Læsetid: 3 min.

Internettet som en skrøbelig økologi

Spørger man amerikanske politikere, skal internettet være frit og åbent i Kina og Iran og redeligt og reguleret hjemme i USA. Men slaget om det frie internet handler ikke udelukkende om demokrati, men også om massive økonomiske interesser
19. januar 2012

Der skal herske lov og orden også i cyberspace. Det er sigtet med to lovforslag — et fra den amerikanske kongres og et fra senatet — som i disse dage vækker en voldsom debat.

I går valgte Wikipedia i protest at gå i sort i 24 timer for at demonstrere, at konsekvenserne af lovforslagene kunne blive et meget mindre frit internet.

Sigtet med de to næsten identiske lovforslag er redeligt nok: Det er ønsket om at komme pirateriet på internettet til livs og forsøge at regulere udenlandske sites, der eksempelvis sælger medicin, som ikke er godkendt i USA, til amerikanere.

I et tv-spot, der reklamerer for initiativet, fortæller en ældre kvinde om sin venindes smertefulde død. Kvinden forklarer, at veninden havde sparet en smule penge ved at købe medicin på en hjemmeside, der fremstod både professionel og troværdig. Men pillerne var ikke de rigtige, og besparelsen blev fatal.

Som det er i dag, har amerikanske myndigheder ikke mulighed for at gribe ind over for hjemmesider, der ikke holder til i USA. På samme måde som danske myndigheder i sin tid var utilfredse med ikke at kunne gribe ind over for ulovlig musik på den russiske side allofmp3.com eller via den svenske thepiratebay.org.

Med et relativt dramatisk greb lykkedes det de danske myndigheder at få teleselskaberne til at blokere danskernes adgang til de udenlandske sites, og den tilgang fremstår nu avantgardistisk.

Det er en lignende tilgang, amerikanerne foreslår — og det er teknisk set samme løsning, som Kina bruger til at begrænse sine borgeres adgang til dele af internettet.

Ureguleret vækst

Konflikten i USA ligner den danske. På den ene side står rettighedsindustrien og bedyrer indgrebets nødvendighed, og på den anden side står teknologiselskaberne og vægrer sig ved rollen som politimand. Da det ikke er muligt for myndighederne direkte at gribe ind over for udenlandske sites, bliver det nemlig de teknologiske mellemmænd, der gøres ansvarlige.

Det er eksempelvis Google, der ikke må inkludere blokerede sites i sine søgeresultater, og betalingssites som PayPal, der ikke må overføre penge til ejerne. Der er ikke mindst et problem for sider med brugergenereret indhold som Facebook eller Wikipedia. De skal i princippet tjekke alt det indhold, deres brugere offentliggør, og slette links til sites på den sorte liste.

De to lovforslag er skruet sammen uden forståelse for internettets arkitektur og rummer i sig kimen til en form for autocensur: Teknologiselskaberne gøres ansvarlige for at fjerne links til blokerede sites, og man må formode, at større selskaber vil beskytte egne interesser og hellere fjerner et link for meget end et for lidt.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor ofte der råbes ’censur’, når myndighederne forsøger at gribe ind over for ulovligheder på internettet, og med hvor stort held teknologiselskaberne har kædet ytringsfrihed sammen med egne økonomiske interesser.

Internettet blev til i en californisk kultur, der vendte ryggen til det etablerede samfund, og en af internettets pionerer, John Perry Barlow, skrev ligefrem et manifest, der proklamerede internettes frihed fra den virkelige verden: »I trætte giganter af kød og stål … I har ingen suverænitet, hvor vi samles.«

Den selvforståelse hersker stadig i Silicon Valley.

Når senatet genoptager forhandlingerne på tirsdag, ser det ud til, at nogle af de mest kontroversielle knaster er høvlet af forslaget. Indtil nu har rettighedsindustrien talt med langt større vægt i Washington end teknologiselskaberne — den magtbalance ser ud til at have rykket sig. Det gør indtryk, når Wikipedia går i sort, og Google ruller sig ud. Og lige så vigtigt som det er at sikre det frie og åbne internet, er det afgørende, at det ikke blive et argument for en fri og ureguleret forretningsmodel for de teknologiske giganter. Internettet er ikke længere et californisk hobbyprojekt, men selve den globale infrastruktur. Det er alt for væsentligt at overlade til markedet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jonas Arnfred

God artikel, omend jeg synes det mangler at blive nævnt at den mest omstridte del af de to foreslåede love, PIPA og SOPA, er at sider som bliver beskyldt for at linke til ulovligt materiale kan blive blokeret uden at der først skal falde dom.

Det betyder at fx hollywoods interesseorganisation MPAA nemt ville kunne misbruge loven til at lukke ned for sider som for eksempel bruger en lille smule af deres materiale, hvilket under den amerikanske copyright lovgivnings ide om Fair Use er fuldt lovligt. De pårørte sider skal så lige pludselig til at bevise deres uskyld for at blive afblokeret igen.

Med SOPA og PIPA ville en side som f.eks. wikileaks blive lukket/blokeret i løbet af 5 sekunder.

Vi så jo allerede hvordan betalingsselskaberne (paypal, visa/MC) frivilligt blokerede for donationer til wikileaks. Frivilligt. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Anders Norgaard

"Der skal herske lov og orden også i cyberspace."

Det er ikke en ærlig udlægning af de forældede medie-koncerners hensigt. De er ikke tilfredse med hvilke som helst love.

Deres hensigt er helt tydeligt "der skal herske, forældede, før-internet love, som ensidigt favoriserer de etablerede, forældede medie-koncerner på borgernes bekostning - også i cyberspace"

Man kunne sagtens lave moderne love der passer til de nye muligheder som internette har givet. Men det er ikke det de forældede medie-koncerner er interesseret i.

Palle Grøndahl

Hvor er spottet med de syge Amerikanere der må køre til Canada for at købe deres medicin, fordi den er næsten dobbelt så dyr i USA ?
Hvor er filmen med de syge Amerikanere der bestilte deres medicin på postordre fra Canada, blot for at se den blive konfiskeret i tolden og få en bøde ?

Alt det lovgiveri handler stort set UDELUKKENDE om at der er nogen der er skrækslagne for et medie
de ikke kontrollerer . Dan Rather var f.eks næppe sluppet godt fra at lyve om Zapruder-filmen i dag ..
Den film som ingen så i mange år, fordi der var et stort medie-selskab der 'købte rettighedderne' til den .
Nikalai Thyssen lyder meget naiv i mine ører .

Palle Grøndahl

I øvrigt :
Hvad er det for noget 'pirateri' der er på nettet ?
Det er vel ikke fildeling du taler om ??
I så fald : Musik-industrien døde da kassette-båndet kom og film-industrien da video-optageren kom ...
'Pirateri' er noget helt andet, det er røveri til søs .

Vi skal konsumere via nettet og iøvrigt holde vores kæft...

'Sopa and Pipa are, quite simply, an attempt to create a privatised form of international censorship, and because the censorship would have to be nearly total to be effective, they would have a profound and chilling effect on any form of public conversation among ordinary citizens. It would render the internet a place where the only content to be seen or heard or read is produced by professionals, with the rest of use relegated to the role of pure consumption.'

Fra the Guardian linket til ovenfor...

Niels Engelsted

Når jeg tænker tilbage fra min barndom er der overraskende få tekniske fremskridt, som jeg ikke udmærket kunnet have undværet. Internettet, Google og Wikipedia er den store, fantastiske undtagelse. Tænk at det er muligt, tænkt at det er gratis, tænk at det er frit!

Nu mener nogle, at det også er for godt til at være sandt. Det kunne man have sagt sig selv.

