Den 4. marts er der præsidentvalg i Rusland, og listen over håbefulde kandidater er næsten på plads. Forleden var sidste chance for at aflevere de to millioner underskrifter, som ikke-partiopstillede kandidater skal aflevere for at blive registreret. Dem er de to af — oligarken Mikhail Prokhorov og guvernøren i Irkutsk Dmitrij Mesentsev. Begge ses af mange iagttagere som brikker i Kremls indviklede politiske spil, og begge er uden chancer ifølge alle meningsmålinger.
Prokhorov er imidlertid en mand, som man bør holde øje med. Dels er han ambitiøs og rig, dels er der mange, som mener, at den nuværende russiske elite godt kunne se ham som en erstatning for Putin.
Der er fem partiopstillede kandidater. Vladimir Putin fra Et Forenet Rusland, Gennadij Sjuganov fra Kommunistpartiet, Vladimir Zjirinovskij fra Det Liberale Demokratiske Parti, Sergej Mironov fra Et Retfærdigt Rusland og Grigorij Javlinskij fra Jabloko. Alle velkendte gengangere.
Putin har travlt
Seneste meningsmåling viste, at Putin ville få 45 procent af stemmerne, en anden viser 52 procent, mens ingen af de andre ville få mere end 11 procent. Det betyder dog, at Putin teoretisk kan blive tvunget ud i en anden valgrunde, hvis ingen har over 50 procent.
Teoretisk er der derfor mulighed for, at en af de andre kandidater kan samle oppositionen imod Putin.
Derfor kan Putin principielt blive tvunget ud i en reel valgkamp. Hidtil har han afvist at deltage i tv-debatter med de andre kandidater under henvisning til, at det har han alt for travlt til.
Han har tidligere antydet, at han var villig til at indgå i en dialog med lederne af decembers store demonstrationer imod ham og for »ærlige valg« og med krav om omvalg til parlamentet. Forleden sagde hans talsmand imidlertid, at den dialog får premierministeren og præsidentkandidaten Vladimir Putin heller ikke tid til inden valget til marts.
Derfor er der utvivlsomt lagt op til fornyet ballade og pres på Kreml, når oppositionen afholder de planlagte protestdemonstrationer 4. februar.
Protesterne kommer ikke fra Putins registrerede modkandidater, for dem har Kreml stort set kontrol med. Protesterne vil komme fra den del af befolkningen, som føler sig snydt ved valgene, den nye middelklasse og de intellektuelle, og fra de såkaldte »ikke-systemiske« oppositionsledere, der er blevet nægtet registrering som præsidentkandidater med alle mulige undskyldninger, bl.a. tidligere premierminister Mikhail Kasjanov, skakstormesteren Garri Kasparov, digteren Eduard Limonov og en række andre.
Vælgernes Liga
Der kan altså faktisk komme en vis spænding ind i valgkampen i Putins »kontrollerbare demokrati,« som er ved frigøre sig fra ud af hans totale kontrol. Hvis altså valget bliver gennemført redeligt og ærligt, som Putin og Medvedev jo har garanteret.
Det er der imidlertid ikke mange i Rusland, der regner med. Putin lovede efter demonstrationerne i sidste måned, at han ville få arrangeret videoovervågning ved alle valgsteder for at undgå svindel med stemmesedlerne. Det har man imidlertid hurtigt opgivet at gennemføre.
En internetbaseret gruppe af borgere med en række prominente journalister, forfattere og kulturpersonligheder i spidsen har derfor oprettet en organisation, som de kalder Vælgernes Liga, der vil gennemføre en kontrol med valget den 4. marts. Putin reagerede hurtigt, og dem havde han pludselig tid at mødes med og støtte.
To af grundlæggerne af Vælgernes Liga, den kendte tv-studievært Leonid Parfjonov og en af Ruslands rocklegender Jurij Sjevtjuk sagde torsdag, at formålet med ligaen er at skabe betingelserne for et ærligt og reelt valg. Og da de sagde det på en pressekonference i Moskva, bar de hvide bånd. Det var de hvide bånd, som blev symbolet på protestdemonstrationerne i december og, som Putin hånligt omtalte som »kondomer i en anti-aids-organisation.«
Folkene bag Vælgernes Liga, som alle var med i protesterne i december, afviser, at ligaen skal forvandles til et egentligt politisk parti for at samle proteststemmerne
