Nyhed
Læsetid: 3 min.

EU vil detailstyre Grækenland

Som modydelse for yderlige krisehjælp til Grækenland vil EU regulere alt fra de græske medicinpriser til indkøb af software. Ifølge Financial Times, der har fået fingrene i et lækket forhandlingsdokument, er der tale om såkaldt micromanagement helt ned i mindste detalje af det kriseramte land
En græsk kvinde køber ind i en butik i Athen, hvor alle varer fås for en euro, og butikken er meget besøgt, da de fleste grækere vender hver en eurocent for at få enderne til at mødes. Og måske bliver det kun værre fremover med EU-Kommissionens næste tiltag af kontrol med landets finanser.

En græsk kvinde køber ind i en butik i Athen, hvor alle varer fås for en euro, og butikken er meget besøgt, da de fleste grækere vender hver en eurocent for at få enderne til at mødes. Og måske bliver det kun værre fremover med EU-Kommissionens næste tiltag af kontrol med landets finanser.

Yiorgos Karahalis

Udland
25. februar 2012

BERLIN – Et lækket dokument viser, at EU er i færd med at sætte Grækenland under forvaltning i en grad, der minder om micromanagement – nidkært at diktere alle indtægter og udgifter.

Som betingelse for EU’s anden store hjælpepakke på 130 mio. euro (1.000 mia. kr.) til Grækenland, kræver långiverlandene nemlig ikke blot vidtgående økonomiske reformer og sparetiltag af Grækenland. De europæiske kreditorlande, anført af Tyskland, stiller således også en lang række særdeles detaljerede krav, der berører et bredt udsnit af den græske økonomi.

»Programmet er meget, meget mere ambitiøst end blot økonomiske reformer. Der er tale om state building,« siger analytikeren Mujtaba Rahman fra konsulentbureauet Eurasia Group til Financial Times, der er kommet i besiddelse af at dokument på 90 sider fra forhandlingerne i forbindelse med den seneste krisepakke, der blev besluttet natten til tirsdag.

Ifølge det lækkede dokument oplister långiverne 38 krav til grækerne, der vedrører alt fra strukturelle reformer af det græske skattesystem, sundhedssystem, kontrol med offentlige budgetter, såvel som indkøb af computersystemer og fastsættelse af minimum for oliereserver.

»Ifølge grækerne er der tale om indblanding i indre anliggender, men grænsen er naturligvis flydende i det øjeblik et land som Grækenland på den måde er afhængig af økonomiske midler fra andre lande. Man kan spørge sig selv, der nødvendigvis er brug for sådan en detaljeret regulering. Men det viser, at kreditorlandene har mistet tålmodigheden med grækerne, hvorfor de stiller stadig stærkere krav,« siger EU-eksperten Sabine von Oppeln fra forskningsafdelingen Europæisk Integration ved Freie Universität Berlin. Samtidig understreger Sabine von Oppeln, at EU juridisk set er i sin gode ret til at stille krav til Grækenland.

»Grækenland befinder sig i en frygtelig situation, hvor man ikke har mange valgmuligheder. Grækerne er anvist til at modtage støtte fra de andre medlemmer af eurozonen. Naturligt er det muligt at stille betingelser for videre finansiel støtte til grækerne, herunder reformer på skatte – og socialområdet og specifikke tiltag.«

Indre anliggender

Ifølge Financial Times stiller EU i det lækkede dokument krav om en gennemgribende ændring af juridiske procedurer, centralisering af den græske sygesikring og fyldestgørende matrikelregistrering. Derudover er der tale om konkrete anvisninger, såsom et krav om indkøb af ny software og computer til skatteopkrævere.

Overordnet berører kravene områder af græsk lovgivning, der forudsætter godkendelse af det græske parlament, såvel som ministerielle beslutninger og dekreter, der skal udstedes af den græske premierminister.

Visse af kravene kræves opfyldt allerede onsdag i næste uge, herunder en reduktion på 1,1 mia. euro (8,25 mia. kr.) af statslige udgifter til medicin.

