EU-proces mod Ungarn risikerer at give bagslag

BERLIN — EU forsøger sig med jura for at bringe unionens sorte får tilbage i den demokratiske fold. Tirsdag indledte EU-Kommissionen officielt proces mod Ungarn, hvis seneste grundlovsændringer har pådraget sig det europæiske fællesskabs samlede vrede.

Men det er et svækket EU med begrænsende muligheder for at gribe alvorligt ind over for Viktor Orbán, vurderer flere eksperter.

»EU har været længe om at reagere. Delvist på grund af eurokrisen,« siger Østeuropa-kenderen Jana Kobzova fra tænketanken European Council of Foreign Relations (ECFR). »Orban ser, hvad mange andre også ser: at EU bliver svagere, både internationalt, økonomisk og politisk. Han har valgt at styrke staten og forsøge at koncentrere magten, hvilket i hans tilfælde betyder Orbáns egen kontrol med magten.«

Dårligt for image

I Bruxelles er man især utilfreds med tre ungarske forfatningsændringer, der indebærer sænkelse af pensionsalderen for dommere, underminering af centralbankens uafhængighed samt mindsket beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Forslagene støder mod princippet om domstolenes uafhængighed.

EU-Kommisionen har givet Ungarn en måneds frist til at reagere på første skridt i processen, der i sidste ende kan ende med at indbringe Ungarn for EU-domstolen. Ifølge Jana Kobzova kan den strategi imidlertid ende med at have en negativ effekt på EU’s ry som udøver af ’soft power’.

»Den mest alvorlige konsekvens ville være, hvis EU og IMF tilbageholder penge til Ungarn. Det er ikke truslen om, at EU vil sagsøge Ungarn, som får Orbán til at makke ret, men snarere at IMF ikke vil låne de penge, som Ungarn beder om,« siger Kobzova med henvisning til, at Ungarn har sluttet sig til rækken af EU-medlemslande med alvorlige gældsproblemer.

Kilder fra ungarske regeringskredse fortæller, at Orbán angiveligt er rede til at lade EU-Kommissionen efterprøve lovændringerne. Men der er tale om endnu et led i Orbáns legen kispus med Europa, vurderer Kai-Olaf Lang fra den udenrigspolitiske tænketank Stiftung Wissenschaft und Politik i Berlin:

»Ungarn befinder sig i en gråzone, og den ungarske regering forsøger sig med at erklære sig beredt til dialog, eksempelvis i spørgsmålet om centralbanken. Kritikerne siger derimod, at der er brug for en grundlæggende politisk kritik.«

Netop den kritik er på det seneste blevet mere højlydt. Ifølge højtstående EU-politikere er de ungarske forfatningsændringer uforenelige med EU’s grundlæggende værdier.

»Når enkelte skatte- og arbejdsmarkedsregler nu kun kan ændres med to tredjedeles flertal, tilintetgør man befolkningens ret til at skifte politik ved valgurnerne. Også her berører man europæiske grundværdier,« udtaler den tyske europaparlamentariker Alexander Graf von Lambsdorff med henvisning til Orbáns absolutte flertal i det ungarske parlament. EU-kommissær Nellie Kroos sagde onsdag, at Ungarns omstridte medielov strider imod centrale europæiske værdier: »Respekten for pressefrihed og mediepluralisme handler ikke kun om teknisk korrekt overensstemmelse mellem EU-ret og national lovgivning, men hvad der er mere vigtigt om at implementere og befordre disse fundamentale principper i praksis.«

Radikale kræfter

Ungarske medier har generelt reageret negativt på nyheden om EU’s beslutning om at indlede proces.

»Det kan ikke være i EU’s interesse at tvinge Ungarn i knæ og sparke os bagi foran alles øjne (…) Den belærende tone fra Bruxelles er nemlig kun vand på de radikales mølle, som offentligt afbrænder EU-flag,« skriver den regeringstro avis Magyar Nemzet med henvisning til det højreekstremistiske støtteparti Jobbik, hvis tilhængere dyrker en konfrontatorisk anti-EU-linje.

Ifølge Kai-Olaf Lang er der reel risiko for, at EU-kommissionens strategi vil resultere i yderligere modstand mod EU.

»Når Orbán angribes og kritiseres massivt, stiger hans popularitet i meningsmålinger som regel. EU må passe på, at man skelner mellem den ungarske regerings politik på den ene side og det ungarske samfund på den anden side.«

Jana Kobzova fra ECFR vurderer, at konflikten mellem EU og Ungarn vil levere yderligere styrke til argumenter mod en videre udvidelse af unionen:

»Ungarn har været medlem af unionen i mindre end ti år. Hvis en medlemsstat, der tidligere har gjort alt, hvad EU har bedt om og har opfyldt alle medlemsskriterier, stadig kan opleve et demokratisk tilbagetog i det omfang, vil det få konsekvenser for andre potentielle ansøgerlande som eksempelvis Serbien. Hvorfor skulle vi dog lukke disse folk ind, vil nogle tænke.«