Læsetid: 8 min.

Det er slut med at lukke øjnene

Grønland kan ikke længere negligere sine sociale problemer. Det mener landets finans-minister, Maliina Abelsen, der voksede op med en alkoholikerfar. Men pengene til at forbedre de sociale forhold er få, og problemerne mange
En opvækst med en alkoholiseret far har skærpet Maliina Abelsens sociale engagement.  I dag er hun Grønlands finansminister for partiet Inuit Ataqatigiit. Ministerposten har givet hende større forståelse for balancen mellem udgifterne til sociale initiativer og behovet for at overholde de stramme budgetter.

En opvækst med en alkoholiseret far har skærpet Maliina Abelsens sociale engagement. I dag er hun Grønlands finansminister for partiet Inuit Ataqatigiit. Ministerposten har givet hende større forståelse for balancen mellem udgifterne til sociale initiativer og behovet for at overholde de stramme budgetter.

Helle Nørrelund Sørensen

18. januar 2012

Miami International Airport, USA, 1996: 20-årige Maliina Abelsen kan ikke få luft. Det gør ondt i brystet. Vejrtrækningen bliver hurtigere og hurtigere. Hun må være syg, måske i hjertet. Det sidste, hun har lyst til, er at sætte sig i en lukket flykabine. Hos lægen får Maliina Abelsen at vide, at hun ikke er syg. Det er bare et panikanfald, meget normalt blandt flypassagerer. Maliina har fløjet mange gange, og det er overhovedet ikke normalt. Hjertet gør ondt, og noget må være helt galt. Der må gemme sig noget derinde.

Selvstyrets Finansdepartementet, Nuuk. 2011: Maliina Abelsen går gennem kontorerne med en stak mapper i hånden. Som Grønlands finansminister har hun ansvaret for en landskasse og et budget, der ifølge ambitionen hos Naalakkersuisut — den grønlandske regering — som minimum skal gå i nul. Og ikke en krone under.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristjana G. Motzfeldt

Det er en gave at have en finansminister der ved noget om de sociale problemer. Fornøjelse at læse interviewet med Maliina.

Henrik Lund-Andersen

Det tredie portræt af den siddende nyorienterede grønlandske regerings centrale medlemmer er meget sympatisk og meget kritisk overfor den førte politik.

I ovenstående artikel om Maliina Abelsen forholder journalsiten sig desværre på ingen måde til den politik som den grønlandske regering fører i en meget svær tid.

Ingen tvivl om at Maliina Abelsen har en solid social forståelse men som finansminister er hun - efter undertegnedes opfattelse - en moraliserende novice.

Så når finansministeren krediteres for sin indsigtsfulde sociale forståelse - og konsekvente handlinger i overenstemmelse med denne - som socialminister, så må man konstatere at hun som finansminister samtidig er medlem af en regering der skaber flere sociale problemeri kraft af sin ekskluderende økonomiske politik ude i landet.

Disse kritiske spørgsmål burde den nyuddannede journalist faktisk selv have stillet sig i stedet for at stille sig tilfreds med sympatiske overfladiske betragtninger der mere passer sig for et kulørt dameblad.

Med venlig hilsen

Henrik Darlie

»Det er ikke populært at sige, men nogle problemer må vi løse ved bare at passe på hinanden, uden at der følger penge med,« siger Maliina Abelsen.

»Penge er altså ikke alt, siger jeg som finansminister.«

WAU !! En stor hånd herfra.

Henrik Darlie

Henrik Lund-Andersen siger:

"men som finansminister er hun - efter undertegnedes opfattelse - en moraliserende novice."

Måske, men pyt med det. man skal starte et sted og udgangspunktet ser rigtig fint ud.

Henrik Lund-Andersen

@ Henrik Darlie

Naturligvis skal man starte et sted og en erkendelse af udgangspunktet er helt sikkert vigtigt.

Men den moraliserende tilgang vil med sikkerhed medfører forkerte løsningsmodeller - blandt andet fordi erkendelsen af udgangspunktet bliver moralsk.

Helt konkret kan man tage MA´s forslag om at sikre det offentlige mod de grønlandske borgeres accellerende offentlig gæld - som notorisk er uantagelig.

MA´s forslag går ud på at etablere en overformynderisk "Kiffaq-konto" for alle borgere hvor al lønindtægt administreres af Selvstyret hvorefter resten udbetales til borgeren for egen disponering.

Dette uanset at langt fra alle borgere har offentlig gæld, at netop de offentlige myndigheder er kendt for at have uoverskuelige rod i deres økonomiske forvaltninger og at det er helt almindeligt at klager over offentlig regningsudskrivelse tager ualmindelige tider at udrede.

Med det foreslåede tiltag vil det betyde både at man sætter den enkelte borger under administration uanset om denne overholder sine forpligtelser samt at en uberettiget fordring meget vel kan vælte den enkeltes økonomi hvorved man skaber utilsigtede sociale tilfælde uden en demokratisk retstats fundamentale rettigheder.

Og bemærkelsesværdigt nok fordi selvsamme politikere for år tilbage centraliserede den offentlige inddrivelsesmyndighed uden at give denne de nødvendige juridiske værktøjer samt efterfølgende - da denne årelange fadæse blev opdaget, at undlade at fortage sig det nødvendige. nemlig at føre en konsekvent inddrivelsespolitik ved at afskære skyldnerene fra deres asociale misbrug.

Ganske selvmodsigende fratager man altså nu borgerne deres demokratisk ansvarlige dispositionsret over egne midler kort tid efter at man har tudet ørene fulde over at grønlænderne er fuldt ansvarlige til at overtage ansvaret for eget land.

Sikke en selvmodsigelse! Og dette - efter undertegendes opfattelse - i høj grad på grund af en noviciel moralsk tilgang til problemet uden tilsvarende moden demokratisk moral.

Med venlig hilsen