Læsetid 3.1657142857143 min.

Ud af censuren vokser satiren

I Kina er det farligt at udfordre styret, men på internettet finder kineserne måder at spidde landets magthavere gennem politisk satire. Landets mest provokerende satiretegner har sat sig for at ’klæde styret af’
I Kina er det farligt at udfordre styret, men på internettet finder kineserne måder at spidde landets magthavere gennem politisk satire. Landets mest provokerende satiretegner har sat sig for at ’klæde styret af’
11. februar 2012

BEIJING — Ved indgangen til Den Forbudte By og med udsigt over Den Himmelske Fredsplads hænger portrættet af salige Mao Zedong som altid. Men det her er en satiretegning, og nu har formanden pludselig en gasmaske på. Og gennem en taleboble udbryder han med kommunistpartiets vanlige begejstrende jargon: »Vi er opsat på at beskytte os mod den åndelige forurening!«

Beijings smogfyldte luft har Kinas rivende udvikling skabt. Men den ’åndelige forurening’ — alle de forbudte informationer og tanker, som kommunistpartiet frygter — er Fengxie, der har skabt den gasmaske-bærende Mao, storleverandør af.

Bag navnet, et pseudonym, der betyder ’den skøre krabbe’, gemmer sig en af de ganske få kinesiske satiretegnere, der for alvor tør gå i kødet på det kinesiske lederskab.

»Der er mange satiretegnere i Kina, men på grund af censur og selvcensur kan man næsten ikke finde rigtig politisk satire rettet mod kommunistpartiet eller regeringen. Det er alt sammen ret tandløst,« mener Fengxie.

Harmonisk Tibet

Det kan man dog ikke beskylde hans egne tegninger for at være — specielt ikke i en kinesisk kontekst. Efter den seneste tids uroligheder blandt Kinas tibetanske mindretal, hvor flere buddhistiske munke har sat ild sig selv i protest mod det kinesiske styre, har Fengxie sprøjtet den ene tegning ud efter den anden, som direkte udfordrer den version, som Beijing forsøger at udbrede: At det kinesiske styre har skabt et harmonisk Tibet.

På en tegning sidder en tibetansk munk og beder. Op af hans hoved stikker en stearinlysflamme. Ved siden af står en kommunistrød ild- slukker med det kinesiske flags fem stjerner, og for enden af slangen, der egentlig skulle sprøjte skum, er monteret et maskingevær. Det peger direkte mod munkens hoved.

»Sådan slukker regeringen de mange protester rundt om i landet, der hele tiden bryder ud i lys lue,« mener Fengxie.

Og hvis man skulle være i tvivl om budskabet: På en anden tegning, med titlen Det harmoniske Tibet, stikker præsident og partiformand Hu Jintao sit hoved frem bag et forhæng. Han forsøger at skjule, hvad der sker bag ham, men under hans fødder breder sig en stor blodpøl ud på scenen foran ham.

»På grund af censuren er der stort set ingen kinesere, der ved, at så mange tibetanske munke det seneste år har sat ild til sig selv i protest. Det vil jeg gerne rette op på med mine tegninger,« forklarer Fengxie.

Forbudte tegninger

Den indsats er styret dog ikke begejstret for. Fengxies tegninger er forbudte i Kina. De kan ikke trykkes i de statslige medier, og de bliver i stor stil censureret på internettet. Det er bestemt heller ikke uden risiko at provokere det kinesiske styre — selv gennem tegninger. Derfor vil Fengxie ikke have sit rigtige navn i avisen, og for at beskytte sin identitet vil han kun svare på Informations spørgsmål gennem email.

»De kender ikke mit navn, håber jeg,« fortæller Fengxie om myndighederne. »Men jeg er sikker på, at de prøver på at finde ud af det.«

I oktober sidste år blev hans tegninger fuldstændig bandlyst i Kina, da hans kunstnernavn kom på censurlisten over forbudte søgeord i internettets søgemaskiner. Han formår dog at sprede sine tegninger via sociale medier:

»De spredes så hurtigt, at censuren ikke kan følge med og nå at slette dem. Mine tegninger hopper fra webside til webside. Og sammenlignet med ord, som censurens software let kan blokere, er tegninger og billeder sværere at bremse.«

Klæd kongen af

På trods af den kraftige censur i Kina er internettet gennemsyret af politisk satire. Med nu omkring 500 mio. kinesere online spreder nyheder sig hurtigt på internettet — og ligeså med vittigheder og satire på partiets og regeringens bekostning.

»Stadig flere kinesere får ikke længere deres informationer fra de censurerede aviser og bøger, men fra internettet. Og folk bemærker, at propagandaen og virkeligheden ikke stemmer overens,« siger Fengxie.

På trods af — eller måske netop på grund af — censuren er internettet ofte det mest underholdende sted i Kina.

»Censuren skaber kreativitet,« mener Fengxie. »Det tvinger folk til at opfinde indirekte måder at få deres budskaber ud på, og humor er ofte den smarteste kode. For de politiske ledere er det farligt. Latter gør diktatorer utilpasse. Når en konge afsløres som nøgen og hører, at han bliver grint af, så er det begyndelsen til enden. Jeg vil være med til at klæde kongen af.«

Venner i Mellemøsten

Fengxie er ikke helt alene som samfundsrevsende satiretegner. Og flere holder sig ikke kun til hjemlige kinesiske emner. En tegning, der fik berømmelse på internettet sidste oktober, var lavet af en satiretegner med kunstnernavnet Biantai Lajiao, eller ’perverteret peber’.

Den viser en såret Muammar Gaddafi, efter han er blevet fanget af libyske oprørere. Den døende oberst skriger om at blive behandlet på Beijings militærhospital nummer 301, et elitehospital, hvor Kinas øverste kommunistiske ledere behandles. Tegningen udstillede Beijings nære bånd til den nu afsatte og døde libyske diktator — en relation, som Kina fik meget kritik for.

Kina er samtidig også blevet kritiseret for i sidste uge at nedlægge veto — sammen med Rusland — mod en FN-resolution, der havde som mål at straffe Bashar al- Assads regime i Syrien. I en af sine seneste tegninger afbilder Fengxie en kinesisk drage og en russisk bjørn, der ved fælles kraft trækker diktator al-Assad — der sidder på toppen af en kampvogn med et fast greb om et maskingevær — væk fra en faretruende klippeafsats.

Vrede kaniner

Satiren udføres også som tegnefilm. Forud for sidste års kinesiske nytår, der indvarslede kaninens år, forsøgte myndighederne ihærdigt at slette en populær treminutters tegnefilm, der hurtigt spredte sig på internettet. Den begynder med kanin- babyer, der bliver forgiftet — ligesom kinesiske børn er blevet forgiftet af dødsensfarlig modermælkserstatning. Kaninerne bliver derefter tvunget til at deltage i politiske møder med en gruppe ondt udseende tigre, som lover en ’harmonisk skov’ — ligesom kommunistpartiet lover et ’harmonisk samfund’. Bagefter sætter tigrene ild til kaninerne, jævner deres hjem med jorden og kører dem over. Og midt i det hele beordrer tigrene dem til at forblive lydige og »ikke sige deres mening«.

Virkelighedens tigre — de kommunistiske ledere — blev nok allermest bekymrede over slutningen på tegne- filmen, hvor kaninerne selv bliver brutale og angriber tigrene. Moralen er glasklar: Hvis kineserne bliver presset for hårdt, kan de en dag gøre oprør mod deres kommunistiske ledere.

Fengxie nærer dog ingen illusioner om, at satiretegninger alene vil opnå det resultat. Men han vil være en torn i siden på myndighederne.

»Jeg vil afsløre absurditeterne og den mørke side af Kinas samfund, der er anført af et etpartistyre. Jeg vil spidde kommunistpartiets propaganda og censur,« fortæller han. »Og jeg håber, at når andre kinesere ser mine tegninger, kan det give dem et nyt perspektiv på det kinesiske samfund og få dem til at tænke mere kritisk over det, der sker her i landet.«

 

Fengxies hjemmeside: hexiefarm.wordpress.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Det ser ud til at der foregår en magtkamp bag gardinerne i den kinesiske partitop om mere åbenhed eller mere kontrol. Der er nok ikke megen tvivl om hvem der bliver næste præsident, men rigtig meget omkring åbenhed og censur kommer an på hvem der får posterne omkring denne. Jeg gætter på vi i en periode kommer til at se et mere autoritært styre.

I øvrigt er det vist ikke et maskingevær på den første tegning men et gevær af Kalasjnikov typen.

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Fra artiklen:

"Vi er opsat på at beskytte os mod den åndelige forurening!"

Mao ville nu nok aldrig have bragt et så ubehjælpeligt udsagn i omløb.

Han kunne formulere sig prægnant og fyndigt.

Den citerede sentens er jo aldeles amatøragtig, savner enhver retorisk, sproglig eller poetisk kvalitet. Tam og slap, svinger overhovedet ikke.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Tiden råber på satire, som er noget helt andet end de udi egen selvforståelse bedrevidendes gøren sig lystige over de "uoplyste massers" mangel på sproglig finesse.

Slå et slag om til dagens tegning i Søndagspolitikens netudgave Hans Jørgen - den sidder lige i øjet.

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Grethe,

hvis man vil forholde sig satirisk til Mao, hvad der naturligvis kan være god grund til, så kræver det, at man som minimum lever op til hans eget sproglige og intellektuelle format.

Satire kræver evner og talent.

Den sætning, jeg citerede, viser, at har de pågældende ikke.

Eller også er oversættelsen ikke helt, som den burde være.

Brugerbillede for Anders Sybrandt Hansen
Anders Sybrandt Hansen

@ Hans Jørgen Lassen

Din læsning af Mao-satiren savner lidt. Mao udtrykte sig fyndigt, skriver du, men han har også været død i 36 år.

Målet for Fengxies kritik er jo ganske oplagt ikke den historiske person, Mao Zedong, men det kinesiske kommunistparti i dag:

Mao bliver i Fengxies satire kun brugt som et ikon for partiet - hvilket for øvrigt er præcis samme måde, han som oftest bruges af partiet selv: til genkeldelse og identificering med partiet.

Når Martin Gøttske skriver 'i kommunistpartiets vanlige begejstrende jargon' er det ironisk og præcist: partiet har igennem 60 år låst deres sprog mere og mere fast i formler og floskler, som hverken har poetisk eller retorisk styrke og ofte er så selvreferentielle, at det sagte ikke synes at referere til noget 'derude i verden'.

Partiets sprog i sig selv provokerer folk, og det er det Fengxie peger på med 'Maos' ubehjælpelige sprog.

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Var det i øvrigt ikke Deng, der i et forsøg på at efterligne Mao's onelinere, udtalte "Kampagne mod åndelig forurening".

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Var det ikke venstremanden Poul Hartling, der kom hjem fra et besøg i Maos Kina efter kulturrevolutionen og fortalte, at han havde haft en samtale på højt intellektuelt niveau med koryfæen?

Brugerbillede for John Houbo Pedersen
John Houbo Pedersen

Min gamle Bådsmand udtalte da kineserene højlydt udtalte: " We love our chairman Mao"
Hvad faen er de allesammen bøsser!