Nogen må være bange for masserne og hvad de kunne finde på. Kunne man tænke sig et piratinternet ved siden af det officielle...hvis der kommer indskrænkninger.

Det, der er vigtigt at holde sig for øje her, er at USA kommer til at bestemme alt i denne verden. Kun USA-godkendte nyheder kan fremover (i værste fald) blive sendt rundt på internettet. USA kan bestemme, at andre landes isp-udbydere ikke længere må linke til USA-kritiske sider, hvis disse sider indeholder materiale som er belagt med Copyright i USA.

USA som stat kan også bestemme, at f.eks. en dansk eller norsk eller tysk side ikke længere kan vises over hele verden, fordi det er i modstrid med amerikanske interesser eller fordi der måske evt. er et link på den pågældende side, som linker til noget indhold, der måske engang var belagt med copyright i USA, eller stadig er det.

F.eks. er lovligt i England at kopiere visse originale dele til f.eks. stole eller biler, fordi man i England har en lov som siger, at 50 år efter at noget er fremstillet må man kopiere det og udgive det. Altså ikke noget med at 75 eller 100 år efter skaberens død, hvilket for mig at se er fuldstændigt vanvittigt. 30 år efter skaberens død eller 60 år efter at produktet kom i handlen, blev skabt, første gang, må være alt rigeligt med copyright. [Og var der ikke en sag i Danmark med nogen der havde taget et billede af den lille havfrue og offentliggjort det - en fuldkommen tåbelig sag, efter min mening].

Men tilbage til England; indførelsen af denne lov vil betyde, at man ikke fra USA's side vil have at en co.uk hjemmeside er tilgængelig i USA, eller måske endda i hele verden, da copyight lovene i USA er anderledes end i USA (og i resten af verden). Dertil kommer, at f.eks. amazon.com eller amazon.co.uk også evt. kunne mistænkes for at linke til noget fyfy indhold, altså indhold, som var kopieret ulovligt, f,.eks. det som MPAA kalder for illegal software, også kaldet pirat-kopiering. (eller bootlegging på USAnsk).

Mht. kassebåndet og vhs-båndet, så var de store netværk og film-industrien i oprør over dette her i 1970erne, da både kassettebåndet og vhs-video-båndet kom frem. De klagede til den amerikanske Højesteret, som heldigvis var fornuftig i de dage; Højesteret i USA mente nemlig at video-båndene mv. var en del af ytringsfriheden, og at folk havde ret til at optage en udsendelse for at se den, når folk havde tid til det.

Og hvad gjorde film-selskaberne så; de rettede ind, fandt ud af at udsende deres film på vhs og senere på dvd og bluray og tjener styrtende godt på det. I dag kan de gøre det samme med få midler - hvorfor skal en film i USA have premiere før end i resten af verden? Hvorfor skal en film have premiere i biografen før på dvd eller på det der hedder video-on-demand.
Giv dog forbrugerne hvad de vil have, så vil de betale for det. Grunden til at software-piraterne vinder er jo fordi de tilbyder en løsning, der virker hver gang.

Det er på tide, musik, film og spil-branchen og den dertil knyttede industri vågner op og indser dette.

Og det er på tide, at også danskerne vågner op og indser, at den danske stat blokerer for udenlandske sites, eller kan blokere for udenlandske sites, som f.eks. ikke er godkendt til at udbyde spil i Danmark eller sælge medicin i Danmark. Dette er internet-censur, er det. Og hvis Nikolay Thyssen ikke kan se det, så håber jeg da bestemt ikke, at Nikolay Thyssen bliver ramt af internet-censuren næste gang han skal til - nå ja - USA.

Vi bør da være stolte af, at et lille land som Danmark kan gå forrest i "det internationale samfund" og slå selv USA i dobbeltmoral og censur!?

Det er længe siden Internettet i Danmark har været frit. Staten blokere for sider på Internettet og alle som har adgang til Internettet skal betale en afgift for adgangen til staten.
En afgift for opnå adgang til Internettet er iøvrigt ganske uhørt og kun i et land som Danmark, kan det vel gå ubemærket hen fordi pressen er så tæt forbundet med statsmagten.
En anden interessant ting er det så, om alle de organisationer, virksomheder, foreninger m.m. der vederlagsfrit stiller deres materialer til rådighed på Internettet kan få andel i den afgift staten opkræver.
Indehaverne af f.eks. html protokollen, kabelindehavere udenfor landets grænser, dagblade, openSource software som f.eks. Mozilla hvis danske borgere anvender det.
Eller lukrerer staten blot på andres vederlagsfrie ydelser og uden videre blokere for sider, staten ikke mener er passende?

Martin Jeppesen

Jeg har svært ved at se hvor Thysssen vil hen med den her artikel. På den ene side virker den som et angreb på PIPA/SOPA, på den anden side som en opsang til de store spillere på nettet, som f. eks. Google.

Men Google er også et firma i virkeligheden, de har kontorer over hele verden, og er underlagt især amerikansk lovgivning på samme måde som alle mulige andre amerikanske firmaer er.
At gå ind og detailkontrollere deres virke på internettet på denne måde er simpelthen idiotisk: Der står jo heller ikke en mand fra folketinget på Toms fabrikker og tæller at der er det rigtige antal chokoladefrøer i hver pakke.

@engelsted:

Gratis og gratis.. det har aldrig undret dig, at der lige pludselig kom en masse reklamer for flybilletter til højre i skærmen (og i din gmail og i de debatforaer du er inde på), når du søger på "tenerife" på Google.

Eller reklamer for boghandlere, når du søger på "lykkeper"?

Det er få ting i (den kapitalistiske) tilværelse(n), der er gratis..

Nikolai Thyssen

@Martin Jeppesen

Pointen er netop, at det er komplekst. Når vi taler om at bevare det frie og åbne internet, taler vi reelt om at begrænse statslig regulering. Det frie internet er nærmest defineret ved statens fravær og den frihed er markedsdrevet. At internettet ikke er underlagt staten på samme måde som andre dele af samfundet er naturligvis en fordel, når det tjener som et værktøj i det arabiske forår, men knap så fantastisk, når det fungerer som distributionskanal for børnepornografi.

Der har i mange år været en politisk accept af, at lade internettet være lidt en undtagelse i det globale samfund. Det har man gjort fordi internettet har været en så stærk vækst- og innovations-motor, hvis mekanik man ikke helt har forstået. Derfor har man betragtet internettet som en skrøbelig økologi, der kunne gå i stå eller ligefrem bryde sammen, hvis man blandede sig i den. Således er det stadig et privat amerikansk firma, ICANN, der administrerer centrale dele af internettets infrastruktur - og da det for ti år siden blev foreslået at lade FN overtage funktionen, lød der et ramaskrig gennem internettet.

Det lyder så forjættende at tale om det frie og åbne internet, men problemstillingen er sværere end som så. SOPA og PIPA er ikke svaret, men omvendt er svaret heller ikke at henvise til det frie og åbne internet og dermed mene at staten ikke kan gribe ind for ting, som vi med største selvfølglighed ville gribe ind overfor i den fysiske verden.

ikke det at jeg synes det er ok at "dele sine film med venner(hele verden?)" på kunstneres eller filmbranchens bekostning, at låne en ven en DVD film man har købt med hjem er ikke det samme selvom nogle gerne vil have det til at lyde sådan. Men nu er det jo lidt lige meget med symbolpolitik for folk skal så bare vænne sig til at stemple IP numre ind i stedet for domæne navn ind, hvis nu at industrien går helt amok i deres spæde forsøg på at overtage og kommercialisere internettet så det kommer til at ligne en kedelig søndag på DR1, det kommer de ikke langt med, netbrugere finder bare en anden vej,.. en anden mulighed kunne være at folk var godt trætte af USA's uendelige muskel fleksen og simpelthen udelukkede IP'er fra USA,.. så kunne de beholde deres USA net for dem selv, vejen frem er ikke censur.

Omkring VHS videobåndet.

Der var flere konkurrerende systemer på banen i 70'erne, og VHS (Video Home System) var et af dem med den ringeste kvalitet. Filmindustrien pressede derfor igennem at VHS blev standard via pornoindustrien.

Nikolai Thyssen: "Det lyder så forjættende at tale om det frie og åbne internet, men problemstillingen er sværere end som så. SOPA og PIPA er ikke svaret, men omvendt er svaret heller ikke at henvise til det frie og åbne internet og dermed mene at staten ikke kan gribe ind for ting, som vi med største selvfølglighed ville gribe ind overfor i den fysiske verden."

Spørgsmålet er om det overhovedet giver mening at gribe ind. Vi har haft internetcensur i DK i en årrække. Primært rettet mod børneporno. Alligevel ser vi jævnligt telegrammer og kioskbaskere der fortæller om pædofile sigtet for besiddelse af samme. Hvilken effekt har censuren haft? Jeg kunne også spørge anderledes: ville en censur af højreradikale debatfora forhindre en potientiel utöya II? Næppe.

ole thofte: "Kunne man tænke sig et piratinternet ved siden af det officielle"

Det eksisterer allerede. Populært kaldes det deep-web, og kan kun tilgås hvis man bruger en speciel klient (TOR). Det er skræddersyet til at være 100% anonymt. Her kan man så købe narkotika og/eller våben, leje en hitman eller se billeder og videoer af eksploderede hoveder og nøgne børn etc. Er det her vi skal til at begå os hvis vi pludselig ikke kan se Dirch Passer på youtube?

Mht. børneporno skal jeg (igen) gøre opmærksom på at der i dansk straffelov ikke eksisterer et begreb om børneporno. Reelt taler vi om 'utugtige billeder af børn'. Og hvad dette er handler bl.a. om i hvilken kultur vi befinder os, i hvilken tid vi befinder os og hvordan vort syn på seksualitet er det.

Sådan må man forudsætte at hvis USA som stat skal bestemme vil europæiske museeers websider blive lukket ned, hvis de viser billeder af nøgne mennesker, malerier af f.eks. Rubens eller Michaelangelo's David-statue.[Og hvis I tror dette er lyv, så skal jeg gøre opmærksom på at et Bethesda, et spilfirma i USA, slettede indlæg der netop henviste til billeder af Rubens eller til statuen af David eller til græske statuer. Alt dette skete for 4-4 år siden. Og alle europæerne, og nogle amerikanere, var i oprør].

Nøgenhed ses som noget naturligt i den europæiske og skandinaviske kultur, mens det i stort set alle andre kultur anses for skammeligt. Og alle danskere (mener jeg) ser med en blanding af forundring - og ? på USA's syn på seksualitet.

Mht. VHS-formatet har jeg hørt den med porno-industrien før. Men er det ikke en myte? Så vidt jeg kan forstå kom Betamax i 1975 eller 1976 og maskinen kunne udelukkende optage tv-udsendelser og afspille dem, altså ikke afspille optagede bånd. VHS-maskinen kunne dette, altså afspille optagede bånd, herunder pornofilm. Og den med den amerikanske Højesteret og dens beslutningskulle altså være god nok. (kilden er en amerikansk dokumentarfilm jeg engang så på svt 1, måske svt2 - kan desværre ikke huske hvad dokumentarfilmen hedder...)

