Læsetid: 5 min.

Østeuropas befolkning svinder ind

Befolkningstallet daler i det meste af Øst- og Centraleuropa. Udvandring til Vesteuropa i håb om et job og et bedre liv samt lavt fødselstal er de primære årsager til tilbagegangen
4. januar 2012

Nicolae, Janos, Todor, Leonid eller en af de andre kommunistlederes navne fra før Murens Fald er ikke just de mest populære drengenavne i Østeuropa. Ikke desto mindre stod de tidligere kommunistiske statsledere med efternavnene Ceausescu, Kádár, Zivkov og Bresjnev som garanter for større stabilitet og sikkerhed for østeuropæerne, end det fri Europa og kapitalisme har vist sig at kunne tilbyde.

Der bliver stadigt færre indbyggere i de østeuropæiske lande år for år, og tendensen ser ikke ud til at stoppe i den nærmeste fremtid. De øst- og centraleuropæiske lande, de tidligere sovjetiske republikker og de lande, der udgjorde det tidligere Jugoslavien, har i løbet af de seneste 15 år tilsammen mistet knap 18 millioner indbyggere.

De tidligere sovjetrepublikker hører til de hårdest ramte lande. Ukraines befolkning er i løbet af de seneste 15 år skrumpet med 12 procent, det svarer til 6,1 mio. indbyggere, og Moldovas indbyggertal er reduceret med næsten en million, det svarer til en befolkningstilbagegang på næsten 25 procent.

Barske vilkår

Den 27-årige journalist Vladimir Thoric fra en af Moldovas største aviser, Panorama, er ikke i tvivl om, hvad tilbagegangen skyldes.

»Moldova var et land med en meget stærk agroindustriel sektor, som efter Sovjetunionens kollaps ikke var i stand til at konkurrere med andre landes produkter. Det resulterede i, at mange virksomheder blev nødt til at dreje nøglen om, og at folk måtte søge arbejde i andre lande,« siger Vladimir Thoric og fortsætter:

»Der er områder i Moldova, hvor der i dag kun bor omkring 60 procent af den oprindelige population. Ifølge de officielle statistikker arbejder mere end en halv million mennesker i udlandet, og de står for omkring 30 procent af landets bruttonationalprodukt. Det skønnes, at omkring en million mennesker her i landet er uden arbejde, så det er barske vilkår,« siger han.

Situationen i Moldova ser ikke ud til at ændre sig væsentligt. Moldovas regerende Alliance for Europæisk Integration har gjort enkelte fremskridt i forhold til at tilpasse landets love til EU’s krav, men kan ikke samle stemmer nok i parlamentet til at udpege en præsident.

Det har efterladt Moldova i et politisk dødvande, som afskrækker udenlandske virksomheder fra at investere i landet.

»Vi har hårdt brug for investeringer. Derfor håber jeg, at de af mine landsmænd, som arbejder i udlandet, i stigende grad vil bruge deres penge på investeringer her i landet og starte nye virksomheder op frem for at bruge pengene på forbrug,« siger Vladimir Thoric.

Død diktator hyldes

I den ukrainske hovedstad Kiev er den 38-årige Jevgenij Ikhelzon ikke i tvivl om, hvorfor der bliver stadigt færre indbyggere i Ukraine.

»Vores regering har ingen politik på området, så det er svært at vende udviklingen. Der er flere årsager til det faldende befolkningstal. Men de vigtigste grunde er udvandring, lav levealder og ukrainernes manglende lyst til at få børn. Desuden er der også mange fra middelklassen, som sender deres børn til udlandet for at studere, og af disse er det måske kun halvdelen, der vender tilbage til Ukraine igen,« siger Jevgenij Ikhelzon

Han er medejer af et internetbaseret rejsebureau og har til forskel for mange ukrainere ikke problemer med at klare sig økonomisk. Han lever i et fast parforhold og har i lighed med mange andre ukrainere ikke travlt med at få børn.

»Vi vil gerne have et barn, men kun ét. Leveomkostningerne i Ukraine er store, så for de fleste er det problematisk med flere børn. Vi plejer at sige, at et barn koster omkring 500 amerikanske dollar om måneden, og det er rigtig mange penge i Ukraine,« siger Jevgenij Ikhelzon.

Befolkningstilbagegangen er størst i de tidligere sovjetrepublikker, men problemstillingen gælder også de fleste andre lande fra den tidligere østblok.

Rumænien er f.eks. hårdt ramt, og i løbet af de seneste 15 år er befolkningstallet faldet med 1,4 millioner indbyggere. Også i Rumænien beror tilbagegangen primært på den usikre økonomisk situation, mangel på arbejde og den manglende lyst blandt de unge til at stifte familie.

De usikre levevilkår i Rumænien har også medført, at rumænerne har revideret opfattelsen af landets tidligere forhadte kommunistiske diktator, Nicolae Ceausescu. Ifølge en undersøgelse foretaget sidste år af det rumænske analyseinstitut Ires betegner 49 procent af rumænerne nu Nicolae Ceausescu som en god politisk leder, og 41 procent af rumænerne ville stemme på ham, hvis han var i live i dag. Rumænernes nostalgi over for den tidligere kommunistleder kommer også til udtryk på Facebook, hvor en række støtteprofiler for Ceausescu er dukket op den seneste tid.

Få undtagelser

At der dør flere mennesker end der fødes i de øst- og centraleuropæiske lande er ifølge den europæiske statistikbank Eurostat den primære årsager til den negative befolkningstilvækst. I Ukraine bliver der hvert år født en kvart million færre, end der dør, mens den russiske befolkning årligt reduceres med omkring 360.000. Høj børnedødelighed bidrager til den tendens.

Statistikken tegner derimod ikke et klart billede af, i hvilket omfang udvandringen til økonomisk bedre stillede lande bidrager til befolkningstilbagegangen, da udvandringen til dels opvejes af indvandring fra økonomisk dårligere stillede lande i f.eks. Centralasien.

Det er dog ikke hele Øst- og Centraleuropa, der er ramt af negativ befolkningstilvækst. Ikke overraskende er det i de lande, hvor overgangen til demokrati og markedsøkonomi var mindre smertefuld, at befolkningstallet er stigende.

Tjekkiet, Slovakiet og Slovenien hører til de øst- og centraleuropæiske lande med det højeste bruttonationalprodukt, og de tre lande har haft en stabil økonomisk vækst siden overgangen til markedsøkonomi. Det har dæmpet lysten til at udvandre, styrket lysten til at stifte familie og betydet, at landene som de eneste lande i Øst- og Centraleuropa kan notere sig en beskeden befolkningstilvækst.

Professor ved Københavns Universitet og ekspert i demografi Niels Keiding peger også på udvandring og lav fertilitet som de vigtigste årsager til befolkningstilbagegangen i Øst- og Centraleuropa, men han peger også på andre faktorer.

»Befolkningstallet i de øst- og centraleuropæiske lande har siden Murens fald været igennem en voldsom udvikling, som skyldes en lang række faktorer. Her er det især økonomisk motiveret udvandring, lav fertilitet, men også en forholdsvis kort levealder og stor dødelighed som formentlig skyldes usund levevis, der spiller ind, siger Niels Keiding.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu