Danmark kan være Europas ledestjerne ud af krisen

Danmark må holde op med at underspille sin egen rolle. Den danske EU-formand er nemlig i en unik god position til at gå forrest for et Europa, der viser tegn på et kursskifte i retning af vækst gennem offentligt forbrug, lyder opfordringen fra den britiske økonom Sony Kapoor
Hvis Danmark, som har en af de mest solide økonomier i Europa, blev ambassadør for budskabet om vækst og offentlige investeringer, ville det have langt større vægt, end hvis Spanien, Portugal og Grækenland sagde det samme, pointerer økonom Sony Kapoor.

Hvis Danmark, som har en af de mest solide økonomier i Europa, blev ambassadør for budskabet om vækst og offentlige investeringer, ville det have langt større vægt, end hvis Spanien, Portugal og Grækenland sagde det samme, pointerer økonom Sony Kapoor.

Jakob Dall
17. januar 2012

Kuren hed ’hold igen med statsfinanserne og skær ned på velfærden’, selvom al økonomisk fornuft tilskrev, at den burde have heddet ’skru op og invester’. Sydeuropa blev som resultat fanget i en gældsfælde, der i dag synes helt uoverskuelig, mens resten af Europa skrider stadig tættere på samme fælde. Han bliver helt vred, Sony Kapoor, britisk økonom, tidligere finansmand og nu formand for tænketanken Re-Define, når han taler om, hvad, han mener, er en historisk stor fejlslutning i Europa.

»Vi har ikke ændret kurs i tide, og det er gået voldsomt ud over den vækst, som, vi alle ved, skal få Europa på fode igen. Måske kunne man i 2010 skære ned i de offentlige udgifter, fordi privatforbrug og investeringer til dels kompenserede. Nu står vi i en situation, hvor forbrugertilliden er i bund, og bankerne er lammede. Det betyder, at hver procent, man sparer på de offentlige udgifter, viser sig direkte negativt i BNP,« siger han.

Sony Kapoor aner heldigvis tegn på forandring: »Der er ikke mange med respekt for sig selv, der i dag tror, at vi kan spare os ud af krisen. Vi skal bare turde at tage skridtet, og i den proces står Danmark i en unik, god position. Danmark må tage på sig at være ledestjernen ud af krisen,« lyder budskabet fra Sony Kapoor.

Han gæster København for blandt andet at tale med danske politikere om muligheden for at spille en aktiv, positiv rolle under EU-formandskabet. Og der er akut brug for en peptalk. Han har nemlig på afstand set, hvordan de danske medier i et væk har gentaget, at formandskabet ikke har stor betydning, at Danmarks rolle i bedste fald kun er faciliterende, og at der ikke er meget at gøre, fordi Tyskland har bestemt sig for, hvilken vej Europa skal gå. Han mener, at det er et bekymrende selvbillede.

»Hør lige engang; Danmark har på flere parametre en bedre økonomi end den tyske. Og så er der et sjældent sammenfald mellem de danske og de europæiske interesser, så ingen behøver at tabe: Hvad, der er godt for Europa, er også godt for Danmark,« fastslår Sony Kapoor.

Fordele

For det er et svineheld, at det netop er Danmark, der i denne kritiske situation har formandskabet, mener Kapoor.

»For det første er I ikke med i euroen. Det bliver ofte italesat som et problem, men hvis vi ser historisk på det, så viser der sig noget andet. F.eks. spillede Tony Blair en meget positiv rolle, netop fordi ingen kunne beskylde ham for at gå Storbritanniens ærinder,« minder Sony Kapoor om.

»For det andet skal man ikke glemme, at politikere også er mennesker — de bliver simpelthen trætte af hinanden, ikke mindst gennem langtrukne kriser. Her har Danmark den store fordel ikke at sidde i Europarådet. Der er ingen, der hader jer, og det er meget privilegeret i Europa, som tingene ser ud nu,« siger Sony Kapoor med et lille smil.

