Læsetid: 4 min.

Et seriøst bankrøveri

Græske myndigheder anklager en af landets mest fremtrædende erhvervsfolk for at have tømt en bank for næsten fem milliarder kroner. Som bestyrelsesformand i banken skulle Lavrentis Lavrentiadis have overført pengene til sine egne selskaber via højst tvivlsomme lån. I dag er banken reddet af den græske stat
Græske myndigheder anklager en af landets mest fremtrædende erhvervsfolk for at have tømt en bank for næsten fem milliarder kroner. Som bestyrelsesformand i banken skulle Lavrentis Lavrentiadis have overført pengene til sine egne selskaber via højst tvivlsomme lån. I dag er banken reddet af den græske stat
20. januar 2012

En af Grækenlands top-erhvervsfolk bliver nu anklaget for at fundet en nem vej til overordentligt billige lån. For to år siden købte han sig ind i en græsk bank med så stor en aktieandel, at han indsatte sin egen ledelse og angiveligt lånte sig selv og sine nærmeste forbindelser op mod fem milliarder kroner.

Det skriver Reuters i en længere baggrundsartikel om erhvervsmanden Lavrentis Lavrentiadis, der i 2007 blev som årets græske iværksætter.

Nu beskylder den græske anklagemyndighed ham for at åbnet kassen i Proton Bank for egne selskaber. Banken er af de græske aviser blevet døbt »De kriminelles bank,« og er i dag nationaliseret for at undgå fallit.

Den græske banksag ville selv under normale omstændigheder have været opsigtsvækkende, men den er ekstra spektakulær, fordi den er opstået på et tidspunkt, hvor den græske finansielle system efter sigende blev nøje overvåget af EU.

Lavrentiadis afviser beskyldningerne, og er endnu ikke sigtet i sagen. Han er indkaldt af den offentlige anklager i denne uge og er under mistanke for svindel, underslæb og korruption.

En undersøgelse lavet af Den Græske Centralbank viste, at mere end 40 procent af Protons kommercielle lån i 2010 gik til selskaber, der var relaterede til Lavrentiadis. Centralbanken konkluderede, at der var tale om »misbrug af de basale bankprincipper for udlån og sikkerhed.«

Amnesti

Den ledende anklager for den græske myndighed for hvidvaskningssager har i en undersøgelse konkluderet, at Lavrentiadis sammen med andre havde dannet et kriminelt team, der begik underslæb for 51 millioner euro. Anklagen lød på, at Proton Bank skulle have overført pengene til en anden bank, hvorefter en medarbejder tæt på Lavrentiadis hævede beløbet. Bankens ledelse »udviklede en omfattende og i vid udstrækning kriminel praksis, der førte bankens indskydere bag lyset,« konkluderer en fortrolig rapport udarbejdet af den græske finansielle efterretningsenhed (FIU), som Reuters har fået adgang til. Banken brugte ifølge FIU »ualmindeligt høje renter som lokkemad« for at tiltrække indskydere.

Sammen med sine forretningsforbindelser handlede Lavrentiadis med det formål »at drage fordel af deres position i Proton Bank« til at begå flere »alvorlige forbrydelser« mod banken og i særdeleshed mod bankens andre aktionærer og indskydere.

Den fortrolige rapport, som Reuters refererer, er fra juli sidste år, men er endnu ikke blevet offentliggjort.

Lavrentiadis betalte de 51 millioner euro tilbage til Proton Bank sidste september, efter at sagen var blevet undersøgt af politiet og hans græske konti indefrosset. Det gjorde han for at kunne blive omfatte af en helt ny lov, der giver amnesti til mistænkte forbrydere, der returnerer et givent udbytte.

Lavrentiadis hævdede i samme omgang, at han var fuldstændig uskyldig, og i et brev til anklagemyndigheden forklarede han, at han betalte pengene tilbage ud fra »et presserende behov for at beskytte« sine forretningsaktiviteter udenlands.

»Min moralske forpligtelse til at friholde mine ærlige og værdifulde forretningsforbindelser fra negative konsekvenser,« skrev han.

Tilbagebetalingen af pengene betyder ifølge formanden for FIU, Panagiotis Nikoloudis, at der ikke længere er nogen sag mod Lavrentiadis på baggrund af de 51 millioner, som FIU hævder han overførte til sig selv.

