Læsetid: 4 min.

’Nu kan folket tale’

Mens store dele af den vestlige verden i øjeblikket ser med frygt og nervøse trækninger på et demokratisk Egypten med Det Muslimske Broderskab ved magten, har landets store kristne mindretal ikke de samme bekymringer. Vestens frygt er ubegrundet, mener ekspert
De kristne koptere er ikke bekymret over, at Det Muslimske Broderskabet har vundet valget i Egypten.

De kristne koptere er ikke bekymret over, at Det Muslimske Broderskabet har vundet valget i Egypten.

Sofie Amalie Klougart

24. januar 2012

KAIRO — Der er godt fyldt op i St. Marry’s-kirken på øen Zamalek, som ligger i Nilen i hjertet af Egyptens hovedstad. Hundredevis af egyptiske kristne har valgt at bruge søndag formiddag på gudstjeneste i den imponerende kirke.

Og selv om byen igennem det seneste år har lagt scene til en historisk og dramatisk revolution, og derefter det første frie valg for landets 80 millioner indbyggere, er emnet for fader Paulo Morcos’ prædiken et ganske andet. Efter et par salmer og bønner, bruger faderen halvanden time på at fortælle om den dag, Jesus blev omskåret. Ikke ét ord om det valg, der i de forgangne uger har givet et klart flertal til Det Muslimske Broderskab.

Et valg, som har fået mange vestlige politikere og meningsdannere til at frygte for et fremtidigt Egypten med sharia-lov og middelalderlige mørkemænd ved magten.

Heriblandt næstformand for Det Udenrigspolitiske Nævn og udenrigsordfører for Dansk Folkeparti Søren Espersen.

»Det er forfærdende, må jeg sige. De bange anelser, jeg har haft om, at Egypten var på vej fra asken i ilden, ser ud til at holde stik,« sagde Søren Espersen lørdag til Politiken.

De dystre spådomme til trods, virker stemningen særdeles opløftet og positiv, da kirkegængerne strømmer ud i Kairos solbeskinnede og støvede gader efter gudstjensten. Og i det hele taget deler Egyptens kristne mindretal ikke Vestens udtalte bekymring og frygt for Det Muslimske Broderskab, fortæller fader Paulo Morcos, da Information møder ham efter gudstjenesten:

»Jeg ser meget optimistisk på fremtiden, og det gælder generelt for hele det kristne mindretal,« siger han og uddyber:

»Det Muslimske Broderskab bærer ikke nag eller har nogle hadfyldte følelser overfor Egytens kristne, som andre og langt mere ekstreme islamiske bevægelser har.«

Fader Paulo Morcos henviser blandt andet til de såkaldte salafister, der har en langt mere striks og konservativ fortolkning af koranen. Vestens skepsis overfor Det Muslimske Broderskab, giver han ikke meget for:

»Der er jo den klare forskel, at her i Egypten kender vi jo broderskabet. Vi har levet med dem. Og helt ærligt, så er de meget velorganiserede og har respekt for andre mennesker.«

Han understreger, at de fleste opstillede fra broderskabet er både veluddannede, velhavende og spillede en afgørende rolle i kampen for demokrati før og under revolutionen.

Demokratiske

Egyptens indfødte kristne mindretal, kopterne, udgør den største kristne minoritet i den arabiske verden. Mellem fem og 15 millioner koptere lever i Egypten, mange af dem er veluddannede og forholdsvist velhavende.

Og trods store spændinger gennem historien, er der intet, der tyder på, at kopternes og muslimernes forhold vil forværres med Det Muslimske Broderskab ved magten, vurderer Jakob Erle, direktør i DEDI, Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo: »Der er en klar konflikt mellem små, yderligtgående, salafistiske grupper over for alle mulige andre, som ikke følger salafisternes levevej. Det gælder både for koptere og moderate muslimer. Men der er ikke en konflikt i forhold til Det Muslimske Broderskab — tværtimod er der gensidig respekt og vilje til at finde ud af det sammen.«

DEDI har op til valget arbejdet med at vejlede de politiske partier i at føre valgkamp. Og også Det Muslimske Broderskab har deltaget i seminarer.

