Læsetid: 2 min.

Bagsiden: Fattigdom er bare lykken

De lykkeligste mennesker i verden bor i lande med lave gennemsnitsindkomster. Ulykkelige vesterlændinge kan med fordel gå ned i løn
1. marts 2012

Arbejdsgivere har fået et godt kort på hånden ved lønforhandlinger. Ifølge markedsanalyseselskabet Ipsos’ seneste undersøgelse af »oplevet lykke« blandt 19.000 voksne mennesker i 24 lande står respondenternes lykkefølelse nærmest i et omvendt proportionelt forhold til deres indkomst.

De lykkeligste mennesker i verden bor tilsyneladende i lande med lave gennemsnitsindkomster. Således svarer over halvdelen af de adspurgte fra Indonesien, som er et af de fattigste lande i undersøgelsen, at de er »meget lykkelige«.

Samtidig er det indbyggere fra lande med et højt bruttonationalprodukt pr. indbygger (beregnet efter landets købekraftsparitet), der er mindst lykkelige. I rige, europæiske lande som Tyskland, Frankrig og Italien erklærer under 20 pct. sig »meget lykkelige«.

Respondenterne havde fire svarmuligheder:

»Meget lykkelig«, »forholdsvis lykkelig«, »ikke særligt lykkelige« og »slet ikke lykkelig«.

Og tilsyneladende er verdens befolkning generelt blevet lykkeligere. Ipsos har foretaget undersøgelsen siden 2007, året inden den globale finanskrises begyndelse. I forhold til dengang er andelen af lykkelige mennesker steget med tre pct., så den nu omfatter 77 pct. af de adspurgte. Over en femtedel er nærmest lalleglade: 22 pct. af respondenterne er efter eget udsagn »meget lykkelige«, hvilket er stigning på to pct. i forhold til 2007.

Vejen frem

Lykken er stor og stigende i det fattige, men fremadstormende kastesamfund Indien og i den dynamiske narkostat Mexico, mens indbyggerne i det højteknologiske og produktive Sydkorea ser ud til at være ret ulykkelige.

Respondenterne i rige, men kriseramte lande som Italien og Spanien hænger generelt med næbbet, men det er nok et spørgsmål om, at det først skal gå meget skidt, før det kan blive rigtig godt. Lønnedgang, afskaffelse af sociale ydelser og kollektive overenskomstforhandlinger er vejen frem for sydeuropæerne – de har bare ikke indset det endnu. Tsunamien og atomulykken i Fukushima, som kostede knap 20.000 menneskeliv, har f.eks. gjort underværker for japanernes lykkefølelse, der er blevet forbedret med hele seks pct.

Resultaterne i Ipsos’ undersøgelse kommer selvfølgelig ikke bag på Bagsiden. For flere måneder siden foregreb Informations Anna von Sperling nemlig den implicitte kritik af »vækstkulten« i vestlige lande og antydede, at det er folk i fattige lande, der har fat i den lange ende:

»Virkeligheden er, at mens der for 100 år siden var en snæver relation mellem national indkomst og lykke, er det i dag langtfra tilfældet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Måske har lykkefølelse intet med indkomst at gøre?
Lykke er en følelse.
Hallo!
Man kan ikke KØBE følelser,
hvis man ingen har.

Vild tanke, ikkesandt, i et land
som har fortabt sig i forsikringer om at arbejde og mere arbejde som den eneste sande form for lykke.

Tom W. Petersen

Det med danskerne som verdens lykkeligste folk og lignende vås bunder i, at lykke forveksles med en kombination af tilfredshed og mættede materielle behov.

hellere end at være astrolog, så være fattig,
synes nogen at hævde,

men det er bedre at være socialist,
i stedet for at være nogen af de ovennævnte.