Putin truet af sin onde ånd

Han var engang, under Jeltsin, en af Ruslands mest magtfulde mænd. Og rigeste. Han gik under betegnelsen ’Kremls godfather.’

Boris Beresovskij var med til at få Jeltsin til at pege på Vladimir Putin som sin efterfølger, og medvirkende til at få Putin valgt. Så gik det galt. Putin tvang oligarken i eksil i London, hvor han har politisk asyl, og hvorfra han sværger at fjerne Putin fra magten med alle midler, bl.a. ved at finansiere dele af den russiske opposition og antiputinske modstandsbevægelser.

Forleden gjorde han et nyt forsøg i lyset af decembers store demonstrationer imod Putin og de planlagte nye protester i februar. I et åbent brev til Putin, bl.a. offentliggjort på radiostationen Moskvas Ekkos hjemmeside, opfordrer, ja nærmest truer, Beresovskij Putin til at træde tilbage.

Ifølge Mikhail Deljagin, der leder Institut for Globalisering, og som Information har talt med, er brevet udformet som et brev fra den ene mafialeder til den anden:

»Volodja (Putin, red.), du har stadig muligheden for at undgå en blodig revolution,« skriver Beresovskij og opfordrer Putin til at trække sig tilbage med alt, hvad han har brug for af penge, garantier og hæderbevisninger.

Beresovskij anbefaler Putin ikke at opstille til præsidentvalget, men i stedet overlade det til den ortodokse kirke at sikre en fredelig, demokratisk magtoverdragelse. »Det er dit ansvar, Voldoja,« slutter den odiøse russiske oligark.

Putin har ansvaret

Tidligere havde Beresovskij sendt et brev til kirkens overhoved, patriark Kirill, hvori han opfordrer kirken til at overbevise Putin om at trække sig for at undgå blodsudgydelser i landet. Brevet slutter med at understrege, at Putin bærer ansvaret over for folket, men at patriarken er ansvarlig over for Gud.

Kirkens talsmand, Vsevolod Tjaplin, siger i et svar, at man bør lytte meget grundigt til en person som Beresovskij, og derefter gøre det stik modsatte. En anden talsmand for kirken foreslår Beresovskij at komme til Rusland og stå til ansvar for de anklager, som de russiske myndigheder har fremført imod ham, eller også blive i London og tage sig af at »reformere England.«

Beresovskijs udspil skal imidlertid tages alvorligt, siger flere kendere, som Information har talt med. Mikhail Deljagin, leder af Institut for Globalisering og en kendt kritiker af Putin, siger:

»Boris Beresovskij er rig og dermed indflydelsesrig. Han har engang sagt: ’Jeg bragte Putin til magten, jeg vil også fjerne ham fra den igen’. Beresovskij vil utvivlsomt skabe stor ballade i Rusland op til præsidentvalget.«

Ifølge Deljagin er Beresovskij amoralsk og kynisk nok til at bruge alle midler i kampen mod Putin:

»Men han glemmer, at han er forhadt i Rusland. De penge, han har og bruger, er stjålet fra den almindelige russiske borger. Og det ved borgeren udmærket godt.«

Støtter oppositionen

Sergej Filatov, Jeltsins tidligere administrationschef og også en stærk Putin-kritiker, er ikke venligere stemt overfor Beresovskij, som han kender personligt fra sin tid i Kreml under Jeltsin, men ikke for noget godt. Til Information siger Filatov, der nu leder Fonden for Social og Økonomisk Udvikling, over telefonen fra Moskva:

»Beresovskij er en farlig mand for Putin, selv om ingen i Rusland for alvor lytter til ham. De tager til gengæld gerne imod hans millioner af dollars til at organisere oppositionen til Putin, som befolkningen også er ved at være træt af. Selve Beresovskijs offentlige brev til Putin får ingen betydning, det er kun ment som en hån til premierministeren,« siger Filatov, der pointerer, at Beresovskij mange gange har vist, at han er en dybt kynisk spiller i russisk politik og erhvervsliv:

»Det var ham, der fik Jeltsin til at pege på Putin, det var ham, der udnyttede de kaotiske og ulovlige privatiseringer i 1990’erne. Det er ham, der bruger millioner på at vælte Putin igen, men Putin vinder valget, for der er ingen reel konkurrence til ham.«

I sit brev udtrykker Beresovskij ikke meget håb om, at Putin vil »lytte til folkets røst« og gå demokratisk og frivilligt: »Du er som en typisk diktator ikke villig til at afgive magten via valg, men historien kender til undtagelser. Autoritære myndigheder truer altid med blod fra revolutioner, men revolutioners blod er myndighedernes ansvar, ikke de revolutionæres,« skriver Beresovskij fra London.