Læsetid: 4 min.

På jagt efter den perfekte skilsmisse

I et voksende antal skilsmisseceremonier tager japanske par afsked med hinanden med et høfligt buk. Ceremonierne har til formål at gøre op med et tabu og skabe en mindeværdig afslutning på ægteskabet, siger Japans første skilsmisseplanlægger
Skilsmisseplanlægger Hiroki Terai med to af sine vigtigste rekvisitter: Den grønne hammer, som skilsmisseparret i deres sidste fælles gerning skal bruge til at smadre deres vielsesringe, og den lyserøde papmachefrø,   i hvis mund de ødelagte ringe skal placeres.

Skilsmisseplanlægger Hiroki Terai med to af sine vigtigste rekvisitter: Den grønne hammer, som skilsmisseparret i deres sidste fælles gerning skal bruge til at smadre deres vielsesringe, og den lyserøde papmachefrø, i hvis mund de ødelagte ringe skal placeres.

Martin Gøttske

13. januar 2012

TOKYO — 36-årige Osamu skal skilles, og det skal fejres.

»Det skal ikke være sørgeligt, men skal vise, at vi stadig er venner og er klar til en ny start hver for sig,« fortæller han til skilsmisseplanlægger Hiroki Terai, som ivrigt tager notater. Inden ingeniøren Osamu blev gift i 2004, købte hans kone professionel rådgivning, da »hun ville have en fejlfri vielsesceremoni«. Men nu er det Osamu, der er villig til at give penge ud for at opnå det, han beskriver som »den perfekte skilsmisse«.

Derfor mødes han med Terai på en cafe i Tokyo-bydelen Ginza for at lægge sidste hånd på forberedelserne af den forestående skilsmisseceremoni. Det er en begivenhed, som et lille, men stigende antal japanere gør brug af for offentligt at markere afslutningen på deres ægteskab — ofte med ønsket om at starte et nyt kapitel i deres liv med en positiv attitude og for at bearbejde forlegne følelser over for deres omgangskreds.

»En skilsmisse i Japan er ofte forbundet med skam og er noget, man fortier. Det er et tabu. Men det gør ofte smerten større og skaber ofte rygter i omgangskredsen,« siger Hiroki Terai. »I en skilsmisseceremoni står parrene frem og er åbne om bruddet. Det gør dem bedre i stand til at se samfundet i øjnene.«

Hiroki Terai har taget de rekvisitter med, som han bruger som ceremonimester. Der er den store grønne hammer, som skilsmisseparret i deres sidste fælles gerning skal bruge til at smadre deres vielsesringe.

»Det vil føles rensende, og du skal ikke blive overrasket, hvis du begynder at græde,« forklarer han sin kunde.

Terai fremviser en stor lyserød frø af papmache og fortæller, at de ødelagte ringe skal placeres i dens mund — frøen ses som en bebuder af en ny begyndelse, bl.a. fordi dens navn på japansk, kaeru, har samme udtale for verbet, der betyder ’forandring’. Og til sidst viser han buketten af gule plasticblomster, som Osamu vil få til opgave at kaste over skulderen under ceremonien.

»Den, som griber buketten, vil være den næste, der skal skilles,« siger Terai med et smil. »Der skal være noget sjov. En skilsmisse er jo trods alt ikke en begravelse.«

Flere skilsmisser

31-årige Hiroki Terai blev pioner inden for skilsmisseceremonier for tre år siden. Da en tidligere kollega skulle giftes, foreslog Terai en ceremoni, der skulle efterlade glade minder hos parret, vennerne og familien.

»Vores samfund har så mange ritualer. Når der er en vielsesceremoni, hvorfor er der så ikke en ceremoni til at markere skilsmissen?« spørger han.

Hans debut som skilsmisseplanlægger blev en succes. Hurtigt spredte rygtet sig, og Terai fik så mange henvendelser, at han besluttede at forlade sit salgsjob for på fuld tid at hellige sig ulykkelige pars separationer.