»For det tredje har I en centrum-venstre regering, der forstår, at nedskæringer ikke er, og aldrig har været, vejen ud af en krise. I er en velfærdsstat, der kender fordelene ved offentlige investeringer. Det kan være, at det er jer, der skal sige til Sverige, ansigt til ansigt, og med stor alvor, at de skal holde op med at være rejsende i budskabet om, at sparsommelighed og budgetnedskæringer virker,« siger Sony Kapoor, der under interviewet flere gange vender tilbage til Sverige, og det ansvar som landets politikere og økonomer har i at lede Europa ind på den gale vej. »De har jo argumenteret for, at budgetmæssig tilbageholdenhed fik dem ud af deres bankkrise i 1990’erne. Det kan for så vidt være rigtig nok, men de misser lige den forskel, at de var en relativ lille åben økonomi midt i en global økonomisk optur, mens Europa er verdens største økonomi, midt i en verdensomspændende nedtur. Det er to helt forskellige sygdomsbetingelser, og den samme kur kan ikke gælde for begge.«

— Men mener du virkelig, at Sverige har haft en så afgørende rolle?

»Til dels. Og så ved jeg at danskere godt kan lide, når Sverige laver fejl,« griner Sony Kapoor. »For det er klart, at skal man finde en hovedansvarlig for den gale kurs, er det naturligvis Tyskland.«

Bevægelse

Men måske kan selv Tyskland ændre kurs, siger Kapoor.

»Efterhånden som beviserne hober sig op mod nedskæringer som krisemedicin, ser vi landende ændre mening. Og i en situation, hvor alle vender sig væk fra den tyske model, må selv Berlin se klart,« siger en optimistisk Kapoor, der medgiver, at det kræver stærke ambassadører for vækstvejen.

»Hvis Spanien siger det, hvis Portugal siger det, hvis Grækenland siger det, vil ingen lytte. Vi har besluttet, at de selv er uden om deres situation, og at vi har betalt nok, og alle vil høre det som deres råb efter flere penge. Men hvis Danmark, et land, der har en af de mest solide økonomier i Europa, blev ambassadør for budskabet om vækst og offentlige investeringer, ville det have langt større vægt,« mener Sony Kapoor. Og han er sikker på, at vi kunne få stærke allierede.

»Det er den kurs som Frankrig nu for alvor er drejet ind på lige som Italiens Monti, der er en respekteret mand i EU. Bevægelsen er i gang. Danmark skal tage på sig at accelerere den, både ved at komme med konkrete bud på nye politikker i EU og ved at være et levende eksempel hjemme.«

Listen

Og i forhold til de konkrete politikker har Sony Kapoor da også en ønskeliste med til det danske formandskab. Den drejer sig på et niveau om at omlægge skattesystemet væk fra de »vækstfjendtlige« skatter som generelle forbrugerskatte og indkomstskat over til skatter, der ikke dæmper den økonomiske aktivitet. Samtidig mener Sony Kapoor, at det er tid til en fælles europæiske indsats mod skattespekulation og skattely.

»Gik vi sammen, er der ingen tvivl om, at vi kunne øge skatteindtægterne i 100 milliarder-klassen.«

Sony Kapoor foreslår desuden, at man øger kapitalen i den europæiske investeringsbank og får sat kog på de grænseoverskridende infrastrukturelle projekter som bredbånd, togbaner og grønne energiprojekter.

»Den er der allerede og har en høj succesrate. Brug den,« lyder budskabet.

Alle for en

Derudover må de lande, der kan låne, gøre det.

»Det påhviler lande som f.eks. Tyskland og Danmark at skrue højt op for aktiviteterne, og det vil have en positiv effekt på resten af Europa. Og husk lige at sætter man gang i projekter i en lavkonjunktur, er alting billigere, så det kommer tifold tilbage,« siger Kapoor.

Og drop forestillingerne om, at det er de andre, der har sat os i den her situation. Tiderne er for alvorlige til fingerpegeri, siger Sony Kapoor.

»Enten kommer vi alle ud af det her sammen, eller også falder vi alle hver for sig. Økonomierne er så integrerede, at vi er kollektivt på røven — uanset hvor hellige og dygtige, vi end måtte være.«

Sony Kapoor gentager mange gange, at strukturelle reformer kun er en del af løsningen. De giver nemlig ikke meget effekt i en stillestående økonomi.

