Læsetid: 10 min.

Grønlands nødvendige stemme

Verdens største ø skal være åben for omverdenen og samtidig inddrage befolkningen i udviklingen. I 2009 blev Kuupik Kleist valgt til selvstyrets første formand ved en jordskredssejr. Han kræver opgør med grønlandsk nationalisme og bliver kritiseret for at være mere ude i verden end hjemme. Men hvorfor skal jeg rejse rundt og give gaver, som ikke står på finansloven, spørger han
Kuupik Kleist og partiet IA vandt valget i Grønland   og dannede en koalitionsregering. Med ham ændrede   de politiske forhold i Grønland sig radikalt.

Kuupik Kleist og partiet IA vandt valget i Grønland og dannede en koalitionsregering. Med ham ændrede de politiske forhold i Grønland sig radikalt.

Michael Bothager

16. januar 2012

Stemmen er først svær at kende. Den brummen, der normalt er så dyb, som kommer den fra det inderste af Grønlands fjeld, er lysere. Enkelte ord visner helt. Selvstyreformand Kuupik Kleist er forkølet.

»Jeg har været i Danmark — i regnvejr,« lyder det i telefonen. Han vil høre, om vi kan rykke aftalen i eftermiddag til i morgen i stedet. En planlagt moskusjagt næste dag er aflyst. Vejret tegner dårligt, og det ærgrer ham.

»Men det er en fordel for dig. I stedet for en halv time i dag, kan du komme i morgen formiddag — uden tidsramme.«

Dagen efter siler regnen ned uden for den røde selvstyrebygning i Nuuk. Under indgangens halvtag og med en smøg i hånden ærgrer 53-årige Kuupik Kleist sig stadig over, at han ikke kommer på jagt. Det er ikke blevet til mange jagtture den senere tid.

»Jeg har gået på jagt, siden jeg var lille, så det er nærmest et fysisk savn, når jeg ikke kommer på jagt gennem længere tid,« siger han og svinger hånden ind mod hjertet. Stemmen er næsten intakt igen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Lund-Andersen

Et meget nydeligt portræt af den ubetingede mest indsigtsfulde grønlandske politiker der uomtvisteligt har stor gennemslagskraft i internationale sammenhænge.
Desværre forholder artiklen sig ikke meget til den politik som regeringslederen er eksponent for og som utvivlsomt vil afskære store dele af den mere eller mindre vildførte befolkning fra et deltagende medejerskab i landets fremtid.
Behøver man at påpege regeringens nedsabling af de få demokratiske muligheder gennem en beskeden presse hvis muligheder samme regering begrænsede eksistentielt med nedlæggelse af simple og økonomisk begrænsede tilskud til den trykte presse i et marked der selvsagt ikke kan opretholde sig selv økonomisk. Tilskud der er helt naturlige i mere modne demokratier med markeder der er langt mere solide og fremkommelige end Grønlands vidtstrakte og læseuvante befolkning.
Derudover kan man uden smålighed tillade sig at foreholde regeringslederen samme regerings helt elementære mangel på dialog med befolkningen - hvilket ellers ikke skulle være urimeligt i en befolkning af kun godt 55.000 borgere - men dette er åbenbart en selvvalgt præmis for regeringslederen.
Jeg skal ikke her fremføre mange af de politiske vælgerbedrag - såvel som cirkelsluttende selvtilfredsheder - som regeringslederen begår, men som mangeårig iagtager og borger i Grønland er det en åbenlyst benovet journalist der har begået en middelmådig reportage fra den store eksotiske ø.

Med venlig hilsen