Læsetid: 4 min.

Magtvakuum skaber nye kampe i Libyen

Både tilhængere og modstandere af Libyens nye ledelse skaber uro i det nye Gaddafi-fri Libyen. Under konflikterne løber en uafklaret strid om, hvordan fremtidens politiske magtlandkort skal se ud
Sådan så byen Bani Walid ud under kampe i oktober sidste år. I går blev den indtaget af Gaddafi-støtter.

Sådan så byen Bani Walid ud under kampe i oktober sidste år. I går blev den indtaget af Gaddafi-støtter.

24. januar 2012

Det nye år skulle egentlig have været indledningen til en fredelig tid i Libyen, efter at Gaddafi i oktober blev myrdet, og en række foruroligende optagelser gik internettet rundt. Det er dog gået anderledes, end mange havde håbet. I går overtog Gaddafi-støtter kontrollen over byen Bani Walid, hvor arrestationer udløste ildkampe mellem de nye myndigheder og de tradionelt Gaddafi-tro indbyggere. Mindst fem meldes dræbt. Det sker efter to ugers protester i den østlige hovedby Benghazi, hvor vrede menneskemængder har protesteret over manglende gennemsigtighed og tvunget medlemmer af overgangsrådet til at træde tilbage.

Samtidig har de myriader af små militser, der bekæmpede Gaddafis soldater, tøvet med at opgive deres våben og opløse sig selv, og i en lang række episoder er det kommet til skudvekslinger mellem styrker fra den mildertidige overgangsregering ledet af AbdurrahimEl-Keib og tidligere oprørssoldater. Mest markant i midten af december da den libyske hærs leder, General KhalifaHiftar, blev beskudt af en milits fra den lille, men vigtige oprørsby Zintan, da han prøvede at køre ind i Tripolis lufthavn. Et sammenstød, der siden er blevet fulgt af andre kampe.

»Der er en tendens til eskalering i sammenstødene, og jeg er mere bekymret for dem i dag, end da krigen sluttede,« siger Libyen eksperten Shashank Joshi fra det britiske Royal United Services Institute, samtidig med at han understreger, at sammenstød mellem væbnede grupper stort set er uundgåeligt efter en væbnet konflikt som den libyske.

Magttomrum

I en situation,hvor magtfordelingen er temmelig tåget, er sammenstødene imidlertid foruroligende:

»Der er ikke rigtig nogen tegn på opløsning eller afvæbning af militserne eller på, at den politiske proces bevæger sig fremad. Man kan godt være bekymret for, om militserne vil tiltvinge sig hver deres del af regeringsapparatet i det nuværende relative magttomrum,« advarer han og nævner som eksempel udnævnelsen af Zintans militærkommandør til forsvarsminister.

Mens de dominerende militser ofte ikke repræsenterer en region, men blot en by, et kvarter eller en lokal strongman, er deres prominente position til dels et udtryk for, at magtapparatets infrastruktur endnu er uafklaret. I løbet af 2012 skal der være valg til en grundlovsgivendeforsamling, der skal tegne Libyens fremtidige forfatning. Spørgsmålet er, hvordan den forsamling, der kommer til at afgøre Libyens fremtidige magtstruktur, kommer til at se ud, og her er de regionale magtbalancer en afgørende faktor.

»I øjeblikket er der en kamp om, hvem der har lidt mest under borgerkrigen og derfor fortjener mest indflydelse. Men neden under det er der et uafklaret spørgsmål om, hvor meget indflydelse de forskellige regioner vil få, som skaber mange spændinger,« forklarer politologen Sean Kane, der med udgangspunkt i den centrale middelhavsby Misrata arbejder med at skabe dialog mellem de forskellige grupper for organisationen Centre for Humanitarian Dialogue, men dog i denne sammehæng udtaler sig på egne vegne.

Libyen er traditionelt inddelt i en vestlig region med centrum i Tripoli, en østlig med centrum i Benghazi og en sydlig ørkenregion, og særlig balancen mellem øst og vest er et sprængfarligt emne.

»Den regionale fordeling er ikke specificeret i den nye valglov, netop fordi det er så ømt et område. Der bor langt flere i den vestlige region omkring Tripoli, og derfor er folk fra øst bange for, at de vil miste indflydelse, hvis afstemningen bliver baseret på befolkningstal i stedet for geografisk repræsentation. De har dårlige erfaringer med centralisering under Gaddafi, hvor alting var koncenteret i Tripoli, og derfor ønsker de decentralisering og regional indflydelse. Det samme gør sig gældende i syd, hvor mange føler sig kørt ud på et sidespor og er bange for, at en historisk marginalisering vil fortsætte,« forklarer SeanKane, der også advarer mod at behandle Gaddafi-støtterne dårligt.

Også optimisme

Han er dog også optimistisk, fordi der ikke samtidig med de regionale uenigheder eksisterer en etnisk eller sekterisk opdeling, der kunne forstærke stridighederne. Samtidig oplever han også i Misrata — der er en af de byer, hvorfra de stærkeste militser kommer — at mange af de paramilitære grupper er interesserede i at blive en del af militæret eller opgive våbnene og i stedet danne ngo’er eller politiske partier.

I Tripoli har mange militser indtil nu ignoreret overgangsregeringens befaling om at trække sig tilbage inden den 20. december sidste år. Den første test af Libyens sammenhængskraft kan komme i forbindelse med retssagen mod Gaddafis søn, Saifal-Islam, som lige nu holdes fanget af de uregerlige oprørere i Zintan, mener Shashank Joshi.

»Det er et vigtigt signal, hvorvidt de vil overlevere ham til regeringen og en national retssag eller ej, fordi det grundlæggende vil demonstrere, om de respekterer regeringens autoritet eller ej,« siger han, men advarer dog samtidig mod at være alt for pessimistisk:

»Spillereglerne er ikke fastsat, og derfor er alle også forsigtige med at svække deres forhandlingsposition. Regeringen er forsigtige med at skride ind over for de tidligere oprørere, og de har heller ikke andre muligheder på nuværende tidspunkt,« siger han.

»Man er nødt til at se, hvordan reglerne bliver fastlagt, før man kan kalde det en succes eller ej. Og det handler ikke kun om, hvordan forfatningen kommer til at være, men især om, hvordan den bliver implementeret. Hvis befolkningen oplever, at de nye magthavere monopoliserer magten til deres eget bagland, kan det blive farligt«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer