Læsetid: 3 min.

Uden fanfare og forbehold

Kroatiens ja til den kriseramte union er den politiske nødvendigheds lov
Kroatien bliver en del af EU uden folkelige fanfarer, men også uden forbehold. De skal være med i det hele, og de dokumenterer samtidig for ansøgerlande og kandidatlande i regionen, at man kan komme med i klubben, hvis man opfylder betingelserne. Her er det præsident Ivo Josipovic ved stemmeboksen.

Kroatien bliver en del af EU uden folkelige fanfarer, men også uden forbehold. De skal være med i det hele, og de dokumenterer samtidig for ansøgerlande og kandidatlande i regionen, at man kan komme med i klubben, hvis man opfylder betingelserne. Her er det præsident Ivo Josipovic ved stemmeboksen.

Damjan Tadic

24. januar 2012

Det er ikke svært for EU-modstanden i Danmark at hejse den demokratiske fane og mene, at den kroatiske folkeafstemning om medlemskab af EU ikke var en lige kamp. Penge og medier var på ja-partiernes side. Regeringen havde med henvisning til forfatningen sagt, at der var mulighed for en ny afstemning, hvis tilslutningen ikke kom hjem i denne omgang. Og folkeafstemningen blev udskrevet den 23. december hen under aften i julelysenes skær og gennemført i søndags mindre end en måned efter. Talspersonen for Folkebevægelsen mod EU kalder forløbet for skadeligt for demokratiet og hæfter sig naturligt ved, at det kun var 28-29 procent af de stemmeberettigede, der stemte ja.

Men Kroatien havde parlamentsvalg i december, og samtlige indvalgte partier havde sagt ja til EU. Forfatningen er klar, det er flertallet af de afgivne stemmer, som afgør sagen, så 66-34 for ja er ganske overbevisende.

De to afstemninger viser samlet et billede af et stabilt parlamentarisk demokrati.

EU-modstandernes europæiske netværk har søgt at inspirere og anbefalet deltagelse i frihandelssamarbejdet i EFTA, men de har spillet forsigtigt, og indfald udefra er ikke indgået i den korte kampagne i Kroatien.

Hvad kunne et nej ellers være brugt til i den aktuelle situation? Hvis man leder i den demokratiske værktøjskasse eller i det inderste af sit eget demokratiske sind efter svaret, så er det ganske enkelt.

Kort sagt stod valget mellem EU eller kaos.

Udsoning på Balkan

Den kriseramte unions fanebærere havde sikkert gerne set, at flere havde stemt for EU og færre for sofaen, men resultatet er overbevisende nok med det enige parlament og det store flertal. Alt andet end det klare ja havde været en katastrofe for Bruxelles. Og nok kommer Kroatien uden folkelige fanfarer, men landet kommer også uden forbehold. De skal være med i det hele, og de dokumenterer samtidig for ansøgerlande og kandidatlande i regionen, at man kan komme med i klubben, hvis man opfylder betingelserne.

Der er stadig et stykke oprydningsarbejde tilbage efter Balkan-krigene. Fordrevne skal hjem, erstatninger udredes, tillid genopbygges.

Udsoning gennem forpligtende samarbejde er igen en del af Det Europæiske Projekt, sådan som det har virket i forholdet mellem Tyskland og især Frankrig og Polen. Nu er håb og forventninger, at udsoningen internt i det kroatiske samfund kan videreføres i Bosnien og Serbien og mellem alle befolkningsgrupper, der rækker til albanerne i Sydserbien, Montenegro, Makedonien, Kosovo og Albanien. Det er kun europæisk retorik, at tale om Kroatien som brobygger i det videre fredsprojekt. Ligesom Slovenien ikke har gjort noget særligt for at hive kroaterne med. Montenegro og Serbien er næst i rækken, og de skal selv levere et demokratisk fundament og en sund økonomi, hvem der så i Bruxelles vil være i stand til at stille det krav uden at dø af grin.

Skeptiscisme her og der

Spørgsmålet er, om resultatet i Kroatien afspejler noget i forhold til den europæiske skepticisme, som har fået frit løb i en række lande på grund af den økonomiske krise.

Næppe. 33-34 procent af de afgivne stemmer er selvfølgelig en stor del i forhold til, at der ikke findes et eneste nej-parti i det nye parlament, men den kroatiske skepticisme er uden en skarp stemme, hverken til venstre eller til højre.Og den er speciel og meget kroatisk.

Den kroatiske ngo, GONG, har begået en analyse af Euro-skepticismen, som den er kommet til udtryk ved brede seminarer. Nogle er bekymret for, at landet ikke er veludviklet nok til at spise kirsebær med de store i Bruxelles, så både virksomheder, landbrugsjord og fiskerbåde vil blive opkøbt. Andre har demokratibekymringer, fornemmelsen af at det er svært for det lille land at blive hørt, mens det ikke synes at have spillet nogen særlig rolle, at unionen er eller har været tæt på at falde fra hinanden.

Det vil som altid være klogt at lytte til skeptikerne. Rette misforståelser, gå et skridt længere for at imødekomme folk, sådan at processen bliver endnu bedre, når det næste gang gælder det store Serbien, der med Kroatien i EU aldrig kan blive Stor-Serbien.

På den europæiske bane kigger EU-modstanden efter mulighederne for at få folkeafstemninger om en ny Euro-traktat, der formentlig bliver klar på den kommende weekends EU-topmøde, især Irland er muligheden, og det skal så bruges til den mobilisering, der ikke kunne få afsæt i det kroatiske resultat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu