Baggrund
Læsetid: 4 min.

Saif Gaddafi sætter Libyens nye styre på menneskeretsprøve

Tyrannens søn vansmægter i fængsel uden adgang til en advokat eller en retssag, selv om den internationale straffedomstol er klar til at retsforfølge ham. Men det regerende overgangsråd insisterer på, at Libyen selv vil stå for retsopgøret med 7.000 fangne Gaddafi-støtter
Udland
10. januar 2012
Saif al-Islam Gaddafi (tv.) efter han blev taget til fange i november 2011. Saif er ved at blive et usandsynligt samlingspunkt for internationale menneskerettighedsforkæmpere, der kritiserer Libyens nye magthavere for deres manglende opfyldelse af løfter om at etablere et behørigt retssystem.

Saif al-Islam Gaddafi (tv.) efter han blev taget til fange i november 2011. Saif er ved at blive et usandsynligt samlingspunkt for internationale menneskerettighedsforkæmpere, der kritiserer Libyens nye magthavere for deres manglende opfyldelse af løfter om at etablere et behørigt retssystem.

Ismail Zitouny

Saif al-Islam Gaddafi er spærret inde i et trangt værelse i en barakbygning i nærheden af Zintan, en beskeden bjergby 150 km sydøst for Libyens hovedstad, Tripoli. Uniformerede vagter er hans eneste selskab. Han nægtes at modtage besøgende og er afskåret fra tv, radio og internet. Fred Abrahams fra Human Rights Watch, der er blandt de få, der har talt med den fængslede Saif, rapporterer, at han har det godt og får mad tre gange om dagen. Men hvad Saif ikke får er adgang til en advokat, eller kendskab til de sigtelser, Libyens nye magthavere siger, at vil blive præsenteret for.

Hvilket — mindre end tre måneder efter farens død — er grunden til, at Saif er ved at blive et usandsynligt samlingspunkt for internationale menneskerettighedsforkæmpere. Det er en vending, ingen ville have forventet, men Libyens nye herskere står over for stigende kritik for deres manglende opfyldelse af løfter om at etablere et behørigt retssystem. Saif er hensygnet i sin interimistiske fængselscelle, siden han i november blev arresteret af militser.

Myndighedernes uvilje til at oplyse om hvad han er anklaget for eller give ham adgang til en advokat, har udløst en strøm af kritik fra rettighedsgrupper.

Og det regerende nationale overgangsråd (NTC) synes nu at være på kollisionskurs med Den Internationale Straffedomstol (ICC) på grund af sin afvisning af at udlevere ham til domstolen i Haag, der er klar til at retsforfølge ham for »forbrydelser mod menneskeheden«.

I morgen, tirsdag den 10. januar, udløber den frist, som ICC har givet Libyens nye magthavere til at oplyse om, hvilke planer de har for at afholde den retssag, de insisterer på skal finde sted på libysk grund. Et besøg i den libyske hovedstad af Omar al-Bashir — Sudans præsident, som er eftersøgt af ICC, anklaget for folkedrab og krigsforbrydelser — tolkes som sandsynlig indikator for den libyske linje.

»Vil det nye Libyen give fanger de rettigheder, Muammar Gaddafi nægtede libyerne så længe,?« spørger Abrahams.

»Det spørgsmål får central betydning for, hvordan det nye Libyen bliver«.

Overdådig livsstil

Saif al-Islam Gaddafi omgikkes med Tony Blair og nød godt af en overdådig high society-livsstil i sit palæ til 10 millioner pund i Londons Hampstead Garden. Her plejede han også kontakter på London School of Economics, der gav ham en kontroversiel doktorgrad, efter at han havde lovet at arbejde for reformer og demokrati i sin fars Libyen.

Da oprøret brød ud i februar, delte Saif magten med sin svækkede far og brugte det statslige tv til at rase imod landets oprørere. NTC’s embedsmænd insisterer da også på, at retssagen skal finde sted i Libyen.

»ICC er blot en sekundær domstol, og Libyens folk vil ikke tillade, at Saif al-Islam retsforfølges i udlandet,« siger NTC-talsmand Mahmoud Shammam. ICC fastholder på sin side, at det er op til Tripoli at overbevise Haag om, at det i efterkrigstidens kaotiske Libyen kan garantere en retfærdig rettergang.

En konfrontation med ICC tegner uafvendelig, i og med at domstolen insisterer på, at det mandat, den sidste år fik fra FN, giver den forrang til at retsforfølge Saif, medmindre det nye Libyen kan bevise, at det selv er i stand til at holde en retfærdig rettergang.

