Nyhed
Læsetid: 4 min.

Social uro ulmer i Europa

En stribe af protester mod EU’s stramningspolitik har spredt sig gennem Europa i januar og nåede i går til Belgien — samtidig med de europæiske politikere
En stribe af protester mod EU’s stramningspolitik har spredt sig gennem Europa i januar og nåede i går til Belgien — samtidig med de europæiske politikere
Udland
31. januar 2012

LONDON — Europas politikere stod i går ansigt til ansigt med kontinentets utilfredse borgere, da de ved ankomsten til topmødet i Bruxelles blev mødt af strejkende arbejdere i landets første generalstrejke siden 1993. Og det var ikke et tilfælde, at strejken ramlede sammen med det 14. EU-topmøde inden for to år. De strejkende ønskede at sende et klart signal til de europæiske politikere om, at deres nedskæringspolitik rammer de svageste i samfundet uretfærdigt hårdt og — mener de — vil svække væksten, et af topmødets hovedtemaer.

»Bankernes anstrengelser har været begrænsede, og kampen imod skatteunddragelse er blevet skubbet i baggrunden … denne stramningsplan er blevet designet til glæde for de finansielle markeder,« siger de strejkende fagforeninger i en samlet udtalelse.

Den belgiske regering planlægger blandt andet at øge pensionsalderen for at spare 11,3 mia. euro — påkrævet for at bringe landets budgetunderskud under EU’s grænse på tre procent af BNP i 2012 som led i den nye strammere kurs i eurozonen.

Konservative reformer

Omkring 400 af de belgiske fagforeningsmedlemmer blokerede i går en grænseovergang til Tyskland for at signalere, hvor de mener, at den stramme økonomiske kurs kommer fra. Fagforeningen FGTB sagde ifølge Europe Online, at den havde organiseret en »symbolsk aktion for at stille spørgsmålstegn ved Europas og Merkel-regeringens politik«. Fagforeningen mener, at de »gennemtvinger de mest konservative reformer … og lægger fundamentet for en udplyndring af arbejderne«.

Den belgiske generalstrejke er blot en blandt en hel række anti-nedskæringsstrejker, der har fundet sted i Europa i løbet af januar.

Titusinder af vrede græske demonstranter mødte tidligere på måneden repræsentanter for EU, den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond med bannere, der bad dem om at forsvinde.

I Italien blokerede utilfredse lastbil- og taxichauffører i flere dage i sidste uge veje rundt om i landet i protest mod premierminister Mario Montis økonomiske reformer, der bl.a. vil åbne op for konkurrencen i den hidtidige beskyttede transportsektor.

»Vores taxiholdepladser er allerede fulde af taxier. Hvis vi får flere chauffører, hvor skal de så køre hen?,« sagde Ennio, en af de protesterende taxichauffører, til Reuters fra en blokade under et banner med påskriften: »Hjælp med at stoppe galningen Mario Monti og hans klike«.

Værst har protesterne imidlertid været i Rumænien, hvor flere end 10.000 vrede borgere gik på gaden i protest over præsident Basescus tilsvining af en populær sundhedsminister for åben skærm. Præsidenten beskyldte Dr. Arafat for at modsætte sig en reform af sundhedssystemet, fordi han var »en venstreorienteret, der ikke kan lide privatisering og konkurrence«. Bemærkningen blev startskuddet på to ugers voldsomme protester, hvor snesevis blev sårede. Ifølge iagttagere blev protesterne nok antændt af den konkrete provokation, men vreden har ulmet længe, efter at regeringen har gennemført benhårde nedskæringer af de offentlige udgifter til gengæld for et lån fra IMF og EU i 2009 på 20 mio. euro.

»Hundredvis af dem, vrede over nedskæringer, politisk inkompetence og mangel på offentlig konsultation over love, bliver ved med at strømme ud i de frysende vintergader i Bukarest og andre rumænske byer for at opfordre præsident og regering til at træde tilbage,« skriver The Economist.

Den rumænske regering har bl.a. skåret lønningerne i den offentlige sektor med 25 procent, momsen er steget fra 19 til 24 procent, de sociale overførselsindkomster er blevet reduceret, og ligeså er udgifterne til sundhedsvæsen og uddannelse.