»Forventer man, at den græske økonomi står stille de næste fire år, vil der ingen investeringer ske, uanset hvor mange og hvor fine strukturelle reformer, man har søsat. Alle råder altid til reformer, når det er gået galt: desværre er det sådan, at de fungerer bedst i en økonomi, der er i live.«

Transaktionsskat

Sony Kapoor har i en årrække arbejdet intenst på at få Europas øjne op for fordelene ved en skat på finansielle transaktioner. Han har derfor set med undren på, at den danske regering har afvist en sådan skat på europæisk niveau. Ikke fordi han har store forblommede drømme om, at en sådan skat vil revolutionere Europa, men fordi det er en meget nem måde at få penge i kassen uden at skade væksten, som de fleste andre skatter. Den store fejl er, at man har ladet Sverige — igen Sverige — overbevise os om, at man mister økonomisk aktivitet. Sverige forsøgte sig selv med en skat i 1990’erne, men her beskattede man de firmaer, der handlede i Sverige, frem for den britiske model, hvor man beskatter handler med britiske værdipapirer.

»Sverige burde bare have skammet sig i tavshed over, at de havde været for dumme til at designe en klog skat. I stedet overbeviste de, bl.a. Danmark om, at det altid var en dårlig idé,« siger Kapoor. Han mener, at en skat på finansielle transaktioner er en lavthængende frugt i den nuværende situation, en frugt Danmark kunne tjene milliarder af Euro på.

»Faktisk kunne Danmark gå helt alene, eller samle en ’koalition af villige’ f.eks. med Frankrig og Italien. Og modsat, hvad lobbyen prøver at overbevise jer om, så er der faktisk store fordele ved at være først. Storbritannien tjener styrtende på udenlandske virksomheder, og alt tyder på, at Danmark også ville kunne hente halvdelen af indtægterne på en sådan skat fra f.eks. tyske virksomheder, der ejer danske aktier.«

Men skatten vil ikke forandre verden, understreger han.

»Vågnede vi op i morgen med en sådan skat, ville det være en marginalt bedre verden med lidt mindre spekulation, lidt mere information og en sjat mere i statskassen.«

Men det ville være en måde at fortælle Europas borgere, at man har hørt deres utilfredshed. Og det skal ikke underkendes i den nuværende politiske krise.

»Skatten har fanget den folkelige fantasi. Den er blevet et symbol på et skifte, hvor vi kræver, at finanssektoren skal stå til ansvar og forhindre i at køre os af sporet igen. Og det er bestemt ikke noget dårligt signal.«

Information Podcast: Sony Kapoor fortæller om hvad det er for en kapitalisme der har vundet i 2012 og om de frie markeder og finansielle strukturer

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Sony Kapoor er britisk økonom, tidligere finansmand og nu formand for tænketanken Re-Define. Han mener, at Danmark står i en unik position til at spille en aktiv, positiv rolle under EU-formandskabet og blive Europas ledestjerne ud af den økonomiske krise.

Danmark har nemlig følgende fordele, ifølge Sony Kapoor:

Danmark er ikke med i euroen. Det bliver ofte italesat som et problem, men ser man historisk på det, så viser der sig et andet billede.

Danmark har den store fordel ikke at sidde i Europarådet. Ingen hader Danmark, og det er meget privilegeret i Europa, som tingene ser ud nu.

Danmark har en centrum-venstre regering, der forstår, at nedskæringer ikke er, og aldrig har været, vejen ud af en krise. Landet er en velfærdsstat, der kender fordelene ved offentlige investeringer.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

De danske politikere som ledestjerner? Den forsamling af forvirrede personer, der lader sig trække rundt i manegen af opponionsundersøgelser, mediefastlagte dagsordener, embedsmænds "gode" råd og ubegrænset tillid til egen ufejlbarlighed?

