Læsetid: 3 min.

Kina sigter på Månen

Næsten 40 år efter NASA’s astronauter var der sidst, bekendtgør det kinesiske rumagentur nu en ’indledende plan for en menneskelig månelanding’
4. januar 2012

Næsten fire årtier efter at Månens kolde grå støv sidst blev forstyrret af menneskelige snushaner, ser dens overflade ud til atter at skulle blive officiel destination.

Kinas regering har således netop offentliggjort et dokument, hvori ’indledende planer’ om at landsætte en mand på månen beskrives.

Dermed bekræftes en tidligere erklæret hensigt om at gøre Kina til en stor rumfartsnation.

Enkelthederne i den ambitiøse plan — som, hvis den bliver ført ud i livet, vil betyde, at mennesker betræder månen for første gang siden Apollo 17-missionen i december 1972 — er offentliggjort i en hvidbog, der afstikker næste ’femårskøreplan’ for Kinas udforskning af rummet.

I hvidbogen hedder det, at Kina vil »iværksætte bemandede rumflyvningsprojekter og gennemføre nye teknologiske gennembrud, der kan skabe et fundament for fremtidige bemandede rumflyvninger«. Endvidere beskrives forberedelser til rum- laboratorier og rumstationer, der skal kredse i en bane om Jorden, samt undersøgelser, der kan »understøtte den indledende plan for en menneske-månelanding«.

»Kinesere er som alle andre mennesker. Når vi ser op på stjernehimlen, fyldes vi af higen og længsel mod det store univers,« udtaler Zhang Wei, en ledende medarbejder ved Kinas Nationale Rumfartsstyrelse, til avisen Financial Times.

NASA må flyve russisk

Kinas regering har endnu ikke fremlagt en officiel tidsplan, men missionen forventes ifølge chefen for Kinas rumudforskningsprogram, Ye Peijian, at finde sted omkring 2025.

Kinas ambitioner om at indtage det ydre rum står i skærende kontrast til den aktuelle status for den amerikanske rumfartsorganisation: Med pensioneringen af sin sidste rumfærge mistede NASA i juli sidste år sin evne til at sende astronauter ud i rummet.

I en overgangsfase er amerikanske astronauter nu nødsaget til at booke plads på russiske Soyuz-raketter, indtil private amerikanske rumfartsvirksomheder kan overtage jobbet. Hensigten bag denne strategi er at frisætte NASA til at fokusere på en ny raketteknologi, der skal føre astronauter ud over Jordens kredsløbsbane: På tegnebrættet er i første omgang en mission til en asteroide.

Kinas opstigen til at blive rumfartsnation skal i høj grad tilskrives et stabilt program for investering og udvikling, der går helt tilbage til 1950’erne. Selv om USA og Rusland er årtier foran med hensyn til teknologi og ekspertise, har begge nationers rum- programmer lidt under skiftende regeringers ændrede prioriteringer.

Potentiel propagandasejr

»Under forudsætning af at kineserne mener det alvorligt, hvilket nyere historie antyder, at de gør, kan den kinesiske månemission få stor global gennemslagskraft,« siger professor ved Leicester University Ken Pounds, en ledende skikkelse i britisk rumforskning:

»De moderne kommunikationsmidler vil gøre det muligt at opleve operationerne på Månens overflade i direkte transmissioner ind i klasseværelser og stuer med en enorm sociopolitisk indflydelse rundt om i verden til følge.«

Pounds tilføjer, at det videnskabelige — og kommercielle — potentiale ved et seriøst program til udforskning af Månen kan være betydeligt og under alle omstændigheder vil gå langt ud over, hvad der var opnåeligt med Apollo.

En anden konsekvens af den kinesiske bedrift kan blive, at der pustes nyt liv i NASA’s vision om menneskets udforskning af rummet.

»Det er meget usandsynligt, at USA ikke vil reagere,« vurderer Pounds.

I 2003 blev Kina det kun tredje land til at sende en af sine borgere ud i rummet med egen raketteknologi. Yang Liweis mission om bord på Shenzhou 5 blev fulgt af endnu en betydelig milepæl, da Zhai Zhigang fem år senere foretog den første kinesiske rumvandring.

Kina har kortlagt Månen fra to rumskibe, der har kredset om den, og har planer om et ubemandet mobil landingsrobot, en såkaldt rover, der skal opsendes på en mission i 2020 og vende tilbage til Jorden med to kilo månesten.

Kineserne viste i 2011, at

de er i stand til at gennemføre kredsløbsmøder og sammenkoblinger mellem to rumfartøjer, en afgørende forudsætning for at kunne opføre en fremtidig rum- station.

 

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu