Putin på knæ. Det lyder ikke rigtigt om Ruslands stærke mand. Men det var præsidentkandidaten for tredje gang i går, da han besøgte et russisk kloster for Vor Frue, hvor alle russiske zarer, med undtagelse af Nikolaj den Anden, som det jo gik rigtig dårligt (han blev den sidste af slagsen, red.), fik syndsforladelse og velsignelse.
Vladimir Putin tændte en kærte, bad en bøn og fik sin velsignelse, men han er ikke valgt til præsident endnu. Det sker først 4. marts.
Og måske ikke engang så tidligt, for han indrømmede onsdag, at hans popularitet er faldet så meget, at han måske må ind i en anden valgrunde.
Meningsmålinger viser da også, at Putin støttes af mellem 30 0g 52 procent af befolkningen. Helt uhørt lavt for en leder, som i de sidste 12 år har haft op mod 70 procents opbakning i befolkningen.
Han sagde således onsdag, at »en anden valgrunde ikke er en katastrofe«, men tilføjede, at det ville føre til en destabilisering af den politiske situation i landet. Netop ’stabilitet’ har altid være Putins stærkeste kort.
Ikke brug for svindel
Efter svindelvalget til parlamentet sidste år i december, hvor Putins parti Et Forenet Rusland valgt via tydelig humbug, hvilket førte til store demonstrationer i december i Moskva, Petersborg og andre steder i landet med krav om omvalg og ærlige valg, har styret med Putin i spidsen lagt stilen om.
Både Putin og Medvedev erklærede, at også de ville have fair og ærlige valg. Putin, fordi han slet ikke havde brug for svindel for at vinde. En stribe af tidligere Putin-støtter, tidligere præsident Mikhail Gorbatjov, tidligere finansminister Aleksej Kudrin, Putins tidligere økonomiske rådgiver Andrej Illarionov, og hans tidligere politiske strateg Gleb Pavlovskij trådte også frem og krævede både omvalg, forfatningsændringer og Putins afgang.
Pludselig, for første gang i mange år, dukkede nogle af de ægte oppositionsledere forleden op på tv-skærmene i diskussion med Putins tilhængere og de såkaldte »systemoppositionelle«, det vil sige dem, der er under Kremls kontrol.
Der var godt nok ikke tale om direkte transmissioner, og de mest barske udfald imod Putin og Medvedev var klippet ud, men alligevel var det en sejr for de oppositionelle ’uden for systemet’, det vil sige dem, som ikke er under Putins kontrol: bl.a. Boris Nemtsov, Vladimir Ryzjkov, Michail Kasjanov og Garri Kasparov.
Putin inviterer oppositionen med, men samtidig blev en af Putins modkandidater, den venstreliberale Grigorij Javlinskij fra partiet Jabloko, nægtet at deltage i præsidentkampen af Valgkommissionen under henvisning til, at der var for mange falske underskrifter blandt de to millioner, han havde afleveret.
Som om det ikke var nok til at øge forvirringen, så inviterede Putin i går en række oppositionelle, bl.a. samme Javlinskij og folk fra hans lejr, til at deltage i hans kommende regering. Noget Javlinskij hurtigt afviste som et af Putins klassiske pr-stunts, der blot skulle aflede opmærksomheden fra, at i og med han var smidt ud af valgkampen, så var 12.000 veltrænede valgobservatører også blevet forhindret i at holde øje med valget den 4. marts.
Demonstrationer i dag
Ikke desto mindre er der kommet mere liv i den russiske valgkamp, end der har været i de seneste 12 år og premierminister Putin er ikke så sikker i sin sag, som han i den periode med god grund har været. Nok vinder han, men han og styret er tydeligvis bange for, at hans sejr ikke vil blive anset for at være legitim, men vundet ved hjælp af svindel.
Det sidste har de god grund til at frygte, for selv om styret forsøger at fremføre indtrykket af legitimitet og demokratiske valg, så er der de seneste dage dukket tegn op på, at alt er ved det gamle.
En række journalister landet over har for eksempel via nettet klaget over, at de bliver tvunget til at beskrive Putins valgkampagne i positive toner. En journalist fra dagbladet Podolskij Rabotjij skriver, at det er blevet forbudt at skrive om, hvordan myndighederne tvinger medarbejdere til at gå til pro-Putin møder.
Folkeskolelærere skriver, at netop de er blevet tvunget til at sende repræsentanter til møder for Putin. Og Medvedev har netop fyret og erstattet to guvernører i Arkhangelsk og Volgograd, fordi de til parlamentsvalget sidste år ikke kunne sikre Putins støtteparti de krævede mindst 30 procent af stemmerne.
Der er virkelig, skriver en kommentator i netavisen Grani.ru, lagt maksimalt pres på det offentlige system for at sikre Putin en habil sejr. I dag har oppositionen — dog med myndighedernes tilladelse — arrangeret endnu en omgang protestdemonstrationer landet over. I Moskva lover de flere hundrede tusinder på gaderne — trods kuldegrader på over minus 15 i dag.