Han fortæller, at efter den tredobbelte katastrofe — med jordskælv, tsunami og atomudslip — der ramte Japan i marts sidste år, blev efterspørgslen efter skilsmisse- ceremonier firdoblet.

»Katastrofen fik mange par til at søge tættere sammen, men det fik også andre til at indse, at de måtte videre i livet. Den fik dem til at genoverveje deres prioriteter og gøre status over deres kærlighedsliv,« siger han.

Prisen for en skilsmisse

Skilsmisser ses ofte stadig som et tabu i Japan, men antallet af dem stiger. Der er nu omkring en kvart million om året — en firdobling i forhold til for 50 år siden. Det betyder, at hvert fjerde japanske ægtepar skilles.

Den udvikling gør, at Terai har travlt. Men på trods af de mange henvendelser — han siger, han har fået tusindvis — er det begrænset, hvor mange ceremonier han praktisk kan nå at arrangere. Osamus ceremoni vil være nummer 108.

Terai tilbyder sin service for en basispris på 55.000 yen (lige over 4.000 kr.). Derudover skal der betales ekstra for bl.a. leje af lokaler og mad og drikke, og for fremvisning af fotografier fra parrets tid sammen. Og for de rickshaws, der, som et spejlbillede af en bryllupskortege, fører skilsmisseparret og deres gæster rundt på gaden.

De største ceremonier holdes på hoteller. Andre i det, som Terai kalder Skilsmissehuset — en gammel, faldefærdig bygning, som han sige er »et symbol på et kollapset ægteskab«.

Efter japanske medier har omtalt Hiroki Terais virke, er der begyndt at dukke konkurrenter op. Nogle få hoteller, der tidligere specialiserede sig i at afholde vielses- fester, tilbyder nu også en service for at markere ægteskabets afslutning.

Parformidling

For at bevare sit forspring i forhold til konkurrenterne har Hiroki Terai nu udvidet sin forretningsmodel til også at inkludere parformidling: De mænd og kvinder, han har været med til at skille, forsøger han nu at bringe sammen i nye parkonstellationer — indtil videre med succes i to tilfælde.

»I processen med at skille folk lærer man dem godt at kende. Det giver mig en unik mulighed for at matche dem med andre,« siger Terai.

De sidste forberedelser

På cafeen i Ginza fortsætter Terai sin samtale med Osamu. Han siger, han har haft møde med konen og har foreslået hende at bære en speciallavet gul skilsmissekjole.

»De fleste kvinder ved, hvad de skal have på til et bryllup eller en begravelse. Men de er ofte i tvivl om, hvad de skal have på til en skilsmisse,« siger han.

Han beder Osamu om at holde en tale ved ceremonien — helst en, hvor han takker sin kone for de lykkelige år, de trods alt havde sammen. Og så spørger Terai:

»Hvilken grund skal vi angive for skilsmissen over for de fremmødte?«

Osamu begynder på en længere historie om kampen mellem hans konservative mor og moderne kone, som endte med at blive en konstant kilde til strid i ægteskabet.

Hiroki Terai afbryder fortællingen og foreslår en mere vag version:

»Hvad hvis jeg i stedet fortæller gæsterne, at I langsomt begyndte at glide fra hinanden, og selv om der stadig er gensidig respekt, har I ikke længere de samme romantiske følelser for hinanden?«

Osamu godkender.

De to mænd bukker mod hinanden til afsked.

»Det bliver en smuk skilsmisse,« forsikrer Terai.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jonas Ørting

Spændende.

Jeg går ud fra at følgende er en fejl - der skulle vel have stået "skilles"?

"Da en tidligere kollega skulle giftes, foreslog Terai en ceremoni, der skulle efterlade glade minder hos parret, vennerne og familien."

Martin Gøttske

Hej Jonas

Du har selvfoelgelig ret: Der skulle have staaet "skilles".
Tak for du goer opmaerksom paa den dumme fejl.

Martin