Læsetid: 2 min.

Fildeling som helligt princip

CTRL+C and CTRL+V er hellige symboler i den hellige kopikirke, der netop er blevet anerkendt som trossamfund af den svenske stat
Pirate Bay, Piratpartiet og nu også trossamfundet Det Missionerande Kopimistsamfundet. Sverige er fildelernes højborg.

Pirate Bay, Piratpartiet og nu også trossamfundet Det Missionerande Kopimistsamfundet. Sverige er fildelernes højborg.

Fredrik Persson

7. januar 2012

Efter flere afviste ansøgninger fik en gruppe søgende sjæle fra det svenske piratparti endelig den svenske stats officielle blåstempling af deres urokkelige tro på fildelingens velsignelser og lyksaligheder.

Dermed er fildeling blevet en religion på lige fod med shintoisme, kristendom og buddhisme i Sverige, der også er Piratpartiets ophavsland.

I det nyslåede trossamfund, der kalder sig selv for Det Missionerande Kopimistsamfundet, betragtes kopiering som det reelle sakramente, som dog ikke blot udføres for at opnå individuel frelse, men som de fleste religioner også rummer en altruistisk dimension og et ønske om en bedre verden.

»Information har en værdi, både i sig selv og i sit indhold, og denne værdi øges gennem kopiering. Dermed er kopiering centralt for alt i samfundet,« lyder den teologiske maksime i en pressemeddelelse fra kopimisterne.

For teknologisk udfordrede eller slet og ret uinteresserede mennesker, der udelukkende benytter deres computere til at sende en e-mail i ny og næ, kan piraternes nyerhvervede status som officiel religiøs gruppering muligvis forekomme som spøgefuldt spild af svenske embedsmænds dyrebare tid. I den Kopimistiske Kirke betragter man imidlertid den statslige blåstempling af troen på fildeling som en vigtig sejr i den langvarige strid mellem tilhængere og modstandere af retten til frit at sprede filer, information og data via internettet.

Ideelt set håber de religiøse fildelere nemlig på, at statens anerkendelse af deres absolutte og uindskrænkede trosfrihed vil indebære, at forfølgelsen fra diverse brancheorganisationer og advokatbureauer, der vogter over ophavsretten, nu vil kunne karakteriseres som religiøs forfølgelse. I den kopimistiske teologi vil eventuelle bøder og erstatningskrav fremover anses som en utilstedelig krænkelse af troende piraters religiøse følelser.

Ikke overraskende er kopimistkirken ganske tilfreds med den statslige anerkendelse.

»Det er et stort skridt for kopimismen, at vores tro nu er blevet anerkendt af den svenske stat. Forhåbentlig indebærer det også, at vi nu endelig kan begynde at udøve vores tro uden trusler om repressalier,« siger trossamfundets åndelige leder, Isak Gerson, der grundlagde kirken i 2010.

Selv anser kopimisterne sig for at være missionerende, og i de seneste seks måneder er medlemstallet vokset fra 1.000 til 3.000. Isak Gerson opfordrer dog enhver med en internetforbindelse til at dele sine filer i videst muligt omfang, uanset om de er proselytter i kopimistkirken eller ej.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Henrik:

Hvad er det der er ligegyldigt?

Underholdning er lig kultur. Når et samfund ikke må kopiere kultur så har det et problem.

Kopimisterne har faktisk fat i noget helt rigtigt. Kopiering er centralt i menneskets adfærd. Fra du er født lærer du ved at kopiere dine forældre, søskende osv. Kunst (musik, film, malerier, og alt andet ) ville slet ikke eksistere i sine nuværende former hvis ikke kunstnere kopierede og lod sig inspirere af hinanden.

Kopiering af en hel film som man ellers ikke ville have købt, hvordan er det lige at det skader nogen? Tværtimod skaber det udbredelse af kulturen.
Statistikker har længe vist at dem der kopierer mest det er også dem der lægger flest penge i biograferne, til koncerter osv.

Henrik L Nielsen

kopiering af opretshavsbeskyttet mareriale som film og musik er tyveri, uanset hvilke argumenter om informations frihed man anvender. Så nu vil jeg ansøge om at få en religion anerkendt der har millionrøveri som grundsten for at kunne røve de rige uden ar risikere retslig, undskyld, religiøs forfølgelse fra samfundets side.
Genial ansøgning fra piraternes side og vandvid at imødekome denne.

Lars Poulsen,
Samfundet bliver først rigtig fattigt når ingen laver kunst mere fordi alle deler det uden at betale.

Henrik L Nielsen

kopiering af opretshavsbeskyttet mareriale som film og musik er tyveri, uanset hvilke argumenter om informations frihed man anvender. Så nu vil jeg ansøge om at få en religion anerkendt der har millionrøveri som grundsten for at kunne røve de rige uden ar risikere retslig, undskyld, religiøs forfølgelse fra samfundets side.
Genial ansøgning fra piraternes side og vandvid at imødekome denne.

Lars Poulsen,
Samfundet bliver først rigtig fattigt når ingen laver kunst mere fordi alle deler det uden at betale.

Lennart Kampmann

Genialt :)

mht. kunst, så vil der altid være nogle der laver kunst. Spørgsmålet er blot at afklare hvem der skal tjene på det.

Med venlig hilsen
Lennart

Henrik Darlie

@lars

"Underholdning er lig kultur"

Næh, så havde det jo været samme ord, eller havde i det mindste været synonymt.

Underholdning og masse-underholdning er 'produkter.' og endda, mere end ofte, nogle ret tidsspildende af slagsen.

"Kopiering er centralt i menneskets adfærd."

Jeg er helt enig i dette synspunkt, jeg pointerer bare at langt størsteparten af det kopierede er tindrende ligegyldigt, spild af menneskers tid og ressourcer. Og hvis det er masseunderholdningen der skal bane vejen for friheden til at kopiere så mener jeg at man har skudt langt under målet.
Man skal forlange at 'viden' bliver tilgængelig for alle, og ikke fodboldkampe, soap-operas og andre ligegyldige surrogater og bras.

@henrik

"kopiering er tyveri" øh, nå? Hvad er tyveri så ?

"Samfundet bliver først rigtig fattigt når ingen laver kunst mere fordi alle deler det uden at betale"

Jeg synes ellers det lyder som et meget rigt samfund hvor man deler uden at betale. Og så prøv lige at få mennesker til at holde op med at lave kunst, det lader sig ikke gøre. Og hvorfor skulle kvaliteten bliver ringere hvis det kun er kærligheden og ikke pengene der driver den frem?

Henrik L Nielsen

Henrik Darlie

Tyveri er at tage noget som ikke er dit uden at have fået lov. Altså at kopiere et produkt som nogen ejer, uden at betale for det.
Det ændrer ikke på noget om det er en film eller et brød hos bageren eller hjemme fra din stue at tingene bliver taget.

Det er som om, at fordi kunstnere kan kopieres hjemme fra ens egen stue, så bliver det en offerløs forbrydelse i kopisternes verden.

Det er nok muligt at kopiering er er centralt i mennesket adfærd, men vi har ikke det socialistiske utopia hvor alt deles pt. men et kapitalistisk samfund hvor også kunstnere skal overleve. Og jeg er helt med på at nogle "kunstnere" tjener alt for meget på deres "kunst" men det gør de langt fra alle. Og var alt kunst drevet frem af kærlighed ville det sikkert være yndigt og vidunderligt, men kunstnere kan som andre mennesker ikke overleve på kærlighed alene.
I en svunden tid kunne kunstnere klare sig på andre vilkår end i dag, men de skal alle betale husleje, vand og el. Det er ikke alle kunstnere der tjener formuer.

Hvis kunst skal være gratis så skal det være kunstnerens beslutning og ikke brugerens.

