Læsetid 5 min.

Danmark afviser europæisk ’Robin Hood-skat’

I dag mødes Tyskland og Frankrig for at udarbejde et forslag til en ny europæisk skat på finansielle transaktioner. Danmark stritter imod, og det kan ende med at blive et problem for det lille formandsland. Det er Radikale Venstre, der blokerer for en holdningsændring, mener kritikere
Storbritannien er modstander af den fransk/tyske idé om at lægge skat på finansielle transaktioner. Briterne er bange for, at beskatningen vil skade Londons status som det førende europæiske finansmarked.

Storbritannien er modstander af den fransk/tyske idé om at lægge skat på finansielle transaktioner. Briterne er bange for, at beskatningen vil skade Londons status som det førende europæiske finansmarked.

Camera Press
9. januar 2012

Nicolas Sarkozy brugte en god del af sin nytårstale på at tale om den: skat på finansielle transaktioner, i ngo-folkemunde kendt som Robin Hood-skatten. Og der er ikke blot tale om vidtløftige tanker til engang i fremtiden, efter krisen. Ifølge den franske minister for europæiske forhold, Jean Leonetti, er Europas to sværvægtere, Tyskland og Frankrig, så opsatte på sagen, at de forventer, at en skat på finansielle transaktioner med aktier, obligationer og derivater er på plads inden næste årsskifte.

»Nicolas Sarkozy og Angela Merkel har besluttet det, og den vil være på plads inden 2013,« sagde Leonetti tidligere på ugen.

Han tilføjede, at den italienske indstilling også var blevet markant mere positiv, efter at tidligere EU-kommissær Mario Monti har overtaget tøjlerne i landet, og så vidt Leonetti var orienteret, var det kun Storbritannien og Sverige, der var imod.

Hvorfor Leonetti ikke nævnte Danmark, kan der kun gisnes om, for den danske danske position er i hvert fald at betegne som yderst kølig. I det oprindelige svar, da EU-Kommissionen i starten af oktober kom med forslag til en sådan skat, meldte Danmark, at man ikke ville støtte den, medmindre der var tale om en global ordning. Det skyldes angst for, at det ville betyde kapitalflugt og udflytning af arbejdspladser, hed det.

Indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) er stadig langtfra lun på ideen om en skat på finansielle transaktioner, der udelukkende dækker EU. Hun understreger, at Danmark under forhandlingerne primært vil spille den faciliterende rolle, som EU-formandskabet tilskriver. Men:

»Den danske position er, at det ville være fornuftigt med en form for skat på transaktioner globalt, men som forslaget ligger, er det ikke tilstrækkeligt robust i forhold til risikoen for udflytning af arbejdsplader. Det kan vi ikke risikere, som tingen ser ud nu,« siger Mar- grethe Vestager, der understreger, at der ikke er tale om en ideologisk forankret modstand:

»Det er en nøgtern og pragmatisk vurdering af det forslag, der ligger. Skal vi gøre det, skal det gøres på en måde, så det ikke skader væksten. Jeg vil ikke kloge mig på, hvordan man skruer et sådant system sammen, men det er klart, at jo mindre det dækker, jo mindre vil det skade.«

Forkert rolle

Den danske udviklingsorganisation IBIS, der i Danmark har været den mest aktive fortaler for en skat på finansielle transaktioner, mener ikke, at den danske position er holdbar. Politisk medarbejder Lars Koch vil ikke afvise, at de radikale har en legitim indvending:

»Men så må de jo aktivt ind og arbejde på et design, der tager højde for det,« siger Lars Koch, der bl.a. nævner ’den britiske model’ med en skat på aktiehandel på 0,5 procent.

»Det har jo tydeligvis ikke fået nogen til at flytte væk fra City of London, der jo stadig er verden største finanscentrum«.

Lars Koch håber inderligt, at regeringen — og her ikke mindst Radikale Venstre — vil ændre holdning og møde det fransk-tyske forslag åbent.

»De andre har besluttet sig, så i stedet for at stå og surmule udenfor i en regressiv rolle må Danmark melde sig positivt på banen og være en aktiv spiller i at få udformet en model, alle kan leve med,« siger Lars Koch.

Kursskifte

Regeringens støtteparti, Enhedslisten, kalder det en »totalt forkert beslutning, at Danmark hænger i bremsen. Vores synspunkt er, at det ville være rigtig fornuftigt at indføre en Tobin-skat. Så er diskussionen jo, hvad pengene skulle bruges til, og her bør Danmark arbejde aktivt for, at de går til fonde for udviklingslandene, særligt til klimatilpasning, og ikke ender i EU’s egne kasser,« siger Per Clausen, der understreger, at en række lande uden for EU har vist interesse i en lignende skat, hvis de har nogen at gennemføre den med. Og det var da også det, som S og SF argumenterede for, før de kom i regning.

»Jeg har siddet på mange europaudvalgsmøder og hørt på S og SF skælde de borgerlige ud for, at de ikke støttede en tobin-skat i EU. Kovendingen er faktisk lidt chokerende,« siger Per Clausen.

Radikal blokering

— Men hvorfor så dette kursskifte? Hvem blokerer for en positiv dansk position?

»Det er ingen hemmelighed, at Radikale Venstre er tilbøjelig til at udvise stor forståelse for finanskapitalens interesser og flere gange har holdt hånden over bankerne. Det er heller ingen hemmelighed, at tidligere ledende folk i partiet har været nært tilknyttet bankerne. Så ja, det er min oplevelse, at det primært er de radikale, der blokerer.«

Lars Koch er enig:

»Det er de radikale, der blokerer, og man kan spekulere i, hvor meget det handler om deres forhold til den enormt stærke finanslobby. Det er enormt ærgerligt, for de kunne netop spille en vigtig rolle i arbejdet med at øremærke indtægterne til klima og udvikling.«

S og SF

Men der er heller ikke meget begejstring at finde hos de to andre regeringspartier. Socialdemokraternes John Dyrby advarer mod at haste noget igennem i Europa.

»Der bliver for mange negative effekter, hvis EU-landene bare gør det alene. Det skal være verdensomspændende, før det giver mening. Jeg har ikke set nogle oplagte modeller endnu, og jeg tvivler på, at andre har.«

Jonas Dahl (SF) mener, at en skat på finansielle transaktioner er fornuftig, men:

»Der har været flere modeller i spil, og jeg er ikke opdateret på den nyeste model. Når der kommer noget mere konkret, vil vi tage stilling til det,« siger Jonas Dahl, der oplyser, at man endnu ikke har diskuteret den seneste udvikling i regeringen. Præcis hvad SF vil spille ud med, vil Jonas Dahl ikke uddybe.

Fordelene

Der er oplagte grunde til, at Storbritannien er arg modstander af ideen, da City of London er Europas absolut største finansmarked. Holdningen er, at Storbritannien nu kommer til at bøde for, at kriseramte økonomier i Europa ikke har evnet at komme ud af krisen. Nigel Farage fra UK Independence Party udtrykker det f.eks. således til britiske medier:

»Det er igen overraskelse, at Frankrig og Tyskland er enige om denne skat. Det er klart, at de ønsker at stjæle Storbritanniens rigdomme for at finansiere deres egen fiasko.«

Når de store økonomier på kontinentet derimod er så varme på ideen i en krisetid, er det af tre grunde: For det første kan en skat fungere regulerende på det marked, der langt hen ad vejen banede vej for krisen gennem ukontrolleret spekulation, for det andet er den type skat meget lidt skadelig for den reelle økonomi, da den ikke pålægger produktionen ekstraomkostninger eller begrænser købekraften, og for det tredje kan den give penge i de slunkne kasser. Hvad disse penge skal bruges til, er så den næste diskussion.

Svær rolle

I ugens løb udtalte en dansk embedsmand, at Danmark ville arbejde »loyalt« på at få gennemført en eventuel ny skat under formandsskabet. Ifølge Lars Koch betyder »loyalt«, at man lover ikke at lade sin egen modstand stille sig i vejen for at udfylde mediatorrollen. Men i praksis kan det blive vanskeligt for Danmark, vurderer han.

Det ser nemlig ud til, at Tyskland og Frankrig har sat sig for at forhandle spørgsmålet om skat på finansielle transaktioner i samme ombæring og i samme forum som de øvrige forhandlinger om en traktat for eurozonen — altså derfor også uden den store nej-siger Storbritannien.

»De trækker spørgsmålet ind i samme fora og nu, hvor Storbritannien har sat sig selv uden for indflydelse, er der en kerne tilbage, hvor tingene kan køres igennem mere gelinde. Løbet er kørt, ligesom det er tilfældet med europagten: De, der ikke vil være med, vil man sætte på sidelinjen i forhold til Kerne-europa. Så må Danmark jo forholde sig til, hvor man vil placere sig i det spil,« siger Lars Koch.

Margrethe Vestager afviser, at Danmark skal komme med konkrete forslag til en udformning af modellen:

»Det må påhvile dem, der er optaget af, at vi får sådan en skat, at komme med et bud,« siger Vestager.

Det vil Frankrig og Tyskland sandsynligvis gøre ved mødet mellem EU’s finansministre den 30. januar. Det er indenrigs- og økonomi- minister Margrethe Vestager, der repræsenterer Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Mon de Radikales rolle som højfinansens trojanske hest vedblivende - valg efter valg - kan snyde de danske lønmodtagere?

Brugerbillede for Michael Skaarup
Michael Skaarup

Det er jo pinligt hvor tydeligt, S og SF og R, blot er spillere af spillet for deres egen personlige vindings skyld.
Når de som små hunde bjæffer i kulissen, men bliver håndtamme på scenen, og selvfølgelig bider de ikke den hånd der fordrer dem.
Al deres snak fra før valget, var bare beruset bodegasnak og fis i en hornlygte.
- For når det kommer til at sætte handling bag ordene, så magter de, ligesom alle andre fuldebøtter, ikke en skid.

Brugerbillede for Anne Albinus

Steffen Seibert, talsmand for den tyske regering: "Målet er at opnå indførelsen af ​​en skat på finansielle transaktioner i EU,". Berlin lægger særlig vægt på konsensus i EU, eller i det mindste i euroområdet, af frygt for at stoppekonkurrenceevnen i det finansielle centrum af Frankfurt, skriver fransk TV1 idag.

Mht. Sverige og skat på financielle transaktioner. Sverige prøvede Tobinskatten, kaldet Valpskatten fra 1983, men afskaffede den i 199. TheEconomist 17.09. 2011:

One might question whether an FTT in an ever-smaller geographical area makes sense, particularly given that it excludes London, Europe’s main financial centre. The pony-tailed Swedish finance minister, Anders Borg had some words of caution:
"We have substantial experience in Sweden. Basically most of our derivative and bond trading went to London during the years we had a financial transaction tax. So if you don’t get a solution that is universal it is very likely to be detrimental for European financial markets. And from the Swedish perspective, we cannot foresee that we would introduce such a tax in our system again".

Brugerbillede for Peter Hansen

Finansmarkedet med fantasiprodukter er en intern fjende, og hvis UK ikke vil deltage i begræsningen af denne fjendes undergravelse af samfundet, må det være deres egen sag.
Jeg er imidlertid ikke i tvivl om, at en britisk regering vil komme voldsomt under pres fra vælgerne, hvis det øvrige Europa indfører skatten, fordi der er en udbredt modvilje mod det perverse i at tjene penge på penge, især med et finansmarked, hvor små lokale pengeinstitutter, som folk følte ansvar for, er blevet opslugt og nu udgør en samlet magt i sig selv.

Brugerbillede for Mac Snagit

Indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) er stadig langtfra lun på ideen om en skat på finansielle transaktioner, der udelukkende dækker EU.
Men når det gælder at tage penge fra de svageste, efterlønsmodtagere osv. holder damen sig ikke tilbage. Det radikale Venstre er et asocialt parti.

Brugerbillede for Morten Kjeldgaard
Morten Kjeldgaard

Her er en lille mental øvelse, der hjælper med at sætte tingene i det rette perspektiv. Hver gang du læser eller hører ordet "markedet", eller "finansmarkedet", skal du erstatte det med ordet "Gud". Øvelsen vil gøre det lettere at vurdere udsagnets gyldighed.

Brugerbillede for Jakob Lindblom
Jakob Lindblom

Det er noget vrøvl, når overskriften kalder det for en Robin Hood skat.

Forslagene som de hidtil har set ud fra Merkel og Sarkozy vil lægge en stor del af pengene i EU's kasse, hvorimod en Robin Hood skat for at leve op til navnet skulle gå til ulande, som også var økonomen James Tobins oprindelige model.

Som EU-modstander er det et tveægget svær for folk som jeg, som gerne vil øge en regulering af finansmarkederne, men som ikke vil bygge til på Europas Forenede Stater ved at øge EU's egenindtægter og give dem skattepolitisk kompetence.

Godt at læse, at Per Clausen er inde på samme spor...

Brugerbillede for Oleg Thomas Mose
Oleg Thomas Mose

Hvis politisk medarbejder Lars Koch har ret i, at der er en magtfuld finanslobby, og at denne præger eller dikterer Radikale Venstres politk. Ligesom i øvrigt Saxobank har købt tidligere radikale og nu Liberal Alliances politik. Så er det jo udtryk for hykleri af værste skuffe fra Margrethe Vestager, når hun på partiets sidste landsmøde kan sige:
"Demokrati er menneskers værk. Det er ikke gudgivet. Det er ikke garanteret. Det er der kun så længe vi kæmper for det."

Og videre sagde Vestager i sin tale ved RVs nytårsstævne:
"Og hvis Danmark fortsat skal være et fantastisk land - et land vi kan være stolte af – så skal vi også tro på, og deltage aktivt i den europæiske fremtid.
En stærk europæisk økonomi er forudsætningen for en stærk dansk økonomi. Og kun hvis Danmark medvirker til at løse Europas problemer, kan vi skabe et Danmark, hvor vi er modige nok til at give håb til andre end os selv."
Det falder jo ikke umiddelbart i tråd med hendes modvilje til en europæisk tobinskat, der om noget er et redskab til at tøjle en vildfaren finanssektor.

Jeg synes, det ville klæde Margrethe Vestager at have mod til at vise hvem der støtter hende økonomisk, og hvem der bestemmer hendes politik. Indtil da har jeg en rigtig grim smag i munden.

Brugerbillede for Morten Kjeldgaard
Morten Kjeldgaard

Et eksemple på ovennævnte øvelse:

Først var redningspakken på plads og markederne steg, men så besluttede premierminister Papandreou, at pakken skulle til folkeafstemning, hvilket fik markedet til at reagere negativt.

bliver til:

Først var redningspakken på plads og guderne[s humør] steg, men så besluttede premierminister Papandreou, at pakken skulle til folkeafstemning, hvilket fik Gud til at reagere negativt.

Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

Meget kan man sige om den nye regerings borgerlige politik, og meget kunne forklares og undskyldes, men dette er den røde linie, der ikke måtte krydses.

Margrethe Vestager er her bare Finansrådets og bankernes talerør. De siger også, at det ikke er ideologi, men at det vil koste arbejdspladser, hvis ikke hele verden er med. Mon ikke Frankrig og Tyskland allerede har overvejet det? Det er en skændsel, at Danmarks røde regering ikke vil være med til at regulere den internationale finanskapital, når de fleste af Europas blå regeringer er villige.

Ved ikke at have vilje eller magt til at vetoe Danmarks sabotage mod aktieskatten døde SF.

Brugerbillede for Morten Kjeldgaard
Morten Kjeldgaard

Jacob Lindblom skrev:

Som EU-modstander er det et tveægget svær for folk som jeg, som gerne vil øge en regulering af finansmarkederne, men som ikke vil bygge til på Europas Forenede Stater ved at øge EU’s egenindtægter og give dem skattepolitisk kompetence.

Hehe, ja EU-modstanden er svær at argumentere for. Og så det dårlige højre-nationale selskab man er i.

Brugerbillede for Thomas  Thomsen
Thomas Thomsen

Margrethe Vestager har ret i, at vi skal have en global skat på finansielle transaktioner, idet alt andet vil koste europæiske arbejdspladser.

Da USA indførte en lignende skat på finansielle transaktioner, flyttede de amerikanske banker mv. blot deres virksomhed fra New York til London. London som finanscentrum opstod jo netop på grund af dette, hvilket amerikanerne fortryder inderligt i dag.

Brugerbillede for Peter Hansen

Jeg gad vide hvilke arbejdspladser, man regner med vil gå tabt. Dér, hvor pengene reelt kan tjenes over tid, vil det blive langt mere lukrativt at investere, mens den spekulative økonomi i højere grad vil blive eksponeret på de få markeder, der giver den gode muligheder. Jeg er imidlertid ikke i tvivl om, at også London vil være nødt til at bøje sig, de vil ikke kunne bære at skulle lægge hus til hele den vestlige verdens spekulative økonomi, og de politikere, der ikke følger EUs eksempel, vil få et svært.
Noget ganske andet er, at EU også skal se sig om efter andre forbilleder end Asien - Latinamerika ligger lige for med demokratisering og vækst, hvis eksempel bedre kan følges.

Brugerbillede for Jakob Lindblom
Jakob Lindblom

@Morten Kjeldgaard

Nu er det jo EU, som er i fuld gang med en massiv afskaffelse af velfærdsstaterne gennem benhårde strukturreformer og en traktatfæstning af borgerlig nyliberal politik, så nej jeg er bestemt ikke i noget højre-nationalt selskab.

Jeg er EU-modstander, fordi det betyder en reel afdemokratisering, når tingene centraliseres i lukkede beslutningsnetværk som EU.

Jeg er EU-modstander fordi traktaterne gennemfører en benhård borgerlig politik.

Kort sagt, så er jeg netop EU-modstander fordi jeg er venstreorienteret og ønsker at kæmpe for demokrati og velfærd og international solidaritet med de ulande, som EU skodder med sin magtpolitik, landbrugsstøtte, toldmure osv.

Men hvad med dig Morten? Hvis dine standpunkter afhænger af, hvad andre mener, er du så modstander af folkepensionen, som Pia Kjærsgaard jo støtter - eller er du her også i et højre-nationalt selskab?

Brugerbillede for Thomas  Thomsen
Thomas Thomsen

@ Jakob Lindblom

Takket være det tætte samarbejde i EU har vi - stort set - ikke haft krige eller andre voldelige konflikter i Europa siden Anden Verdenskrig. Og det er vel at mærke på et kontinent, hvor landene konstant har bekriget hinanden!

Med EU har vi opnået både fred og sikkerhed i Europa, ligesom der ikke er plads til udemokratiske nationer. EU er netop garanten for bevarelsen af demokrati i hele Europa.

Brugerbillede for Thomas Holm

Finansministeren har fuldstændig ret.

