Læsetid: 3 min.

Massakren i Rwanda var planlagt

En ny fransk rapport om årsagen til folkemordet i Rwanda konkluderer, hvad forskere længe har vidst: Rwandas hutu-præsident blev ikke dræbt af tutsier, men derimod af sine egne folk, der brugte attentatet som påskud for at gennemføre en massakre
Den første franske efterforskning af drabet på Rwandas daværende hutu-præsident Juvénal Habyarimana, som var startskuddet på folkemordet, der kostede 800.000 mennesker livet, viste, at tutsierne stod bag. Men nu viser en ny, fransk undersøgelse, at det var hutuer selv, der begik attentatet mod deres egen præsident.

Den første franske efterforskning af drabet på Rwandas daværende hutu-præsident Juvénal Habyarimana, som var startskuddet på folkemordet, der kostede 800.000 mennesker livet, viste, at tutsierne stod bag. Men nu viser en ny, fransk undersøgelse, at det var hutuer selv, der begik attentatet mod deres egen præsident.

Radu Sigheti

13. januar 2012

I knap 18 år er der blevet sået tvivl om, hvem der udløste folkemordet i Rwanda. En fransk undersøgelse fra 2006 konkluderede, at det var tutsioprørere, der den 6. april 1994 skød hutu-præsidenten Juvénal Habyarimanas fly ned. I de følgende 100 dage mistede 800.000 indbyggere i det afrikanske land — fortrinsvis tutsier, men også moderate hutuer — livet i den værste etniske udrensning siden Anden Verdenskrig. Tirsdag offentliggjorde den franske forhørsdommer Marc Trévidic så en ny rapport om attentatet mod Habyarimana, som i forhold til rapporten fra 2006 når til den stik modsatte konklusion: »Den rapport, som i går blev offentliggjort af forhørsdommeren Marc Trévidic, har endelig genoprettet æren for det franske retsvæsen, der denne gang nægter at bøje sig for det alt for bekvemme argument om statsræson, som er blevet fremført af politikere på såvel venstre- som højrefløjen,« skriver avisen Libération i en leder: »Selv om konklusionerne i rapporten kun er partielle, kan attentatet den 6. april 1994 betragtes som lanceringen af et nøje planlagt folkemord med regeringen i Paris som opmærksom iagttager. Denne sandhed er nu en historisk kendsgerning.«

Allerede inden drabet på Habyarimana havde hutu-ekstremister forberedt massakren på Rwandas tutsier for at forhindre dannelsen af national samlingsregering efter fredsaftalen mellem: »I er kakerlakker. Vi slår jer ihjel,« lød propagandabudskabet på radiostationen Radio Télévisions Libre des Mille Collines. Distributionen af skydevåben, granater og macheter til Rwandas hutuer blev organiseret af regeringen, der også udstyrede befolkningen med id-kort, som gjorde det muligt at skelne imellem hutuer og tutsier. Alligevel nåede den første franske efterforskning af folkedrabet til den konklusion, at Rwandas tutsier selv havde udløst myrderierne ved at slå præsident Habyarimana ihjel.

Subjektiv statsræson

Forhørsdommeren Jean-Louis Bruguière, som var ansvarlig for den første franske efterforskning af drabet på Habyarimana, anklagede Rwandas nuværende tutsi-præsident, Paul Kagamés, folk for at stå bag attentatet. Men Bruguière havde i modsætning til sin efterfølger, Marc Trévidic, ikke gennemført tekniske undersøgelser i Rwandas hovedstad, Kigali: »Det er en undersøgelse, hvor de højeste instanser inden for Frankrigs retsvæsen og militær alt for ofte har undladt at søge efter sandheden for i stedet at forsvare en meget subjektiv statsræson,« udtaler den belgiske advokat Bernard Maingain, som forsvarer de tutsier, der af Bruguière blev anklaget for at stå bag mordet på Habyarimana.

Bruguière havde fra starten udkastet den tese, som konklusionerne bekræftede, men som altså nu afkræftes af hans efterfølgers undersøgelser. Derfor beskyldes han i den franske presse for at have skelet mere til Frankrigs geopolitiske interesser end til international lov og bevidst have overset, at den daværende franske præsident, socialisten François Mitterrand, støttede hutuerne med henblik på at bibeholde Rwanda som et fransktalende land. Men begge dele gav bagslag. Kort efter Bruguières anklager mod det nuværende tutsi-styre afbrød Rwanda alle diplomatiske forbindelser med Frankrig, og i 2010 blev landet optaget i Commonwealth, sammenslutningen af britiske ekskolonier, og gik fra fransk til engelsk som undervisningssprog i skolerne. Siden har Nicolas Sarkozy dog genoprettet de diplomatiske forbindelser til Rwanda efter et besøg i landet i 2010, hvor Frankrigs nuværende præsident bl.a. sagde: »Det, der skete her, er uacceptabelt. Det tvinger det internationale samfund inklusive Frankrig til at reflektere over de fejltagelser, der holdt det fra at forebygge og standse denne afskyelige forbrydelse.«

Om konklusionerne på de ballistiske undersøgelser i Marc Trévidics rapport skriver avisen Le Monde, at det er en sandhed, »der generer mange i Frankrig«: »Den viser, at angrebet mod præsidentens fly, som var udgangspunktet for, men ikke årsagen til folkedrabet, der var blev forberedt længe forinden, indgik i hutu-ekstremisternes terrorstrategi. Den gik ud på at fremprovokere en kaotisk situation med henblik på at begå en planlagt og systematisk massakre mod tutsier og modstandere blandt hutuer. Myrderierne begyndte således umiddelbart efter flyets styrt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

martin jensen

Graver man i sagen er UN medskyldig, da de trak deres tropper ud lige før folke mordet startede selvom de vidste hvad udfaldet ville blive, så det var vidst overlagt fra UN´s side.

Det var naturligvis ikke alle, der totalt tabte hovedet under myrderierne. Som artiklen nævner blev også moderate hutuer udslettet af hutu-ekstremister. Mange gode folk støttede og hjalp deres naboer uanset påduttet nationalitet. Alt dette foregik i et dybt kristent land, over halvdelen er katolikker og en fjerdel er protestanter.

Blandt de ansvarlige for massemordene var i høj grad kristne præster, hvor af en del simpelthen hjalp med til at indsamle tutsier til udslettelse. Der bor meget få muslimer i landet, men en del kristne konverterede i årene efter i afsky over den kristne kirkes støtte til massakrerne. Landet var tilfældigvist kristent, og er derfor et eksempel på hvor indholdsløs den danske debat om religioners generelt påståede positive kulturelle påvirkning er...

Robert Ørsted-Jensen

USA gjorde klogt i ikke at gribe militært ind og stoppe den galskab, for så ville nogen på stedet have opfundet en myte om at der var olie og at det i virkeligheden altsammen var planlagt af USA imperialisterne. Såen er der jo så meget :)

Martin Kaarup

Tværimod. USA brugte masser af FN tid til at diskutere hvilken farve FN-indsats bilerne skulle ha i FN. Det er blot at læse løs på www.fn.org. Ifølge Belgien og Frankrig var det en forhalingstaktik. Det virkede i 100 dage...

Steffen Nielsen

Hvis landet flød i olie ville det langt fra have været den første massakre. Vi kan se det i andre lande, hvor råstoffer medfører undertrykkelse og spændninger, så på den måde, kan Robert Jensen have ret

Robert O. J.

Inden du kvæler dig selv i yderligere ’bittersød sarkasme’, så skulle du måske overveje, om du måske overhovedet har ret i at
”nogen på stedet (ville) have opfundet en myte om, at der var olie og at det i virkeligheden alt sammen var planlagt af USA imperialisterne”,
for hvis de følgende oplysninger er rigtige, så ville der ingen grund have været til at opfinde ” en myte om, at der var olie” i Rwanda, for der drejer det sig om - kobolt, :-).

et par citater fra Ann Garrison: Op-Ed: On Rwanda, Congo, and AFRICOM, the U.S. Africa Command:

"The United States has less than half the stockpiled cobalt it would need in wartime.
That's bad news, but the Pentagon has worse. The cobalt on hand isn't pure enough. It would have to be refined for use in its most important military role: as an ingredient in making high-performance jet engines.
The strategic stockpile managers think the nation should have 85 million tons of cobalt squirreled away for an emergency. The nation has 40 million tons.
The world's largest and purest cobalt reserves lie in the Katanga Copper Belt that runs from southeastern Congo into northern Zambia; this has been a key factor shaping U.S. foreign policy and military intervention in East/Central Africa, especially Rwanda and neighboring D.R. Congo since 1980.
http://www.digitaljournal.com/article/294331#ixzz1Js01MQfc

og yderligere:

”... the standard narrative on the "genocide," in which the imperialist powers just "stood by … in the period before and while the Hutus supposedly massacred between 500,000 and a million Tutsis (and "moderate" Hutus). But in fact the Western powers didn't just stand by; they actively intervened throughout, but not to contain the killing: Paul Kagame, the primary actor before, during and after the mass killings, was trained at Ft. Leavenworth; his Rwanda Patriotic Front's 1990 invasion of Rwanda from Uganda was not punished by the Security Council; his subsequent infiltration and subversion of Rwanda was actively supported by the United States, U.K., Belgium, Canada and therefore the UN; ...

Kagame …, with his Tutsi comprising well under 15% of the population and vast numbers of Hutus having been made refugees by Kagame's invasions and ethnic cleansings (and those by Tutsi military forces in neighboring Burundi after the Tutsi assassination of their Hutu leader), he would have been crushed in the free election to be held in 1995 under the terms of the 1993 Arusha Accords. And Kagame did a major part of the killing, extended into a slaughter of several millions in the Democratic Republic of Congo (DRC) following his takeover of Rwanda. An internal State Department document of September 1994 indicated that in Rwanda itself Kagame's forces had been killing some
10,000 Hutu civilians per month.[3] That information led to no responsive action from the United States, which had actually voted for a reduction in UN forces in Rwanda as the killings were escalating. This was consistent with the U.S. support of Kagame, his military conquest, and his subsequent invasions of and mass killings in the DRC.”
http://www.zcommunications.org/gilbert-achcars-defense-of-humanitarian-i...

Med venlig hilsen

Lauritz Jensen

"Rwandas hutu-præsident blev ikke dræbt af tutsier, men derimod af sine egne folk, der brugte attentatet som påskud for at gennemføre en massakre"

Okay, men vi der mener at 9-11, som absolut minimum, 'fik lov at ske' er 'konspirations-teoretikere' ??

Robert Ørsted-Jensen

Njaaa der skal nu no kunne findes en pipeline et eller andet sted, sikkert også et par Rwandaer i CIAs sold og nu er vi så blevet mindet om at der er kobolt i skidtet. Ron Paul er ganske enig med mig i at man skal lade folk gøre hvad de vil - og hvad ko0mmer det os ved at de slå hinanden ihjel ik? Hvad skriver opg trykker man do sådanne artikler for, vi ska sgu da ikke blande os i hvad de går dernede i Afrika :)

Peter Pedersen

"Sjovt" nok har Rwanda - og særligt præsident Kagame - lige siden massakrens afslutning peget på Frankrig som direkte medansvarlig for Hutuernes forbrydelser mod menneskeheden, -
men er hver gang blevet mødt med meget højlydt hånlatter i Frankrig og resten af Europa.

Faktum er at flertallet af de FN-styrker, der var i Rwanda under massakren var franske, - så Martin Jensen har fuldstændig ret i,
at FN bærer et mindst lige så stor en del af det kæmpe ansvar som præsident Mitterrand og Frankrig.

Desværre har man endnu aldrig stillet en eneste FN-ansat ansvarlig for en eneste af de massemord, som FN reelt har lukket øjnene for - eller været direkte meddelagtig i.

Et andet faktum er at Frankrig fortsat skjuler temmeligt mange Hutuer, som burde stilles for ICTR for medvirken til massakrene, men den slags taler man jo ikke om...
De laver jo så mange flasker kostbar drueudtræk, de der, frø-ædere, som så mange af os bæller i sig, og er jo dermed meget mere civiliserede end "de der sorte, dernede"

Derimod er det for mange år siden fastslået klart af Rwanda-tribunalet (ICTR)
at den radiostation, der udsendte den konstante hade-propaganda mod Tutsierne, og som var hovedårsagen til folkemordet var placeret i Belgien, men Belgien har jo heller ikke samme international-politiske gennemslagskraft som Frankrig...

Angelique Umugwaneza

Jeg synes lige at man skal være lidt tilbageholdende i forhold til hvad man konkludere ud fra den omtalte repport. Det forholder sig bemlig sådan, at formålet med missionen bag rapporten ikke var at sætte navn på, hvem der nedskød Habyarimanas fly, en handling, der satte folkemordet i gang. Derimod var formålet at lokalisere, hvorfra missilerne blev affyrret. Den konkludere så, at stedet hvorfra det skete ikke er det samme som indikeret af Bruguière, hvilket har omfattende implikationer på hvad man ellers har troet - bla. om hvem der udløste folkemoret. At det kun drejer sig om at identificere stedet, og at vi nu har en ny viden om dette, har dog meget lidt at gøre med, om det er den ene eller den anden side der udløste folkemordet. Vi kan dog håbe på, at flere studier vil følge, således at vi får mere at vide om identiteten på den person der står bag Rwadas størreste tragedie - det ved vi ikke endnu, og det var heller ikke missionens formål. Vi bliver derfor nødt til at undlade at drage for hastige konklusioner.

Angelique

Jens Overgaard Bjerre

Jeg husker beskederne om massakren meget tydeligt. Og at FN ikke greb ind. Det var frygteligt. Og umuligt at forstå vanviddet. Men hvis det er rigtigt, at USA og franskmændene var helt med på det hele, så er den hamrende gal. Hvad fanden foregår der? Fra et følelsesmæssigt syn på sagen er det umuligt at forstå. For mig i hverfald. Og jeg har meget svært ved at intellektualisere på et folkedrab. Så mange tragedier og lidelser kan ikke gøres op på papir.