En flok forbrugere i et velfærdssamfund engagerer sig politisk i at de gerne vil nyde underholdningsindustriens produkter, men ikke vil betale for det.

Vorherrebevars.

Henrik Darlie

Henrik Nielsen siger:

"Tyveri er at tage noget som ikke er dit uden at have fået lov"

Så hvis jeg går forbi en radio der spiller populærmusik, er det så reklamen jeg hører, eller er det 'produktet', og når nu jeg ikke har betalt for nogen af delene, er det så tyveri, eller hvis jeg efterligner det jeg har hørt, er det så tyveri?

Desuden mener jeg ikke at man skal anbringe slik-hylderne i børnehøjde, for så er man selv ansvarlig hvis børnene stjæler det, og man er endda medansvarlig for at gøre dem til 'tyve'.

Og hvis de så gerne vil passe på deres musik og film, så kunne de passende holde det for dem selv, jeg mindes ikke at jeg har bedt nogen om at fylde mine ører og øjne med bras (læs: støj) fra morgen til aften.

Desuden så har kunstnerne allerede fået afregning mere end en gang. Men de store rettighedshavere vil sikkert være glade for at du kalder det tyveri.

Henrik Darlie

Kasper Hviid siger:

"En flok forbrugere i et velfærdssamfund engagerer sig politisk i at de gerne vil nyde underholdningsindustriens produkter, men ikke vil betale for det. Vorherrebevars."

Jeg er egentlig helt enig, det er en 'vildmand'.

Sagen drejer sig om noget meget vigtigere, og her bliver de stakkels kunstnere brugt som et meget synligt påskud.
Det drejer sig om rettigheder til medicin, fødevarer og teknologiske fremskridt (anvendt viden), resten er det rene fis og tåge.

Od dét mener jeg absolut ikke at særinteresser skal have særlige rettigheder til. Afregn med dem, og så ud af vagten !

Martin Jeppesen

@Henrik Nielsen

Flotte ord, men også lidt overfladiske. Musikindustrien har ført prøvet at appellere til sympati for "den lille kunstner", som påstås at knække på at skulle kæmpe mod både de store navne og piratindustrien. Det passer simpelthen ikke. Pladeindustrien taget ikke nogen navne ind, som de ikke ved de kan lave penge på. De små får lov at sejle deres egen sø, og de gør de i mange tilfælde ved at acceptere kopiering af deres musik som uundgåeligt, og i stedet forsøge at finde nye måder at profitere på, og bruge det som et markedsføringsværktøj. Hvis underholdningsindustrien blot ville acceptere at de er nødt til at finde nye måder at sælge på, ville der ikke være noget større problem. Men de holder hårdnakket fast på deres ret til at have fuld kontrol over markedet.

Et endnu bedre eksempel er markedet for brugte computerspil, især konsolspil. Her har de store producenter i årevis forsøgt at opnå kontrol med varene, EFTER de er blevet købt, f. eks. ved at begrænse muligheden for at bruge spillet efter nogle år, bl. a.for at kontrollere en persons mulighed for at gencirkulere et produkt som er købt og betalt. Er det en acceptabel adfærd?

Henrik Darlie

@martin

"Et endnu bedre eksempel er markedet for brugte computerspil, især konsolspil. Her har de store producenter i årevis forsøgt at opnå kontrol med varene, EFTER de er blevet købt, f. eks. ved at begrænse muligheden for at bruge spillet efter nogle år, bl. a.for at kontrollere en persons mulighed for at gencirkulere et produkt som er købt og betalt. Er det en acceptabel adfærd?"

Man kunne kalde det tyveri.

