Nyhed
Læsetid: 5 min.

Genopbygning på Haiti kæmper mod tiden

To år efter, at jordskælvskatastrofen ramte Haiti, er genopbygningen ikke nogen stor succes. Manglende styring og politisk kaos har betydet, at et vellykket nødhjælpsprojekt aldrig er blevet et vellykket genopbygningsprojekt. Og spørgsmålet er, hvor lang tid Haitis ledelse har, før pengene forsvinder
To år efter, at jordskælvskatastrofen ramte Haiti, er genopbygningen ikke nogen stor succes. Manglende styring og politisk kaos har betydet, at et vellykket nødhjælpsprojekt aldrig er blevet et vellykket genopbygningsprojekt. Og spørgsmålet er, hvor lang tid Haitis ledelse har, før pengene forsvinder
Udland
13. januar 2012

Støtten væltede ind fra hele verden, da Haitis hovedstad en januarmorgen for to år siden blev ramt af et kæmpe jordskælv og styrtede sammen og tog måske 300.000 af landets beboere med sig. Fra hele verden strømmede det ind med forpligtelser på umiddelbar og langsigtet økonomisk støtte.

Mens nødhjælpen blev kørt og fløjet ind over grænsen for at undgå en efterfølgende humanitær katastrofe, lød en klar målsætning fra Haiti og resten af verdens politikere; man skulle ikke bare tage sig af den akutte katastrofe, men genopbygge og løse de grundlæggende problemer, der i størsteparten af det 21. århundrede reelt har gjort Haiti til en fejlslagen stat. » Build back better,« som sloganet lød.

To år efter er konklusionen nærmest, at nødhjælpen er lykkedes, men at genopbygningen og restruktureringen ikke er — og med en vis sandsynlighed heller ikke kommer til det.

»Vi har løst vores opgave med at finansiere skolegang til 15.000 elever i et år og kompensere 6.000 familier for at tage imod flygtninge, men for mig at se er der stort set ikke taget hul på de helt centrale infrastrukturopgaver,« siger Peder Damm, der netop er hjemvendt som landekoordinator for Dansk Røde Kors i Haiti.

Sidste chance

»Haitis politiske vakuum har betydet, at der ingen styring har været, og at de nødvendige beslutninger ikke er blevet taget. Det er afgjort sidste chance for Haitis politikere til at vise, at de kan håndtere genopbygningen. Organisationerne er der ikke for evigt, og de risikerer, at løbet er kørt og mulighederne forsvundet, når de endelig er klar,« siger han.

Den danske gren af organisationen trak sig ud af Haiti i december efter at have leveret et nødhjælpsarbejde, der i vid udstrækning strakte sig ud over, hvad de normalt påtager sig. Blandt andet har de stået for store dele af Port-au-Princes sanitet, selv om det normalt ikke ville være deres opgave, ganske enkelt fordi de statslige autoriteter og langsigtede genopbygningsprojekter, der skulle have afløst dem, ikke er kommet i gang.

En af de væsentligste årsager er, at det politiske system har været brudt sammen — og stadig er det. Haiti var i slutningen af 2010 ude i et uroligt valg med optøjer og derefter endnu et omvalg, som satte musikeren Michel Martelly på præsidentposten i april. Derefter gik der et halvt år uden en premierminister, og stadig i dag fortsætter en kamp mellem præsident og parlament, der har sat den politiske styring af genopbygningen på standby.

Mens mange af de organisationer, der har fået Haiti til at køre rundt, er på vej ud efter deres forlængede nødhjælpsarbejde, er størstedelen af de langsigtede udviklings- og genopbygningsprojekter ikke rigtig kommet i gang.

Frygt for korruption

Samtidig er kun omkring 43 procent af de lovede fem mia. dollar fra det internationale samfund til genopbygningens første del nået frem. Og det er uvist, hvor mange flere penge, der kommer.

»En del penge findes stadig i systemet, fordi de ikke har kunnet bruge dem, og over 10 år er der blevet lovet 10 mia. dollar. Men det er endnu uvist, om pengene kommer. Der er en udbredt træthed i det internationale samfund over resultaterne i Haiti,« siger Robert Fatton, der er professor i international politik ved University of Virginia og selv har haitiansk baggrund.

Pengene er i vid udstrækning blevet kanaliseret igennem den overgangskomité, der blev oprettet efter jordskælvet under ledelse af Bill Clinton og den haitianske premierminister, fordi Haitis statsapparat i praksis var blevet udslettet af jordskælvet — og af frygt for korruption. Dens mandat udløb imidlertid i oktober, da Haitis parlament ikke ville forlænge det på grund af utilfredshed med resultaterne og komiteens stærkt internationale islæt.

»Meget afhænger af, om komiteen bliver genskabt, hvilket den forhåbentlig gør. Hvis ikke er der en stor sandsynlighed for, at de internationale penge vil tørre ud,« siger Robert Fatton, der understreger, at flaskehalsen er Haitis politiske tilsanding og mangel på kompetente bureaukrater. Han undrer sig derfor også over, at det ifølge hans beregninger kun er omkring en procent af støtten, der er blevet brugt til at genopbygge selve statsapparatet — mens en betragtelig del af støtten samtidig er flydt tilbage til donorlandene via kontrakter og leverancer fra hjemlige firmaer.

Allokere pengene

I genopbygningen efter store katastrofer som jordskælvet eller f.eks. tsunamien opererer man ofte med en tidshorisont på fem år. En afgørende faktor er imidlertid overgangen mellem nødhjælp og mere langsigtet udvikling, hvor man ofte taler om et ’budgetmæssigt hul’, og den fase kan godt blive et problem på Haiti.

»Ved den slags store medieombruste katastrofer er der mange penge og mange organisationer, der konkurrerer, hvilket ikke altid er den bedste måde at lave langsigtet genopbygning. I Haitis tilfælde er spørgsmålet også, hvor gode de er til at omstille fra nødhjælp til langsigtet udvikling. Nogle prøver at omlægge, men det er heller ikke alle organisationer, der er velegnede til at lave kapacitetsudvikling,« siger Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i politik og udvikling.

Peder Damm og Røde Kors har nogle gange oplevet det, som om »de gav kunstigt åndedræt« og af nød udførte opgaver, som de ikke burde.

»Vi har tumlet meget med vores mandat og været på kanten af, hvad vi i det hele taget kan,« siger han med henvisning til blandt andet internationalt Røde Kors’ opgave med at opføre midlertidige boliger, der i mangel på alternativer snarere er blevet permanente.

»Hvis vi skal trække en erfaring ud af vores arbejde i Haiti, er det, at de politiske betingelser er nødt til at være på plads for at kunne levere en tilfredsstillende indsats,« siger han og advarer samtidig:

»Man risikerer jo, at en ny stor katastrofe dukker op, og organisationerne så allokerer pengene til dem i frustration over udviklingen i Haiti. Sådan fungerer verden jo også.«

To år efter et kraftigt jordskælv ramte Haiti og kostede i omegnen af 300.000 mennesker livet er konklusionen, at nødhjælpen er lykkedes, men at genopbygningen og restruktureringen ikke er – og med en vis sandsynlighed heller ikke gør det. Foto: Allison Shelley/Scanpix

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lilian Joensen

Desværre har jeg hørt, med stor bekymring og tristhed, i dag i danske medier, at man ukritisk roste Haitis nye præsidents Michel Martellis initiativer hvor man åbner for udenlandske investeringer (endnu mere) som en del af landets "genopbygnings" plan. Initiativet heder "Haiti Open for business" og betyder ikke andet end at man åbner dørene firmaer der vil "investere" i Haiti med den fordel at de kan etablere endnu flere sweatshops og flere fordele for de transnationale fødevareindustris forretninger på øen.

Jeg er født i Danmark og opvokset i Argentina. Jeg har arbejdet for menneskerettigheder under diktaturet og i dag arbejder jeg med emner omkring forsvaret af madsuveræniteten. Og det der foreslås som en løsning for Haitis genopbygning kan på ingen måde ses som en fordel for det haitianske folk, fra mad- og folkesuverænitets synspunkterne.

Jeg håber at nogen i Danmark tager sig lidt tid til at begynde at se historien med de undertryktes øjne i stedet for med den europæiske hovmod som er så nedgørende og ødelæggende for folk i u-landene. Og specielt, det stolte Haitianske folk fortjener en respektfuld gennemgang af dens rige og kompleks historie lige fra dengang for over 200 år side, da de fornærmede kolonimagterne ved at være den første slave nation som turde kæmpe for sin frihed og vinde den. Det er det som de rige lande i dag ikke kan tilgive Haiti og som USA og Europa bliver ved, mere eller mindre ubevidst, med at straffe folket for.

For mere information vil jeg anbefale følgende kilder:

For at få regeringens argumenter:
http://www.youtube.com/watch?v=qKQjVZPHC8k&feature=related

For at se på flere journalistiske kilder:
http://www.haiti-liberte.com/archives/volume5-20/Martelly%20government.asp

http://www.democracynow.org/2011/6/3/wikileaks_cables_reveal_secret_hist...

http://www.youtube.com/watch?v=XP2V-0WqcgM

http://www.youtube.com/watch?v=PjSlGtjhKWQ

http://www.youtube.com/watch?NR=1&feature=endscreen&v=YeFb5uUwNMQ

Lilian Joensen
Grupo de Reflexión Rural, Argentina

Michael Kongstad Nielsen

Men hvorfor vælger haitianerne ikke deres egne
gode folk til at lede landet? Er der frie valg? Hvis der er, hvorfor vælger de så ikke de rigtige?

Lilian Joensen

Se hvad der skete da de valgte Aristide. Det er ikke så enkelt. Der var ikke fri valg i Haiti. Jeg kan se, at du ikke har set det materiale jeg anbefalede. Måske vil du forstå det bedre hvis du prøver at informere dig lidt gennem det.

Lilian Joensen

For en sikkerhedsskyld, her har du noget om J.B. Aristide og hvad der sker når folk i Haiti vælger nogen som USA og Europa ikke vil acceptere: http://www.lrb.co.uk/v26/n08/paul-farmer/who-removed-aristide

Venlig Hilsen

Lilian

Michael Kongstad Nielsen

Jeg er med på, at det ikke er lige til på Haiti. Aristide valgt som præsident, væltet ved kup, tilbage igen med Clintons støtte, ind og ud og nye cup, hvis resultat er afhængig af, hvem der har har magten i USA. Og nu denne nye præsident, der ikke kan samarbejde med parlamentet, og genopbygningsarbejdet går i stå. Overgangskomiteen med internationalt islæt og ledet af Bill Clinton får ikke fornyet mandatet af Haitis regering osv., der er nok at slås med.

Som professoren siger i artiklen: "Der er en udbredt træthed i det internationale samfund over resultaterne i Haiti,« siger Robert Fatton.

Det tror jeg også (uden at vide noget særligt om det). Men her kom så en artikel og nogle oplysninger om forholdene, og det i sig selv er jo godt nok.

Søren Kristensen

Jeg gav 500 kr. til en organisation der skulle bygge træhuse efter skælvet, fordi jeg tænkte at hvis de fik tag over hovedet, så kunne det være de også fik overskud til at tænke på politik. Gad vide om det blev til noget med de huse?

Lilian Joensen

Jeg synes, at man burde undersøge den slags. Der har været meget kritik omkring emnet. Her er nogle artikler:

https://nacla.org/node/6501

http://www.newint.org/features/2012/01/01/haiti-money-ngo-un/

Hvad foregår der virkelig på Haiti? Sandheden er, at meget få penge er gået til Haiti selv. Istedet har "donor"-landene forgyldt sig selv. F.eks. har USA taget penge fra deres donation til at betale de soldater, som de sendte til Haiti.

http://www.counterpunch.org/2012/01/03/haiti-after-the-quake/

Jeg er helt stoppet med at donere nu, Haiti blev endestationen. Tydeligvis forgår der et eller andet, det er mange penge.

Holger Madsen

Linien var lagt fra dag 1 efter jordskælvet.
USA sender tropper til Haiti, Cuba sender læger.

Holger Madsen

Heller ikke dengang nåede de cubanske lægers store indsats vej til den danske medieverden.
Den norske regering derimod, donerede penge til de cubanske læger og sygeplejerske på Haiti.

Lilian Joensen

Jeg synes, at følgende artikel fra Le Mond Diplomatique:" NGOs and the victims industry" skrevet af Bernhard Hours er en meget god analyse af "hjælpe" mentaliteten hos mange "hjælpeorganisationer". ; Jeg vil anbefale, at I læser den. Her kan I finde den:: http://mondediplo.com/2008/11/14ngos