Nyhed
Læsetid: 4 min.

Sydeuropa har stadig råd til våben

I flere sydeuropæiske lande modsvares de store nedskæringer på sociale ydelser ikke af tilsvarende besparelser på forsvarsbudgetterne
Italien deltager stadig i udviklingen af det amerikanske kampfly Joint Strike Fighter F-35  – selv om det er blevet så forsinket og fordyret, at bl.a. briterne har trukket sig fra projektet.

Italien deltager stadig i udviklingen af det amerikanske kampfly Joint Strike Fighter F-35 – selv om det er blevet så forsinket og fordyret, at bl.a. briterne har trukket sig fra projektet.

Lockheed Martin

Udland
18. januar 2012

ROM — Grækenland har ikke bare den største statsgæld i eurozonen, men også de største militærudgifter.

»Der findes en måde, hvormed vi kan hjælpe Grækenland. En simpel måde,« hævdede den franske EU-parlamentariker Daniel Cohn-Bendit i en lidenskabelig tale i 2010:

»Vi er totalt hykleriske. Vi giver dem penge til at købe vores våben,« sagde Cohn-Bendit og opfordrede til en kortlægning af de europæiske landes salg af våben til Grækenland og Tyrkiet og et politisk initiativ med henblik på en løsning på de to landes mangeårige konflikt om Cypern.

I forrige uge kunne avisen Die Zeit fortælle, at de to lande i EU, som er værst ramt af krisen — Grækenland og Portugal — også er den tyske våbenindustris bedste kunder.

»Der er nærmest ingen grækere, der ikke bliver ramt af det nye spareprogram, som den græske regering har annonceret. Medmindre man arbejder for militæret eller våbenindustrien,« skriver Die Zeit.

Kun USA bruger mere

Ifølge det svenske fredsforskningsinstitut Sipri udgjorde Grækenlands militærudgifter i 2010 2,3 pct. af landets bruttonationalprodukt (i forhold til 3,2 pct. i 2009). De gennemsnitlige forsvarsudgifter for landene i eurozonen udgjorde i 2010 1,5 pct. af BNP. Blandt NATO-landene har kun USA et forholdsmæssigt større forsvarsbudget (ifølge de senest tilgængelige tal fra 2009 udgør de amerikanske militærudgifter 4,7 pct. af BNP) end Grækenland.

I 2012 har den græske stat på foranledning af EU-partnerne og navnlig Tyskland budgetteret med nedskæringer på ni pct. i de sociale udgifter. Besparelserne har bl.a. medført, at nogle europæiske medicinalfirmaer har indstillet deres leverancer til græske hospitaler. I 2012 forventes grækernes forsvarsudgifter at stige med hele 18,2 pct., samtidig med at tyskerne selv har besluttet at nedlægge 40.000 stillinger i deres eget forsvar og udskyde investeringer i nyt materiel.

En talsmand for den tyske regering udtaler, at man »går ud fra, at den græske regering på egen hånd vil overveje meningsfulde besparelser på militære udgifter,« men tilføjer, at »forbundsregeringen har udtrykt en grundlæggende forventning om, at kontrakterne vil blive overholdt.«

Ifølge Die Zeit har den franske præsident, Nicolas Sarkozy, og den tyske kansler, Angela Merkel, presset grækerne til at overholde i forvejen indgåede kontrakter om leverancer af ubåde, fregatter, helikoptere, tanks og ammunition fra bl.a. tyske og franske firmaer.

På grund af Cypern-konflikten er forsvarsbudgettet ikke genstand for megen debat i Grækenland:

»Vi brugte ikke så mange penge på forsvaret for sjov,« udtalte Dimitris Droutsas, som indtil regeringsrokaden i juni 2011 var græsk udenrigsminister, til Die Zeit:

»Som udenrigsminister fik jeg hver eftermiddag fra forsvarsministeriet en liste over tyrkiske krænkelser af vores luftrum,« sagde han.

Interessekonflikt

I Italien er der derimod øget politisk modstand mod militærudgifter som følge af den spareplan, som den tidligere EU-kommissær Mario Montis teknokratiske regering forsøger at gennemføre. Til forsvarsministerposten har Monti valgt en tidligere øverstkommanderende for Italiens væbnede styrker. Indtil kort inden sin udnævnelse var Giampaola di Paola formand for NATO-landenes militærkomité (hans afløser er den tidligere danske forsvarschef Knud Bartels).

Det har givet anledning til en debat om interessekonflikter. På grund af sin karriere i NATO betragtes han som amerikanernes mand, og i 2002 traf han som indkøbs- ansvarlig for det italienske forsvar beslutningen om, at Italien skulle deltage i udviklingen af en ny type kampfly fra den amerikanske våbengigant Lockheed Martin: Joint Strike Fighter F-35. Efter forsinkelser og øgede udgifter har Storbritannien trukket sig fra projektet, men Di Paolo insisterer trods krisen på fortsat italiensk deltagelse.

