Læsetid: 3 min.

Frankrig klar til enegang med aktieskatten

Trods Merkels kvaler med sit bagland tyder det på, at Tyskland og Frankrig vil presse en skat på finansielle transaktioner igennem i EU. Hvis ikke, truer Frankrig med enegang. Danmark kan deltage i processen eller lade være
Økonomiminister Philipp Rösler og kansler Angela Merkel er ikke enige om, hvilken vej Tyskland skal gå i forhold til Frankrigs forslag om skat på finanstransaktioner.

Økonomiminister Philipp Rösler og kansler Angela Merkel er ikke enige om, hvilken vej Tyskland skal gå i forhold til Frankrigs forslag om skat på finanstransaktioner.

TIM BRAKEMEIER

12. januar 2012

Den tyske kansler, Angela Merkel, må efterhånden være vant til, at hendes forsøg på at koordinere fælleseuropæisk fodslag fører til øjeblikkelig modstand i baglandet.

Senest er det fransk-tyske forslag om en europæisk skat på finanstransaktioner stødt på indædt modstand hos partiet FDP, der er juniorpartner i Tysklands borgerlige regeringskoalition. De tyske liberale er især utilfredse med briternes særposition, der er gældende efter David Camerons veto ved EU-topmødet i december.

Ifølge FDP vil en EU-aftale om skat på handel med aktier, obligationer og derivater påvirke eurozonen og i særdeleshed den tyske finansverden i negativ retning.

»En sådan skat må gælde for alle stater, ikke kun for euro-staterne,« sagde økonomiminister og FDP-formand Philipp Rösler:

»Ellers fører finanstransaktionsskatten til konkurrenceforvridning og belaster ensidigt Tyskland som finanscentrum.«

Men der er massivt pres på fra fransk side. Mandag sagde præsident Nicolas Sarkozy, at Frankrig i yderste konsekvens selv ville gennemføre en skat.

»Hvis Frankrig venter på, at andre er klar til at beskatte finanssektoren, bliver finanssektoren aldrig beskattet,« lød det fra en utålmodig præsident midt i en valgkamp.

Dansk modstand

Samme melding har lydt fra den danske regering med indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) som den mest markante modstander. Til trods for, at både S og SF talte varmt for en sådan skat, da de to parter var i opposition, gentog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) den nyfundne modstand på sit ugentlige pressemøde, hvor hun sagde:

»Det viser sig, at den måde, skatten er indrettet på, i øjeblikket betyder, at den ikke er robust nok i forhold til at sikre, at der ikke er for mange arbejdspladser, der flytter ud af Europa.«

Regeringen fastholder, at der ikke er tale om en »ideologisk modstand«, men blot om bekymring for konsekvenserne af det forslag, der i slutningen af sidste år blev fremlagt af EU-Kommissionen.

Men noget tyder på, at Danmark må tage modstanden op til revision. Og at der under alle omstændigheder ikke er meget at gøre: Toget er kørt.

En kilde tæt på processen i Bruxelles fortæller i hvert fald, at der i designet af det tysk-franske forslag til en transaktionsskat er taget højde for en række af de kritikpunkter, som bl.a. den danske regering har fremført i forhold til EU-Kommissionens oprindelige forslag. Kilden vurderer, at slagplanen, der er fremlagt af Europas to mest magtfulde lande, går ud på, at eurozone-landene kommer til enighed under mødet d. 23. januar om at lægge maksimalt pres på den brede medlemskreds ved mødet i ECOFIN mellem EU’s finansministre dagen efter. Transaktionsskatten kan således udlægges som en del af den store redningsplan.

Flere modeller

Ingen ved endnu, hvordan det præcise design kommer til at tage sig ud, men ifølge Dorothea Schäfer, analytiker ved Deutsche Institut für Wirtschaftsforschung i Berlin, er der flere måder, hvorpå man kan undgå, at virksomheder så blot flytter ud af Europa.

»Lige præcis ved denne type af argumentation, der påpeger, at handlen med værdipapirer vil søge andre græsgange, bliver det altid antaget, at skatten skal inddrives samme sted, som transaktionen finder sted. Men det er jo ikke nødvendigvis tilfældet,« siger Dorothea Schäfer, der foreslår, at man i stedet kan gøre skatteinddrivelsen afhængig af, i hvilket land sælgeren befinder sig.

»Man kan knytte skatten til det land, hvor værdipapiret stammer fra. Man kan knytte den til det land, hvor enten sælger eller køber befinder sig. Hvis sælgeren er uden for EU, kan man binde skatten til køberen. Eller eventuelt til begge. Med sådanne tiltag vil det være meget vanskeligere at omgå beskatningen,« siger Dorothea Schäfer.

Stor symbolværdi

I mandags besøgte Nicolas Sarkozy sin tyske kollega i Berlin for at drøfte detaljerne. Trods FDP’s utilfredshed er både Merkel og Sarkozy villige til at regulere finansmarkedet uden om Storbritannien. I øjeblikket diskuteres en beskatning på køb og salg af aktier, obligationer, derivater og lignende værdipapirer med en sats i en størrelsesorden, der svarer til mellem 0,01 og 0,1 pct. af værdipapirernes kursværdi.

»Hvis man har held med skatten, vil den føre til, at vi vil få færre højfrekvente transaktioner, altså mindre handel med finansmarkedsinstrumenter med fokus på den kortsigtede profit,« vurderer Guntram Wolff fra tænketanken Bruegel.

Han mener dog heller ikke, at man skal undervurdere skattens symbolværdi.

»Der er tale om en politisk handling, der skal demonstrere handlekraft over for vælgerne, især i Frankrig. Derfor bliver den indført nu,« siger Guntram Wolff.

Sarkozy, der står foran et præsidentvalg til foråret, har på forhånd bebudet, at han i tilfælde af EU-uenighed vil gå foran ved at indføre en fransk skat på finanstransaktioner.

I Paris og Berlin håber man på, at en mellemstatslig aftale om transaktionsskat kan forhandles på plads i løbet af marts måned.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man har på fornemmelsen at politikere rundt omkring får kampagnepenge af finansverdenen, siden de aldrig tør røre ved dem, der har skabt krisen og på trods af tab, giver de sig selv ekstra løn mm. Mærkeligt. Men det har vel altid været sådan at den lille mand, skulle redde de riges fejltagelser. Har det ikke?

Jens Sørensen

Tænk at man er mere enig i en fransk borgerlig præsident end en "rød" dansk statsminister.
Ak ja, hvor dybt kan man synke.

»Det viser sig, at den måde, skatten er indrettet på, i øjeblikket betyder, at den ikke er robust nok i forhold til at sikre, at der ikke er for mange arbejdspladser, der flytter ud af Europa.«

Ufatteligt meget varm luft i en sættning.. Hvornår ser vi Fru Statsminister vise lederskab..?

Jeg er ikke enig i en fransk regering. Jeg ser fornuften i at verden strammer grebet om finansverdenen især. Om det gøres via skatter eller love spiller for mig ingen rolle. - Det skader ikke at tænke lidt selv. Hvis ikke der kommer nogle opstramninger på den finansielle sektor på verdensplan, så får vi om få år endnu en krise, den alm. borger skal betale i sidste ende. Nu håber, det er gået klart ind hos dig nu. Aktieskatten herhjemme er meget høj for mig som aktionær, men jeg tror ikke banker betaler den skat jeg betaler ved køb/salg. Eller gør de? Måske ved nogen det?

