Baggrund
Læsetid: 3 min.

Karzai udfordrer USA

Afghanistan beskylder USA for at mishandle Talebanfanger i USA’s nye Guantánamo-fængsel uden for Kabul. Slagsmålet handler imidlertid mere om politik end om menneskerettigheder
Slagsmålet om Bagram-fængslet er blot et eksempel på spændingerne mellem USA og præsident Karzai, om hvordan den endelige aftale om USA’s tilbagetrækning skal se ud.

Slagsmålet om Bagram-fængslet er blot et eksempel på spændingerne mellem USA og præsident Karzai, om hvordan den endelige aftale om USA’s tilbagetrækning skal se ud.

Massoud Hossaini

Udland
10. januar 2012

USA bliver igen beskyldt for fangemishandling i det berygtede Bagram-fængsel i Afghanistan. En undersøgelseskommission, nedsat af præsident Hamid Karzai, anklager det amerikanske militær for at anvende tortur og ydmygende kropsvisiteringer over for de mange hundrede fanger, som befinder sig i den amerikanske del af Bagram-fængslet nord for Kabul. Fangerne udsættes desuden for ekstrem kulde og nægtes systematisk adgang til at få deres sag prøvet ved en domstol, lydes anklagen, der blev fremsat af kommissionsformand Gul Rahman Qazi på en pressekonference i Kabul.

Den afghanske undersøgelseskommission har endnu ikke fremlagt beviser for påstanden om amerikansk fangemishandling. På en pressekonference indrømmede Qazi, at kommissionen ikke er i besiddelse af detaljerede oplysninger i enkeltsager, men han fastholdt, at flere fanger har fortalt kommissionen, at de er blevet tortureret og mishandlet.

Efterfølgende har kommissionens næstformand skabt yderligere forvirring ved at fortælle, at de fleste beretninger om mishandling er fremkommet fra de få hundrede fanger, der tilbageholdes i den afghanske del af Bagram-fængslet.

Både afghanske og internationale menneskerettighedsorganisationer har løbende kritiseret USA for at tilbageholde størstedelen af de mellem 2.600 og 3.000 fanger i Bagram uden retssag. men det er første gang, der fremkommer anklager om tortur, efter præsident Obama forbød anvendelsen af tortur i 2009.

Nyt Guantánamo

Det nybyggede Bagram-fængsel betragtes af menneskerettighedsorganisationerne som et nyt Guantánamo, fordi USA siden 2009 har brugt fængslet til at tilbageholde de vigtigste fanger i krigen mod al-Qaeda og Taleban.

Langt de fleste tilbageholdes uden dom, men har efter Obamas tiltræden fået adgang til at få deres sag hørt af et militærtribunal.

Ifølge den amerikanske menneskerettighedsorganisation Human Rights First lever disse høringer imidlertid langt fra op til de almindelige principper for en fair retssag.

»Det er ubegribeligt, at USA ti år efter invasionen af Afghanistan stadig ikke lever op til de minimumskrav, man må stille til en fair rettergang,« siger Daphne Eviatar, der er hovedforfatter til rapporten Detention and Denial in Afghanistan om forholdene i Bagram.

Hun understreger, at langt størstedelen af fangerne i Afghanistans største fængsler fortsat ikke har adgang til advokatbistand eller til at se det bevismateriale, der indgår i sagen mod dem.

Politisk tovtrækkeri

Slagsmålet om Bagramfængslet er blot det seneste eksempel på spændingerne mellem USA og præsident Karzai, der er involveret i et kompliceret tovtrækkeri om, hvordan den endelige aftale om USA’s tilbagetrækning skal strikkes sammen.

USA ønsker at beholde en række militærbaser i landet, men vilkårene for en fortsat amerikansk tilstedeværelse er det ikke lykkedes Obama-regeringen og den afghanske præsident at nå til enighed om.

Striden om Bagram-fængslets fremtid er en del af dette tovtrækkeri og handler formentlig mere om politik end om menneskerettigheder.

Umiddelbart før offentliggørelsen af de nye anklager mod USA, erklærede Karzai, at »den afghanske forfatning ikke tillader fremmede stater at drive fængsler i Afghanistan.« Derfor agter den afghanske regering at overtage ansvaret for Bagram-fængslet inden for en måned, sagde han.

Ifølge en aftale mellem USA og Afghanistan skal afghanerne først overtage ansvaret for Bagram-fængslet i takt med, at de bliver i stand til det. Men den vurdering har Karzai nu sat ud af spillet.

Nøglen til fremtiden

Striden om Bagram-fængslet kommer højst ubelejligt for USA.

Fængslet udgør en af hjørnestenene i den amerikanske exitstrategi, der skal gøre det muligt for USA at trække størstedelen af sine militærstyrker ud af landet ved udgangen af 2014.

Hvis fængslet overdrages til afghanerne nu, er det uklart, hvad der vil ske med de mange hundrede mistænkte Taleban-kommandanter og topledere, som befinder sig i fængslet.

De afghanske fængselsmyndigheder er notorisk korrupte og berygtede for at slippe hvem som helst fri mod betaling eller på grund af trusler.

Taleban har desuden to gange gennemført storstilede befrielsesaktioner, hvor flere hundrede talebanere er sluppet fri — med hjælp fra korrupte fængselsbetjente.

»Det her er ikke en biting eller noget, vi bare kan lade flyde og så se, hvad der sker,« siger en amerikansk diplomat til New York Times.

Slagsmålet om Bagram er formentlig langt fra den sidste styrkeprøve mellem Washington og Kabul inden 2014.

Ifølge diplomatiske kilder i Kabul er Karzai i stigende grad bekymret for, at amerikanerne skal løbe om hjørner med ham i forbindelse med en exitaftale.

Og jo større behovet for en aftale bliver, jo større behov får Karzai også for at demonstrere, at han — i hvert fald på nogle punkter — er herre i eget hus.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her