I et kritisk tv-interview af den type, som anonyme generaler normalt ikke bliver udsat for, sammenlignede Di Paola forleden kampflyene med racerbiler:

»Også Ferrari er et komplekst projekt, og i år har vi set, at også Ferrari har haft problemer.«

I Italien faldt forsvarsudgifterne med 0,3 pct. i 2009, men de steg igen med en halv pct. i 2010. Udgifterne for 2012 og de kommende år afhænger bl.a. af det antal af amerikanske jagerfly, som regeringen vælger at aftage. Forsvarsministeren har meddelt, at han om to uger vil fremlægge en revideret plan.

I strid med forfatningen?

Maurizio Simoncelli, som er vicedirektør for den fredspolitiske tænketank Archivio Disarmo, udtaler til Information, at Di Paola »helt sikkert« har en interessekonflikt:

»Nu skal han give politiske anvisninger, men indtil for få måneder repræsenterede han ekspertisen og gav militære anbefalinger til den politiske magt,« siger Maurizio Simoncelli, der underviser i geopolitik ved flere italienske universiteter.

»Det er et problem, at vi uddelegerer svaret på disse spørgsmål til forsvaret og våbenindustrien. Der bliver altid henvist til NATO’s beslutninger, men man kunne jo også have modet til at påvirke disse beslutninger. Det vi mangler er en ægte og åben debat om, hvordan man bedst anvender ressourcerne til forsvar og sikkerhed. Der har Italien et historisk handicap, bl.a. på grund af Anden Verdenskrig. Man kunne f.eks. spørge, om Italien bør have kapacitet til at medvirke i 30 fredsbevarende missioner på samme tid? Navnlig i den nuværende økonomiske situation. Bør et land som Italien virkelig have hangarskibe til oversøiske operationer? Og bør vi investere i F-35-fly, som har kapacitet til såvel konventionelle våben som atomvåben? Det er legitimt at diskutere, om ikke det er i strid med forfatningen,« siger Simoncelli med henvisning til artikel 11 i Italiens forfatning fra 1948:

»Italien afviser krigen som redskab til krænkelse af andres folks frihed og som middel til løsning af internationale konflikter.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aleksander Laursen

Sjov verden vi lever i :)

Per Bekker-Madsen

Mads Frisse
Kunne du ikke tage at lave ordentlig research inden du publicerer sådan en historie???
Du skriver:" Efter forsinkelser og øgede udgifter har Storbritannien trukket sig fra projektet" Det passer ikke. Britterne har afbestilt F-35C som afløseren til deres Harriers da det vil være billigere for dem at ombygge deres hangarskibe til standard F-35. De har enda bestilt flere af dem fordi de er billigere, så grand totalt er der afgivet flere ordrer på F-35 end planlagt.

Hvorfor fanden har Portugal et forsvarsbudget næsten på størrelse med Grækenlands?? Er de bange for Spanien eller hvad?

En underlegen magt (som Grækenland i forhold til Tyrkiet) kunne, istedet for at prøve at matche den overlegne, satse på asynkron krigsførsel.

NATO's oversigt over forsvarsbudgetter og Verdensbankens oversigt over militærudgifter som andel af BNP i 2010.

Mht. Portugal blev der vedtaget nedskæringer i beg. af 2011 pgr. af krisestyring: "Portugal's defence budget is expected to decline due to the austerity measures implemented by the government

The Defense Ministry of Portugal's budget represented 1.4% of GDP in 2010, standing at US$3.1 billion. The country's defence budget grew strongly at a CAGR of 8.58% during the review period, but with a soaring national debt, the government was forced to adopt austerity measures which are expected to result in the defence budget declining at a CARC of -0.45% during the forecast period to reach US$3.1 billion by 2015."

Hasse Gårde-Askmose

Våbenindustrien er altfor magtfuld til, at "vi" kan gøre noget som helst.

Dybt deprimerende. Men sådan er det..desværre.

Se blot på Danmark.
Er det ikke omkring 15 milliarder, vi har brugt i Afghanistan???

Til hvilken nytte?

"Efteruddannrelse" af militært personel?
Beskæftigelsesterapi for "viderekommende"?

Hasse,
13 mia kroner, lidt mere end Frankrig har brugt samme sted i samme periode.

Palle Grøndahl

http://www.globalsecurity.org/military/world/europe/pt-budget.htm

Forklarer lidt lidt om Portugal og Grækenlands forsvars-budgetter, over tid !

Jeg forstår ikke helt rubrikken, skal de bare ovegive sig ?

Arash Shariar

Palle Grøndahl

Overgive os til hvem?

Umiddelbart ville jeg se det som utopi, at Tyrkiet ville angribe et EU-land, uanset Grækenlands styrke.