»Hvad der skete sidste weekend, er kun begyndelsen,« skrev kommentator Gabriel Bejan i Rumæniens Libera Dagblad. »Vi er i et vigtigt valgår, og sådanne konfrontationer vil blive almindelige.«

Demonstrationerne i Rumænien har fået bekymringerne til at vokse over, hvor meget de tidligere kommunistiske stater kan holde til, efter at vækstprognoserne for regionen er blevet yderligere nedjusteret.

Men også i det sydlige Europa — især i Spanien, hvor ungdomsarbejdsløsheden nu er over 50 procent — er protesterne blevet hyppigere med to inden for de seneste dage. Torsdag gik titusinder af offentligt ansatte på gaden i flere byer i Valencia — landets mest forgældede region — for at demonstrere mod den nye regerings nedskæringspolitik. I weekenden gik tusindvis — rapporterne varierer ifølge AFP fra mellem 15.000 og 125.000 demonstranter — på gaden i Barcelona. »Der er andre former for nedskæringer, der kan blive gennemført, såsom at bekæmpe skattesnyd og hæve skatterne for dem, der tjener mest,« sagde Rosalia Port, en 56-årig sygeplejerske, til nyhedsbureauet.

Voldelige optøjer

Ifølge professor Taylor-Gooby fra Kent University i England, der har studeret data fra 26 udviklede velfærdsstater fra 1980 til 2005, er der en klar sammenhæng mellem den type nedskæringspolitik, som lige nu gennemføres i Storbritannien og de fleste andre EU-lande, og social uro. »Sidste sommer oplevede de fattigste områder i de store (engelske, red.) byer de mest voldelige optøjer i en anselig periode. De blev fulgt af store demonstrationer og de største strejker mod regeringens politikker siden 1980’erne. Lignende uro er åbenbar andre steder i Europa,« siger han til The Daily Mail.

»I takt med at 2012 skrider frem, vil vi se yderligere fattigdom, voksende ledighed, større usikkerhed for dem i arbejde og mere privatisering i takt med at velfærdsstaten skæres tilbage. Vi vil også se flere optøjer, demonstrationer og strejker bryde ud i vores byer,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vreden vil blive rettet mod staten, sagen er jo den at langt de fleste selskaber i dag ikke står til ansvar i nogen udstrækning der hvor hammeren falder.

Social ansvarlighed er ikke på dagsordenen, men folket vil det anderledes.

Når nu det går op for folk i europa at de skyldige er helt uden for rækkevidde og pengene er tabt, så går de efter de gyldne håndtryk.

Henrik Darlie

"Social uro ulmer i Europa"
Så sandt, så sandt, Grrrr....

Hvad blev der af jeres fordømmelse af de autonomes voldelige optøjer? Er de pludselig tilgivet og glemt nu?
...
Kan I se pointen?

Markus, det bør ikke være nødvendigt at pointere, da ingen vold er acceptabel.

Krøllen på halen kommer når folk er pressede på deres levebrød, så sættes de sociale funktioner ud af drift. Så ret beset kunne man plædere for at staten både har hovedet på blokken, og fører øksen.

"»Bankernes anstrengelser har været begrænsede, og kampen imod skatteunddragelse er blevet skubbet i baggrunden … denne stramningsplan er blevet designet til glæde for de finansielle markeder,« siger de strejkende fagforeninger i en samlet udtalelse."

Og hvor er den danske fagbevægelse? Hvor er den kritiske, danske debat? Danmark, opfinder af antabus og dirkefri låse - som Laugesen i sin tid pointerede.

Søren Kristensen

Man kunne fx. indføre en tobinskat på økonomiske transaktioner og lade overskuddet gå ubeskåret til folkekøkkener og andre serviceydeler, målrettet de allersvageste, som går en hård vinter i møde og som helt sikkert ikke selv har muligheder for at bedrive fx. aktiehandel eller valutaspekulation.

Philip C Stone

Paul Krugman i går:

Last week the National Institute of Economic and Social Research, a British think tank, released a startling chart comparing the current slump with past recessions and recoveries. It turns out that by one important measure — changes in real G.D.P. since the recession began — Britain is doing worse this time than it did during the Great Depression. Four years into the Depression, British G.D.P. had regained its previous peak; four years after the Great Recession began, Britain is nowhere close to regaining its lost ground.

Nor is Britain unique. Italy is also doing worse than it did in the 1930s — and with Spain clearly headed for a double-dip recession, that makes three of Europe’s big five economies members of the worse-than club. Yes, there are some caveats and complications. But this nonetheless represents a stunning failure of policy.
And it’s a failure, in particular, of the austerity doctrine that has dominated elite policy discussion both in Europe and, to a large extent, in the United States for the past two years.

...researchers at the International Monetary Fund and elsewhere quickly debunked the supposed evidence that spending cuts create jobs. Yet influential people on both sides of the Atlantic heaped praise on the prophets of austerity, Mr. Cameron in particular, because the doctrine of expansionary austerity dovetailed with their ideological agendas.
http://www.nytimes.com/2012/01/30/opinion/krugman-the-austerity-debacle....

Og George Soros:

Either way, it is Germany that dictates European policy because at times of crisis the creditors are in the driver’s seat. The trouble is that the cuts in government expenditures that Germany wants to impose on other countries will push Europe into a deflationary debt trap. Reducing budget deficits will put both wages and profits under downward pressure, the economies will contract, and tax revenues will fall. So the debt burden, which is a ratio of the accumulated debt to the GDP, will actually rise, requiring further budget cuts, setting in motion a vicious circle.
http://www.nybooks.com/articles/archives/2012/feb/23/how-save-euro/

Og Helle Thorning-Schmidt glæder sig til at sidde ved bordet så ofte som muligt og spille russisk roulette.

Niels-Holger Nielsen

Bare som en modvægt til reformismen: Fræk som en slagterhund

'The historical circumstances created by the implosion of contemporary capitalism requires the radical left, in the North as well as the South, to be bold in formulating its political alternative to the existing system. The purpose of this paper is to show why audacity is required and what it means.'

Audacity, more audacity
Samir Amin

@markus

"Hvad blev der af jeres fordømmelse af de autonomes voldelige optøjer?"

Hvad mener du egentlig? Tror du der er mange her der går ind for vold?

Martin Haastrup

Tjaeh, du gode gamle revolutionære NHN... 8-)

Når alt fornuft preller af på de, som påstår, at de vil skaffe mælk og brød - så må folket jo på gaden...

Jeg ser flere i min dagligdag, som længst er der allerede - sat på gaden...altså...

Og endog stadig får på hattepulden for det ovenikøbet...- skruppelløst!!

-Trist...-en skændsel...!

Skam dig Danmark! - Europa!

Rådden verden!

Gert Lünekilde

Fysisk eller psykisk vold.
Nej, psykisk taler vi ikke om. Vel

Vold bør altid dømmes uacceptabelt i et civiliseret samfund.
Men når borgere fratages deres muligheder for et anstændigt og værdigt civiliseret liv, ender samfundet og borgerne uciviliseret. Hvad så,
så er vold måske ikke en så fjern nødvendighed.
Det har nogle så allerede set komme, og nogen er der rent bogstaveligt.

Herregud få nu øjnene op

Bo Stefan Nielsen

Denne artikel ligner grangiveligt den sikreste prognose for Europa de næste par år. Naturligvis vil arbejderklassen rejse sig imod denne form for åbenlyst angreb.

Og imens kan de, der har haft så travlt med at erklære netop klassekampen død de sidste par årtier, vride sig.

ja, jeg har også længe forsøgt at påpege, også for de borgerlige at jeg ikke kan li' at tænke på hvad der sker med borgerlige hvis proletarerne skal flytte
de borgerlige, i stedet for at de borgerlige evt. selv giver op, allerede nu.

lige nogle bemærkninger til når flere og flere evt. indser at socialdemokratismen var bedrag, og begynder at handle efter det:

også it-folk som evt. kunne påtænke at deltage i at forstyrre eller forvrænge socialisters eller kommunisters kommunikationer, f.eks. gennem internettet,
bør jo lige, ( hvis de ikke, kvikke som de jo siges at være ), allerede har indset, at hvis capitalisterne fortsætter så blive også it-folk, udsat for at også 90% af dem sparer capitalisterne så sandsynligvis snart udi arbejdsløshed:

–––––-

middelklassen bør undlade at gå i vejen for arbejderne når arbejderne forener sig og evt. oprører;

bla.a. det her spørgsmål vil nok også communistcubanerne, nok gerne se usafpiloter svare på:

hvad gør millitærpiloter hvis capitalisterne fortsætter ?
altså før! capitalisterne har outsourset, crowdsourset, automatiseret, så meget at capitalisterne har sparet 90% af millitærpiloterne bort ?
søger andre job ? i en middelklasse under udtynding ? næppe!

–––––––––––––––

det er jo nok især proletarerne, arbejderne der kommer til at tage det endelig opgør mod kapitalismen;
men middelklassen er alligevel lidt interressant at anskue:

bla.a. programmører, symbolarbejdere, flypiloter, skibskaptajner, bør jo tvivle lidt på om de evt.lykkes
( særlig længe ) udi evt. at presse capitalisterne til ekslusivaftaler, protektionisme, så capitalisterne undlader:

outsoursinger, crowdsoursinger, automatisering

mange af os havde vel ellers forventet at communisters revolte vil gribe mere om sig i nordeuropa før sydeuropa.

i øvrigt forsøger nogle sig jo med lidt af hvert af
hhv. gullerødder og stokke, for at forsøge at holde proletarerne borte

en parafrase: gå nu ikke helt amok, for selv liberalister, ja endog kapitalister er også “lysets engle”.

proletarer gøren uroligheder

heraclittilhængere
og thalestilhængere
og feurbachtilhængere,
og de forbedrede udgavers
( især teser om feurbach ) tilhængere,

ja. man forstår dem jo godt,
især de mange evt. proletarer, som var, og er, inde på meget lignede tanker, som de ovennævnte,
for det er jo meget menneskeligt for evt. proletarer at forsøge at gøre revolution bla.a. mod
astrologer og astrologi.

gæt hvad de mange nu fattigjorte, bla.a. europæere gør, hvis / når det går op for dem: at det meste af den negative omtale af sovjetunionen og octoberrevolutionisterne var løgne?

social uro ulmer i europa,

ja, men tilsyneladende er der også nogle ikke-kommunister, nemlig bla.a. nogle socialdemokrater, der også kritisrer kapitalisme.

det gør de vel formodentlig for at forsøge at give indtryk af at der også blandt ikke-kommunister findes nogle der ikke er idioter.

evt. proletariserede vælger jo nok at gøre oprør,
i valgene mellem at: gøre oprør, eller tro på
for dårlig materialisme såsom
kun borgerlig materialisme eller kun astrologi

Peter Günther

lad os få afskaffet demokratiet, som jo har spillet fallit og få indført et "Proletariatets Diktatur", det virkede jo så godt i de "gode gl. dage".

Inden vi hysterisk tonser afsted i panik i en bestemt retning burde vi måske også se på, hvem det er vi vælger til at repræsentere os i demokratiet, og holde dem orienteret og holdt ansvarlige for de beslutninger, de fører ud i livet på vore vegne...

@peter günhther

beklager formuleringen før, hvori ordet: valg, ingår
det kunne misforståes af borgerlige som at det er
et tilbud de tænkeligt kunne afslå;

fordi meldingene herfra kun er beskrivende og ikke selv aktivistiske, kunne de meldinger synes også selv kun at være den forrige materialisme og næppe den nye materialisme.

social uro,
det er vist en underdrivelse nu,

for flere og flere finder at de forskellige afarter af socialdemokrati,
nu tydeligere er
for svage, som alternativer til astrologi, og flere og flere mennesker bliver derfor nu communister

nogle af de flere og flere oprørerende proletarer er dog alligevel lidt i tvivl, nemlig om
de bør tilstræbe maoisme communisme eller sovjet communisme

Hanne Christensen

Venter spændt på valget i Grækenland - og hvor meget magt kommunisterne får- håber på meget.