Bare fordi vi kan gemme musik og anden live-optræden, bliver dette ikke til kunst. Kunsten er opførelsen i tid, ikke tid på dåse.
Selve aspektet 'forløbet tid' er en væsentlig del af kunsten, opførelser kan aldrig gentages præcist ens, de er unikke kunstneriske udtryk hver gang.
I denne ophøjede debat er det måske på sin plads at minde om denne kendte fildelingshistorie: http://en.wikipedia.org/wiki/Miserere_(Allegri)

Henrik L Nielsen

Martin Jensen

Hvilke spil kan ikke spilles efter et par år? Jeg spiller fortsat spil der er over 10 år gamle indimellem. Både på konsol og pc.
I øvrigt har jeg ikke ondt af de store koncernerne, men nu er det ikke kun dem det går ud over.

Hvis du ser på Hollywood, så skal de nok overleve. Men ser du på mindre rige film kunstnere som foreksempel fra Filippinerne, så producerer de nu kun 1/10 film af de film de gjorde for et årti siden. Fordi de ikke sælger nær så mange billetter og originale film som før. Det synes jeg er et tab, ikke kun for filippinere, men for os alle, og jeg tror helt ærligt at verden bliver et meget fattigere sted at leve når det eneste der er profitabelt kommer fra Hollywood. Dette link taler både for og imod kopiering af opretshavsmæssigt beskyttede filer men forklarer meget godt situationen om tabet af fillipinsk filmkunst. http://www.liamartinez.com/blog/2010/09/piracy-is-liberating-or-a-reacti...

Henrik Darlie
Dit eksemel med at høre noget på en radio du går forbi holder ikke helt. Du må gerne gå forbi bagerens vindue uden at betale. I øvrigt har radio kanalen og eventuelle reklame afsendere betalt for at bruge musikken og lade dig høre den.
At det er tyveri at gå hjem og bruge musikken du har hørt, kommer som du udemærket ved, an på hvordan du bruger den. Vi så et par eksempler på at nogle kunstnere mener det kan være tyveri da de sagsøgte Venstre for at bruge deres musik under valgkampen.

Blot fordi noget kunst bliver lavet af rige mennesker retfærdiggør ikke at man tager levebrødet fra dem alle blot fordi det er i elektronisk form. Ville det også være i orden at tage foreksempel det som en glaspuster lavede uden at betale? Eller en skulptør?

Henrik Nielsen, reelt set svarer din analog til, at nogen tog et billede af det, glaskunstneren har lavet (eller af et maleri) og solgte det som værket selv.

Heinrich R. Jørgensen

Svenskerne har fat i den lange ende.

Det, der kendetegner "sund" religion (i modsætning til klerikale magtstrukturer, der fejlagtigtigt betegnes som "religion"), har altid været det almenmenneskelige, det menneskelige fællesskab om værdige ideer og handlinger, om iscenesættelse af meningsfuld adfærd gennem ritualer og traditioner, om at værdierne gøres til det centrale i ens adfærd, og lignende.

Det vil formodentligt være vanskeligt at få religionen godkendt i Danmark de nærmeste par år. Den mentale loftshøjde er i almindelighed meget lav, ifht. flere andre lande. Man kan håbe religionen bliver anerkendt i flere lande, hvorved der er et begrundet håb om at det samme vil kunne ske i Danmark.

Henrik L Nielsen

Peter Hansen

Vel ikke kun? Analogien passer vel også på de ressourcer kunstneren har lagt i udviklingen og fortjensten denne skulle have levet af? Det er jo reelt det man gør når man kopierer. Måske ikke slemt for Sony, men det kan det være for andre.

Hvis man som spirrende kunstner i denne tid skal overleve og forsørge sin eventuelle familie skal man jo have et 8 til 4 job for at klare dette indtil det helt store gennembrud kommer. Hvis de fik lov at beholde hele deres fortjeneste uden svind til fil pirater kunne de nemmere skære ned på andet arbejde og bruge mere tid på at forbedre og skabe deres kunst.

Michael Skaarup

ok jeg burde nok, men jeg kan ikke lade være, selv om kommentaren ikke relateres sig til artiklen men off-topic debatten i kommentarfelterne

Tyveri, er hvor nogen tager noget/ en genstand, som kun findes et sted, og derefter findes genstanden ikke på det pågældnede sted længere.Dvs. det er et fysisk objekt, der fjernes.

Kopiering fjerner ikke det fysiske objekt, med laver en reproduktion af objektet, i enten fysisk eller digital form.
Derfor kan kopiering aldrig være tyveri.

for at citerer Steve Jobs(apple), der citerer Picasso : good artist copy, great artist steal: http://youtu.be/CW0DUg63lqU
hvad der så menes med at stjæle og kopiererer en åben diskussion, men argumentet underbygger kopimisternes "tro"

Lars Henning Osvaldsen

Henrik Nielsen :
'Straffelovens § 276. For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.'

Og derfor er der ikke en eneste fildeler der nogensinde er blevet dømt for tyveri !
Fordi det IKKE er tyveri .
Der er ikke nogen der mister 'en rørlig ting' .

Jeg husker da Ivan 'Laban' Pedersen klagede sig over den omsiggribende 'pirat'-kopiering i diverse medier . Jeg gik naturligvis straks på The Pirate Bay for at se om han havde noget at klage sig over .
Den eneste melodi hvor Hr Pedersen medvirkede var at finde på en eller anden obskur 'greatest pop-hits' kompilation ..
Og sangen var naturligvis ' Hvor skal vi sove i nat ? '
Så vis Ivan Pedersen har problemer med at få smør på brødet skyldes det måske snarere at han ikke har lavet noget folk gider betale for siden ? Jeg mener, der er ikke engang nogen der gider hente det GRATIS, hvor mange tror du så der gider BETALE for det ??
Og skal man virkelig kunne leve resten af livet af en enkelt 3-minutters ørehænger man skrev da man var ung ? Hvor mange gange kan man malke den samme cash-cow ?

Lars Henning Osvaldsen

" In 1983, Microsoft sprang a surprise with a new operating system for PCs using an interface like the Mac’s – Windows. Jobs “went ballistic”, demanding an explanation and saying: “I want him in this room by tomorrow afternoon, or else.”
Gates arrived alone to find himself surrounded by 10 Apple employees. “You’re ripping us off,” Jobs shouted.
But Gates looked him in the eye, and said in his squeaky voice, “Well, Steve, I think there’s more than one way of looking at it. I think it’s more like we both had this rich neighbour named Xerox and I broke into his house to steal the TV set and found out that you had already stolen it.”

http://www.mac-history.net/the-history-of-the-apple-macintosh/rich-neigh...

Sagen er meget mere simpel: kunst kan slet ikke kopieres - det, der kopieres, er en afbildning af kunsten, ikke kunsten selv.

Lars Henning Osvaldsen

" Hvis man som spirrende kunstner i denne tid skal overleve og forsørge sin eventuelle familie skal man jo have et 8 til 4 job for at klare dette indtil det helt store gennembrud kommer. "

Sådan har det sgu da altid været .
Van Gogh har f.ex fået fem falde øre af alle de milliarder hans billeder siden er solgt for !

Heinrich R. Jørgensen

Henrik Nielsen:
"Hvis man som spirrende kunstner i denne tid skal overleve og forsørge sin eventuelle familie skal man jo have et 8 til 4 job for at klare dette indtil det helt store gennembrud kommer."

At være kunstner er ikke et job, eller en profession. Det er perverst at tænke på det, på den måde. Hvis det er tilgangen, er man næppe kunstner, men snarere "dekoratør", "fiduskunstner" eller "charlatan".

Hvis den kunstneriske proces og de værker der frembringes skal have mening og værdi, må det være ifht. kunstneren selv og de der betragter det. At omsætte et værk til mammon, for at det kan ophænges på et kontor eller i et privat hjem, til glæde for meget få, forvandler hvad der har reel værdi til noget der har kommerciel/monetær værdi.

Det er samme perversion, når det at være "politiker" anses for at være en profession. Det kunne være et embede eller sågar en kaste, på meningsfuld vis.

Henrik Darlie

@henrik nielsen

"Ville det også være i orden at tage foreksempel det som en glaspuster lavede uden at betale? Eller en skulptør?"

Det er jo lidt svært at kopiere via internet, endnu da.
Og så må jeg lige vende tilbage til mit oprindelige budskab, nemlig at det er forfejlet at diskutere kunstnere og deres aflønning i denne forbindelse.

Det drejer sig om VIDEN - mennesket fælles landvindinger/ejendom ! Ingen opdager noget nyt uden at stå på skuldrene af tidligere opdagelsesrejsende, dertil er vi allerede kommet alt for langt, og mig bekendt er der ingen der betaler royalties til f.eks. de der opfandt alfabetet.
Og hvis dem der frembringer viden idag ikke vil være med, så kan de for min skyld bare beholde deres "ejendom", så må vi bare 'opfinde/opdage' det igen.
Det behøver slet ikke at gå så hurtigt som nogen ønsker, dét der er i vores hoveder kan tilsyneladende alligevel ikke rigtig følge med (og da slet ikke med al den støj der er i vores bevidstheder og omgivelser) Tag bare denne diskussion. Ude i fremtiden vil de være nødt til at holde sig på maven for ikke at grine sig til døde over vores primitivitet.
Jeg mener ikke at verdens og menneskets udvikling skal være styret af tilfældige personer hvis eneste virkelige force er deres hensynsløshed og deres umættelige grådighed. Så foretrækker jeg klart eftertænksomhed og andre af den slags 'værdiløse' begreber.

Søren Rehhoff

Jeg tror kopimisterne forregner sig nu hvor deres religion er blevet anerkendt. Der er forskel på religøs tro og religiøs praksis. Hvis en religiøs praksis krænker loven, vil den nok ikke blive tilladt uanset om det evt. krænker nogles religiøse følelser. Menneskeofringer´ville nok heller ikke blive tilladt selvom nogen kunne hævde, at det var en del af deres religion..

Søren Rehhoff

Ved nærmere eftertanke så synes jeg hellere kopimisterne skulle have slået på, at fildeling var en del af deres seksualitet. Religion er der alligevel ikke særlig mange der tager alvorligt, det er jo bare overtro, men hvis man siger, at noget er en del af ens seksualitet og at det er urimeligt, at man forhindres i at udleve denne seksualitet, så spidser folk ører. På den måde kunne de også slå sig sammen med andre seksuelle minoriteter i en fælles kamp mod den omsiggribende nypuritanisme.

Hvorfor er I så fokuseret på tyveri og ejendomsret, det er jo slet ikke det som det handler om. Det handler om viden og information og fri adgang til denne. Eller alternativ kontrol med den, på en ufri måde.

Alt det der med den stakkels fattige musiker som ikke bliver betalt er bare røgslør, de bliver aldrig betalt alligevel.
Det handler om kontrol over distributionen og produktionen, det store mareridt er at folket selv tager dette i besiddelse.

Thomas Frovin Jensen

Jeg har en mistanke om, at de svenske myndigheder har misforstået ansøgningen, og at fil-delingen er blevet fortolket som rituel deling af surmælksprodukter, hvilket næppe er kriminelt...

Anders Jensen

Kulturen har aldrig været så mangfoldig som nu. Internettet - herunder fildeling - har muliggjort let og billig distribution uden om de klassiske distributionsselskeber.

Fildeling har ikke nødvendigvis brug for sin egen religion. Hvis man insisterer på et religiøst argument kan kristendommen snildt anvendes. Tænk blot på hvordan Jesus gjorde med brødet og fiskene: det er fuldstændig analogt til kopimismens ideal om mangfoldiggørelse. Og hele historien tjener til at eksemplificere en grundlæggende etisk fordring: at dele med dem der mangler.

http://boingboing.net/images/xeni/xs3qw_02b4.jpg

Selv vi moderne opkomlinge af sækulære velfærdssamfund har fået den banket ind i hovedet af forældre og pædagoger siden vi var store nok til at råbe 'MIN' og benytte objekter til at slå med.

Det økonomiske og politiske aspekt er mindst ligeså velbehandlet i den evangelierne. Henrik Darlie's tempelrefence er spot on. Læs den i sammenhæng med Lom's debatlukker ;)

Spørgsmålet er om man overhovedet har brug for religion for at begrunde den etiske fordring: at mangfoldiggøre og dele ud af den åndelige føde til de sultne. At gøre dette uden anden personlig vinding en glæden ved at dele. At fratage spekulanterne og kræmmerne deres jerngreb om kreativiteten, kulturen og videnskaben.

Heinrich R. Jørgensen

Rune Lund:
"Spørgsmålet er om man overhovedet har brug for religion for at begrunde den etiske fordring: at mangfoldiggøre og dele ud af den åndelige føde til de sultne."

Religion i begrebets egentlige/oprindelige betydning, handler jo netop om at ophæve de etiske fordringer og den sunde adfærd til fælles tankegods og normer. At gøre det værdifulde helligt, og at dyrke det man værdsatte.

Helt uden antydning af ironi spørger jeg: hvorfor skulle kopimisternes overbevisning ikke være værdig og velegnet til at blive anset for en meningsfuld religion (i begrebets oprindelige betydning)? Tankegangen og etikken bag mener jeg rammer ned i noget helt centralt, om hvad der burde kendetegne vores forestillinger om at være menneske, om at være fælles, om at berige hinanden.

Heinrich R. Jørgensen

Rune Lund:
"Tænk blot på hvordan Jesus gjorde med brødet og fiskene: det er fuldstændig analogt til kopimismens ideal om mangfoldiggørelse."

Ikke helt. Fisk og brød blev ikke kopieret. Der blev blot delt hvad der var.

Der står jo ikke, at der kun var x brød og y fisk. Dilemmaet galdt, at 5000 havde lyttet dagen lang (formodentligt i et amfiteater), og publikums brødflovhed overgik til arrangørerne. Hvad skaffes mad til så mange? Løsningen var simpel. Del.

Eksemplet var en knægt der havde flere brød og fisk, underforstået: til egen konsumption. Altså mere end rigeligt. Løsningen på mangelsituationen var, at enhver spiste af hvad de havde medbragt, og delte delte ud af overfloden, så de mange der ikke havde medbragt noget, kunne få noget at spise.

Ikke et mirakel. Ur-kommunisme og sund fornuft. Noget præsteskaber og deres herrer ikke har ønsket udbredt, og som følgelig har været udlagt som trylleri, af en kaliber som alene en gud vil kunne have evnerne til at udvirke. Mennesker derimod, er jo inkapable åndssvæklinge, der ikke ville kunne blive mætte, hvis ikke diverse herrer delte brød ud.

Kære Heinrich. Ur-kommunisme er den korrekte betegnelse for Jesu gerning. Det kan jeg ikke være uening i. Din analyse af de 7-8 linier vi har fra evangeliet kan ikke gøres bedre.

Men vi må huske at religion altid (også i begrebets oprindelige betydning - hvis nogen sådan skulle kunne udeldes) er konstrueret af symboler og analogier. Evangelisterne beskæftiger sig konsekvent med 'lignelser', der skal forklare os både hvorfor og hvordan. Det er ikke anderledes med andre religioner.

I denne forbindelse opstår et virvar af modstridende fortolkninger. Den danske protestantisme har ikke særlig meget tilfældes med den engelske. Din analyse af evangeliet er en helt anden end den "præsteskaber og deres herrer [...] har ønsket udbredt".

Mirakulariseringen af omfordelingen tjente nok herskabet i sin tid, men i dag giver den bawslaw. Hvorom alting er forbliver grundprincippet bag anekdoten det samme: At dele. Mirakel eller ej.