»Det foregår akkurat som andre politiske samtaler med alle de andre partier. Synspunkterne kan være anderledes, men de spiller med på de samme demokratiske vilkår.«

Fader Paulo Morcos deler Jakob Erles optimisme.

»Jeg hilser Det Muslimske broderskab velkommen. De har et meget velorganiseret system og opbygning og et klart program. Vi håber på trosfrihed, for al tro bør være en sag mellem den enkelte og gud. Alle egyptere fortjener lige rettigheder, uanset religion.«

Den forhåbning deler det koptiske ægtepar Mounir og Linda Fahruy, der har inviteret Informations udsendte på kaffe og småkager i en lejlighed i det centrale Kairo. Som en stor del af Egyptens kristne mindretal er de højtuddannede og velhavende. Og så har de dobbelt statsborgerskab og dermed både egyptiske og canadiske pas. Som en slags livsforsikring, så de kan flygte, hvis det bliver rigtigt slemt i Egypten, forklarer de. Det regner de dog ikke med at få brug for i denne omgang.

»Det her er vores land, og her vil vi blive boende, så længe det overhovedet er muligt,« forsikrer Linda Fahruy. Mounir Fahruy har en klar forventning om bedre tider i Egypten — selv med broderskabet ved magten.

»De lærer hurtigt, og om ti år vil Egypten være et meget bedre sted at leve. De, der før var ansvarlige, er nu uden ansvar. Nu kan folket tale. Folk vil ikke finde sig i nye ledere, der nedbryder samfundet, som de gamle gjorde det.«

»Egypterne er ikke på udkig efter strid og blodsudgydelser. Både muslimer og kristne ønsker et samlet Egyten med plads til os alle,« siger han og henviser til Tyrkiet, der har formået at skabe et moderat islamisk demokrati.

Den forhåbning deler Fader Paulo Morcos:

»Vi håber og tror, at Egypten tager den tyrkiske vej, for da Tyrkiet blev et demokrati, blomstrede landet. Uanset religion, ønsker vi ikke ekstremistiske synspunkter, og hvis vi adopterer den tyrkiske model, er der store muligheder for, at alle egyptere får et bedre liv.«

Også Jakob Erle ser den tyrkiske vej som den mest realistiske fremtid for Egypten.

»Det, som bliver sagt fra Det Muslimske Broderskab, peger mest i den retning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dan Johannesson

Kristne mennesker på den nordlige halvkugle, skal vist til at komme til en tydeligvis vanskelig erkendelse: Langt de fleste muslimer er også fredelige og intelligente mennesker. ;) Frygtpræsterne går svære tider i møde de kommende år..

Qendrim Hasani

Dette er blot endnu et modbevisende faktum på forskellige politikeres, mediers og andet vestligt informationskilder som forsøger at dæmonisere islam og muslimere generelt.

Sagen er meget enkel - et forenet folk er yderst truende for det kapitalistiske imperium i deres forsøg på at bibeholde deres indflydelse og monopol på olie i Mellemøsten.

F.eks. Hvordan skulle den hidtige blokade af Gaza, (som for ophørte efter revolutionens sejr) fortsætte eller genetableres til fordel for Israels zionistiske regime ? Derfor blusses der op i medierne omkring Det Muslimske Broderskab, uden at de rigtigt har noget " at have det i " .

Lars Villumsen

Det var godt!

Så kom artiklen der en gang for alle cementerede idylen mellem kristne og islamister i Ægypten.

Dejlig at læse!

Henrik von Stijnbergen

En idyl hvor Kopterne lever under de mest kummerlige forhold, blandt andet ved at tjene til dagen og vejen, i Cairos bjerge a skrald. Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner.

ellen nielsen

Jeg ville også gerne være optimistisk,

men husker også glæden, frihenden og håbene for fremtiden i Iran
i tiden lige efter shaens fald!

"Tyrkiet, der har formået at skabe et moderat islamisk demokrati."

Hvaba, i Tyrkiet er demokrati og islam modpoler.
Derfor er hæren indsat i rollen som demokratiet vogtere overfor religiøse totalitære krafter.

Qendrim Hasani

Henrik.

Denne idyl er skam også reel, - og nutidig for størstedelen af den egyptiske befolkning ( Mubarak støttere & familie undtaget ), og du skal også forholde dig til det faktum - de fleste arabere forbinder islam med en vis form for national identitet, og derfor burde i ikke frygte navnet på partiet. Men istedet holde fast i faktorer som: at Egypten er på vej til at blive et demokratisk land med islamiske værdier. At demokrati ikke nødvendigvis behøver at ligne forskellige vestlige demokratiske former, pointen er at folket taler sin vilje, og viljen bliver udført.

Peter.
Alle og enhver ved at Tyrkiet er splittet af dyb nationalisme og religion. Nationalismen anerkender f.eks. Ikke kvinder med et slør på offentlige poster ( sågaar muligheden for at studere på offentligt skolevæsen m.m) mens den almene befolkning holder fast i traditionelle levemåde præget af religion. Disse faktorer dømmer vejen til et moderat Tyrkiet til at mislykkedes. Da ingen af faktorene kan komme på kompromis'.

'Demokratisk islam'.

Q. Hasani har indført et helt nyt begreb.

Nuvel, demokratibegrebet er blevet, og vedbliver at være, misbrugt i diverse sammenhænge eksempelvis i nationale statsnavne. Det bliver landene ikke mere demokratiske af.

Til demokrati hører eksempelvis også ytringsfriged, ligestilling mellem kønnene, reel religionsfrihed, sekularisme. Intet af dette vil indgå i 'islamisk demokrati'.

Henrik Darlie

Det bliver spændende at se hvad en samlet arabisk verden mener om Tobin-skat. Lur mig om de ikke synes at det er en god idé.

Qendrim Hasani

Ole.

Jeg kan desværre ikke genkende begrebet, da jeg ikke mindes at have ytret det begreb. Men ja, jeg holder fast i at man godt kan opbygge et demokrati med islamiske værdier.

Mht ytringsfriheden, så kan du opleve ytringsfriheden i form af kæmpe demonstrationer på Tahrir Pladsen dagligt, hvor demonstranterne bliver dagligt slået, dræbt og andholdt uden sigtelse af det samme militær som blev finanseret af USA i form af militære køretøjer og våben, før revolutionen.

Mht Ligestilling mellem kønnene eksistere eksempler også i mange muslimske lande, se eksempelvist Kosovo, Albanien, Tyrkiet og Libanon. Og islam har anerkendt kvinders rettigheder, længe før "Vesten" overhovedet kom over middelalderen. Det er du også velkommen til at undersøge.

Og med hensyn til "reel religionsfrihed" beviset er der jo? Se alle de kathedraler og kirker som eksistere stadig den dag i dag ? Hvor man derimod kunne diskuttere, hvorfor der ikke findes én enkelt moské i Danmark, selvom at vi herhjemme har et muslimsk mindretal på over 100.000 ? Og selve islam som religion, opfordrer muslimer til at respektere enhver religion, hellige steder og grav pladser som sin egen, så jeg forstår ikke hvor du har dine bekymringer fra? (det står også i kuranen)

Og demokrati behøver ikke blive være defineret af sekularisme, se præsident-valget i USA, hvor kandidaterne til posten forsøger at fremstå som "rettroende kristne" i deres forsøg på at vinde popularitet i de særligt kristne delstater ? Bush junior, fremstod selv og bekendte at han var dyb religiøs, da Gud havde hjulpet ham ud af et længere varende alkohol misbrug. Og i mange af hans taler var præget af bibelske citater, hvorpå han herefter drog ud i krig i muslimske lande ? ( minder lidt om et korstog ikke?)

Glæder mig til din respons.

Peter.

Det var en udmærket artikel du anbefalede mig, men som jeg nævnte, så er det moderne Tyrkiet dømt til at mislykkedes. Da der er mange kontroverser og en indre "magtkamp" om den politiske scene iblandt krigsliderlige generaler m.m på et højere plan, som mange ville betegne som et oligarki.

@ Q. Hasani,

Du ved udmærket godt, at det såkaldt 'arabiske forår' intet har med et folkeligt ønske om demokrati at gøre.

Den udløsende faktor er primært en følge af kraftig befolkningstilvækst, kombineret med deraf følgende dårlige socio-økonomiske forhold i de ikke kulbrinteeksporterende lande i MØNA, såsom Egypten, Syrien, Tunesien og Yemen. (Libyen var en stammekrig, og Bahrain et internt sunni/shia islamisk opgør. (Som så mange andre steder inden for islam)). Læs FN's 'Arab Human Development Report).

I kulbrinteeksporterende lande i MØNA, har magthaverne dels 'bestukket' folket til at forholde sig i ro, dels undertrykkes det af autoritære regimer (eks. Bahrain, Saudi Arabien o.a.).

En anden faktor er den utilfredshed der opstår hos folket som følge af stadig stigende priser på olie og madvarer. (Egypten importerer halvdelen af sit kalorieforbrug til verdensmarkedspriser, til en befolkning hvor snesevis a millioner allerede lever i yderste fattigdom). Samtidig ser de hvordan livet leves materielt i andre dele af verden, først og fremmest i det foragtede Vesten, men nu også i de fremadstormende økonomier i Kina og Indien. Det mest nærliggende er selvfølgelig, at give magthaverne skylden. Og guderne skal vide, at de ikke er aldeles uden skyld.

Det tog et år før vestlige medier begyndte at erkende de faktiske forhold i lande berørte af det 'arabiske forår', og de kolporterer ikke længere oprømte artikler om demokratiets fremmarch. Som valget viste, er det ikke de der kommer på Tahrir pladsen der tegner Egypten, men endnu mere fattige bønder og landarbejdere og arbejdsløse i byerne.

Den egyptiske økonomi er elendig og forværres, og en væsentlig indtægtskilde og arbejdsplads som turismen faldt med 30% sidste år. Kapital er i det sidste år 'flygtet' fra Egypten, udenlandske investeringer holder sig væk, og Egypten har problemer med IMF. Befolkningstilvæksten fortsætter, medens den økonomiske vækst falder. Spørgsmålet er derfor nu, om 'demokratiet' og islam i Egypten vil forbedre de økonomiske forhold for befolkningen? Det er op til enhver at gætte om det, men sker det ikke, vil man se endnu mere kaos og uroligheder.

Qendrim Hasani

Nej, for de holder valg i Egypten. Og ja, sult og fattigdom udløste oprøret, men sult og fattigdom udløses af mange års diktatur. Og folket ønsker næppe at bytte ét diktatur ud med et andet. Ergo må vejen frem være et demokrati, friheden til selv at vælge sin egen skæbne og ikke være underlagt af undtagelsestilstand ( som for nyligt blev ophævet i Egypten ), blot fordi at en ussel diktator skal kunne sikrer sin egen stilling som ubenægtelig statsleder.

Men jeg må også give dig ret i forskellige synspunkter du har mht Libyen og Bahrain.

Lad os først se militæret give magten fra sig i Egypten. Hvis det sker, vil tiden vise hvad der så kommer. Demokrati i Vestlig forstand bliver det ikke.

Over 50% i den arabiske verden er unge under 24 år. I løbet af de næste otte år, skal der skabes 51 millioner jobs, hvis ikke arbejdsløsheden skal stige. (FN). Ca. 45% af egypterne lever for mindre end hvad der svarer til USD 2,00 om dagen.(FN).

Det er brød i skabet, egypternes ønsker, og sharia - ikke et vestligt koncept som demokrati.