Læsetid: 3 min.

I Kroatien spirer EU-skepsissen

Den ny regering i Zagreb får skrammer for hastværk med afstemning. På søndag stemmer kroaterne om at blive EU’s 28. medlemsland
Den EU-skeptiske fløj føler sig undertrykt i Kroatien. Den har ikke ja-sidens regerings- og EU-støtte og adgangen til medierne er begrænset, mener nej-sigerne. Kroaterne stemmer om medlemskab på søndag og kan blive EU’s 28. land fra 1 juli 2013.

Den EU-skeptiske fløj føler sig undertrykt i Kroatien. Den har ikke ja-sidens regerings- og EU-støtte og adgangen til medierne er begrænset, mener nej-sigerne. Kroaterne stemmer om medlemskab på søndag og kan blive EU’s 28. land fra 1 juli 2013.

Nikola Solic

20. januar 2012

Når 3,5 millioner mennesker i det katolsk dominerede Kroatien på søndag får muligheden for at sige ja eller nej til EU, er det kun 44 dage siden, præsident Ivo Josipovic underskrev optagelsespapirerne i Bruxelles.

Og den nye centrumvenstreregerings hastværk har givet nej-siden medvind. Næppe nok til at spænde ben for medlemskabet, men nok til at give regeringen og de etablerede partier skrammer.

Selv om alle parlamentets partier anbefaler et ja, siger meningsmålingerne konsekvent, at modstanderne kan mobilisere mindst en tredjedel af stemmerne.

Da krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien i april 2011 langede domme på 24 og 18 års fængsel ud til to kroater, svingede EU-modstanden sig op over de 50 procent.

Nationale og nationalistiske strømninger kan stadig vende op og ned på Kroatien, og befolkningsgrupper i alle Balkan-krigens lande føler, at krigsforbryderdomstolen er hårdest ved netop deres helte.

EU-forskeren Hrvoje Butkovic, der er ph.d. på Institute for International Relations i Zagreb, siger til Information, at frustrationerne over krigsforbryderdomstolen gik ud over EU, fordi EU i alle årene gjorde samarbejdet med domstolen til en betingelse for at holde liv i optagelsesprocessen. Det ligger nu bagude.

Med som observatør

Den aktuelle EU-modstand ligger i den økonomiske krise og folks lyst til at fortælle den politiske elite, at man ikke synes om den.

»Jeg tror stadig på et ja, men ikke så stort, som regeringen håber på,« siger Hrvoje Butkovic, der netop fremhæver regeringens hastværk som medvind til nej-siden.

Den officielle forklaring på den korte kampagne er, at man vil give de 27 EU-lande så lang tid som mulig til at ratificere tiltrædelsestraktaten, så ingen kan være bekendt at forsinke selve optagelsen, der er aftalt til 1. juli 2013.

Uofficielt har det også en hel del at gøre med den økonomiske situation, der forværres dag for dag.

Selv om de 27 EU-lande hver for sig skal ratificere traktaten, er kroaterne allerede med ved bordet som ministerrådets 28. land — observatør med taleret.

Alle steder i EU-systemet erkender man, at man har været for eftergivende over for nye landes problemer. Derfor er den kroatiske korruption under nøje observation.

Samtidig udskydes tidspunktet for arbejdskraftens fri bevægelighed. Danmark kan vente i op til syv år med at tage imod arbejdskraft fra Kroatien, men har mulighed for at åbne det danske arbejdsmarked allerede fra 2015.

Ulige kamp

Nej-siden, som består af en række tværpolitiske NGO’er og de højrenationalistiske småpartier, som ikke kom ind ved parlamentsvalget i december 2011, fremhæver begrænsninger i selvstændigheden som et argument for at stemme nej.

Der spilles på de tre B’er: Bec, Beograd og Bruxelles. Bec er kroatisk for Wien, hvorfra den østrig-ungarske kejser regerede til 1918. Beograd var Jugoslaviens hovedstad, og selv om den faktiske leder af Jugoslavien, Josip Broz Tito, var kroat, så er Beograd symbol på fortidens serbiske dominans.

Og så kommer Bruxelles som tredje B og vil styre landet, der fik sin uafhængighed for blot 20 år siden og fred fire år senere.

Forfatningsstridig

Citizens Solidarity Movement, der har kontakt til Folkebevægelsen mod EU, mener ligefrem, at suverænitetsafgivelse til Bruxelles både er en glidebane og forfatningsstridigt.

Bevægelsens talsmand, Sinisa Kremarek, siger til Information, at risikoen for udenlandske opkøb af kroatisk natur og landbrugsjord er blandede argumenter, der gør indtryk.

Det er bevægelsens opfattelse, at de kæmper en meget ulige kamp mod ja-sidens stats- og EU-penge, mens de selv ikke har fået en krone til oplysningsarbejdet, der domineres af regeringen.

»Det er meget svært for nej-siden at få adgang til medierne,« siger Kremarek gennem en tolk.

EU-forskeren Hrvoje Butkovic mener, at medlemskabet ikke skal ses, som om kroaterne vender Beograd ryggen. Hvis der er et overordnet budskab i Kroatiens optagelse, så er det, at hvert eneste land på Balkan kan komme med, hvis de vil. Enhver tager afgørelsen for sig selv.

Alligevel ser man hellere Bosnien end Serbien som det næste land i fællesskabet, fordi Bosnien har en stor kroatisk befolkningsgruppe.

EU-diplomater i Sarajevo siger til Information, at Kroatiens optagelse forhåbentlig kan få gang i den politiske proces i Bosnien, der i over et år har været uden regering.

Når Kroatien er i EU kan kroatiske bønder i Bosnien ikke længere sælge mælkeprodukter, kød og æg til Kroatien, fordi forbundsregeringen og de tre områder ikke kan enes om, hvordan de formulerer de fornødne regler til veterinærkontrol.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu