Nyhed
Læsetid: 3 min.

’Islamisters flertal vil ikke vare evigt’

Egyptens nyvalgte politikere står over for en enorm udfordring, hvis de skal få landet på ret køl igen. Samtidig må islamisterne indse, at deres forspring vil aftage, siger egyptisk professor
Udland
21. januar 2012

KAIRO — Resultaterne af det netop overståede parlamentsvalg i Egypten er endnu ikke fastlagte, men alle foreløbige målinger giver et flertal til islamister. Det Muslimske Broderskab-tilknyttede parti, Friheds- og Retfærdighedspartiet, ser ud til at få 46 procent af stemmerne til underhuset, salafisternes Nour-parti får 23 procent, mens de sekulære partier ser ud til at få 18 procent.

Den overvældende støtte til islamisterne kom bag på mange, eftersom de sekulære i høj grad var drivkræfterne bag omstyrtelsen af Mubarak-regimet.

Gamal Abdul Gawad er professor i statskundskab ved Det Amerikanske Universitet i Kairo. Han vurderer, at mange vælgere har stemt på Friheds- og Retfærdighedspartiet, fordi de tror, at netop de kan skabe stabilitet og økonomisk vækst.

»Modsat Nour-partiet kørte de sig selv i stilling som det moderate, men politisk levedygtige alternativ, der appellerer til vælgere på centrumhøjrefløjen.«

Men islamisterne må trods det gode valg indse, at deres nuværende flertal ikke vil vare evigt: »Der er masser af sociale og politiske kræfter i samfundet, som ikke nødvendigvis er fair repræsenteret i parlamentet,« siger han og peger på, at få kvinder og koptere er blandt de valgte.

Sekulære fejlede

En stor del af islamisternes succes skyldes, at de førte skræmmekampagner mod ikkemuslimer og omvendt. Religiøsitet blev en afgørende skillelinje. Og i et konservativt religiøst samfund som Egypten, vil kun religiøse og konservative partier kunne vinde det valg, siger Gamal Abdel Gawad.

»Alle partierne definerede valgkampen som et valg for eller imod islam. Det var virkeligt smart for de islamiske partier, men en stor fejl hos de andre partier.«

Noget tyder desuden på, at befolkningen ønsker en præsident, der har regeringserfaring i Egypten. I det kapløb fører den tidligere generalsekretær i Den Arabiske Liga Amr Moussa, der også har været udenrigsminister, foran Ahmed Shafik, der har været premierminister.

Det kan undre, hvorfor egypterne ønsker en præsident, der er en del af det tidligere regime, men det ligger der en logisk forklaring bag. »Jeg vil hævde, at de fleste egyptere var for reformer af det gamle regime, men ikke fortalere for en fuldblodsrevolution,« siger Gamal Abdel Gawad og uddyber:

»De havde det fint med, at Mubarak blev væltet, men havde ikke noget imod regimet, som de anså for at kunne sikre stabilitet, så længe det sørgede for reformer.«

Samme billede ser man hos Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut (DEDI) i Kairo, der har lavet den hidtil mest omfattende undersøgelse af vælgeradfærden. DEDI konkluderer, at sikkerhed, inflation og ungdomsarbejdsløshed er de tre vigtigste områder, egypterne bekymrer sig om. Frem for alt ønsker egypterne en stat, der kan rette op på økonomien, og her ser 38 procent af de adspurgte håbet i en islamisk stat, mens 53 procent tror, en demokratisk stat bedre vil kunne være garant for det. Når islamister alligevel har fået et kanonvalg, skyldes det, at især midtervælgerne stemmer på en identitet eller et værdisæt, de kan spejle sig i, frem for politik, fortæller Gamal Abdel Gawad.

»Der var ingen debat om økonomisk politik, uddannelse eller reformer af statsmagten. Det handlede kun om identitet; islam eller ej.«

Økonomien truer

Men forventningen om, at staten vil sikre økonomisk vækst, kan blive en slem mavepuster for vælgerne, vurderer Gamal Abdul Gawad.

»Folk har haft store forventninger til oprøret, men i mellemtiden har økonomien haft det hårdt, og den vil ikke komme sig særlig hurtigt,« siger han og tilføjer:

»Der er mange krav om større indkomst og en omfordeling af goder. Arbejderne kræver højere løn, embedsmændene kræver bedre arbejdsforhold, marginaliserede grupper kræver adgang til velfærden, og det er ikke sandsynligt, at noget styre kan imødekomme kravene, før økonomien er i gang igen. For skal investorerne genvinde tilliden, så væksten kan komme i gang, er det vigtigt ikke at skræmme dem væk med højere skatter, strengere bestemmelser. Så manøvrerummet er lille.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Nej, kapitalismen har svært ved at indfri løfterne. Også i Egypten.

Qendrim Hasani

Giv dem dog en chance. De er muslimske demokrater med rigtig gode ideer og værdier, som burde formindske de sociale problemer og dermed få landet "kørende" igen med økonomisk vækst.