24 procent. Bankcheferne alene nød — ifølge samme analyse — en gennemsnitlig lønstigning på 81 procent, mens værdien af deres virksomheder steg med kun 19 procent.

Analysen fik i weekenden Cameron til i flere britiske medier at varsle lovgivning, så »belønninger vil blive sammenkædet med succes, ikke fiasko«.

»Regeringen kan ikke fortælle folk, hvad de skal have i løn, men bør handle, når markedet svigter — og for mig er dette et markedssvigt,« sagde premierministeren til BBC.

Han tilføjede, at »hvor der var overdrevne lønstigninger, uden relation til succes, er det rent ud sagt at flå aktionærerne og kunderne. Det er kammerat-kapitalisme og er forkert«.

»Store belønninger, hvor folk fejler, bringer folks blod i kog. Det er det, vi vil adressere,« tilføjede han og antydede, at der vil blive fremlagt konkret lovgivning allerede i forårets lovpakke.

Næppe hele løsningen

Konkret lover Cameron at give aktionærerne mere magt til selv at forhindre, at en voksende procentdel af en virksomheds fortjeneste ender i direktørens lommer frem for i ejernes.

I 2003 gav den daværende Labour-regering aktionærerne ret til en ikke-bindende afstemning om lønnings- og aftrædelsespakkerne til direktørerne. Cameron lover nu »gennemsigtighed i forhold til offentliggørelse af lønningsrapporter og bindende aktionærafstemninger«.

Nogle iagttagere kalder lovændringen for skelsættende og mener, at den vil bringe koalitionsregeringen på kollisionskurs med The City — landets finansdistrikt — hvor øget gennemsigtighed støttes, men ikke bindende aktionærafstemninger.

Generalsekretæren for Trades Union Congress — fagforbund for 6,2 mio. briter — Brendan Barber, kaldte det for glædeligt, at »alle tre større politiske partier endelig har adopteret de politikker, som TUC har været fortaler for i et årti«.

Phineas Glover, ledelsesanalytiker ved The Cooperative Asset Management, påpeger, at der er bevis for, at aktionærernes engagement er vokset, siden de fik ret til en ikke-bindende afstemning om lønninger. Han mener, at en bindende afstemning kan opmuntre til endnu større engagement.

Bindende afstemninger vil pludselig gøre det hele meget mere interessant,« siger han til BBC.

Andre tvivler imidlertid på, at en sådan lovændring vil løse problemet.

»Problemet i øjeblikket er, at for få aktionærer er villige til at bruge de rettigheder, de har, som demonstreret af det lave antal fratrædelsesaftaler, der er blevet nedstemt,« siger en talsmand for Pensions & Investment Research Consultants (Pirc) til The Guardian.

Samme konklusion når BBC’s erhvervsredaktør til:

»Der er ingen bevis for, at det ville have gjort den mindste forskel, hvis de havde haft en formel vetoret over lønningspakker,« skriver Robert Peston på sin blog og fortsætter: »For de fleste aktionærer er direktørernes lønninger et næsten irrelevant emne. De planlægger ikke at eje den relevante virksomheds aktier i mere end et par måneder eller måske blot et par nanosekunder, så hvorfor skulle de bekymre sig over, hvor meget chefen for ’Megabank’ vil kunne høste i tre eller fem års tid?«

John Cridland, direktør for CBI-erhvervsgruppe mener, at forebyggelse bør prioriteres frem for lovindgreb. Ifølge The Guardian beskriver han Camerons forslag som at »lukke stalddøren, efter at hesten er løbet løbsk, eftersom aktionærer først ville stemme efter, at problemet er opstået.«

Uretfærdighed

Trods kritikken har Camerons hårde tone — og det faktum at en konservativ premierminister overhovedet foreslår lovgivning på området — imidlertid overrasket mange. Udspillet skal ifølge iagttagere ses i sammenhæng med den finansielle krise, hvor forskellen i indkomst mellem de rigeste og de fattigste briter er vokset markant.

Ifølge den uafhængige High Pay Commission, der har undersøgt lønudviklingen i landet, er belønningerne flydt opad i systemet i de seneste årtier, så den brede arbejdsstyrkes andel af BNP er svundet ind med 12 procent fra 1970 til 2008.

»I britiske virksomheder i dag er lønkløften mellem ledelsen og gennemsnitsmedarbejderen vokset dramatisk. I det seneste år alene, hvor den økonomiske vækst er aftaget, er ledelsens lønninger i FTSE 100 steget med 49 procent sammenlignet med kun 2,7 procent for gennemsnitsmedarbejderen,« skriver kommissionen i sin rapport fra november 2011.

»Der er nu en stærk følelse af uretfærdighed over det faktum, at dem i toppen af vores virksomheder fortsætter med at høste store belønninger, mens mange almindelige medarbejderes realløn falder, og deres job bliver mere usikre,« konkluderer den.

Det er netop denne uretfærdighedsfølelse, som David Cameron er blevet opmærksom på og har til hensigt at adressere, siger han i et interview med The Sunday Telegraph:

»Vi må omdefinere ordet retfærdighed. Vi må forsøge at give folk en fornemmelse af, at vi efter alt det her har en vision om en mere retfærdig og bedre økonomi, et mere retfærdigt samfund, hvor du bliver belønnet, hvis du arbejder hårdt og gør det rigtige,« siger han til avisen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her