Læsetid: 5 min.

Revolutionens børn frygter ikke islamisterne

Islamisterne i Egypten overtager en svær parlamentarisk situation med økonomisk krise og en reformhungrende befolkning. Men Tahrir-pladsens frontkæmpere er forhåbningsfulde for fremtiden. Oprørstrangen er stadig intakt, hvis det nye styre ikke leverer resultater, lyder det
Målet var uklart, da tusinder af unge protesterende sidste år indledte spredte demon-strationer fra en række fattige kvarterer i Kairo. Information har besøgt de unge revolutionære et år efter.

Målet var uklart, da tusinder af unge protesterende sidste år indledte spredte demon-strationer fra en række fattige kvarterer i Kairo. Information har besøgt de unge revolutionære et år efter.

Sofie Amalie Klougart

21. januar 2012

KAIRO — Målet var uklart, da tusinder af unge protesterende sidste år indledte spredte demonstrationer fra en række fattige kvarterer i Kairo. Løse rygter ville vide, at demonstranterne skulle mødes for sammen at vandre mod den nu herostratisk berømte Tahrir-plads. Dengang virkede det latterligt. Ingen i sin bedste overbevisning ville overveje at demonstrere dér, pladsen var enorm og for nem at indkapsle for politiet. Men da de spredte tilråb mødtes få kilometer fra Tahrir-pladsen, stod det klart for alle, at det var et nyt momentum for at indtage pladsen.

29-årige Bassem Samir glædes ved tanken om 25. januar, der indledte de 18 dages protester, der rystede landet og styrtede Hosni Mubarak og hans regime.

»Dagen var egentlig politiets historiske festdag for at markere modstanden mod briterne. Men vi valgte den for at markere, at politiet ikke længere beskytter borgerne, men regimet,« siger han fra sit kontor ved Nilens bred.

Bassem Samir er i dag leder af ngo’en Egyptian Democracy Academy, der igennem oplysningskampagner sætter spot på menneskerettigheder, underviser i brug af nye medier og basale demokratiske færdigheder som at evaluere en politisk kandidat. Han har været aktivist siden 2001, hvor han tog en master i internationale relationer på Helwan Universitet. Det forløbne år har været stridsomt, og han er af det regerende militærråd blevet anklaget for at være udenlandsk agent. Derfor er hans egen og organisationens bankkonti stadig genstand for en ’statslig undersøgelse’.

Ingen frygt

I dag, et år efter de første store demonstrationer, er Tahrir-pladsen en næsten affolket gruscirkel i midten af byens centrale rundkørsel. Få telte står oprejst i den ene ende som vidnesbyrd om det tumultariske år. Og enkelte revolutionsstøtter står stadig og vifter med enorme egyptiske flag. Pladsens oprindelige revolutionære tilhører ikke længere pladsen, men har blikket stift rettet mod den igangværende valgproces.

»På Tahrir-pladsen fandtes et ideologisk marked. Der var islamisterne, socialisterne, kommunisterne og de liberale. Alle talte om deres ideer og visioner, men samtidig vidste vi alle, at der kun findes to magter: islamisterne og den magt, der er knyttet til det gamle regime. Det er valget eksemplet på,« siger Bassim Samir og erkender, at islamisternes stærke lokale forankring har givet genlyd i vælgernes adfærd.

— Er du optimistisk eller pessimistisk?

»Jeg er optimistisk, for vi har intet at tabe. Vi er berøvet muligheden for ikke at være optimister. Desuden har islamisterne ingen reel erfaring med politik, de vil blive kompromitteret.«

— Men hvis Det Muslimske Broderskab må indgå upopulære kompromiser, hvem siger så, at salafisterne ikke vil opnå større støtte?

»Det Muslimske Broderskab kender den grimme side af politik, salafisterne ved intet om politik. Salafisterne ønsker ikke at have en skjult agenda, de ønsker den udtrykt meget offentligt, fordi de er så konservative. De vil ikke lægge skjul på, at de vil forbyde vin, alkohol og bikinier. Men hvad vil de reelt gøre ved det? Lukke Sharm el-Sheik? Det er totalt urealistisk særligt midt i en krise.«

Imod systemerne

Efter revolutionens udbrud var 32-årige Hadir Farouk Abdel Aziz med til at grundlægge Det Egyptiske Socialistparti, der stillede op til valget. Ligesom Bassem Samir nærer hun heller ingen frygt for islamisterne. Hun mener derimod, at mange egyptere har stemt på Det Muslimske Broderskabs Friheds- og Retfærdighedsparti og Nour-partiet, fordi de er uoplyste som følge af en korrupt presse. Men det, håber hun, vil ændre sig til næste valg, hvor store dele af pressen ikke længere styres af staten. Hadir siger, at økonomiske og politiske reformer bør stå øverst på dagsordenen i det nye Egypten. Samtidig ønsker hun en forfatning, der minimerer parlamentet og præsidentens magt til fordel for befolkningens.

»Det Muslimske Broderskab og salafisterne vil helt sikkert gøre modstand, men vi vil bruge revolutionens og befolkningens legitimitet til at kræve disse økonomiske og politiske reformer,« siger hun på Café Riche, samlingsstedet for den unge, aktivistiske intelligentsia.

Cafégæsterne står — i kontrast til tjenere — klædt i lange, blå dragter og serverer kaffe, mens Hadir fortæller, hvorfor hun har sin arm i gips. Hun brækkede den under demonstrationerne i december, der især blev kendt for videooptagelser af en kvinde, som fik tæsk af politiet, mens hun blottede sin overkrop med en blå bh. Hadir Farouk Abdel Aziz blev arresteret og ført til den bygning, hvor Egyptens overhus, Shura-rådet, holder til. I kælderen, hvor hun blev holdt i 13 timer, blev hun efter eget udsagn torteret og udsat for sexchikane. De slog hende med hårde metal- og plastikrør, så hun fik flere brud på sin underarm.

Vuggestuedemokrati

Som en protest mod det regerende militærråd vil hun ikke lade sig behandle, med mindre hun og andre sårede demonstranter får en behandling på samme niveau som Hosni Mubarak, der ifølge hende får en alt for god behandling på et godt hospital. På cafeen sidder også Hisham Akram på 41 år. Han drikker øl i højt humør, og svinger sit moderigtige halstørklæde rundt om halsen, når han taler. Han har været aktiv på gaden det seneste år og var med til at danne det midtersøgende Retfærdighedspartiet. Hisham Akram frygter heller ikke islamisterne, men sætter sin lid til, at partierne kan trække Friheds- og Retfærdighedspartiet imod midten.

»Men det næste halve år bliver miserabelt med en slem økonomisk situation, og en stor del af arbejdsstyrken er utålmodig. Vi kommer fortsat til at lave protester og strejker, der muligvis skader økonomien, og på den måde risikerer vi at blive mere upopulære,« siger han og uddyber:

»Vi lever i et vuggestuedemokrati, hvor vi netop er begyndt kravle. Mange ting er usikre. Men de civile rettigheder vil ikke blive begrænset i et nyt styre. Civilsamfundet er blevet for stærkt,« siger han.

Akram Abdel Hamid er 57 år og direktør for en plastikfabrik. Han er fra en anden generation end de unge revolutionære, og siger selv, at værdier er vigtigere end politik. I sit hjem i Mohandeseen, en af de finere bydele i Kairo, fortæller han, hvorfor han stemte på Friheds- og Retfærdighedspartiet.

»Det er det eneste parti, som har en politisk vision. Det har de brugt de sidste 60 år på at skabe,« siger han og understreger, at der er stor forskel på dem og salafisterne.

På gaden igen

Fra sit kontor ved Kairos flodbred prøver Bassem Samir også at forstå vælgerne. Han er stærkt uenig i, at kun Friheds- og Retfærdighedspartiet har en politisk vision, men tror den store tilslutning til partiet drejer sig om en anden, dybereliggende tryghed:

»Folk er ikke uddannede, de har svære økonomiske problemer. Men du kan stole på dem. Du bliver nødt til at respektere deres valg. Måske valgte de islamisterne, fordi de tænkte, at det at stemme på en person med religiøs baggrund betyder, han ikke vil stjæle. Hvis folk en dag tænker, at islamisterne er fake, vil de kyle dem ud,« siger han og uddyber:

»Militærrådet prøver at levere budskabet om, at revolutionen er færdig, og at den nu skal fejres den 25. januar. Sådan har vi det ikke. En masse folk er blevet slået ihjel og såret, mange sidder stadig i fængsel, uden at deres sager er afprøvet ved en retsinstans. Hvis der ikke er igangsat et præsidentvalg før slutningen af juni, og hvis militærrådet ikke er trukket tilbage til deres barakker den 1. juli, så vil revolutionen fortsætte.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu