Analyse
Læsetid: 4 min.

Gingrich vandt på dristighed og retorisk slagkraft

I de første partivalg har Mitt Romneys bedste kort været, at han kan slå Barack Obama. I South Carolina så vælgerne den hårdtslående Gingrich som partiets bedste bud på en vinder
Mitt Romney og hans kone Ann hilser på tilhængere ved primærvalget i South Carolina, som Romney overraskende tabte til Newt Gringrich. Resultatet betyder, at kampen om at blive republikansk præsidentkandidat igen er åben

Mitt Romney og hans kone Ann hilser på tilhængere ved primærvalget i South Carolina, som Romney overraskende tabte til Newt Gringrich. Resultatet betyder, at kampen om at blive republikansk præsidentkandidat igen er åben

Brian Snyder

Udland
23. januar 2012

BOSTON — I månedsvis har det republikanske ’establishment’ nægtet at anerkende nogle åbenlyse mangler i præsidentkandidat Mitt Romneys valgkampagne. Lørdag blev partilederne på spektakulær vis mindet om deres favoritkandidats svagheder af sydstaten South Carolinas vælgere.

Romney blev tilføjet et ydmygende nederlag af den hårdtslående og retorisk begavede Newt Gingrich, tidligere formand for Repræsentanternes Hus. Nederlaget er mere end blot nogle ridser i lakken. Den moderate republikanske politiker er nu stillet over for en eksistentiel udfordring.

Spørgsmålet er, om Romney og hans kampagne kan undgå at drukne i den flodbølge af entusiasme, som Gingrich genererede blandt konservative vælgere i kraft af sine overlegne præstationer i de seneste to tv-debatter.

Meningsmålinger foretaget på valgstederne i South Carolina viste klart, at Romney scorede dårligt hos de mest konservative og religiøse vælgere. Det er ikke overraskende. Selv om han præsenterer sig som tilhænger af partiets konservative ideologi, er hans politiske resultater som guvernør ganske moderate og for mange republikanere i midten og sågar til venstre i det politiske spektrum. Som guvernør i den demokratiske hovedstad Boston tog Romney i 2003 initiativ til en sundhedsreform, som præsident Barack Obama brugte som inspirationskilde til sin egen reform i 2009-10. ’Obamacare’, som modstanderne kalder forbundsloven, er i republikanske vælgeres øjne’socialisme på europæisk’.

Da Romney i 1994 stillede op mod senator Edward Kennedy i Massachusetts kaldte han sig tilhænger af kvindens ret til abort og støttede homoseksuelle pars rettigheder. Det er den slags, som Romneys modstandere Newt Gingrich og Rick Santorum har mindet vælgerne om i konservative South Carolina. Men udslagsgivende for Gingrichs sejr på 40 pct. mod 27 pct. til Romney og 17 pct. til Santorum var den opfattelse blandt vælgerne, at den tidligere kongresformand er bedst udrustet intellektuelt og retorisk til at slå præsident Obama af banen i tv-debatterne næste efterår og vinde præsidentvalget i november, hvilket synes at blive bekræftet af to tv-debatter i sidste uge.

I interview med Gingrich-vælgere lød det konstante refræn: »Romney er for tam, for forsigtig og for kontrolleret. Gingrich tør sige, hvad han mener. Han er dristig og visionær. Intet ryster ham. Han tager altid til genmæle.«

Gingrich fremstår altså som en ’fighter’. Det er, hvad konservative republikanere higer efter. Det er også, hvad store dele af den amerikanske vælgerbefolkning håber at se hos deres næste præsident.

Hvis Gingrichs valgbarhed vinder som argument i de kommende primærvalg, er Romneys kandidatur dømt til at falde. Eksguvernøren har nemlig baseret sin valgkampagne på to argumenter: Han er bedst egnet til at besejre Obama; hans baggrund som manager i et investeringsfirma giver ham økonomisk ekspertise, hvilket kan overbevise partiuafhængige vælgere til at skrotte Obama. Men Romney havde naturligvis også en ’dårlig’ uge i South Carolina. Modstanderne fik uimodsagt lov til at banke ham mør. Tv-reklamer beskrev ham som en ’hjertesløs’ kapitalist, der i sin tid som direktør for Bain Capital ikke tog det mindste hensyn til fyrede arbejderes skæbne.

Under pres måtte Romney indrømme, at størstedelen af hans indkomst — kapitalindkomst fra aktiedividender i hans gamle firma Bain Capital — kun bliver beskattet med 15 pct. Andre indtægtskilder som f.eks. honorarer for foredrag — han kaldte et beløb på 2 mio. kr indtjent på den måde i 2010 for en ’lille indkomst’ — beskattes med over 30 pct.

I går lovede præsidentkandidaten at lægge sin selvangivelse for 2010 frem tirsdag. Det vil dog næppe tilfredsstille kritikerne. Der hersker en udbredt mistanke om, at Romney siden han opgav sin diretørstilling i Bain Capital i 1999 har betalt en meget lav skat på trods af kolossalt store indtægter.

Hvis det er korrekt, vil der rejse sig et ramaskrig. I USA har de færreste indvendinger imod, at nogle få tjener mange penge på deres succes. Men hvis de ikke betaler en rimelig del af deres indtægt i skat, og almindelige lønmodtagere i stedet skal bære læsset, kan det især i en tid med debat om voksende økonomisk ulighed skabe modvilje mod Romney.

Et andet element gør sig gældende. »Ingen ved, hvor stor en del af hans formue der er blevet foræret til det mormonske trossamfund. Det er noget, konservative kristne vælgere — der ikke kan lide Romneys religion — vil hænge sig i,« siger Alan Wolfe, professor i religion og politik på Boston College.

Newt Gingrich har derimod offentliggjort en relativ beskeden indtægt på 6 mio. kr. I 2010 betalte han 31 pct. i skat til forbundsstaten (I USA betaler man flere andre skatter, hvilket i Gingrichs tilfælde bringe skattetrykket op på 40-45 pct., red.)

Gingrichs overbevisende sejr i South Carolina er håndfast garanti for, at de republikanske primærvalg fortsætter flere måneder frem. Et stort flertal af delstaterne har ændret fordelingen af delegerede til den republikanske partikongres i august til et proportionelt system. Før i tiden scorede en et primærvalgs vinder alle delegerede. Nogle få stater har imidlertid bevaret det gamle fordelingssystem. En af dem er den store delstat Florida, hvor det næste primærvalg skal afholdes tirsdag 31. januar. Her har tidligere senator Rick Santorum under alle omstændigheder allerede opgive at vinde. Han vil i stedet fokusere på primærvalg i februar. Det samme gælder for den libertære præsidentkandidat Ron Paul. Det betyder, at Gingrich og Romney bliver alene om at udkæmpe den kommende halvanden uges dyst i Florida.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip C Stone

Den "moderate" Romney

støtter en skattepolitik som er til fordel for de rige og som vil gøre USAs underskud endnu større, og har forpligtet sig til ikke at forhøje skatterne,

vil afskaffe arvebeskatning,

vil afskaffe den vedtagne regulering af finansindustrien,

vil afskaffe sundhedsreformen, som, trods den mangler, vil hjælpe mange
og reducere sundhedsomkostningerne,

vil forøge de amerikanske militærudgifter,

støtter en mere brovtende, aggressiv amerikansk udenrigspolitik og har hvervet Bushs kontroversielle FN ambassadør, John Bolton, som udenrigspolitisk rådgiver,

går imod tortur, men går ind for "enhanced interrogation techniques", og nægter at præcisere hvad han mener dermed,

tager forbehold i forhold til den globale opvarmning og dens årsag,

støtter en energipolitik baseret på den fulde udnyttelse af USAs fossile ressourcer,

vil forhindre EPA i at regulere CO2,

går ind for en "three strikes" kriminalpolitik, dvs. er man dømt tre gange, skal man sidde i fængsel resten af livet,

osv.

Alle ting der i Burcharths øjne gør Romney moderat.

Niels Engelsted

Værd at bemærke er også dette.
http://abcnews.go.com/Blotter/fireworks-cnn-debate-gingrich-open-marriag...

Gingrich vrede og direkte angreb på værtens uforsigtige spørgsmål, minder meget om Lars Løkke Rasmussens vrede og direkte svar på Helle Thornings uforsigtige kritik af prostatakræft-behandlingen i Danmark. Lars Løkkes egen far var prostatakræft-patient kunne han fortælle og så videre. Pludselig og overraskende fremstod Lars Løkke som ægte og et rigtigt menneske. Personligt er jeg overbevist om, at ligesom Gingrich suverænt valgt valget i South Caroline pga af den sidste debat, var det Løkkes menneskelige reaktion i den sidste debat, der sikrede Venstre det suveræne valg ved folketingsvalget 2011.

Er der noget at lære her?

Rasmus Haugaard Langkilde

@ Philip C Stone
alle de ting er vist standard republikanske standpunkter. Ikke moderat efter dansk standard, men i USA er standarden en del anderledes. Se evt. de republikanske primærvalgs debatter, hvis du vil se de sande yderligt gående.
Den eneste der efter dansk standard kunne kaldes nogenlunde moderat var Jon Huntsman og han havde aldrig rigtigt en chance.

Niels Jespersen

Det er ikke nævnt nogetsteds i artiklen at en superzionistisk forretningsmand fra Las Vegas netop donerede 5 millioner dollars til Gingrich's slunkne kasse.
Det har mere end andet godt sikret sejren. Med bistand fra de valganalyser og strategier som zionisterne derovre sikrer for "deres kandidat". Det er jo velkendt at alle politikere er købt af zionisterne derovre med kampagnemidler, valganalyser, strategiudformninger og rådgivning etc etc - ellers har de ikke en chance.
Her er uddrag af omtale på USA Today - helt andre ting end det vi hører i Information:

Adelson also has helped underwrite the political ambitions of Gingrich, providing seed money to launch a non-profit group, American Solutions for Winning the Future, that advanced the Republican's political causes in the years after Gingrich left Congress.

"He's a visionary in the gaming business," said Frank Fahrenkopf, a former Republican National Committee chairman, who is president and CEO of the casino industry's national trade group. "He's also an extremely wealthy man who likes and supports Newt Gingrich."

That friendship spurred Adelson's donation Friday to Winning Our Future, a pro-Gingrich "super PAC," said a person close to Adelson, who spoke on the condition of anonymity because he was not authorized to discuss the contributions publicly.

Adelson still plans to support GOP efforts to defeat Obama in November, even if Gingrich does not win the nomination, the person added.

The pro-Gingrich PAC is using Adelson's money to fund $3.4 million on blistering television and radio ads in South Carolina that depict Republican Mitt Romney as a greedy corporate raider — timely political payback for the pummeling that Gingrich took from a pro-Romney group, Restore Our Future, which funded $3.3 million in attack ads and mailers during the Iowa caucuses.

Restore Our Future also announced a $2.3 million ad buy in South Carolina ahead of the state's first-in-the-South primary Jan. 21.

The commercials are the latest evidence of escalating primary spending by super PACs, new groups that can raise unlimited sums from corporations and unions for political ads, but are barred from coordinating their efforts with candidates.

Adelson, 78, has long bankrolled conservative causes. He was a major financial backer, for instance, of the Freedom Watch lobbying group, which spent $15 million on ads in 2007 to boost congressional support for President George W. Bush's troop buildup in Iraq.

Adelson and employees of his companies also donated nearly $2.3 million to state-level politics between 2000 and 2010, according to data compiled by the National Institute on Money in State Politics.

He shares staunch pro-Israel positions with Gingrich, who recently dubbed the Palestinians an "invented" people.

Philip C Stone

@Rasmus Haugaard Langkilde
alle de ting er vist standard republikanske standpunkter.

Republikanskes standpunkter er ekstreme, og det er uberettiget at betegne en som deler de standpunkter som moderat. Dagens Republikanerne er ikke alene ekstreme målt med dansk målestok. Partiet har bevæget sig længere og længere ud til højre, og er også blevet ekstrem i forhold til dets egne traditioner.

Philip C Stone

Rettelser:
kl. 10:30 - vil afskaffe sundhedsreformen, som, trods dens mangler...
kl. 14:25 - Republikanske standpunkter...
Dagens Republikanere...

Rasmus Haugaard Langkilde

I artiklen bliver Romney jo ikke kaldt moderat, men "Den moderate republikanske politiker". Altså moderat republikaner, det nytter jo ikke noget bare at betegne alle republikanere som ekstreme. Hvad skal vi så kalde folk som Santorum og Bachman.
Desuden ville Bush nok kunne skrive under på de fleste af de ting du nævner, så de republikanske traditioner du nævner er ved at være temmelig gamle. Politiske standpunkter ændre sig jo. Mon f.eks. 90'ernes Poul Nyrup ville betegne dagens socialdemokrater som stuerene?