Læsetid: 7 min.

En mudret sejr i Wukan

De har inspireret andre kinesere til at demonstrere og har tvunget kommunistpartiet til indrømmelser og selvransagelse. Men for indbyggerne i landsbyen Wukan, som sidste måned var i oprør mod den politiske ledelse, er det fortsat usikkert, om de reelt har vundet noget med deres sejr
I december var Wukan præget af indbyggernes oprør med kommunistpartiet. Nu, op til nytår, er de negative minder gemt væk, men sammenholdet blandt beboerne er intakt. Det ser man bla. ved, at flere tusinde indbyggere deltager i et begravelsesoptog.

I december var Wukan præget af indbyggernes oprør med kommunistpartiet. Nu, op til nytår, er de negative minder gemt væk, men sammenholdet blandt beboerne er intakt. Det ser man bla. ved, at flere tusinde indbyggere deltager i et begravelsesoptog.

Martin Gøttske

26. januar 2012

Den ugelange fejring af det kinesiske nytår har ramt Wukan. Kanonslagene brager i landsbyens gyder. Der gøres nytårsrent og males. Og på dørkarmene er hængt de kinesiske tegn for ’dobbelt lykke’ — præcis det, indbyggerne håber på at opnå i det nye år, efter de i det gamle blot vandt en halv sejr.

I sidste måned så indbyggerne i Wukan sig ellers som sejrherrer. Med deres åbne oprør formåede de yderst usædvanligt at fremtvinge indrømmelser og løfter fra det kinesiske styre. Men her en måned senere fremstår landsbyboernes sejr mere mudret.

»Vi har endnu ikke fået det, vi krævede. Det hele er meget usikkert lige nu, og vi ved ikke, om kommunistpartiet vil holde sine løfter,« siger Cai, en mand i starten af 30’erne.

Landsbyboerne anklager byens kommunistiske ledelse for at have stjålet deres jord og solgt den videre til bygherrer for stor profit — uden at give indbyggerne kompensation.

Da Information besøgte den sydøstkinesiske landsby i december, var den eksploderet i en revolte. Wukans omkring 15.000 indbyggere havde sendt kommunistpartiet og politiet på flugt og havde selv overtaget magten i landsbyen. De havde barrikaderet sig og forberedt sig på angreb fra de paramilitære styrker, der udstyret med maskinpistoler og vandkanoner havde omringet Wukan. Samtidig holdt de dagligt demonstrationer på landsbyens centrale plads. Oprøret endte fredeligt, da kommunistpartiet gik med til flere af landsbyboernes krav.

Fra rebel til partileder

Siden da synes situationen i Wukan at være blevet vendt på hovedet. I december hang bannere på kryds og tværs over landsbyens veje med protester mod korruption og tyranni og krav om styrkede rettigheder og demokrati. I dag er bannerne hevet ned og erstattet af nye, der opfordrer indbyggerne til at »stå sammen med kommunistpartiet og centralregeringen«.

Samtidig er Lin Zuluan, som ellers fremstod som leder af den dristige udfordring af det kommunistiske styre i landsbyen, nu blevet udnævnt til netop leder af kommunistpartiet i Wukan — og det af de selvsamme lokale partiledere, som for få uger siden stemplede ham som en fjende, de svor at ville straffe hårdt.

Landsbyboerne er entydigt begejstrede for Lin Zuluans nye rolle, som de i sig selv ser som en sejr.

»Han er en af vore egne og vil kæmpe vores sag, og det har han nu fået større magt til at gøre,« lyder det fra flere indbyggere.

Udnævnelsen af Lin Zuluan er da også en interessant manøvre fra styrets side, da en protestleder som ham ellers normalt ville blive arresteret og straffet.

Det er dog endnu et åbent spørgsmål, om landsbyboerne i kraft af Lin Zuluans nye position vil få større indflydelse på kommunistpartiet og dermed deres egen skæbne, eller om partiet blot forsøger at udnytte den 67-årige aktivist og den legitimitet og agtelse, han nyder blandt indbyggerne, til at gennemtrumfe sin egen vilje.

Under alle omstændigheder lader udnævnelsen til at være motiveret af det kinesiske styres største målsætning: at lægge endeligt låg på revolten og skabe stabilitet.

Partiet er kompliceret

Indtil videre står det klart, at Lin Zuluan har overtaget kommunistpartiets vanlige hang til lukkethed og ikke har tilført den åbenhed og transparens, han ellers kæmpede for som oprørsleder for bare en måned siden, da han ivrigt talte med medier.

Nu siger han, at det ikke er »belejligt« at udtale sig.

»Partiets arbejdsgang er kompliceret,« giver han som begrundelse.

Presset til at svare på, om han ikke frygter, at han kan blive et instrument i partiets hænder frem for at repræsentere landsbyens interesser, siger han:

»Jeg lover, at mine holdninger ikke har ændret sig, siden jeg blev partisekretær i Wukan.«

Det er der heller ingen i landsbyen, der tvivler på. Men Lin Zuluan risikerer snart at skulle stå på mål for kommunistpartiet mod fornyede protester. For Wukan venter fortsat på, at styret indfrier de løfter, som det stillede landsbyboerne i udsigt for at få dem til at indstille deres oprør. Tre oprørsledere, som blev fængslet for deres andel i protesterne, er godt nok løsladt, men politiet har dog ikke droppet anklagerne mod dem. Samtidig undersøger myndighederne anklagerne om korruption mod landsbyens tidligere politiske ledelse. Og et tidligere valg til Wukans landsbykomité er blevet annulleret på grund af klager om valgfusk. Et nyvalg vil blive afholdt den 1. februar.

Truer med nyt oprør

Til gengæld er der fortsat ingen afklaring på det centrale stridspunkt om landsbyens jord.

Landsbyboerne siger, at de lokale politiske ledere har tjent ca. 700 mio. kr. siden starten af 1990’erne på at sælge mere end 80 procent af landsbyens jord. Ifølge kinesisk lov skal salg af landjord godkendes af landsbyboerne, der ejer jorden kollektivt, og afkastet fra salget skal deles mellem beboerne. Det er ikke sket i Wukan. Myndighederne har lovet at undersøge anklagerne, men endnu har det ikke ført til noget konkret.

»Vi er utilfredse over, at intet er sket endnu. Det vigtigste er, at vi får vores jord tilbage. Hvis det ikke sker, så gør vi oprør igen,« siger en landsbyboer.

Samtidig nægter politiet — i strid med de afgivne løfter — fortsat at overdrage liget af en anden oprørsleder, Xue Jinbo, som døde i politiets varetægt den 11. december. Hans dødsfald var med til at eskalere konflikten mellem Wukan og myndighederne, da Xue Jinbos familiemedlemmer, der har set liget, siger, at det bar tegn på, at han blev torteret og muligvis tæsket ihjel.

Politiet påstår, at han døde af naturlige årsager. Familien er overbevist om, at myndighederne ikke vil overdrage liget til dem, da det så vil kunne bevises, at han døde som følge af vold.

»De vil ikke give os min fars lig, med mindre vi skriver under på, at vi anerkender deres version. Men det vil vi aldrig gøre,« siger Xue Jinbos 19-årige søn, Xue Jiandi.

Sammenhold gav succes

Lige nu er landsbyen præget af fejringen af det kinesiske nytår. Det betyder også, at alle negative minder er gemt af vejen — inklusive det store alter på en mindre plads med afdøde Xue Jinbos portræt. Foran det er nu hængt store røde klæder, så forbipasserende ikke direkte konfronteres med smertefulde erindringer, som ifølge traditionen kan give dem uheld ved indgangen til dragens år.

Kort før det kinesiske nytår samles landsbyboerne til begravelsen af en 90-årig kvinde. Til musikken fra fire orkestre går flere tusinde mennesker i optog gennem landsbyen iført sorgens farve hvid. Langs vejene står resten af landsbyen og tager afsked med den døde. Det er endnu en begivenhed, der viser, at dette er et fast sammentømret samfund.

Netop sammenholdet var en væsentlig årsag til, at de fik det kinesiske styre til at give efter, siger landsbyboerne.

Og deres aktion har inspireret flere andre kinesere — specielt her i Guangdong-provinsen.

I landsbyen Wanggang, hvor de også klager over illegal ekspropriering af jord, truede indbyggerne myndighederne med, at de ville omdanne deres landsby til ’et nyt Wukan’. Alene truslen tvang myndighederne til forhandlingsbordet og til at give løfter om, at anklagerne om misbrug vil blive undersøgt.

Også i kystbyen Haimen påkaldte indbyggerne sig ’ånden fra Wukan’, da de kom i voldelige sammenstød med politiet i protest over opførelsen af et nyt kraftværk i området.

Større uro

Tidligere er oprør blevet knust af myndighederne. At dette ikke er sket i Wukan er i sig selv en sejr for indbyggerne.

Men kun fremtiden vil vise, om det er tegn på, at styret nu generelt vil gøre brug af en mindre voldelig og mere forsonlig fremgang for at komme oprør, klager og dissens til livs. Risikoen for kommunistpartiet er, at hvis det bliver mere eftergivende, og ændrer på det ellers gældende princip om, at særligt landbefolkningen har brug for stærk autoritær styring for at undgå kaos, så kan utilfredse kinesere rundt om i landet blive mere modige i deres krav og udfordring af styret.

Og der er rigeligt med utilfredse. Protesten i Wukan er blot én ud af tusindvis af lignende protester rundt om i landet. Ifølge Kinas akademi for samfundsvidenskab har der siden 1990’erne været omkring 100.000 masseprotester årligt, og 65 procent af dem er — som i Wukan — forårsaget af styrets korrupte og illegale ekspropriering af jord. I processen har op mod 50 mio. kinesiske bønder mistet deres jord — og hvert år stiger det antal med tre millioner.

Det er en kilde til enorm utilfredshed, og det er bydende nødvendigt for regeringen at finde en bæredygtig måde at håndtere det stigende antal protester på.

Umiddelbart er myndighedernes fredelige håndtering af revolten i Wukan blevet rost af Kinas statsstyrede medier. Kommunistpartiets officielle talerør, Folkets Dagblad, fremhæver det som et eksempel på at »imødekomme og dæmpe modsætninger og konflikter på en god måde«.

Opgøret i Wukan har ført til selvransagelse i kommunistpartiet. Partiaviser mener, at udviklingen i landsbyen var resultatet af »magtmisbrug«. Zhu Mingguo, vicepartisekretær i Guangdong-provinsen og den person, som forhandlede fredsaftalen på plads med Wukans indbyggere, indrømmer, at landsbyens krav var rimelige, og han lovede en fair og åben undersøgelse. Samtidig siger han, ifølge Guangdong Dagblad, at oprøret var udtryk for en generel utilfredshed i befolkningen:

»Folkets bevidsthed omkring demokrati, lighed og rettigheder styrkes konstant og samtidig øges dets krav.«

Desuden har Kinas premierminister, Wen Jiabao, i denne måned opfordret til, at beskyttelsen af landsbyboeres ejendomsret styrkes, og kompensationen for ekspropriering af deres jord øges.

Større forsigtighed

Wukans indbyggere er indtil videre sluppet billigt efter deres oprør. Men atmosfæren i landsbyen har ændret sig. Hvor der i sidste måned — uden ordensmagtens tilstedeværelse — var en yderst løssluppen atmosfære, hvor indbyggerne helt åbent sagde deres mening, er de i dag — efter politiet er vendt tilbage — mere nervøse for at tale. De kigger sig over skulderen, og vil ofte kun udtale sig i private hjem. Flere unge mænd, som deltog i protesterne, fortæller, at de stadig ikke tør forlade landsbyen af frygt for repressalier.

Efter oprøret sluttede, fortsatte mange landsbyboere med at få adskillige truende telefonopkald fra politiet. For en 69-årig mand blev det så ulideligt, at han i slutningen af sidste måned begik selvmord. Af frygt for politiet, fortæller hans enke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu