Læsetid: 3 min.

Nye beviser: Tysk politi dækkede over mord

Nye oplysninger peger på, at tysk politi har dækket over et overlagt mord på studenten Benno Ohnesorg, hvis mord i 1967 blev startskuddet til radikaliseringen af den tyske venstrefløj
24. januar 2012

BERLIN — Nyt bevismateriale i sagen om et af Tysklands mest kontroversielle drab sår tvivl om politiets opklaringsvilje og underbygger teorien om overlagt mord på studenten Benno Ohnesorg.

Hidtil ukendte filmoptagelser fra den berlinske baggård, hvor Ohnesorg den 2. Juni 1967 mistede livet under en demonstration mod den iranske shah’s statsbesøg, viser politibetjenten Karl Heinz Kurras på kort afstand rette og affyre sit tjenestevåben mod den unge students baghoved. Selv fastholder den nu 84-årige Karl Heinz Kurras, der to gange er blevet frikendt for overlagt mord på Ohnesorg, fortsat, at han skød i selvforsvar, da demonstrationen mod shahen udartede sig til gadekampe mellem politi og demonstranter.

Den udlægning modsiges imidlertid af det fremkomne billedmateriale, der er blevet analyseret af ugemagasinet Spiegel. »De foreliggende oplysninger taler for et overlagt drab,« siger Spiegel-journalisten Peter Wensierski om sagen, der også efterforskes af den tyske statsanklagemyndighed.

Ohnesorgs død blev en nøglebegivenhed i nyere tysk historie og medvirkede til at radikalisere den tyske venstrefløj. For både Rote Armee Frakiton og terrorgruppen 2. Juni-Bevægelsen, der tog navn efter Ohnesorgs dødsdato, blev Ohnesorgs død et symbol på den voldelige og korrupte vesttyske stat. Ifølge Hans Christian Ströbele, medlem af forbundsdagen for De Grønne, der tidligere fungerede som advokat for RAF, er de nye oplysninger chokerende: »Det er slemmere end det værste, som vi dengang regnede med.«

Tvivlsomt vidneudsagn

Det er imidlertid ikke blot Karl Heinz Kurras, hvis forklaringer virker utroværdige efter fremkomsten af de nye oplysninger. En række omstændigheder lader antyde, at tysk politi aktivt har tilsløret opklaringen af mordet på Benno Ohnesorg.

I særlig grad sås der nu tvivl om tidligere vidneudsagn fra den daværende indsatsleder ved Berlins politi, Helmut Starke, der koordinerede politiets aktion under demonstrationen mod shahen. Tidligere har både Starke og Kurras hævdet, at de ikke traf hinanden på selve drabsstedet, hvorfor Starke ifølge eget udsagn ikke kunne have bevidnet de nærmere omstændigheder omkring Ohnesorgs død. Starkes udlægning af begivenhederne svækkes imidlertid af et fotografi, der først nu er blevet kendt i sin fuldstændige udgave. Billedet viser Starke og Kurras på drabsstedet i umiddelbar nærhed af Ohnesorgs livløse krop.

Indtil for nylig har billedet kun været kendt i en beskåret udgave uden Kurras, hvilket ifølge Spiegel muligvis kan føres tilbage til en personlig forbindelse mellem de implicerede betjente og billedets ophavsmand, fotografen Wolfgang Schöne fra tabloidavisen BZ, der ofte modtog tips fra Helmut Starke.

Fjernede kraniestykker

Som et særligt makabert forsøg på at sløre omstændighederne omkring Ohnesorgs død beskriver Spiegel en episode kort efter skudepisoden. På et nærliggende hospital fjernede lægerne netop de stykker af den dræbte students kranie, som var blevet gennemhullet af projektilet fra Kurras’ pistol. Efterfølgende syedede lægerne såret til igen og angav dødsårsagen til at være »kraniebrud som følge af vold med stump genstand«. Til Spiegel fortæller den ansvarlige læge, at dødsattestens ordlyd blev til på ordre fra hans daværende chef.

De nye oplysninger om Ohnesorgs død kommer efter, at historikere for godt to år siden sensationelt afslørede, at Karl Heinz Kurras arbejde som meddeler for den østtyske efterretningstjeneste Stasi. Spekulationer om, at mordet på Ohnesorg skulle være sket på ordre fra Stasi for at miskreditere vesttysk politi og destabilisere den vesttyske stat, regnes imidlertid for usandsynlig af de fleste sagkyndige historikere. I stedet har flere vidner beskrevet Kurras, der på tidspunktet for drabet var i besiddelse af en omfattende våbensamling, som uberegnelig, følelseskold og skydegal.

heeg@information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Her er det på sin plads at erindre, at NORSK politi forfalskede bevismaterialet mod Arne Treholt, så han blev dømt 20 år fængsel og må leve resten af sin tid uden for Norge.
Der kan også findes danske eksempler, på at politiet handler politisk i brændbare sager mod den enkelte borger.
Den største trussel mod frihed i borgerligt demokati er politiet.