Ang. det der med ting som vi ville gribe ind overfor i den fysiske verden, som sker på internettet:

Dansk politi har en internetgruppe som efterforsker børneporno, og samarbejder internationalt med andre landes politi om bekæmpelse af dette. Mht. at gribe ind overfor seksuelt misbrug af børn er vi så bedre til det i den fysiske verden. En af spisesedlerne på BT eller EB i dag er at 'jeg anmeldte ham 10 gange' - ham værende den 55-årige mand som nu er sigtet for misbrug af sine børn. Han blev anmeldt for 10 år siden - første gang. Politiet i Støvring, og Aalborg gjorde ingenting ved det, før nu! Hvorfor mon?

Pointen er denne: folk- ikke mig - der vil finde de her billeder, finder dem Som Rune Lund siger, så eksisterer højreradikale synspunkter alligevel - uden forbindelse til om USA eller DK som stat udøver censur over internettet eller ej.

Thomas Jensen

Jeg var overrasket over at finde ud af (via en (stadig ucensureret) Google-søgning), at blokeringen af Piratebay i Danmark, blev initieret af FDV (Videogramforeningen), IFPI Danmark (pladeselskabernes brancheorganisation) samt JP/Politikens Hus og Gyldendal. http://antipiratgruppen.dk/default.asp?frontNav=0&frontID=1&frontModuleT...

Selvfølgelig er det JP/Politikens' rolle, som overrasker mig. Jyllands-Postens kamp for ytringsfrihed under Muhammedtegning-krisen, og Politikens kulturradikale ståsted klinger hult i ens ører, når de med deres højesteretskendelse http://www.domstol.dk/hojesteret/Documents/Domme/153-09.pdf bragte Danmark ind på en glidebane (a la SOPA) med DNS-blokeringer af hjemmesider. Hjemmesider, som ikke er mere ulovlige end f.eks. Google. Er Googles søgeresultater JP/Politikens næste offer?

Bare for en god ordens skyld: der findes ikke noget parallelt, inernationalt "Deep Web", som fungerer uafhængigt af det almindelige internet.

Al trafik foregår via de samme routere og servere, og selvom man da godt kan skabe sig et lille privat undernet, så er det ikke mere privat end at trafikken kan afkrypteres, registreres og analyseres - at nogle slipper afsted med at handle med ulovlige ting på nettet, skyldes såmænd bare politiets manglende kapacitet.

Iøvrigt behøver man nok kun at kontrollere en enkelt virksomhed, for at kunne kontrollere hele internettet, og den virksomhed hedder Cisco ... du sender næppe en mail eller besøger en hjemmeside, uden at du passerer en router som bruger deres hardware, og det er altså ikke bare et dumt omstillingsbord. Det er optimeret til at analysere indholdet af den trafik der skal reguleres og distribueres, så det er ikke noget problem lige at læse lidt ekstra i tingene før man sender det videre ;-)

Anton Underbjerg

Det største problem med SOPA og PITA er faktisk, at de vender op og ned på et helt centralt retsprincip; "the burden of proof" bliver overført til den anklagede, og man er derfor skyldig indtil andet er bevist, i stedet for omvendt. Det holder ikke rigtig, og jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er mere fokus på en lov, der strider mod et helt grundlæggende retsprincip.

Kære Anton Underbjerg,

det er nok fordi man har opgivet det princip for en hel del år siden, da man begyndte med sine "antiterrorlove" i den vestlige verden. ;-)

Anton Underbjerg

@Sven Karlsen

Det er ikke gået helt forbi mig, og jeg er da godt klar over det absurde i de love.
...det underlige er bare, at antiterrorlovene har fået lige så meget opmærksomhed som de "burde" fra FN, Amnesty m.fl., hvorimod disse nye love stort set ingen opmærksomhed har fået på den retspolitiske front. Det er vigtigt, at vi skaber opmærksomhed omkring det, hver gang vores grundlæggende principper bliver brudt.

Amerikanerne har så travlt med at fordømme Irans, Nordkoreas og Kinas censurering af internettet og deres brud på retsprincipper og menneskerettigheder - måske skulle de starte med at feje for egen dør...