En Tobin-skat der kun dækker handler i EU vil lynhurtigt blive omgået ved at alle finanstransaktioner flyttes til ikke-EU-lande. Elektronerne i computerordren er sgu' ligeglade om de skal til København, Bern, Chicago eller Moskva.

Det viste Svenskerne tydeligt.

En globalt-dækkende skat derimod, fint.

Brugerbillede for Peter Hansen

Jakob Lindblom, EU er ikke noget, man kan være for eller imod, det er et vilkår. Hvordan vi udvikler og påvirker Europa er et politisk spørgsmål, der kræver fora og forpligtende samarbejde. Vi har haft et tiår, hvor EU stort set var det eneste, der afholdt den danske regering og dets støtteparti fra at undergrave det møjsommeligt opbyggede demokrati yderligere. Det er ellers en situation, Italien har stået i - men det kan altså også ramme os, hvis vælgerne er tilstrækkeligt blåøjede (pun intended).

Brugerbillede for Jon Papini

Merkozy's Robin Hood skat er et spil for gallerierne. Den vil nemlig ikke regulere den allermest farlige form for spekulation - rehypotekisering. Det eneste Merkozys foreslåede skat vil gøre, er at beskatte den mindst farlige form for spekulation, f.eks. aktiehandel, og det går ud over pensions-selskabernes virke. Det vil sige, at man med det nye forslag vil tage fra EU's borgere, men lade bankerne få frit spil - alt imens et samlet kor af politikere og medier får det at lyde som om de er på folks side.

Brugerbillede for Thomas Holm

Jon,

læs lige igen: skat på finansielle transaktioner med aktier, obligationer og derivater

Rehypotekisering er et derivat.

Brugerbillede for Jakob Lindblom
Jakob Lindblom

Peter og Thomas. I tager grundlæggende fejl. EU bestemmer i dag op mod 80 % af lovene, som altså dermed er løftet ud af den demokratiske beslutningsproces. Tænk på Kommissionens initiativret, stemmevægtninger osv. Så er det næsten umuligt at ændre simpel EU-lovgivning igen - for slet ikke at tale om de borgerlige politikker, som er skrevet ind i traktaterne.

Derfor har EU reelt undergravet demokratiet forstået som det grundvilkår, at man kan stemme politikere til magten, som kan vedtage noget, men altså også afsætte dem til fordel for andre, som så kan omgøre upopulære beslutninger. Det kan man ikke i EU, da det er næsten umuligt at ændre EU-lovgivning og da der ikke er en fælles demokratisk offentlighed som selv den mest forhutlede gymnasiesamfundsbog ellers benævner som et grundvilkår for demokrati.

Sjældent om nogensinde er centralisering i den grad kaldet for demokratisk?

Også på de konkrete ting tager I fejl. Ift. tiåret med Fogh/DF/Løkke, så har EUs menneskerettighedsfjendske Dublinforordning været en hjørnesten i VKO's udlændingepolitik - og Rønn Hornbech forsvarede den sågar efter at Menneskerettighedsdomstolen havde underkendt den. Ligeså har Frontexgrænserne i samarbejde med Gaddafi holdt flygtninge ude af EU i strid med FN-konventionernes asylbegæringsret!

Ang. fredens projekt, så spillede EU-diplomatiet vist en uheldig tændstikeffekt under Jugoslavienkrigen, men fred med det. At hævde, at EU er et fredsprojekt og har sikret freden i Europa er vist lige af typen kontrafaktisk historieskrivning. Burde man så ikke også nævne FN, NATO, Kolde krig osv? Eller hvad med, at nogle måske lærte af 2. verdenskrig?

Men jeg opgiver her, da det ikke virker som en debat, men en statementsudveksling.

Imidlertid vil jeg anbefale jer at læse lidt mere her. Det kan muligvis støve de blågule briller lidt af:

http://www.euogverden.dk/

Og hvad angår EU og flygtninge kan disse anbefales:

http://modkraft.dk/nyheder/article/forsker-danmark-er-juridisk

http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article2614

Brugerbillede for Anne Marie Jensen
Anne Marie Jensen

Er 200% på Jakob Lindbloms side her. Det lyder da umiddelbart besnærende med en "Robin Hood-skat". Bare lidt ærgerligt, at Robin Hood er begyndt at samle skatter ind til Kongen og adelen fremfor til de fattige.

Selvfølgelig skal vi have en Tobin-skat. Som Per Clausen også udtrykker det. Om det er journalisten, der bevidst har glemt, at skrive, at en sådan er noget ganske endet end Merkozys transaktionsskat til EU-kassen, kan være. For jeg tvivler på, at det er tilfældigt, at Per Clausen konkret taler om Tobin.

Kære venner. Kritik af UK's og vores borgerlige indenrigs- og økonomiminister er berettiget. Men ret dog ikke bager for smed. At UK er bange for at miste indtægter på en transaktionsskat er et problem i sig selv. Det samme kan med rette siges om Vestagers modvilje mod at beskatte vennerne i finanslivet. Men den kritik, vi ser i både ovenstående artikel og i de fleste af debatindlæggene her, baserer sig på en graverende misforståelse.

Politik er ikke altid sort/hvid og så enkelt som det kunne lyde til. Eksemplerne på dette er utallige, blandt meget andet er der COP-runderne om den globale klimapolitik. Det hjælper jo ikke en dyt at verdens ledere sidder og snakker i dagevis for at vedtage endnu et dokument, der intet rykker - og måske ligefrem rykker i forkerte retninger. Vi skal da møde vore ledere med krav, men de krav som vi kæmper for at få lederne til at lytte til og handle på, skal da for hulen være progressive og virke efter hensigten, ellers kan det i sagens natur være ligegyldigt.

Jer der kritiserer Vestager og UK's borgerlige regering, I skulle hellere skrive til regeringen og jeres EU-politikere om, at der er behov for en Tobin-skat.

Må man minde om, at grunden til, at vi overhovedet taler om en sådan skat er, at ATTAC rejste kravet under parolen "En anden verden er mulig". Ikke: "En ny indtægtskilde til et centraliseret og nyliberalt EU-projekt er mulig". Her er hvad ATTAC skrev om Tobin-skatten:

"Tobin skat eller CTT (Currency Transaction Tax) er skat på valutatransaktioner.

Det har været en af ATTACs mærkesager helt fra starten. Det er dog ikke ATTAC, der har fundet på den. Den stammer tilbage fra 1975, hvor prof. Tobin forslog denne skat.

Valutamarkedet omsætter globalt for 1900 milliarder US dollar pr. dag (2004). Langt den største part af denne omsætning er spekulation. Hovedparten er kortsigtede valutaspekulationer, der er af en varighed på dage eller uger. Betalinger, der stammer fra varehandel og udveksling af tjenesteydelser har et omfang på 9 milliarder pr. år. Det betyder at hele verdens handel svarer til bare 4 dage på valutamarkedet. 2 % af valutamarkedets omsætning hidrører fra rigtig handel, resten er spekulation. Disse spekulative transaktioner udløses af små udsving i kurserne og forårsager igen andre udsving.

Valutaudsving kan true centralbankers valutareserver og forårsage finansielle kriser, som vi også ser hele tiden: Mexico 1994, Østasien 1997-98, Rusland 1998, Brasilien 1999, Tyrkiet 2000, Argentina 2001. Kriserne kan have store socio-økonomiske konsekvenser, som kaster millioner af mennesker ud i fattigdom og arbejdsløshed.

James Tobin, David Felix, Rodney Schmidt, Paul Bernd Spahn og andre har undersøgt mulighederne for at lægge en afgift på internationale valutatransaktioner som et middel til at reducere kursudsvingene, og dermed stabilisere valutamarkederne, og fremme den rigtige handels betingelser. Skatten kan være fra 0.05 %o til 0.25% . Den vil så generere mellem 15 mia og 300 mia $ pr. år. Dette provenue kan bruges til at fremme international fred og udvikling.

Et FN studie angiver at ca. 150 mia. $ pr. år skal bruges hvis man skal nå ’Millenium Development Goals’ der angiver, at man vil halvere antallet af mennesker, der lever i extrem fattigdom og sult i år 2015. Det vil også kunne betale for basal skolegang for alle børn og bruges til bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og andre alvorlige sygdomme.

En samling kilder og artikler med uddybende synspunkter kan ses på

http://www.globalpolicy.org/socecon/glotax/currtax/index.htm#proposals "

I må meget undskylde, folkens, men det er altså noget ganske andet end det, den liberalistiske Sarkozy og den konservative Merkel gør sig til fortalere for.

Brugerbillede for Peter Hansen

Anne Marie Jensen, fronten går et andet sted. Det er de store, der slås! Politikerne har afgivet magten over tid til finanssektoren, nu vil de have den tilbage.

Brugerbillede for Anne Marie Jensen
Anne Marie Jensen

Jakob Lindblom, jeg synes ikke der er grund til at give op. Folk tager fejl, og du argumenterer sobert, sagligt - og må jeg sige - meget kvalificeret for et syn på EU og på denne her forløjede "Robin Hood-skat". Der er brug for din slags. Kronik, bitte?

Brugerbillede for Anne Marie Jensen
Anne Marie Jensen

Men Peter, man skruer ikke vel heller ikke skruer i med en hammer. Når nu den skat i sin udformning og retningen for midlerne er fuldstændig forfejlet, så er der da ingen grund til at bruge kræfterne forkert på at kræve den gennemført. Vælg dine kampe med omhu, no?

Brugerbillede for Jon Papini

@ Anne Marie Jensen

Desværre er det sådan med ideologer, at når de står med sømmet, men har blevet tilbudt en skrue istedet, og endda fået en forklaring af skruens fortæffeligheder, så vender han sig bare til sin assistent og beder om en større hammer.

@ Thomas Holm

Læs hvad der står i det aktuelle forslag, inkl. hvilke type transaktioner der vil blive undtaget fra lov. Man vil beskatte Repo men ikke hypoteksaftaler.

Brugerbillede for Rolf Andersen
Rolf Andersen

Kan nogen forklare mig hvorfor Storbritannien er så arg en modstander af, at 'Merkozy' vil indføre en skat på 0,1 procent når de - ifølge artiklen - allerede selv har indført en skat på aktietransaktioner på 0,5 procent, uden at det har haft nævneværdig indflydelse på handelen i London?

Det må da være muligt at koordinere disse skatter - og klart: jo flere lande der deltager, jo bedre. En global 'big bang' indførelse er nok temmelig usandsynligt.

Fordelene ved sådan en skat er for mig at se indlysende: Vi får lagt en dæmper på den vildeste del af det finansielle system. For dem der handler langsigtet, som f.eks. pensionskasser, vil skatten jo være ubetydelig, mens mere spekulative handler bliver dæmpet.

Hvilket veldædigt formål provenuet bliver brugt til er nok mindre vigtigt. Dækning af de store underskud på de offentlige budgetter eller udviklingshjælp (eller en kombination) vil under alle omstændigheder være positivt.

Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

@Anne Marie Jensen
En skat på aktietransaktioner vil lægge en lille dæmper på spekulationens omfang og hastighed, hvilket vel er en god ting uanset hvad provenuet bruges til? Plus selve det, at regeringer er villige til at genoprette nogen regulering af finanskapitalen er vel befriende og moralsk opløftende og give mod på mere? Det gode er ikke altid det bedstes værste fjende.

Brugerbillede for Rolf Andersen
Rolf Andersen

... men i øvrigt bør en skat selvfølgelig omfatte alle finansielle transaktioner på en eller anden måde. Men bare det at komme i gang er da et skridt i den rigtige retning.

Brugerbillede for Peter Hansen

Jakob Lindblom m.fl. - det er præcis den fantasiholdning, der gør det umuligt at forholde sig moderat kritisk til EU! - Jo, det er de europæiske landes sammenhold i EU, der har forhindret dem i hver for sig at kæmpe indbyrdes, og dermed have sikret freden. EU er udmøntningen af læren fra 2. verdenskrig, så den er god nok, Jakob Lindblom, men uden institutioner til at fastholde de bærende strukturer, er hukommelsen kort. Det viser krisedebatten allerede, der skal virkelig holdes fast, hvis EU ikke skal gå udvikle sig i samme retning som Folkeforbundet, der skræmmende spor nok.
Hele måden at diskutere på er, at man ikke vil affinde sig med, at der allerede er en virkelighed, man må tage udgangspunkt i, det er Folkebevægelsens gamle 'vi vil ikke have EF, EU, men vi vil godt have samarbejde'. Naivt! Institutionerne er, hvad man putter i dem, det er dér, kampen skal stå. Men man benægter hellere fakta for at frakende fællesskabet dets betydning. At man endog er villig til at sige noget pænt om NATO for at lange ud efter EU, er da vist noget af det mest opportunistiske, vi har set.