Således afleverede Lavrentiadis 51 millioner euro for at få amnesti for en forbrydelse, han ikke havde begået.

Fem milliarder kroner

Lavrentiadis bliver undersøgt for andre forhold, der er langt mere omfattende end sagen om de 51 millioner euro. Sagerne handler om lån til egne firmaer, lån til udenlandske firmaer, der kun havde eksisteret i få dage, og som aldrig blev undersøgt af Proton Bank og sager om opsplitning og salg af dele af imperiet.

De græske myndigheder mener, at Proton Bank gav tvivlsomme lån for mere end 664 millioner euros, eller næsten fem milliarder kroner, til selskaber, der havde forbindelse til Lavrentiadis.

Hvis ikke svindlen var blevet opdaget, ville det have haft »konsekvenser, der overstiger min vildeste fantasi,« siger Panagiotis Nikoloudis til Reuters.

Lavrentiadis vil i dag over for Reuters ikke kommentere de konkrete sager, men han afviser fuldstændig »alle de falske anklager,« der er rejst mod ham.

Et hurtigt røveri

Lavrentis Lavrentiadis, 39, har været et feteret stjerneskud i græsk erhvervsliv. I spidsen for virksomheder med eksorbitante vækstrater blev han rost som et møn- stereksempel på den nye græske iværksætter.

Han overtog som 18-årig sin fars kemivirksomhed Neochimiki, som han udvid-ede med en række aggressive virksomhedsovertagelser og i 2003 sendte på den græske børs.

I 2007 grundlagde han en farmaceutisk virksomhed, Alapis SA, der voksede så hurtigt, at den i løbet af måneder var blandt de 20 mest værdifulde firmaer på den athenske fondsbørs. Lavrentiadis havde ti virksomheder, der alle fik store lån fra Proton Bank. Han investerede bredt i aviser, radio- og tv-stationer, og da hans imperium ramlede, bakkede disse op med indslag, der understregede hans hæderlighed og »harmoniske« samarbejde med de græske bankmyndigheder.

Proton Bank blev nationaliseret i oktober, efter at græske aviser begyndte at skrive om de mistænkelige lån. Ifølge Michael Markoulakos, der repræsenterer en del af de tidligere aktionærer, betød nationaliseringen, at de almindelige kunder fik garanteret deres indskud, mens aktionærerne mistede alt.

»På et år røvede Lavrentiadis hele banken,« siger Markoulakos til Reuters.

Lavrentiadis har længe lidt af leddegigt og hans hænder er delvist paralyserede. Han er stærkt troende og mener, at troen har en helbredende effekt, og han har været en gavmild giver til den græsk ortodokse kirke og til velgørende formål, specielt kunst.

»En dag kunne jeg godt tænke mig at være i stand til at arbejde mindre og i stedet dedikere mig til at skabe kunst,« udtalte han tidligere til avisen Ethnos.

»Det er som ilt, specielt for dem, der er involveret i business.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det minder lidt om IT-Factory sagen i Danmark - den virksomhed blev også udråbt som en supervirksomhed ( gazelle?) af et velrenommeret revisionsfirma og af pressen - og så "knækkede" det hele.

- »På et år røvede Lavrentiadis hele banken,« siger Markoulakos til Reuters."

Eller som der står i Biblen . "Der der har skal mere gives - (sålænge der ikke medgår et skarpladt våben i transaktionen)"

Hav her i tankerne at når helt almindelige regulære bankrøvere og dokumentforfalskere har siddet ca. 2-3 år for deres bankrøveri o.l og bliver lukket ud i samfundet igen kan det da godt være at de har afsonet deres straf - men de kan ikke uden det allerstørste besvær og kautionister få en konto i bank - MÅSKE !

Det der engeng var en lidt crazy vittighed: Hvorfor røve en bank, når man kan åbne en, thihi er idag en banal sandhed.

Michael,
ikke helt, men Marxbrothers havde i virkeligheden en hel del søstre, der også optrådte, blot under navnet Marxsisters.........

Christian de Coninck Lucas

"The best way to rob a bank is to own one."

Hvis ikke snart Information laver en historisk dybdeborende artikel om organiseret kriminaliet, bankverdenen og "penge familier" (populært kaldet "banksters") opsiger jeg mit abonnement.

Jeg er træt af dansen om den varme grød.

Det er lige så dårligt som at Margrethe Vestager spreder spin om skat på finanstransaktioner.