EU og Eurolandenes økonomiske udfordringer skal bestemt ikke "løses" med gældsætning i forventning om "vækst". Det fremsatte forslag kunne næppe være meget meget mere overfladiske, og forrykte.

Sony Kapoors forslag lyder umiskendeligt som Loke-snak.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

"Men hvis Danmark, et land, der har en af de mest solide økonomier i Europa, blev ambassadør for budskabet om vækst og offentlige investeringer, ville det have langt større vægt,« mener Sony Kapoor."

Jamen, den danske regering arbejder efter et såkaldt forsigtighedsprincip, som ækvivalerer de ligevægtøkonomiske principper i EU-institutionen. Og den danske statsminister taler fortroligt med Barrsso, som ivrigt skubber på for skatteomlægninger, lønnedgang og besparelser i de europæiske stater.

"Og han er sikker på, at vi kunne få stærke allierede.

»Det er den kurs som Frankrig nu for alvor er drejet ind på lige som Italiens Monti, der er en respekteret mand i EU."

I Frankrig lover Sarkozy ganske vist flere arbejdspladser, men disse tænkes jo faciliteret af 'reformer' på arbejdsmarkedet - og Sarkozy's meldinger siden efteråret og frem til d.d. veksler mig bekendt mellem beskæringer og/eller vedligehold af de offentlige budgetter. Nogen keynesiansk plan foreligger på ingen måder.

Og Monti har just fået vedtaget en gigantisk spareplan som vil betyde drastiske nedskæringer i de italienske, offentlige budgetter.

Men det er da korrekt at begge d'herrer taler for bl.a. en finanstransaktionsskat, som på den ene side næppe vil genere finansverdenen synderligt og på den anden side kan bidrage til såvel EU-kasserne som det hårde slid for at opnå folkelig legitimitet (specielt for Sarkozy som formentligt akkurat vil kunne vinde det franske præsidentvalg med en negls bredde, såfremt han vinder sympati fra de franske højrepopulister).

Sony Kapoor må efter mine begreber gerne anvise stærkere kilder til denne europæiske optimisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jensen

Nu har man i de sidste 5 år prøvet det med at svine med offentlige penge. Stop det, drop den øgede ulandshjælp til 0,7% som er FN målet, beskær de offentlige ydelser og få den offentlige sektor slanket. Mindst 25 elever i hver klasse.
Problemer er, at der er brugt for mange penge i det offentlige og det hjælper ikke, at de sviner med flere penge, nu skal der spares.
Nationalbanken har garanteret/kautioneret for 40 milliarder til de lande der har svinet med offentlige midler. Løkke hældte vist 8 milliarder i en redningsfond til Eurolande selv om vi er ude af Euroen. Sindssyg ide at bekæmpe gæld med mere gæld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Pedersen

Det har været fascinerende at følge den økonomiske debat på de forskellige økonomers blogs. De er blevet tvunget til at gøre sig nogenlunde forståelige overfor almindelige mennesker.

Det har igen og igen vist sig, at der ikke er et sammenhængende argument for højrefløjens nedskærings-politik. Der ligger hverken akademiske teoretiske modeller eller historisk empiri bag deres udsagn.

Så må vi se hvor længe idiotien får lov til at fortsætte. Når nu nedskærings-politikken ikke får gjort noget ved landenes gæld, kommer højrefløjen nok og siger, at det er fordi at der ikke blev sparet nok. Som de har gjort med finanskrisen, hvor problemet naturligvis er, at der heller ikke var dereguleret tilstrækkeligt. Problemet er altid staten, faktiske observationer be damned.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jarl Artild

I Europa føres en kamp mellem konservativ sparestrategi og socialdemokratisk investeringsstrategi.

Efterhånden som flere indser at konservativ sparestrategi ikke kan øge vækst og beskæftigelse må vi håbe at lande der stadig har valget, vælger socialdemokratisk investeringsstrategi.

I EU-27 er der pt. 23.674.000 arbejdsløse (Eurostat) og i Danmark er der pt. 224.000 arbejdsløse (AKU, Danmarks Statistik). Europa ligger underdrejet i lavvækst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

"I Europa føres en kamp mellem konservativ sparestrategi og socialdemokratisk investeringsstrategi."

Hvem fører kampen for investeringsstrategien? Og hvilke konkrete eksempler på politiske initiativer i så henseende gives der?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Tanken om Danmark som Ledestjerne ud af krisen er absurd. Alene fordi at den virkelige krise er den globale opvarmning og den smeltende is og de deraf stigende have.
Arbejdsklassen og de øvrige nedre klasser jages p.t med økonomisk krisesnak medens den herskende overklasse forsøger at samle guld på kistebunden til en billet til (i værste "syndflodsscenario") Svejts eller de østrigske eller italienske Alper.
Forleden forsøgte "man" så at tage brodden af diverse "syndflodsscenarier" ved bl.a igennem et Ritzau telegram at meddele at flere danske byer vist måtte have en form af digebeskyttelse - flere jyske fjordbyer blev nævnt ligesom Nakskov.

At Danmark bliver reduceret til et land med endnu flere øer men med et langt mindre landareal hvis verdenshavene stiger med så lidt som 3 meter burde overbevise enhver dansker om, hvad den virkelige krise er.
Glem broerne til Tyskland og Falster. Andre broer kan blive nødvendige
Kortfirmaet Cowi har belejligt som bestilt gennem-fotograferet og højdeafsat Danmark og ved derfor lige præcis hvordan Danmarks nye kystlinie kommer til at se ud når verdenshavene stiger med 1 eller 2 meter eller 3 meter osv..
At forskerne skal forestille at enten ikke at have tjek på fortidens "syndfloder" eller ikke at kunne regne det kommende "syndflods-scenarie" ud er vist tvivlsomt. Som sagt Cowi har fornylig gennemfotograferet og højdeafsat Danmark.
Det kan næppe heller være nyt for politikerne på Christiansborg.
Ligesom fortidens Atlantis kan Danmark være tabt hvis den globale opvarmning fortsætter. Og Solen varmer stadig mere.
Isen smelter angiveligt således også på Månen og Mars ifølge telegrammer fra ca. 2006.

At forskerne sammen med politikerne svigter den lille dansker er desværre kun forventeligt, men beklageligt at penduler som økonomisk krise og krigtrusler og krigsforherligelse svinges flittigt frem og tilbage istedet for at tage diskussionen med danskerne.
At sende danskerne på øget arbejde kan man finde ud af.
Men at behandle danskerne som menneskelige individer og tage den store ubehagelige diskussion om det syndflodsscenario der sandsynligvis kommer er der næppe nogen af de store politiske partiers politikere der har format til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon

Nu ser Sony Kapoor ikke ud til at være gammel nok til at have oplevet Anker Jørgensen for 40 år siden.

Det forklarer måske en del.

Dengang troede man også man kunne investere sig ud af en krise, uden at have en underliggende konkurrencedygtig produktion.

Det er naturligvis bare endnu et pyramidespil.

Problemet er jo at der ikke er nogen penge i den offentlige kasse.

Det kan man skaffe sig ved at sætte skatten op, trykke flere penge eller beskære det offentlige FORBRUG.

Det sidste er politisk umulig eftersom nettoyderne i velfærdskoalitionen har det politiske flertal, og aldrig vil gå med til dette.

Så er der de to andre muligheder tilbage.

Ingen af delene er realistiske i en åben økonomi, så med mindre man vil genopføre Berlinmuren fysisk og økonomisk, så er man nødt til at agere indenfor den virklighed som findes.

Så valget står i den forbindelse mellem kapital- og hjerneflugt eller inflation, kapital- og hjerneflugt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip C Stone

Hvis vi prøver at løse krisen med en nedskæringsstrategi vil flere miste deres arbejde og de mange unge som ikke kan få job vil blive til en tabt generation.
Nødvendige klima-, energi-, og vedligeholdelsesinvesteringer vil ikke kunne foretages. En nedskæringsstrategi i en situation som den vi står i nu er i strid med de historiske erfaringer. Der hvor den bliver afprøvet gør den krisen endnu dybere, uden at de statslige finanser bliver forbedrede.

På den anden side er der ikke råd til en vækststrategi som ikke er rettet mod specifikke problemer. Vi har ikke råd til en vækststrategi der på sigt forværrer vores klima-, energi-, og generelle ressourceproblemer.

Jeg er enig i meget af det Kapoor siger, men jeg er også enig i Peter Jensens forbehold. Hvad Danmark angår har jeg ingen illusioner om hvor meget vi kan udrette. Det er dog ikke en undskyldning for intet at gøre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Kristeligt Dagblad har i dag et interview med tidligere finansminister Knud Heinesen, som må siges at have større praktisk erfaring med og indsigt i de problemer, der er knyttet til at føre finanspolitik i kriseperioder som den, vi p.t. befinder os i, end de fleste.

Artiklen anbefales hermed til debatdeltagerne i denne tråd.

Overskriften lyder: Der skal lovgives mod grådigheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

ve den verdensdel der har brug for ledestjerner

communisme og communister som alternativer til astrologi ville være bedst; men

det kunne se ud som om vi må nøjes med enhedslisten og enhedslistetilhængerne, som alternativer til astrologi;

ja det kunne endog se ud som om vi må nøjes med socialdemokratisme og socialdemokrater,
som alternativer til astrologi;

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Rehhoff

@ Grethe Presler

"Kristeligt Dagblad har i dag et interview med tidligere finansminister Knud Heinesen, som må siges at have større praktisk erfaring med og indsigt i de problemer, der er knyttet til at føre finanspolitik i kriseperioder som den, vi p.t. befinder os i, end de fleste.

Artiklen anbefales hermed til debatdeltagerne i denne tråd."

Heinesen er vel stort set inde på nogen af de samme ting som Kapoor, bortset fra, at Heinesen mest forholder sig til regulering af finanssektoren, og så har artiklen, sikkert fordi det er Kristeligt Dagblad, mere fokus på grådighed,.der som bekendt er af de syv dødssynder indenfor kristendommen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sune Vadsholt Lyster

"Det har igen og igen vist sig, at der ikke er et sammenhængende argument for højrefløjens nedskærings-politik. Der ligger hverken akademiske teoretiske modeller eller historisk empiri bag deres udsagn," siger Sony Kapoor.

Jeg vil gerne se den akademiske teoretiske model eller historiske empiri, der understøtter Sony Kapoors model med at øge de offentlige investeringer i en nedgangstid, hvor kreditværdigheden er tvivlsom.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

@) Søren Rehhoff

Kan gerne være, at Heinesen bekender sig til den kristne tro. Men kristendommen som sådan har vel ikke ligefrem patent på at stemple den umådeholdne grådighed som en af de mindst tiltalende tiltalende menneskelige egenskaber.

m.v.h.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Hvad vi har brug for, er arbejde til alle, der måtte ønske og kunne bestride det. Alt andet er uacceptabelt. Derudfra springer den virkelige diskussion: Hvad skal vi stille op med vores uhyrlige produktions- og destruktionspotentiale? Vær evig forvisset om at ingen afdeling af KAPITALEN A/S har løsninger, der rækker. Sony Kapor dementerer den ofte fremførte teori om kapitalismens store tilpasningsevne. Kampen om profitten fører som sædvanlig til lort og lagkage.

I øvrigt synes jeg at det er et godt og informativt interview. Fint gennemarbejdet. Der er rigtig mange ting, man kunne finde på at tage op til diskussion. Men nu har jeg travlt, jeg skal nå bussen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Pedersen

Lyster,

En standard økonomisk lærebog kan forklare dig, hvorfor staten skal føre en lempelig finanspolitik i nedgangstid.

