Læsetid 4 min.

Slunkne oliefelter udfordrer statens klimamål

Hvis de danske oliefelter skal udnyttes optimalt, kræver det dyre teknologier, der pumper CO2 ned i undergrunden for at presse mere olie op, selv om teknologien vil øge afbrændingen af fossile brændsler. Staten står ved en skillevej og må vælge olien eller klimaet, lyder det fra klimaorganisationer
Hvis de danske oliefelter skal udnyttes optimalt, kræver det dyre teknologier, der pumper CO2 ned i undergrunden for at presse mere olie op, selv om teknologien vil øge afbrændingen af fossile brændsler. Staten står ved en skillevej og må vælge olien eller klimaet, lyder det fra klimaorganisationer
11. januar 2012

Nogle vil mene, at det kunne ligne en tanke, da Mærsk valgte at sætte en storstilet testboring i Nordsøen på standby. En boring, hvor koncernen ved hjælp af ny teknologi skulle pumpe CO2 ned i undergrunden for at hente mere olie op. Den overraskende melding kom 16. november, dagen efter regeringen havde varslet sit eftersyn af Nordsøaftalen, og direktøren for Mærsks CO2-forretning, Lars Hende, sagde dengang til Børsen, at koncernen ville udskyde projektet, »indtil der er skabt klarhed om dette område«.

Adspurgt om, hvorvidt udskydelsen af testboringen har nogen sammenhæng med regeringens eftersyn af Nordsøaftalen, svarer han i dag, »at beslutningen om at tilpasse CO2-projektets tidsplan er ikke foranlediget af regeringens ønske om at foretage et serviceeftersyn.«

CO2-teknologien har ellers været et prestigeprojekt for Mærsk, der længe har sat sit håb til, at den kunne bringe olieproduktionen i Nordsøen op på nye højder. Men uanset om sammenhængen mellem de to begivenheder findes eller ej, er det nu tydeligt, at selve teknologien udkaster det svære spørgsmål, om staten skal gå efter at hente større oliegevinster eller lade olien forblive i undergrunden for at mindske udledningen af drivhusgasser.

Uholdbar satsning

For de slunkne oliedepoter i Nordsøen er nedslidte og svære at hente olie op fra. For hver dag der går, bliver det økonomisk mere uholdbart at satse på olien i den danske undergrund. Oliebranchens typiske svar på problemet er nedpumpet CO2, som forventes at kunne presse mere olie op af kridtlagene i undergrunden. Men teknologien kræver ekstra brændsel og vil forøge udledningen af drivhusgasser, mener klimaorganisationer, der advarer mod denne satsning.

»Det sætter en begrænsning for, hvor meget man kan juble over teknologien,« siger energi- og klimakonsulent Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd og henviser til, at Danmark i stedet bør anvende energikilder som vind, biogas, jordvarme, sol samt vandkraft fra Norge.

Regeringens seneste energiudspil Vores Energi fokuserer på grøn omstilling og nedsat energiforbrug, ikke energiproduktion eller nedpumpet CO2 i undergrunden. At planen ikke forholder sig til CO2-teknologien, ærgrer Greenpeace, der ser den som et brud på den grønne vej, regeringen har varslet.

»CO2-injektion betyder investeringer i yderligere klimaændringer og en uacceptabel forlængelse af Danmark som oliestat,« siger klima- og energimedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace. Han henviser til en række ledende klimaforskere, der i 2009 i det ansete tidsskrift Nature talte for, at vi kun kan afbrænde en fjerdedel af de fossile brændsler — og heraf kun godt halvdelen af de allerede kendte oliereserver — hvis stigningen af den globale middeltemperatur skal holdes under to grader.

»Den anden halvdel af jordens oliereserver skal derfor forblive i jorden,« siger han og tilføjer: »Den danske regering må vælge mellem fortsat at være oliestat eller et grønt foregangsland«.

En del af den beslutning blev taget i maj, da et enstemmigt folketing gik med til at implementere et EU-direktiv, der åbner op for, at medlemsstaterne må filtrere drivhusgasser fra kraftværkernes røg, som så kan pumpes ned i oliefelterne for at øge olieproduktionen. Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) gjorde sammen med de andre regeringspartier det klart, at de fuldt og helt støtter CO2-teknologien:

»Når vi ved, at hver procent højere indvindingsgrad betyder flere milliarder kroner i ekstra skatteindtægter til gavn for vores velfærd og samfundsøkonomi, så er det bestemt en teknologi, vi skal forfølge,« sagde klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i oktober til Jyllands-Posten.

Ved samme lejlighed blev det slået fast, at drivhusgasserne også må lagres i undergrunden gennem den såkaldte CSS-teknologi (Carbon Capture and Storage). Det har været udråbt som en vej til at nedbringe mængden af udledte drivhusgasser. Den strategi er regeringen ikke med på, men den betragter den som »dyr og unødvendig teknologi for at nedbringe den danske udledning af drivhusgasser«

»Vi betragter det også som et uklart signal til omverdenen — og til energiselskaberne — hvis vi ikke klart fraskriver os CCS på grundlag af fossile brændsler i dansk energiplanlægning. Det vil i bedste fald være en forvirret branding af dansk klima- og energipolitik. Det er de tre partiers mål, at Danmarks el- og varmeforsyning skal være helt uafhængig af fossile brændsler inden 2035,« lød det fra Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre i maj.

Succesen udebliver

Selvom CO2-injektionen er godskrevet af et enigt folketing, har teknologien hidtil haft en svær medfart i de øvrige europæiske lande. Trods en EU-pulje til at støtte CO2-opsamlingen fra kraftværker, har det ene kraftværk efter det andet droppet ideen om at hive drivhusgasser ud af atmosfæren. Desuden er injektions-teknologien dyr og kræver store ændringer i de anlæg, der står ude i Nordsøen. Olierørene skal helt udskiftes, da de ikke er skabt til at modstå den kulsyre, der skabes, når vand og CO2 mødes. Og til at stoppe borehullerne i havbunden, så der ikke pibler olie ud i vandet, skal der udvikles en ny slags cement, der kan modstå syren. Tilsammen skaber det et udgiftspres, der ifølge klimaorganisationerne må få regeringen til at overveje, om det er investeringerne værd.

»Problemet er jo, at den danske olieindvinding er for nedadgående med de nuværende teknikker. Og hvis man skal til at udvikle CO2-teknologien, kan man ikke vente til oliefelterne næsten er tømte. Det vil være økonomisk omkostningsfyldt og en klimamæssig belastning,« mener Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd.

Han tror ikke på, at teknologien vil være klar før om tidligst ti år, hvor den danske del af olieforekomsterne er næsten udtømte og det derfor ikke vil kunne betale sig at hente olien op.

»Det er stærkt problematisk at lægge sig op af den teknologi i Danmark alene på baggrund af en urealistisk oliepolitik,« siger han og peger på, at Danmark burde have integreret klimahensyn i sin energipolitik langt tidligere, eksempelvis ved at have fulgt svenskernes eksempel, da de droppede oliefyrene i 1996.

Hos Energistyrelsen ser man ingen grund til at integrere klimahensyn i den eksisterende olieindvinding:

»Det er en god idé at øge olieindvindingen mest muligt. Så længe anlæggene er derude, så kan det betale sig at producere mere marginale reserver. Men i det øjeblik infrastrukturen er væk, så kan det ikke betale sig,« siger pressechef Ture Falbe Hansen, der fastslår, at Energistyrelsens opgave er at forvalte de danske olie- og gasressourcer.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har ikke ønsket at udtale sig til artiklen, men vil først kommentere på olieproduktionen, når Nordsø-eftersynet har færdiggjort sit arbejde.

Danmark - en olienation i selvbedrag

Seneste artikler

  • Staten taber viden om nordsøolie

    3. januar 2012
    Danmark er et olieeksporterende land, der mangler viden inden for olieforskning, lyder det fra oliebranchen og uddannelsesinstitutioner. Staten bør fremover satse strategisk på uddannelse af olieefterforskere, hvis den skal opnå større kontrol med produktionen
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Pær  Køie Kofod
Pær Køie Kofod

Er der overhovedet en Klima. Ressource. Grøn bæredygtig koordinerende orientering.
Hos Staten/Regeringen/Ministerierne!?

Der p.t. profilerer sig "State of Green"

Det er væsentlig billigere. Og mere dynamisk at vælge andre energikilder. Andre ressourcer.
Samfundsøkonomisk. Såvel samfundsdynamisk.

Revurdere/ udvikle infrastrukturen. Til en mere ressource og energieffektiv virkelighed.

Dog er der al mulig grund til at forholde sig kritisk til de monopol-/ Kartellignende Energi-leverandørers "Stordriftfordele".

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Der skal altsaa ogsaa bruges olie til at smoere gearkassen paa en vindmoelle, og til at flyve etc.

Det er absurd at lade den ligge - men naar man har den er der jo ingen grund til at bruge den til noget, man kan goere smartere. F.eks. varme huse op med solen.

Brugerbillede for John Vedsegaard
John Vedsegaard

-> Henrik
Den olie der bruges til smøring afgiver ikke CO2, det er noget der opstår ved afbrænding for eksempel i en forbrændingsmotor.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@John

Ja det var jeg nu opmaerksom paa. Men spoergsmaalet her er vel om den danske olie skal pumpes op nu - hvor anlaeggene til at goere det delvis er der - eller meget senere naar alle kilder loeber toer.

Jeg tror ikke paa at det totale globale olieforbrug - som vel er det relevante i CO2 sammenhaeng - paavirkes af om den danske olie pumpes op eller ej. Min kone er ansat i Upstream i BP og hun har laert mig, at de altsaa kan bore ganske paent "sidelaens" og ikke bare nedad og ude i havet. Saa i sidste ende risikerer vi bare at nogle andre faar fat i "Det Sorte Guld"!

Brugerbillede for Aleksander Laursen
Aleksander Laursen

Sørgeligt, at menneskets grådighed for længst har taget over, sørgeligt at Kapitalismen har fået den værste grådighed frem i mennesker og dermed skabt krig og en hurtigere proces hvad klimaforandringer angår!

Brugerbillede for Ole Johannes Winther Kristensen
Ole Johannes Winther Kristensen

Sådan afværger du IKKE klima-afbalanceringen: Hop ind i bilen, rul vinduerne op og hold vejret!
Så er både bilerne og vi i samme båd....?

Hvis jeg virkelig var på den båd og bilerne var den eneste grund til at vandet ville komme op over min navle, vil jeg dælme rulle de skrotbunker over bord og hæve min afstand til vandet en smule.

Hvis andre idiotiske opfindelser var i gang med at sænke båden og dermed bringe vandet op til min navle ville jeg også smide dem over bord. Nogle teknologier er dog så tunge at de ikke kan trilles over bord, derfor har jeg brug for noget hjæp fra rigtig mange hænder og måske en trailer til alle murbrokkerne.... Øv sådan noget møg, hvad skal vi så køre traileren med?

Brugerbillede for Brian Pietersen
Brian Pietersen

nu laver man for første gang en racerbil på SDU som skal bruge el-motor.

Den skal som de forrige år ud og køre mod en masse andre universitetsracere.

Man kan da sige at elmotoren kommer mere og mere i fouks og det er helt sikkert godt.