Palle Grøndahl

Arash :
Hold nu op mand .. Synes du også Iran skal nedsætte deres forsvars-budget til 50 euro-cent om året ?

Anders : Men uanset hvor 'utopiskt' du måtte synes det er .. Så ER det !!

Aleksander Laursen

I bliver overrasket hvis i trykker på dette link, jeg forsikrer jer om i vil læse til bunden, her vil i længere nede se at der i hele verden bliver brugt halvt så mange penge på millitær som på sundhed. Det betyder hele verden kunne få 50% bedre sundhed, eller skal vi sige 50% af deres største budget til andre gode formål. Læs her -

http://www.worldometers.info/

især for grækenland er det da nødvendigt at opretholde et stort millitær, ifald et nyt kup bliver nødvendigt

Alexander, jeg er da faktisk overrasket over, at militærbudgetterne ikke rangerer højere end sundhedsvæsnet, det må de da gøre i USA?

Det er lidt kompliceret at have en nabo som Tyrkiet, der jo som det beskrives i artiklen næsten dagligt flyver over græsk territorium med jager- og rekognoseringsfly, samt naturligvis af og til en med en tyrkisk krydser i græsk farvand.

Når samme nabo så truer med krig, såfremt Grækenland udnytter sin ret til en Eksklusiv Økonomisk Zone, der følger af The Law of Sea, som Grækenland har undertegnet for mere end 30 år siden, er det ikke noget der tages let på.

http://www.defencegreece.com/index.php/2011/10/turkey-greece-israel-and-...

De fire tyske ubåde der er bestilling på, er selvstændigt involveret i en skandale omkring bestikkelse (sic) af en tidligere forsvarsminister,

http://www.athensnews.gr/issue/13431/37986

Tyskerne har naturligvis presset på for at gennemtvinge aftalen, der altså koster græske skatteydere (offentligt ansatte, og andre der ikke er i stand til at unddrage sig skat) millioner, samtidig med at man er underlagt grove sociale nedskæringer, på foranledning af den tyske regeringschef.

I en rationel verden virker det ikke helt ædrueligt.

Esben Maaløe

Hik!

Når man ser dobbelt er der jo to rationaler ...

Niels,

nu er den tyrkisk-græske søgrænse også en ret kompliceret affære.

Hvis jeg er rigtigt informeret så er der stadigt territoriale krav fra begge sider imod hinanden.

Aleksander Laursen

Ja det giver jeg dig ret i Bob, det var jeg også selv overrasket over. Men ja i lande som USA og Israel 100%. Men tror det er mange Europæiske og Sydamerikanske lande, måske også Kina som hiver budgettet så langt ned. Og så tænk på alle de fattige lande som ikke har sundhed nok til at redde liv og derfor slet ikke har noget millitær fordi de aldrig vil få brug for det.

Aleksander Laursen

Glem dog ikke! Hvad millitær angår har Europa deres storebror USA, storebror bestemmer altså også hvordan tingene skal foregå, det hører vi bare ikke om medmindre vi læser de rigtige aviser: http://www.arbejderen.dk/artikel/2011-10-07/usa-advarer-nato-landene

Thomas Holm

Jo, det er der formentlig - meeen, godt naboskab forudsætter at man lader den internationale domstol afgøre sådanne tvistigheder, ikke at den stærke part, i dette tilfælde Tyrkiet truer med krig.

Jeppe Brogård

Der er tydeligvis brug for en magtudredning, som undersøger den demokratiske magtbalance mellem civilsamfund og militær i en række lande.

Ingen er i tvivl om, at militæret har kontrol med staten i Tyrkiet. Artiklen antyder, at den samme balance måske kan findes i donor/sælgerlandene USA, Tyskland og Frankrig.

Så længe Tyrkiet stadig holder 1/3-del af EU-landet Cypern (som også er grækere!) besat efter invasionen i 1974, så må man vel sige, at grækerne er lovlig undskyldt, hvis de ikke stoler helt på hverken tyrkerne eller EU?

Michael Kongstad Nielsen

Nic Pedersen:
Cyperne er ikke "grækere", men en ø. På den ø bor og boede der folk af både græsk og tyrkisk herkomst, hvis ikke de bare var sig selv. Grækerne i Grækenland burde vist anerkende, at tiden ikke taler for krig og optrapning på nogen måde, og at samarbejde med Tyrkiet ville være langt mere fremkommeligt og forbedrende for alle parternes situation.

Ja, en af mange græske øer!

I modsætning til de andre var Cypern bare britisk koloni indtil 1960, hvilket nok er den vigtigste grund til, at øen ikke er del af Grækenland!

Tag selv ned og spørg. Dejlig ø forresten!

Michael Kongstad Nielsen

Tror gerne, det er en dejlig ø. Har ikke været der (endnu).