Nyhed
Læsetid: 4 min.

Egyptisk blodbad i en stærk ungdomskultur

Den egyptiske hooliganisme har et stærkt tag i landets unge. Onsdag blev den blodigste dag i landets fodboldhistorie, da to grupper tørnede på stadion i byen Port Said. Ifølge flere egyptiske medier, er det sikkerhedsstyrkerne, der har mest blod på hænderne
Drabelig tumult på stadionet i Port Said ondag aften, der endte i en tragedie. Tribunerne brænder, selve banen er fyldt med fans i slagsmål, der trods ret meget politi endte med, at 74 blev dræbt.

Drabelig tumult på stadionet i Port Said ondag aften, der endte i en tragedie. Tribunerne brænder, selve banen er fyldt med fans i slagsmål, der trods ret meget politi endte med, at 74 blev dræbt.

Udland
3. februar 2012

»Åh militærpoliti — I er værre end indenrigshundene (indenrigsministeriet, red.) / Jeg skriver på min cellevæg — at dræbe en oprører er skamfuldt forræderi / Jeg hørte en martyrs mor råbe — militærhundene dræbte min søn / Ned, ned med militærstyret / Ned, ned med militærstyret / Ned, ned med militærstyret / Mohammed — i himlen — Mohammed — i himlen«

(Navnet Mohammed refererer til en demonstrant, som mistede livet i kamp mod politiet, red.).

Sådan lød for få dage siden en af de sange, der gjaldede ud over de egyptiske fodboldstadioner, når fodboldklubben Al Ahlys tilhængergruppe Ultras var samlet.

Den egyptiske revolution havde nemlig gjort tilhængergrupperne til meget mere end fodboldfans — den havde gjort dem til en politisk og regimekritisk kraft midt i en central ungdomskultur i et land, hvor to tredjedele af befolkningen (og 90 procent af dets arbejdsløse) er under 30.

Al Ahlys Ultras var også den fangruppe, der onsdag blev ramt af den værste tragedie i egyptisk fodbolds historie:

74 dræbte og flere hundrede sårede, det er indtil videre tabstallet efter slagsmålet i Port Said. Selv om hjemmeholdet Al Masry vandt 3-1 over Al Ahly fra Kairo, som er Egyptens populæreste klub, var det tilsyneladende Al Masrys fans, der både på banen og på tilskuerrækkerne angreb gæsterne.

I et land, hvor det op til diktatoren Hosni Mubaraks fald for snart et år siden var ulovligt at forsamle sig offentligt, er det bemærkelsesværdigt, at fodboldfankulturen er så veletableret, som den er.

Men fordi fodboldkampe ikke var underlagt forsamlingsforbuddene, havde de aktivistiske såkaldte ultragrupper, som er tilknyttet flere af de egyptiske fodboldklubber efter europæisk forbillede, gennemført velorkestrerede sammenstød med politi og sikkerhedsstyrker ved fodboldkampe uge efter uge i årevis, før demonstrationerne mod Hosni Mubarak spidsede til. »Ultraerne er politiske, og de har været fast besluttede på at bruge deres stærke organisering og gadekampserfaring til også at udøve politisk pres,« skrev bloggen Mideastsoccer i april.

»De er anarkister, som er modstandere af al hierarkisk styre, og de stod i front i sammenstød med sikkerhedsstyrkerne og Mubaraks støtter under demonstrationerne, der væltede styret.«

I en artikel på den engelske web-udgave af al-Jazeera fra november kan man læse, hvordan de egyptiske ultra’er rykkede fra tilskuerrækkerne til frontlinjen, hvor de var nogle af de mest aktive og aggressive i kampene mod Mubaraks styrker, hvilket gav dem opbakning blandt befolkningen.

»Efter revolutionen har mange ændret deres syn på dem, og de er blevet virkelig populære. Folk henviser til dem som ’de dér modige fyre’,« udtaler en fotograf og aktivist ved navn Elshamy til al-Jazeera.