Brugerbillede for Filo Butcher

Det er sikkert korrekt at en "Tobin" skat vil give mest mening når den er global. Men det burde jo ikke hindre os i at tage et første skridt.
Det giver slet ingen mening ikke at gøre noget.

Argumentet med udflytning af arbejdspladser etc. er blevet brugt af borgerlige og liberalistiske politikere i godt 20 år burde være for slidt at vi hopper på det. Vi burde have lært af historien at det ikke hjælper at give efter for den slags afpresning.

Udflytningen er sket og bliver ved med at ske så snart det kan betale sig for virksomhederne, andet hensyn findes der ikke og om vi giver efter for argumenterne eller ej spiller ingen rolle.

Hvis vores politikere nogensinde vil få politisk magt og vores tillid tilbage bliver de nødt til at vise handlekraft og beslutsomhed ikke imod de svageste i samfundet men imod imod de stærkeste aktører i spillet.

Alt andet er spil for galleriet.

Brugerbillede for Jakob Lindblom
Jakob Lindblom

Jeg har ikke sagt noget pænt om NATO blot påpeget, at det ikke duer med din kontrafaktiske histroieskrivning. Men kan du ikke fortælle, hvilke institutioner, som sikrede freden fra 1814 - 1871 som jo er en længere periode end EF/EUs levetid?

Men ellers jo, der har været fred, men i mine øjne skyldes det mindst lige så meget andre faktorer end EU - fx netop det jerngreb Europa har været holdt i i det meste af perioden i den kolde krig + generel enighed om at stå sammen mod en ydre fjende + en voldsom vækstperiode, men jeg vil da også gerne medgive at for nogle føderalister, så har hensigten givetvis været idealistisk - det er bare ikke det samme, som at sige, at projektet er lykkedes eller progressivt. Det er fx. svært med sindsro at skulle kalde EU for fredens projekt, når det er verdens største samlede våbeneksportør eller når det i Solanadoktrinen har kopieret Bush slå-først-doktrin og er med til at øge skellene i verden.

Og strukturer er ikke ligegyldige. Det er netop ikke en lige spilleflade, hvor bolden både kan løbe i rød eller blå retning. Tværtimod så hælder banen mistænkeligt meget ned mod rød bloks mål, hvilket gør det nemmere for blå blok at score, når man tænker på, at deres politikker allerede er skrevet ind i grundloven = traktaten.

Og det gælder jo også, når de strukturer, som er lavet faktisk er udemokratiske, så er det jo ikke en lige spillebane, men noget som gør det sværere for befolkningerne at få ændret samfundene demokratisk, hvilket er konservativt.

Men jo, jeg ser også gerne strukturer og internationale spilleregler. At skyde mig det modsatte i skoene er stråmandsagtigt. Det ændrer dog ikke ved, at jeg er modstander af de eksisterende EU-strukturer og jeg faktisk frygter at det kæmpe sociale eksperiment med euroen er netop det, som skal få unionen til at gå i opløsning på den grimme måde, som det er set i fx. Jugoslavien. Ville EU gerne sikre stabilitet og velfærd, så agerede de ikke sådan.

Tværtimod er EU blevet et ideologisk babelstårn, hvor fremdriften i form af traktaternes ord om "stadig tættere sammenslutning" skal følges uanset hvad. Og i dette forløb er velfærdsstaterne og demokratiet i Europa ved at blive jældt ud med badevandet. Se bare på indsættelsen af teknokratregeringer, iveren efter at undgå folkeafstemninger, pålagte sparekrav og traktatfæstning af borgerlig politik.

Men lad os da bare være enige om, at vi gerne vil have et samarbejde, mit bud er bare ikke EU-centralisering, men derimod en udbygning af FN, Europarådet, Nordisk Råd osv. som ikke har de snærrende udemokratiske strukturer. Tænk på at Norden tilsammen er verdens 10. største økonomi. Mon ikke vi kunne skabe et endnu bedre og mere solidarisk samarbejde, hvis ikke vi var bundet af blå EU-traktater?

Brugerbillede for Peter Hansen

Jo, det kan jeg godt, Jakob Lindblom, det gjorde wiener- og veronakongresserne, hvor fyrst Metternich smedede strukturerne for Europas tilbagevenden til kendte strukturer efter Napoleonskrigene.

Brugerbillede for Torben Skov

...ved mødet mellem EU’s finansministre den 30. januar. Det er indenrigs- og økonomi- minister Margrethe Vestager, der repræsenterer Danmark.

Ja, men er hun da finansminister??

Åbenbart iflg. Thomas Holms kommentar:

"Finansministeren har fuldstændig ret."

Hvad laver så Corydon? Slikker frimærker i økonomiministeriet måske?

Brugerbillede for Peter Nygaard
Peter Nygaard

@ Thomas Thomsen

Du skriver:

"Thomas Thomsen siger:
@ Jakob Lindblom

Takket være det tætte samarbejde i EU har vi - stort set - ikke haft krige eller andre voldelige konflikter i Europa siden Anden Verdenskrig. Og det er vel at mærke på et kontinent, hvor landene konstant har bekriget hinanden!"

Vrøvl, vrøvl og atter vrøvl.

Der har derimod ikke været krig imellem demokratiske stater. At EU skal have æren for ovenstående er noget sludder. Det er nærmere demokratiet, hvis man overhoved kan nævne én bestemt årsag til freden imellem de europæiske lande!

Brugerbillede for Jens  Andersen
Jens Andersen

Det er da i den grad naivt at påstå, at Vesttyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg og Italien ville have været i krig med hinanden, hvis ikke det var for EF/EU. Er der virkelig stadig nogen, der tror på det?
Gensidig handel afhjælper til en vis grad risikoen for krig, men det er ingen garanti. Og EU kunne ikke forhindre hverken borgerkrig i Nordirland eller folkemord på Balkan. Til gengæld har EU forsynet både Gaddafi, Mubarak, Ben Ali, Assad og mange andre 'rare' mennesker med våben, som de selvfølgelig har brugt mod deres egne befolkninger. EU støtter salg af torturinstrumenter, og i Lissabontraktaten står der ordret, at "Medlemsstaterne forpligter sig til gradvist at forbedre deres militære kapacitet".
EU som 'fredens projekt' er ren bluff. Men det virker tilsyneladende på nogen...

