Læsetid 4 min.

Argentinas ydmygelse i Falklandskrigen spøger stadig

Det er til april 30 år siden Argentina invaderede Falklandsøerne. Selv om øerne kun meget kortvarigt har været under argentinsk flag, siden briterne tog dem i 1833, er de sydatlantiske øer stadig et meget ømtåleligt stridspunkt i dagens Argentina. Mange vil have dem tilbage til Argentina pga. olie
13. februar 2012

Striden om Falklandsøerne har betydet kold luft mellem Argentina og Storbritannien i snart 180 år.

For argentinerne er det stærke tilhørsforhold baseret på historiske og geografiske forhold, men det handler i høj grad også om, at de føler sig trådt på af den store kolonimagt. Og selv om man ikke taler så højt om det, handler det også om retten til at udnytte mulige ressourcer i farvandet omkring øerne.

»Selv om Argentina var et meget ungt land, da englænderne tog magten over Falklandsøerne i 1833, havde de været der først og plantet deres flag. Derfor opfattede man den engelske kolonialisering som en stor krænkelse på trods af, at øerne ikke havde den store praktiske værdi,« siger Jan Gustafsson, lektor ved center for amerikastudier på CBS.

Falklandsøerne har kun ganske kortvarigt været under argentinsk herredømme, men hvis du spørger i Argentina, er der ingen tvivl om, hvem øerne tilhører.

I det 19. århundrede stod Storbritannien enorm stærkt i Latinamerika. Ikke som kolonimagt i den traditionelle forstand, men gennem investeringer forsøgte de at udnytte det politiske vakuum, som opstod, da landene begyndte at løsrive sig fra det spanske overherredømme.

Protest spirer kraftigt

Derfor var Falklandsøerne af stor strategisk betydning, da briterne her kunne have en national flådebase tæt på landene.

Siden briterne igen tog herredømmet over øerne i sommeren 1982 under Margaret Thatcher, har argentinerne protesteret højlydt over, hvad de mente, var et britisk overgreb mod deres suverænitet. Protester, som er blevet ignoreret, og det er til dels her, kimen til striden i dag stadig ligger.

Falklandskrigen, der varede 74 dage, kostede dyrt: 649 argentinske soldater, 255 britiske soldater og tre øboer mistede livet

»I Argentina føler man, at man har et retmæssigt krav på øernes suverænitet baseret på historiske og geografiske forhold. Men briterne har ikke på noget tidspunkt villet diskuteret noget om øerne, så argentinerne føler ikke at briterne tager dem seriøst. De føler sig trådt på,« fortæller Jan Gustafsson.

Til april er det 30 år siden, Argentina besatte øerne og indledte Falklandskrigen, som de tabte igen efter 10 ugers kamp med den britiske flåde.

Men ifølge Jan Gustafsson betød nederlaget, at argentinerne samlede sig endnu mere om ønsket om at få øerne tilbage under argentinsk flag. Et ønske, som rører på sig igen i anledning af 30-års jubilæet.

De sidste par måneder har været provokationer fra begge sider og kølig luft mellem de to lande.

Denne polemik begyndte, da det i november blev offentliggjort, at den britiske tronfølger, prins William, der også gør tjeneste i det britiske luftvåben, skulle udstationeres på den britiske base på øerne.

Det blev af argentinerne betragtet som en provokerende markering af, at øerne altså stadig var under britisk herredømme 30 år efter krigen, siden da har der nærmest konstant været provokationer frem og tilbage over Atlanterhavet.

Begge parter argumenterer for, at den anden part opfører sig som en kolonimagt, der hensynsløst træder andre over tæerne. Briterne tog Falklandsøerne med magt, men langt størstedelen af de ca. 3.000 indbyggere ønsker at være under britisk herredømme, så hvem træder egentlig hvem over tæerne?

»Argentinernes nationale stolthed omkring øerne bunder i, at man føler sig trådt på, da englænderne tog øerne med magt. Derfor var det også noget af det mest fornærmende, da premierminister David Cameron i januar sagde, at argentinerne opførte sig som kolonialister ved at gå imod befolkningens ønsker, men det var nok også det, der var meningen,« siger Jan Gustafsson.

Ressourcejagt i fokus

Det er de helt store følelser, der har været på banen de sidste par måneder, men ifølge Jan Gustafsson er der også andre interesser på spil. For selv om Falklandsøerne ikke har den helt store værdi i sig selv — øernes økonomi baserer sig hovedsageligt på fiskeri og fåreavl — der er er sågar et får afbildet på øernes flag — kan øerne få stor strategisk værdi i fremtiden.

»Den globale geopolitiske situation ændrer sig, og især Sydafrika og Brasilien begynder at få større betydning, og i takt med det er der voksende interesse for et sydatlantisk samarbejde handelsmæssigt. Samtidig er der en stigende interesse i Antarktis i forhold til fund af olie, og hvad der ellers måtte være af værdifulde ting, og der vil englænderne have en strategisk fordel med Falklandsøerne,« fortæller Jan Gustaffson.

Dertil kommer, at det britiske firma Rockhopper Explorations har fundet både olie og gas i farvandet ud for Las Malvinas, som øerne kaldes på spansk, ifølge den britiske tv-station BBC, regner firmaet med at kunne pumpe 350 millioner tønder olie op fra undergrunden ud for øerne.

Men ingen af regeringerne i de to lande taler højt om økonomiske muligheder ved øerne.

For briterne handler det om at beskytte egne borgeremod at skulle skifte nationalitet mod deres vilje, og for argentinerne handler det om at vinde besat territorium tilbage.

Det er ifølge Jan Gustafsson stærkt tvivlsomt, at der skulle opstå en væbnet konflikt, på trods af at briterne har sendt både en atomubåd og et af verdens mest avancerede krigsskibe ned for at patruljere i området. Argentinerne har forsøgt sig med magt tidligere, og det gik 56ikke specielt godt.

»Fra Argentinas side vil man nok gøre en del for at fremstå som den forurettede part og ikke som den aggressive part. Det var den fejl, man lavede i 1982, hvor man mistede meget af den sympati, man ellers kunne have fået,« siger Jan Gustafsson.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bo Leth Andersen
Bo Leth Andersen

Snarere Argentinsk imperialisme, landet tilhører dem der bor der, frem til 1841 er der reelt ingen permanent bosættelse på Falklandsøerne, da ankommer de første britiske nybyggere, og spørger man befolkningen i dag er der ingen tvivl om tilhøret til Storbritannien.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg vil gerne sætte syvogtyve spørgsmålstegn ved det alt sammen. Var de ubeboede? Hvorfor kom briterne i 1800-tallet, hvad ville de?. Var Argentina spansk? Eller var det indiansk? Hvad var det oprindelige, eller skal man ikke tage hensyn til det oprindelige? Men til den moderne magt?

Hvorfor vil de nuværende beboere vælge England? Eller vil de? For i dag er England gælds- og recessionsplaget, mens Argentina stormer afsted derudaf, så lige om lidt vil indbyggerne på Las Malvinas sikkert foretrække Argentina.