Af de egyptiske aviser fremgår det, at skulle man finde Ultras under demonstrationerne, skulle man gå efter lyden af deres slagsange fra stadion. Sange, der som regel handler om deres utilfredshed med det egyptiske politi og militær.

Politiet gjorde intet

Netop den aggressive tilgang til demonstrationerne har givet grobund for teorier om, at sammenstødet onsdag enten var arrangeret af sikkerhedsstyrkerne, eller at de i hvert fald så passive til, mens den fandt sted.

Den egyptiske fodboldblogger Islam Issa skrev i går på sin blog:

»Det var uden tvivl planlagt og velforberedt. Der blev gjort meget lidt eller intet for at stoppe dem. Kort sagt, det var et forsøg på at starte en borgerkrig.”

Gnisten, der antændte volden skulle være et provokerende banner fra Al Ahlys fans, og de to klubbers fans har også tidligere været kendt som ærkefjender.

Derfor har der været længere pauser i den egyptiske fodboldliga, og kampe er løbende blevet afviklet helt uden tilskuere. Og derfor, påpegede rasende egyptere dagen igennem i går, burde politiopbuddet ved den katastrofale kamp onsdag have været langt mere markant, end hvad tilfældet var.

Men denne gang håndterede sikkerhedspersonalet på stadion situationen på en helt anden måde, end de plejer at gøre.

»Normalt kontrollerer sikkerhedspersonalet nøje, hvordan udebaneholdets fans bliver lukket ud. Men denne gang blev portene åbnet straks efter kampen blev fløjtet af, samtidig med at tilskuerne fik lov at løbe ind på banen — noget, der næsten aldrig sker. Det politiopbud, der var til stede, forsøgte end ikke at stoppe kampene,« hedder det i en af beretningerne i magasinet Foreign Policy.

Voldsproblem

Ved store protestmarcher i både Kairo og Port Said i går rettede demonstranternes vrede sig mod politiet og mod Egyptens militære råd, der sidder på magten efter Mubaraks fald.

Men en anden del af historien er også, at ultraerne efter revolutionen har haft svært ved at styre temperamentet hos fangruppernes medlemmer.

I april sidste år vakte det stort postyr, da ultra-fans af det egyptiske hold Zamalek væltede ind på banen under den første egyptiske African Cup-kamp efter Mubarak.

Til kampen mod et tunesisk hold splittede ultra-fansene målstolper og alt andet inden for rækkevidde ad.

Også dengang blev det diskuteret, om sikkerhedsstyrker ved kampen havde forholdt sig passive for at lade ultra-fansene gå amok, men balladen førte også til diskussioner om intern splittelse mellem gruppernes politisk bevidste anarkister og hooligansene:

»Det er hjernerne mod musklerne,« sagde en af ultraernes førende talsmænd Mohamed Gamal Bashir, kendt som @Gemyhood, til et efterfølgende møde ifølge Mideastsoccer.

Fremtidens ultragrupper

Uanset hvilket efterspil onsdagens ulykke kommer til at få for egypterne, er der ingen tvivl om, at de forskellige hooliganfraktioner spiller en vigtig for landets mange unge.

Det har været deres eneste mulighed for at forsamle sig under Mubaraks styre, og sporene efter grupperne er tydelige i det egyptiske gadebillede.

Overalt i Kairo støder man på ’AU07’-graffiti fra Al Ahly Ultras, og slagordene på murene, der før i tiden handlede om fodbold, handler i dag mest af alt om politik og protest.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Den egyptiske hooliganisme har et stærkt tag i landets unge"

nåh, er de allerede blevet 'sikkerhedsstyrker' i Ægypten. det gik da ellers stærkt hva?
Så må man da håbe at de er gamle nok.

"Den egyptiske revolution havde nemlig gjort tilhængergrupperne til meget mere end fodboldfans "

Tja, lige nu ser det ud til at de er blevet til en slags 'trædesten'.