Som andre har påpeget, så er den foreslåede EU-skat IKKE en 'Robin Hood-skat'. Robin Hood-skatten skulle tage fra de rige og give til de fattige. EU-skatten skal tage fra de rige og give til de rige. Der er immervæk en klar forskel!
Hvis man indfører denne transaktionsskat - som jeg ikke principielt er imod - så skal provenuet gå til noget fornuftigt. Hvis først pengene går i EUs kasse, så er det for sent at gøre noget for de fattige. EUs penge går til at styrke EU, og det sker på bekostning af de fattige verden over. Det kan jeg aldrig støtte.

Brugerbillede for Torben Skov

Netop Jens Andersen.

Hvis EU eller verden indfører en transaktionsskat efter det foreslåede EU mønster vil det betyde uigenkaldeligt farvel til Tobinskat.

Brugerbillede for Peter Jensen

Peter Hansen:
"Jo, det er de europæiske landes sammenhold i EU, der har forhindret dem i hver for sig at kæmpe indbyrdes, og dermed have sikret freden."

Det er jo ikke et faktum at EU har sikret et sådant fravær af krig mellem EU-lande, det er en hypotese. Der kunne være en lang række andre økonomiske, politiske og militære årsager til dette, så EU-modstanderen kunne hævde at freden er sikret via FN. Eller via Europarådet. Eller via NATO. Sådanne argumenter er pseudo. Og måske har EU bidraget til adskillige borgerkrige og flygtningestrømme i den tredje verden?

"EU er udmøntningen af læren fra 2. verdenskrig, så den er god nok"

Læren af Anden Verdenskrig var vel netop at vi må kæmpe mod det autoritære, arbejde for at rejse mennesket mod systemerne og varetage en folkelig solidaritet - på tværs af land, race og religion m.m.

EU beskriver på flere måder en fascistoid bevægelse, en kapitalistisk og topstyret konstruktion som har yderst vanskeligt ved at demokratiudvikle og folkeliggøre samfundsudviklingen. Tværtom ser vi vel det modsatte.

"Hele måden at diskutere på er, at man ikke vil affinde sig med, at der allerede er en virkelighed, man må tage udgangspunkt i, det er Folkebevægelsens gamle ‘vi vil ikke have EF, EU, men vi vil godt have samarbejde’. Naivt!"

Samme type argumentation om naivitet udgår jo fra kapitalismetilhængere, som hidkalder dumhedens engel over socialister som ikke opgiver troen på at verden er foranderlig - og at systemer forgår. Og at det måske i virkeligheden er en konservativ vanetænkning som f.eks. vil hævde at EU er 'et grundvilkår'.

"Institutionerne er, hvad man putter i dem, det er dér, kampen skal stå."

Form og indhold arbejder dialektisk sammen; vi kan ikke udtage formen fra bedømmelse og blot lade os fortænke ind i et eventuelt romantiseret, fremtidigt indhold. Og da specielt ikke når formen på så grundlæggende vis står i modsætning til f.eks. en hårdt tiltrængt demokratiudvikling.

Brugerbillede for Peter Jensen

Hvis man via EU kunne indførte en Glass-Steagal manøvre, så ville der måske være en smule lys for enden af tunnellen. Men jeg tror altså at vi må indstille os på at at der i bedste fald bliver tale om frontlygterne fra et godstog.

Brugerbillede for Peter Hansen

Læren af 2. verdenskrig var først og fremmest, at man skulle afholde sig fra at straffe taberen ned i dyb armod, fordi det ville føre til destabilisering, men at man i stedet skulle begrave landene i forpligtende samarbejde.
Som bkendt begyndte det med kul-og-stål-unionen - fordi en gensidig kontrol over kul og stål var det, der kunne give en gensidig kontrol af evt. bevægelser mod oprustning i et af landene.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Så vidt jeg har forstået går den nye ESM, European Stability Mechanism ud på,. at EU (dvs. EU-kommisionen) skal bestemme hvor meget Danmark f.eks. kan opkræve i skat og hvor meget der skal bruges til velfærd. Dette baseret på en artikel i Politiken i weekenden eller i fredags.

Der er også, ifølge Margrethe Vestager, uenighed om, hvordan man skal opgøre pengene fra det ene år til det andet. Derudover er der også det interessante og særdeles relevante forhold, at kravene til stabilitets-mekanismen skal indskrives i forfatningen, eller lignende. Og det har danskerne politikerne aldeles ikke lyst til.

Mht. suverænitets-afgivelse er det min klare opfattelse, at der er tale om afgivelse af suverænitet i nærmere bestemt omfang, (GRL's § 19 og 20), siden vi skal overlade til EU at bestemme, hvor meget skat vi må opkræve i Danmark og hvor mange penge vi må bruge på velfærd...

Brugerbillede for Tine Sørensen
Tine Sørensen

En Glass-Steagal tiltaler også mig.
At indføre en Tobin-skat på 0,1% lyder af latterligt lidt.
Til en sammenligning har Danske Bank lige hævet renten på udlån med 0,5%..........

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Et par ord om "Fredens Projekt"
Det er et demagogisk svindelnummer at kalde EU for fredens projekt. Efter 2. Verdenskrig var der ikke en djævel der kunne eller ville foretille sig, at der igen kunne komme krig mellem de vesteuropæiske stater. En krig i Europa ville i givet fald være mellem kommunismen og de kapitalistiske lande, og det havde man NATO til at tage sig af.

Kul- og Stålunionen opstod, fordi de rige kulforekomster lå i Vesttyskland, de rige jernmalmsområder i Frankrig. Da begge dele er forudsætning for stål, kunne man ligeså godt samarbejde. Det var den franske topembedsmand Monnet, der var hjernen bag, han stod for genopbygningen af Frankrig efter krigen, og han udtænkte faktisk EU før alle andre.

På en måde var unionen en trust, der satte fri konkurrence og fri prisdannelse ud af kraft, planøkonomi på vesteuropæisk kan man også sige. Eller monopoldannelse.