Mit postulat er at vi ikke har brug for religion for at indse at den rette handling er at dele uforbeholdent. Spædbørn gør det pr. natur indtil de lærer at far ikke gider æde frugtmos og at de under ingen omstændigheder kan få lov at spise fars kødsovs.

At religiøse følelser har deres beretigelse vil jeg ikke afskrive. Men jeg tvivler stærkt på at det seneste svenske initiativ er andet end et stunt. Tankerne falder på the flying spaghetti monster.

Der er ingen konstruktiv fremtid i at formalisere nye religioner. Specielt ikke hvis disse tager udgangspunkt i arrogant satire. Konstruktivt ville være at forstå religiøsiteten på dens oprindelige kår, som du plæderer for, uden at forsøge at skræddersy nye enklaver.

Mit postulat er at hvilken som helst religøs følelse udspringer direkte af samhørighedsfølelsen: det at deltage i og bidrage til et fællesskab.

Den omdiskuterede fildeling er somsådan en progressiv religiøs handling hvad enten du er kristen, bhuddist, muslim eller kopimist.

Kristian Lund

The great moral question of the twenty-first century is this: if all knowing, all culture, all art, all useful information can be costlessly given to everyone at the same price that it is given to anyone; if everyone can have everything, anywhere, all the time, why is it ever moral to exclude anyone?
- Eben Moglen

Heinrich R. Jørgensen

Rune Lund:
"Evangelisterne beskæftiger sig konsekvent med ‘lignelser’, der skal forklare os både hvorfor og hvordan."

Lignelserne er geniale, og nødvendige. Det er som bekendt vanskeligt at formidle ideer vha. sproget. Strengt taget er det en umulighed.

Det er her lignelserne kommer ind. De understøtter og uddyber de foregående ideer og betragtninger, på yderst "visuel" måde. Har man forstået ideerne korrekt, vil man kunne se fuld overensstemmelse med hvordan disse principper uddybes med konkretiseringen gennem allegorier. Har man ikke fanget pointen, vil der være noget der strittet og ikke hænger sammen. Ergo kan man indse, at man må forsøge at forstå det bedre, da man endnu ikke har ramt plet.

De fleste teologer / præster / kristne har den opfattelse, at lignelser handler om at én pointe skal fremhæves, men resten ikke behøver at passe med noget som helst. Andre mener, at de dele af lignelserne der ikke giver nogen mener, skal opfattes som tillægsdoktriner.

Heinrich R. Jørgensen

Peter Hansen:
"Der står faktisk to brød og fem fisk"

Ja, det hvad hvad én dreng havde.

"Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?"

Heinrich R. Jørgensen

Rune Lund:
"Mit postulat er at vi ikke har brug for religion for at indse at den rette handling er at dele uforbeholdent. Spædbørn gør det pr. natur indtil de lærer at far ikke gider æde frugtmos og at de under ingen omstændigheder kan få lov at spise fars kødsovs."

Problemet er jo nok snarere, at man lærer ét af sin biologiske far, muligvis noget andet i skolen, og siden lærer man i den skole der tæller. Livets skole. Det er skolen, der tæller. Var de første læremestre uærlige, eller undlader at leve op til egne ord, har de to første læremestres udsagn ikke længere autoritet og gyldighed.

I bedste fald kunne man sige, at formålet med "religion" kunne være at skabe fokus på ærlige og sandfærdige udsagn. Det er jo ikke en naturlov, at man skal gøre sig triste erfaringer med, at hvad man blev indpodet af forældre og undervisere, er bedragerisk og/eller uinformeret vås. En social og menneskelig norm (=religion) kunne jo være, at man bestræbte sig på at tale sandt.

Heinrich R. Jørgensen

Rune Lund:
"Den danske protestantisme har ikke særlig meget tilfældes med den engelske."

Det er sandt. Det er ikke meningsfuldt at sammenligne lutheranisme med de (øvrige) protestantiske bevægelser. Lutheranisme er/var en yderst reaktionær variant af de retninger, der dannedes under Reformationen.