De lande der har en høj rente, har også fraskrevet sig kontrol over deres egen valuta. Det er ikke en tilfældighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

de levende mennesker, de levende mennesker ydende levende menneskelig arbejdesindsats,
virker, fungerer jo på andre! måder end astrologi hævder ( bla.a erkendt i naturhistorisk udviklingslære såsom darwinisme ).

naturhistorisk udviklingslære såsom darwinisme, og især "deres" menneskelige " genstande" bør også på økonomiens områder , blive de styrende, i stedet for astrologi

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jette tofte bøndergaard

Poul Nyrup Rasmussens bog ”I grådighedens tid” peges der på konkrete muligheder for at formulere krav til finanssektoren. Det er krav, der er møntet på at regulere sektoren og samtidig på at inddrive skatter – dem angiver jeg nedenfor i uddrag.

1. Åbenhed, informationspligt og tilsyn
• Tættere samarbejde mellem tilsynsmyndighederne i Europa, USA og den Internationale Valutafond

2. Sikring af virksomhederne i den globale økonomi
• Regler for maksimal udtynding af egenkapital gennem ekstrem gældsætning og udbytteudtræk
• Øgede muligheder for medarbejderaktier
• For offentlige servicevirksomheder foretages en grundig gennemgang … med henblik på at sikre Danmarks position som vidensnation … og velfærdssamfund. …

3. Sikring af samarbejdsmodellen
• Bedre rammer for virksomhedernes sociale ansvar
• Ny dansk erhvervspolitik skal sikre bedre … uddannelsesstrategier og innovation

4. Sikring af fremtidige pensioner – gennem lov og etik
• Sikre bedre beskyttelse af pensionskasser, som indskyder penge i kapitalfonde …
• Ny klar strategi, der stiller krav til kapitalfonde … etiske retningslinjer … sikring af virksomhedernes langsigtede investeringer og konkurrenceevne
• Ledelsens indtjening bør primært baseres på ’normal løn’
• Krav om ’normal’ skattebetaling …

5. Samfundet og skattebetaling
• Kulegravning af vejene til skattely
• Begrænsning af ’finansielle’ rentefradrag ved opkøb – nye nationale og eu-regler. Øvre grænse for, hvor megen gæld virksomhederne kan belastes med
• Partnernes og kapitalfondsselskabernes ejeres indtægter inklusive honorarer, management fees og carried interests m.v. beskattes som arbejdsindkomst eller anden erjvervsindtægt
• Fælles europæisk A/S-beskatningsgrundlag
• Fælles EU-skatteinformationer for kapitalfonde og skattely
• Luxemburg skal også omfattes af EU's oplysningspligt vedrørende pengeplaceringer i banker m.m.
• Kommanditselskaber er i virkeligheden reelle selskaber og bør beskattes efter samme regler som aktieselskaber

6. Bidrag til sammenhængskraften
• Skatteindtægterne er afgørende for finansieringen af velfærdssamfundet
• For ’manden på gulvet’, der udfører akkordarbejde eller får anden præstationsløn er kapitalfondenes incitamentsprogrammer uforståelige – der er ikke nogen sammenhæng med den ydede daglige indsats.
• Borgernes ret og pligtfølelse og respekt for det reelle arbejde er fuldstændigt afgørende i det danske velfærdssamfund

I bogen står derr: Vi må nu i Danmark forstå, at vi er en aktiv del af et ekstremt velorienteret, hurtigt og iskoldt internationalt finansmarked, med kapitalfonde og investeringsbanker, der mildt sagt ikke føler, at den danske model er noget at skrive hjem om …

Det forstår jeg således: finanssektorens model er åben for skrupelløs udbytning og tømning … Jeg tror virkelig, at vi, der ikke hidtil har interesseret os for økonomi og dårligt nok har gidet beskæftige os med vores egen magre selvangivelse – at vi nu er nødt til at vågne op. ”Wall Street Inside Job”, bogen her og flere hændelser i samfundet tyder på, at vi er ved at få nye ’herremænd’. Som jeg læser Sony Kapoor, så er det den udvikling vi danskere kan bidrage til at vende – og det forekommer mig, at der er meget at vinde!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Jeg har stadig ikke helt forstået det dér med de manglende penge... har folk mistet deres hænder. Er der ikke noge, der skal gøres? Mangler der mad, bolig og beklædning? Er jorden forsvundet under fødderne på os? Har vi pantsat Danmark til den kullede greve?

anbefalede denne kommentar