Om transaktionsskatten: - den er en pengemaskine, og pengene skal i så fald bruges fornuftigt, hvilket i sig selv bliver en politisk kamp. Men jeg er bange for, at den ikke vil dæmpe eller regulere markedsaktiviteten, dels fordi den bare vil blive kapitaliseret i prisstigninger (inflation), yderligere kursstigninger, rentestigninger - da markedet vil have de tabte penge ind igen på en eller anden måde. Og dels, at den kan blive omgået ved f. eks. udenbørslige transaktioner.

Brugerbillede for Anne Marie Jensen
Anne Marie Jensen

Fuldstændig enig i Mikael Kongsteds ovenstående indlæg. Jeg havde tænkt mig at skrive meget af det samme, så jeg vil i stedet vende tilbage med et indlæg, der vil vise, at EU som fredens projekt er en løgn på størrelse med Månen. Jeg vender tilbage senere. Imens kan I EU-tilhængere tænke over dette:

Er EU en slags modvægt til USA? Er EU med andre ord et fredsorienteret, progressivt modspil til USAs imperialisme?

Brugerbillede for Peter Jensen

Peter Hansen:
Kul- og Stålunionen blev jo ikke blot til på foranledning af ønsket om at kunne monitorere tiltræk til oprustning, men du har helt ret i at dette udgjorde den politiske legitimitet for projektet. Samtidig lå projektet imidlertid i tråd med europæisk kapitals ønsker om (via prisaftaler og koordineret regulering) at udjævne konkurrencebetingelserne i et indre europæisk marked, som med koncentrisk kraft ville kunne akkumulere kapital og dermed genrejse Europa som global magtfaktor. Og dette er jo præcis dén udvikling, vi har set (vi har endda fået det fælles forsvar, som selv de seks i 1954 ikke kunne enes om!).

"Læren af 2. verdenskrig var først og fremmest, at man skulle afholde sig fra at straffe taberen ned i dyb armod, fordi det ville føre til destabilisering, men at man i stedet skulle begrave landene i forpligtende samarbejde."

Du har ret i at dette er læren af Versailles-fredens uhensigtsmæssigheder og at den teknokratiske løsning i så henseende ville være en forankring af 'farlige lande' i strukturelle jerngreb. Jeg fortabte mig lidt i retning af FN's Verdenserklæring og udviklingen af menneskerettigheder ovenpå anden verdenskrig; iøvrigt et forhold som EU via indskrivningen af de europæiske menneskerettigheder etc. i eget charter og egen domstolspraksis søger at hente legitimitet i. Idag rødmer kun de færreste EU-klakører når sangen om unionens position som en sand menneskerettighedsforælder synges. Det er tæt på revisionisme.

Jeg har iøvrigt vanskeligt ved at forstå hvordan man skulle kunne bifalde at det tyske folk nu er låst fuldstændigt fast i et teknokratisk EU-system, som har solgt staten til storbankerne og iøvrigt systematisk undergraver nærdemokrati, faglig organisering, en socialt retfærdig omfordeling af værdierne og Folkeretten. Et EU, som hvad angår demokratisk kontrol og offentlig indseende med magtforvaltningen, er endnu ringere konstitueret end det i forvejen pauvre danske system. Hvordan kan dette udtrykke en læringsorienteret udvikling af Europa ovenpå verdenskrigene?

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Til Morten Kjeldgaards udmærkede forslag om ordombytning, kan der tilføjes et par ekstra forslag. Erstat "vækst" med "helligånd" og "økonomiske realiteter" med "skærsildens flammehav". Så skulle transformationen været ved at være på plads...

Brugerbillede for Anne Marie Jensen
Anne Marie Jensen

Og så må jeg lige svare Niels Engelsted, der spørger:

"@Anne Marie Jensen
En skat på aktietransaktioner vil lægge en lille dæmper på spekulationens omfang og hastighed, hvilket vel er en god ting uanset hvad provenuet bruges til? Plus selve det, at regeringer er villige til at genoprette nogen regulering af finanskapitalen er vel befriende og moralsk opløftende og give mod på mere? Det gode er ikke altid det bedstes værste fjende."

Kære Niels. Det gode er rigtig nok ikke altid det bedstes værste fjende. Men som Merkels og Sarkozys forslag ser ud, er der intet belæg for at sige, at der er tale om et gode.

For det første er der Mikael Kongsteds argument ovenfor om en risiko for, at en skat vil blive kapitaliseret. Er der een ting, kapitalismen - særligt den finanskapitalistiske del - alle dage har været verdensmester i, så er det at forny sig og sno sig udenom sine begrænsninger. Det er en problematik, der ikke umiddelbart lader sig løse ved almindelige fiskale manøvrer. Af samme årsag vil en hvilken som helst transaktionsskat, Tobin eller Merkozy-skat, formentlig skulle være så procentuelt stor, at den får en vis chok-effekt på den korte bane, der virker så tiltrækkelig 'markedsforstyrrende', at en lang række spekulanter simpelthen forrettes enorme tab og ideelt set stækkes på den lange bane. En omvendt chok-terapi, om man vil.

For det andet er der det faktum, at Merkozy-skatten ikke er en Robin Hood-skat, som flere allerede har redegjort for. Skatten flytter kun rundt på magten indenfor det nyliberale system. Nu har finansverdenen terroriseret rigeligt, så markedet er med (højreorienterede) politikeres hjælp i gang med at 'rette sig op' og vil give nye likvider i EUs økonomi, således banker og andre spillere indenfor den EU'ske kapitalisme kan få kunstigt åndedræt og der skaffes penge til en lang række andre poster i en af verdens tre største, og den måske mest ugennemskuelige, økonomier.

Til din tese om en slags 'opmuntrings-effekt', hvor regeringer 'vil få mod på mere' regulering, må jeg spørge mig selv om jeg nogensinde har set en sådan effekt indenfor EU? Har der været bølger af begejstring for grønnere politik? En rød bølge af socialistiske politikker? Jeg erindrer dem ikke. Til gengæld ser vi en tendens til mere og mere kontrol med nationaløkonomierne i borgerlig økonomisk forstand, hvor der udøves et stærkt pres på medlemslandene for ikke at føre egen selvstændig politik. Min fantasi rækker altså ikke til en forestilling om en venstredrejning på denne baggrund midt i en historisk højredrejning.

Det er som sædvanlig med EU-politik den tredje verden, der taber med en Merkozy-skat. Slut er ATTACs smukke vision, endegyldigt.

Desværre, Niels. Det bedste værste fjende kan godt være noget, der umiddelbart ser godt ud.

Sider