Nyhed
Læsetid: 2 min.

Staten og den syvtakkede stjerne

Staten og Mærsk har alle dage været tæt forbundne. Det har ikke altid gjort det nemt for staten at stille krav i oliefor-handlinger. Så snart Mærsks forhandlere træder ind, bukker alle i ærefrygt, mener Hans Engell
Udland
2. januar 2012

A.P. Møller-Mærsks omgang med statsadministrationen har altid været omgærdet af mystik. Ingen tvivler på indflydelsen hos en koncern, der sidder på containertransport, olieproduktion og bankvæsen. Heller ikke politisk kommentator Hans Engell, som dog tilskriver statens politiske repræsentanter en stor del af skylden for koncernens politiske indflydelse.

»Den skepsis, politikere plejer at lægge for dagen over for virksomheder og interesseorganisationer, forsvinder, når det drejer sig om Mærsk Mc-Kinney Møller. Det er, som om han er en dimension helt for sig selv — uanset at hans verdensomspændende virksomhed i princippet har nøjagtig de samme økonomiske og indtjeningsmæssige interesser som andre,« har Hans Engell tidligere udtalt i portrætbogen Mærsk — manden og magten og uddyber til Information:

»Når vi taler om Mærsk, er det tydeligt, at hr. Møller selv indgyder en kolossal ærefrygt på sine omgivelser. Politikere, som ellers normalt er kritiske, opfører sig i hr. Møllers nærvær meget underdanigt og bukkende. Der er afstanden, ærefrygten, beundringen som når på niveau med kongefamiliens medlemmer,« siger Hans Engell og fortsætter:

»Når vi lægger hele virksomheden sammen, er der en respekt og en dimension af, at selskabet handler på Danmarks vegne. Kritik af Mærsk betragtes på linje med landsforræderi.«

Tonen er skærpet

Hvor udbredt er denne ærefrygtige tilgang nu i forhold til tidligere?

»Den er blevet mindre. Generelt har politikerne skærpet tonen. Det kan vi også se nu på kanten af nye forhandlinger om oliebeskatningen. Her er det tydeligt, at Mærsk betragtes mere på linje med andre selskaber. Det tror jeg har at gøre med, at Hr. Møller er blevet en ældre herre og ikke længere er helt så meget en del af koncernens billede som tidligere,« siger han.

»Selv om familien Møller stadig har en væsentlig indflydelse, er det i dag topprofessionelle erhvervsfolk og benhårde forhandlertyper fra direktion og bestyrelse, der styrer selskabet. Men det ændrer ikke på, at der stadig udgår en aura fra selve koncernen. Alene den syvtakkede stjerne og den lyseblå farve får mange politikere til at bukke dybt. Tidligere tiders patriarkalske fremtoning med hr. Møller, der bliver modtaget på samme måde, som Kong Frederik blev det, er måske afløst af Michael Pram Rasmussen (bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk, red.), der er mere moderne, smilende og rund, men dybest set er styret af samme principper. Den syvtakkede stjerne og den blå farve i baggrunden signalerer stadig en virksomhed, der får politikerne til at ryste.«

Og det er ikke uden grund, at der er respekt for virksomheden, mener Hans Engell og uddyber: »Det er en virksomhed med meget store ressourcer. Det er ikke amatører, de kaster ind i deres dialog med politikerne. Hvis man vil forhandle med Mærsk, skal man stå meget tidligt op. De er dygtige, enormt dygtige ved et forhandlingsbord. Og udholdende. Vælger de at gå ind i en sag, gør de det også med fuld skrue,« slutter Engell.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Darlie

»Når vi lægger hele virksomheden sammen, er der en respekt og en dimension af, at selskabet handler på Danmarks vegne. Kritik af Mærsk betragtes på linje med landsforræderi.«

Tja, var det ikke det jeg sagde - land-sfor-rederi.