Den eneste grund til at Sarkozy støtter denne skat er, at han ønsker at vise "handlekraft" overfor de vælgere der har været meget skeptiske over hans store skattelettelser til de rige i landet. Der er absolut ingen grund til at trp Sarkozy gør det af idealistiske grunden. Det er også givet, at han ved udmøntningen af skatte vil lade den have meget begræset effekt. Hvorfor fransk indenrigspolitik nu hæves op til Europa niveau bare fordi Sarkozy er i vælgerklemme op til valget? Det har de andre gennemskuet.

Ja, han kæmper jo for sin taburet i Frankrig og bruger skatten som en mulighed. Ingen i den blå stue ønsker at begrænse skatten for de rige, men måske tvinger vælgerne og krisen politikere rundt omkring tiil at handle, selvom de gør meget ondt på dem. Tænk bare på de Radikale i DK. Man spørger sig selv, om de er afhængige af bankerne den finansielle sektor, siden man ikke vil lade bankerne betale for krisen også. VKO giver sig selv.

Lidt nyt: De europæiske katolske biskopper  (COMECE) går ind for skat på financielle transaktioner, skriver Les Echos.

En skat på financielle transaktioner er en god idé for delvist at løse børsspekulation, men den vil ikke løse euroens problemer, skriver Tageszeitung. Men skat på financielle transaktioner bliver ikke nødvendigvis dårlig, fordi motiverne til den er dårlige, siger avisen. Hvis den bliver indført, tilføjer den.

Johannes Nielsen

Designet af transaktionsskatten er HÅBLØST. Kommissionens EGNE beregninger viser at omkring 80% af alle transaktioner vil forsvinde ud af EU hvis skatten indføres. Selvom skatten opkræves på både køber og sælger kan den sagtens omgås - hvor svært mon det er for en fransk bank og en spansk bank at handle værdipapirer via datterselskaber på Cayman Islands. Uanset om man ønsker at beskatte finanssektoren eller ej, er det et faktum at finansielle transaktioner er uhyre mobile og at transaktionsskatten i den foreslåede form er uhyre uigennemtænkt.

Forbyd dog lortet - hvor svært kan det være.

Man kan jo starte med hedge-fonde, options-spekulation og andre former for decideret vanvid.
Når menneskeheden bliver moden nok (hvilket nok har lange udsigter), kan man så forbyde aktieselskaber.

Michael Kongstad Nielsen

Sarkozy-skatten er til, for at Frankrig (og EU - Eurozonen) kan få nogle penge i kassen. Den er ikke til for at knægte eller styre eller begrænse finansverdenes råden. Sådan en begrænsning eller reguleringer ville ikke bekomme de højreorienterede Sarkozy og Merkel vel.

Pudsigt nok går Storbritanniens igangværende lovarbejde langt længere i regulering og beskatning af finansdkapitalen end Euro-zonens forslag. Men det vil ingen fatte, da Storbritannien per definition er udråbt til associal beskytter af London-Citys interesser.

Med hensyn til effektivitet, hvis handlerne går uden om skattelandene, er det vel et spørgsmål om at være ligeså kreativ som spekulanterne. Og hvis handlerne foregår på Cayman Island, så kan overførslerne til hovedselskaberne vel blive beskattet bagefter.

@Johannes - du har helt ret. Støtterne af Tobin skatten fatter ikke en brik af hvordan de finansielle transakktioner foregår - de lever i en fortid uden globalisering og IT. Jo det var sikkert bedre dengang sognerådsformanden opkrævede skattere blandt bønder og andet godtfolk. De tider er dog bare forbi - men uden indsigt i disse mekanismer er det klart at folk tror at snuptagsløsninger kan ændre verden.

@Johannes - du har helt ret. Støtterne af Tobin skatten fatter ikke en brik af hvordan de finansielle transakktioner foregår - de lever i en fortid uden globalisering og IT. Jo det var sikkert bedre dengang sognerådsformanden opkrævede skattere blandt bønder og andet godtfolk. De tider er dog bare forbi - men uden indsigt i disse mekanismer er det klart at folk tror at snuptagsløsninger kan ændre verden.