Saif er ikke det eneste tidligere medlem af Gaddafis regime, der holdes i isolationsfængsel. Over 7.000 krigsfanger sygner hen i interimistiske fængsler over hele Libyen, uden adgang til hverken advokater eller en retssag.

Desuden har NTC endnu ikke begyndt en lovet undersøgelse af omstændighederne omkring Muammar Gaddafis død — oprørsstyrker fremviste diktatorens blodige lig på parade kun få timer, efter at de fangede ham ud for kystbyen Sirte.

Ingen central myndighed

Nabolandet Tunesien, Libyens partner under sidste års Arabiske Forår, nægter at udlevere Gaddafis tidligere premierminister, Al-Baghdadi Ali al-Mahmoudi, med henvisning til, at NTC ikke kunne garantere, at han ikke ville blive tortureret.

Donatella Rovera, en jurist, der er tilknyttet Amnesty International, siger, at NTC endnu har til gode at indføre et retssystem med uafhængige dommere og uddannede anklagere.

»I øjeblikket er der ingen central myndighed af betydning, så det er svært at tale om et uafhængigt retsvæsen,« siger hun.

På vagt

Processen mod Saif vil blive fulgt med stor opmærksomhed, både hjemme og i udlandet. Det siges, at han sidder inde med hemmeligheder, der kan skade flere af de aktuelt magtfulde i Libyen.

Går Libyen videre med en retssag uden ICC’s blå stempel, vil det udgøre et problem for både England og Fran-krig, der har støttet oprørerne med NATO-luftangreb, specialstyrker og diplomatisk støtte. Både David Cameron og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, har investeret politisk kapital for at retfærdiggøre deres indgriben i Libyen med den begrundelse, at det nye styre ville markere et brud med landets autoritære fortid.

Og det er ikke kun det internationale samfund, der er på vagt over for, om NTC får indført et solidt retssystem. Det samme er mange libyere.

Få i dette krigshærgede land er rede til at fælde tårer over Saifs vanskelige situation. Men flere steder i landet er der udbrudt protester mod NTC, som anklages for inkompetence og hemmeligholdelse over for det folk, som rådet hævder at tjene.

NTC’s modus operandi forbliver en tæt bevogtet hemmelighed, da alle de vigtigste møder holdes bag lukkede døre.

»Det drejer sig om gennemsigtighed, vi har brug for åbenhed,« siger Hassan el-Amin, en libyer der vendte tilbage under opstanden efter 28 års eksil i Storbritannien.

For rettighedsgrupper bliver Saifs — og de 7.000 fangers — skæbne en lakmusprøve på, om det nye styre kan leve op til sine løfter om retfærdighed.

»Retsprincipper gælder for alle, selv for Saif al-Islam Gaddafi«, siger Rovera.

 

 

© The Observer og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aleksander Laursen

"Tyrannens søn"? - Hvad med vi ser nogle artikler om vestens bedste venner: Tyranerne fra Qatar, Saudi-arabien osv..

Jeg siger ikke Gadaffi ikke gjorde slemme ting, men sammenlignet med resten af verdens diktatorer var han den bedste mod sin folk! Men ja, vi valgte så at afsætte ham først, denne lille forklaring kan da umuligt fortælle de uvidende og naive danskere at det er en olie-erobring fra vestens side af!

mikael petersen

Altså, hvad havde man regnet med, da man gav spritnye NATO-våben samt fri ammunition til en bande fritidsgangstere på stoffer og satte dem til at brænde regeringsbygninger ned og terrorisere et helt lands befolkning, som ellers var den absolut mest veluddannede, velnærede, længstlevende, sundeste, rigeste og med største frihed for kvinder og mænd i hele Afrika og Mellemøsten? At de bare sådan ville indføre 'gode, solide vestlige værdier som menneskerettigheder og en fair rettergang' (uden vi selvfølgelig skal mindes om, at aggressoren USA har hundredevis af mennesker siddende på 10. år på en base de har stjålet fra Cubanerne, som endnu ikke har set skyggen af en dommer, for ikke at snakke om de 1000vis af fattige (sorte) amerikanere der sidder ulovligt fængslet og udsat for brutale forhold og isolationsfængsel 23,5 timer i døgnet, de mange der er blevet ulovligt henrettet, de mindreårige børn der er blevet idømt dødsstraf, den amerikanske borger der blev snigmyrdet i Yemen i september af den amerikanske stat, og at selvsamme land netop har vedtaget en lov, der tillader at amerikanske statsborgere nu også kan blive samlet op af militæret på gaden og gemt væk i en celle på ubestemt tid uden rettergang). Hvor har disse mennesker i Libyen dog fået deres primitive ideer om hvad en retsstat er fra? Det skulle vel aldrig være fordi de er trænet og udstyret af Retfærdighedens Vogter, good ol' CIA?

