Læsetid: 4 min.

Der findes god og dårlig kapitalisme

’Ansvarlig kapitalisme’ er blevet den varmeste kartoffel i den britiske politiske debat, hvor partilederne fra de tre store partier forsøger at trække vælgerne til med deres bud på et reformeret kapitalistisk system
Den konservative britiske premierminister, David Cameron, understregede forleden med store arm°©bev©°gelser vigtigheden af ansvarlig kapitalisme og en styret ©™konomi. Han opfordrede til, at der opbygges en mere °Øretf©°rdig°Ø ©™konomi, der har mekanismer til at forhindre de excesser, der har bidraget til den verdensomsp©°ndende krise.

Den konservative britiske premierminister, David Cameron, understregede forleden med store arm°©bev©°gelser vigtigheden af ansvarlig kapitalisme og en styret ©™konomi. Han opfordrede til, at der opbygges en mere °Øretf©°rdig°Ø ©™konomi, der har mekanismer til at forhindre de excesser, der har bidraget til den verdensomsp©°ndende krise.

MATTHEW LLOYD

26. januar 2012

Spørgsmålet om, hvordan samfundet kan fremme ’ansvarlig kapitalisme’, er ikke længere en debat, der primært foregår i universitetskantiner blandt akademiske teoretikere. I Storbritannien konkurrerer politikerne nu om vælgernes gunst ved at fordømme den ’uansvarlige kapitalisme’ — og hinanden.

»For tre år siden argumenterede jeg for, at den forrige regerings turbokapitalisme vendte det blinde øje til erhvervslivets overflod ... Den forrige (Labour)-regering hævdede at have sat en stopper for opsving og nedtur. Hvad, den i virkeligheden gjorde, var at tillade en optur baseret på gæld, der fuldstændig løb løbsk,» sagde premierminister David Cameron i en tale i sidste uge og tilføjede, at hans mål er, at de nuværende hårde tider skal føre »til en socialt ansvarlig og oprigtigt populær kapitalisme».

»Jeg vil gå endnu videre: Hvor det fungerer ordentligt, kan åbne markeder og det frie initiativ faktisk fremme god moral. Hvorfor? Fordi de skaber en direkte forbindelse mellem ydeevne og belønning, mellem bestræbelse og resultat … Så vi bør bruge denne kapitalismekrise til at forbedre markederne, ikke underminere dem,« fortsatte premierministeren, hvis tale var et angreb på Labours formand, Ed Miliband.

Labour-lederen tog hul på kapitalisme-debatten i sin tale på partiets landsmøde i efteråret, hvor han angreb det, han betegnede som »røverkapitalisme».

I en opfølgning — og reaktion på Camerons tale — børstede Miliband i et The Guardian-interview premierministerens angreb af ved at spørge, om der »virkelig er nogen, der tror på, at David Cameron gik ind i politik for at skabe en mere ansvarlig kapitalisme»?

I en artikel i Financial Times uddyber Labour-formand Miliband sin holdning og påpeger, at der ikke blot er tale om et »branding problem for kapitalismen».

»Verdensøkonomien kæmper for at komme ovenpå efter en krise forårsaget af utilstrækkelig reguleret finansielle aktiviteter … De er ikke isolerede fænomener, men forårsaget af regler, der opmuntrede til profitskabelse fokuseret på kortsigtede gevinster,« skriver han og fortsætter:

»Når centrum-venstre-politikere taler om regler, advarer vores modstandere om faren ved at undertrykke det frie markeds initiativ med begrænsninger. Men markedet opererer altid i en kontekst bestemt af regeringer. Det er ikke et spørgsmål om at have flere eller færre regler. Det handler om de rigtige regler.«

Senest har også liberaldemokraternes formand, vicepremierminister Nick Clegg, koblet sig på debatten, hvor han taler for en såkaldt »John Lewis-økonomi» — opkaldt efter en virksomhed, hvor medarbejderne er medaktionærer.

»Vi mener ikke, at vores problem er for meget kapitalisme: Vi mener, at problemet er, at for få har kapital. Vi har brug for, at flere individer har reel andel i deres virksomheder,» sagde Clegg i en tale i den liberale tænketank CentreForum.

Debat breder sig

Den britiske debat er langt fra en isoleret debat. Den afspejler en krisetid, hvor spørgsmålet om, hvorvidt de nuværende rammer og regler for det kapitalistiske system er de rigtige set i lyset af kriserne i 2008 og 2010 — et spørgsmål, der bliver diskuteret så overraskende steder som i den amerikanske præsidentvalgkamp og på det økonomiske topmøde i Davos i Schweiz.

I USA er det debatten om den ledende republikanske præsidentkandidat Mitt Romneys skatteprocent på 14-15 procent af en indtægt på 42 mio. dollar i 2010-11, der har sat den debat i gang.

I Davos vil World Economic Forum i denne uge opfordrer statsledere, præsidenter og bankdirektører til at »genoverveje kapitalismen«, og mødets første debat havde titlen: ’Er det 20. århundredes kapitalisme svaret på det 21. århundredes udfordringer?’.