Nå ja, det er selvfølgelig ikke nogen hemmelighed, at dette her er præcis, hvad Sarkozy, Cameron og Obama havde planlagt skulle ske (måske lige bortset fra at de nok havde regnet med Saif havde fået en kugle eller 300 igennem hovedet som hans far, og dermed ikke ville udgøre et problem på nuværende tidspunkt), men hvad havde samtlige danske partier regnet med, da de stemte for dette lille felttog? Hvad havde 80% af Danmarks befolkning regnet med, da de støttede op om endnu et lille imperialt militæreventyr for at prøve at rette op på de to foregående og fejlslagne, og fjerne endnu en af vestens stærkeste kritikere?

Saif ved for meget om, hvem de oprørere er, hvem der har trænet dem, financieret dem, hvem der styrede dem, i løbet af de første uger inden 'oprøret' overhovedet var kommet ud af starthullerne og inden befolkningerne i vesten endnu havde hørt om et 'oprør' i Libyen, til at vedtage et charter om en spritny libysk centralbank som ville træde i stedet for Gaddafis libyske nationalbank, som ellers havde 0,00 kr i gæld til det internationale gældssyndikat.

Han ved for meget om vestens løgne og ubekræftede rapporter om luftangreb der fandt sted (men som ifølge satellitbilleder ikke fandt sted) og netop derfor gjorde det nødvendigt at sende hele NATOs flystyrke til Libyen. Han ved, at de kvindelige ofre for den libyske hærs angreb på oprørsgangsterne blev rapporteret til at være 3%, hvilket bekræfter, at hæren var meget omhyggelig med at rette skytset mod BEVÆBNEDE oprørere og ikke civilbefolkningen som ellers påstået, og han ved for meget om skaderne NATOs bombardementer påførte civile med bombninger af skoler, hospitaler og vandforsyning.

Vi har set, hvordan den amerikanske stat indsætter SWAT-teams og paramilitære politienheder til at håndtere fredelige demonstranter i telte, der tillader sig (ikke ulig de legitime oprør i Egypten og Tunesien) at demonstrere mod åbenlys korruption og fascisme i to-men-ét-parti-staten. Kan man så virkelig forestille sig, at den føderale regering ville se passivt til, hvis 500 unge på stoffer fik udleveret våben og ammunition fra Kina og så ellers begyndte at plyndre militærdepoter, overtage kampvogne og jage almindelige borgere på flugt fra deres hjem og så begyndte at brænde føderale bygninger af i Arizona og New Mexico?! Når den amerikanske stat begynder at nedskyde dem, får vi så lov at se Verdenspolitigeneralfuldmægtig, Den Ærbødige Anders Fogh Rasmussen tone frem på TV og kræve NATOs luftstyrker sat ind for at bremse Obama?!

Selvom domstolen i Haag på ingen måde vil repræsentere en 'retfærdig' rettergang for Saif (bliver man først udleveret til domstolen, er der ikke mange chancer for at slippe væk uden straf, med mindre man selvfølgelig pludseligt dør af 'hjerteanfald' som Milosevic), så er hverken Frankrig, England eller USA interesserede i at få Saif udleveret til en omfattende retssag med medieomtale og en langtrukken proces, og da slet ikke når man er i gang med en ny omgang spin og løgne for at komme i krig i Iran. Derfor har de statsledere til at kræve, at han bliver udleveret, men masser af back channel kontakter i NTC for at sikre sig, at det netop ikke sker.

Jens Overgaard Bjerre

Så må Nato på den igen. Det er jo menneskerettighederne som står på spil. Hvad siger Søvndal?

Hanne Christensen

Hvis der er nogen der skal udleveres til ICC i Hague er det Obama, Cameron, Sarkozy, NATOmilitær, Quatar´s overhoved og flere Saudier.
De har overtrådt alt hvad overtrædes kan i forhold til forbrydelser mod menneskeheden/krigsforbrydelser.

Om det sker - when pigs can fly , eller når der er indført demokrati og lidt retfærdighed i vesten