Forud for mødet udgav Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) en rapport, der viste, at indkomstkløften mellem de rigeste og fattigste havde nået sit højeste niveau i 30 år.

Uhyrlige uligheder

I Storbritannien er det netop den voksende ulighed, der har fået befolkningen til at vende sig mod det nuværende system, mener iagttagere.

Journalisten Peter Oborne fra den konservative avis The Daily Telegraph mener, at offentligheden reagerer med »væmmelse over en ny klasse af superrige, som synes immune over for de begrænsninger, som styrer almindelige menneskers liv.»

Og det er vælgernes åbenlyse vrede — og positive reaktion på Ed Milibands angreb på kapitalismen — der har fået Cameron til nu fire måneder senere at gå ind i debatten, mener Oborne.

»Skatteyderne har brugt 60 mia. pund på at redde City-finans- og bankfolkene fra at gå konkurs. Men frem for at udvise anger eller taknemmelighed, fortsætter de selvsamme bankfolk med at udbetale mange millioner af pund i lønninger til sig selv. Uretfærdigheden er himmelråbende.

Det er ikke så sært, at David Cameron — som elsker at hævde, at »vi alle er sammen om det her« — trådte ind i debatten med en tale, hvor han forsøgte at definere det, han kalder for ’ansvarlig kapitalisme’,» skriver Oborne, der dog påpeger, at Camerons problem er, at han selv er del af netop den forgyldte elite.

Omvendt har Ed Miliband det åbenlyse problem, at han ikke kan »fordømme kammeratkapitalisme uden at røre ved New Labour og gøre Blair-fløjen rasende«.

Debattør, forfatter og tidligere formand for en ligelønskommission Will Hutton er heller ikke overbevist om, at nogen britisk — eller udenlandsk for den sags skyld — politiker har fundet den rette opskrift på problemet endnu.

»Ansvarlig kapitalisme har optaget mig de seneste 20 år … men at levere det kræver meget mere, end hvad vores politikere fremlægger. Det er en revolution i værdier, politik og praksis. Vi har stadigvæk lang vej endnu,» skriver han i The Observer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Kapitalismen er en god kapitalisme når det går godt, men en dårlig kapitalisme når det går skidt.

Det lyder måske som en dårlig vittighed, men indeholder det grundliggende dilemma for kapitalismen: Hvem skal sætte den streg i sandet, der afgør om det går godt eller skidt?. eller om det er en ansvarlig kapitalisme eller ej? eller om det er en menneskelig kapitalisme eller ej?

Lad os betragte det såkaldte opsving fra 2002-2007. De fleste ville dengang definere det som en god kapitalisme. Fuld beskæftigelse og kredit-kortene blev svunget.

Men hvem skulle have stoppet festen i tide, så den ikke endte i krise? De få, der advarede var typisk marginaliserede socialistiske økonomer, der i befolkningens og mediernes øjne blot var notoriske kværulanter, hvis alternativ ville føre til Gulag og Berlinmur.

Når det gik godt i går, hvorfor.kulle det så ikke gå endnu bedre i morgen? At bremse op ville være lige så svært og upopulært som at stoppe klassefesten i teenage-værelset kl. 24 fredag aften. Og hvem skulle i givet fald sige stop? Ikke husets ejere, for de sad på Noma og åd og drak med strittende lillefinger betalt af værdistigningen på huset.

Skulle opsvinget 2002-2007 være stoppet fra day one, i erkendelse af at konjunkturløftet blev båret af uproduktive, fiktive stigninger på fast ejendom tilsat casino-prægede, spekulative, ugennemskuelige finansderivater? Eller skulle festen være stoppet f.eks den 17. april 2005? Og hvem skulle bremse?, hvordan skulle man bremse? var det hele verden? eller kun det enkelte land? eller den enkelte branche? eller det enkelte menneske?

Kapitalismen har kun een overdommer, og det er kapitalen selv. Hvis en direktør skaffer aktionærerne i en virksomhed et overskud på 2 mill. kr. er han dobbelt så god som den direktør, der kun skaffer et overskud på 1 mill. kr.

Og det uanset om overskuddet er fremkommet ved investering i derivater, forurening af miljøet, forbrug af udenlandsk billig arbejdskraft, bestikkelse af politikere for at opnå gunstige produktionsvilkår, nedslidning af arbejdere, dårligt arbejdsmiljø osv.

Gennem øget globalisering, øget monopolisering, øget finanskapital er de få lommer rundt om i verden, hvor man hidtil har haft en måske "menneskelig" kapitalisme ved at forsvinde til fordel for en glubbende røverkapitalisme.

At vende denne udvikling kræver et helt andet og fundamentalt anderledes alternativ til kapitalismen, nemlig et samfund byggende på socialistiske kerneværdier.

Nå - jeg synes nu, at de hedengangne kommunistiske / socialistiske regimer i USSR og Østeuropa (hvor man havde alle muligheder for at bevise socialismens overlegenhed ) viste, at korruption, dårlig regeringsførelse , arbejdslejre og lav levestandard blev resultatet.

Nordkorea og Cuba kører ret dårligt, og i Kina har man omfavnet kapitalismen /markedsøkonomien i erkendelse af, at Mao's økonomiske og samfundsmæssige ideer ikke havde nogen gang i virkelighedens verden. (Kineserne er ofte beundringsværdigt pragmatiske .)

Kapitalismen og den frie markedsøkonomi skal såmænd nok overleve, og det kan blive helt godt, hvis man indfører nogle effektive monopol- og kartelmyndigheder, så kan man få ukrudtet fjernet i tide inden det vokser op.

Jeg foretrækker en kapitalistisk funderet velfærdsstat frem for et socialistisk makværk a la USSR, Nordkorea, Pol Pots Cambodia o s v.

Aleksander Laursen

Han er sku god nok Cameron. Englænderne er gode nok, det er alle Europærere, gid jeg kunne sige det samme om Amerikanerne!!!

Steen Erik Blumensaat

Nyt fra `intensiv`afdelingen hvor den forlængst afdøde holdes kunstig i live trods hjernedødens indtrædelse i 1974.

Kapitalismens uskyld Hehe..

Ingen kapital, ingen medicin, lægehjælp... med velfærd på slæb- ser vi rigeligt af for tiden Robert.

Hvis du vil byde dine børn det?.

Peder J. Pedersen

Kapitalismen har ingen moral. Materialismen har ædt moralen sammen med religionen, humanismen og oplysningstidens filosofi. Ifølge økonomen Michael Hudson var hensigterne med det frie marked engang moralske:

”Det er, hvad den europæiske civilisation fra det 13. århundredes skolastikere, gennem oplysningstiden og den klassiske politiske økonomis glansperiode forsøgte at skabe: En økonomi, der er renset for arbejdsfri indkomster og fri for sikrede rettigheder, der udnytter særlige privilegier til at indkassere profitter. I hænderne på de neoliberale, derimod, er et frit marked et, hvor en klasse af skattebegunstigede kapitalejere er fri til at indkassere renter, afgifter og monopolpriser.” (Min ubehjælpsomme oversættelse)

Det er nok de færreste som har indset at det er Den Kapitalistiske Enevældes Fald som er ved at ske!

Måske er der alligevel gode moralske mennesker på det allerhøjeste plan i vores system, eller også er de ved at blive fjernet!

Se en ny artikel om den ægte finansielle tyranni som i virkeligheden er skyld i at vi fortsat har sult og forurening på denne planet.
http://divinecosmos.com/start-here/davids-blog/1023-financial-tyranny

@Robert Kroll:

Hvordan tror du Danmark ville have haft det økonomisk hvis der havde været embargo i 50 år?

Nej vel?

Så lad være med at hævde at Cuba er noget lort pga. socialisme.

De havde/har heller ikke socialisme i hverken Rusland, Kina eller Nord Korera. De to første havde/har en slags stats kapitalisme og den sidste er tættere på Nazisterne end noget andet.

Der findes ikke 'ansvarlig kapitalisme', dete er en oxymoron, og heller ikke 'røver kapitalisme'. Der er kun een slags kapitalisme og det er 'dog eat dog', enten svømmer du eller også drukner du, det har intet med ansvarlighed at gøre. Ansvarlighed hører slet ikke hjemme i kapitalismen. Et firma går f.eks. altid lige præcis til stregen af lovgivningen, og tit over, fordi dets *eneste* grundlag for eksistens er at generere penge til aktionærene. Et firma er ikke sat i værden for at udøve moral, det er sat i verden for at tjene penge til ejerne.

Kapitalismen er ved at blive ophøjet til religion, man skal bare tro på dogmerne og ikke stille spørgsmålstegn ved de påståede mirakler som de skriftkloge udlægger..

Michael Kongstad Nielsen

Hvis der fandtes en ansvarlig kapitalisme,
nedlagde den sig selv.
Nedrullede gardiner, et ludende skilt på døren, der står "Lukket". På et andet skilt, hældende slemt til siden, ude ved vejen, der står: "Til salg".

Jeg tror på budskabet i overskriften.
Har jeg andre muligheder.
Problemet er, at der findes gode og dårlige politikere.
Sidstnævnte mest i Gods own country.

Apropos kapitalisme og ACTA
Foundation for a Free Information Infrastructure (FFFII) fortæller: »at ACTA-traktaten vil give patenthavere mulighed for at afpresse virksomheder, undergrave adgangen til billig medicin, overvågning af alle borgeres internetkommunikation og kriminalisere peer-to-peer fildeling.« og Danmark har været fortaler for at holde ACTA-traktaten ude syne for offentligheden

Hvis socialdemokratismen skal have troværdighed i kampen for at skabe en intelligent kapitalisme må transparens og ytringsfrihed da være spydspidsen i denne kamp.