Torsdag mødes EU’s finansministre for at godkende krisepakken, der skal ratificeres i de europæiske parlamenter i begyndelsen af næste uge. Til Financial Times siger analytikeren Rahman, at fristen for opfyldelse af programmets betingelser bringer mindelser om en bevidst strategi, der har til formål endegyldigt at få erklæret Grækenland bankerot.»Selv hvis man forstår den politiske nødvendighed, er programmet skruet sammen med henblik på, at det må slå fejl, idet mange af målsætningerne er umulige at opfylde.«

Ballade med Schäuble

Forud for vedtagelsen af den seneste krisepakke er EUs kritik af grækernes vilje til at implementere de krævede reformer vokset betragteligt. Det har ført til gnidninger mellem EU og det kriseramte land, hvis regeringspolitikere blandt andet har langet ud efter den tyske finansminister Wolfgang Schäuble.

På mandag mødes den tyske forbundsdag for at ratificere hjælpepakken til Grækenland.

Som den største bidragyder har især Tyskland presset på for græske sparereformer. Flere borgerlige forbundsdagsmedlemmer ventes at stemme imod krisepakken.

»Det er muligvis ikke sidste gang, at den tyske forbundsdag må beskæftige sig med finansiel hjælp til Grækenland,« indrømmer den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, imidlertid i en skrivelse til medlemmerne af forbundsdagen.

Samtidig understreger Schaüble, at Grækenland som betingelse for krisepakken må vise yderligere vilje til at gennemføre de ønskede reformer.

Ifølge Sabine von Oppeln vil de seneste krav til Grækenland uvtivlsomt påvirke forholdet mellem EU, herunder især Tyskland, og Grækenland i negativ retning.

»Der er i forvejen tale om et særdeles anspændt forhold. Allerede de forudgående krav har forværret stemningen betragteligt mellem Grækenland og EU. Politikere i begge lejre stiller gode miner op til slet spil.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip C Stone

The Greek economy shrank nearly 7% in 2011, the fifth straight year the country has been in a recession. GDP has shriveled by a sixth since 2006, and unemployment has tripled over that period to 20%. With new rounds of austerity just announced, and a default yet to come, the nightmare isn't even close to being over. Will Greece be the deepest recession of the last 30 years?

It's getting there. Argentina's output plummeted 20 percent peak-to-trough when it defaulted in 2001, and Latvia's economy has shrunk by a fifth since 2008. Uri Dadush, an economist with the Carnegie Endowment in Washington, told Reuters that "on the current path, which is not sustainable in my view, we may very well see Greek GDP go down 25-30 percent, which would be historically unprecedented. It's a disastrous crisis for them." (Russia's GDP fell a spectacular 44% in the 1990s, but the dissolution of the Soviet Union is categorically different from a recession within a single country, so some analysts exclude it.)

Like Argentina, Greece suffered a classic sovereign debt crisis. Put simply, investors lost faith in the government's ability to pay back its loans. As Athens' borrowing costs sky-rocketed, that had the self-fulfilling effect of making it harder for the government to pay back its investors. Even with a whopping 34% decline in government spending, Athens has all but lost the faith of international markets. Relying instead on loans from euro zone members, it's struck a series of deals that required tighter and tighter controls on government spending.

It's bad enough that Greece -- whose economy is still shrinking nearly as fast as the worst quarter of our Great Recession -- already compares unfavorably to the deepest recessions of the last 20 years. But look at the numbers within the numbers. Overall unemployment in Greece has climbed into the 20s. But youth unemployment is kissing 50 percent. Along with Spain, Greece has the worst unemployment rate for under-25-year-olds of any developed country.

Youth unemployment isn't any more tragic than overall unemployment. But it has a different meaning for the economy. When millions of older workers lose their jobs, their retirement earnings suffer, they cut back spending, and the economy shrinks. But when young people on the verge of beginning their careers lose their jobs, the economy takes a hit today, with lost production and unrest, and tomorrow, with atrophied skills among the generation that's meant to be leading the economy. To suffer the greatest recession in the last 30 years is one thing. To suffer the greatest recession in the last 30 years with half of your twentysomethings on streets (or on couches) and not in an office portends a very long road out of a very deep hole.
http://www.theatlantic.com/business/archive/2012/02/greece-is-on-pace-fo...

Billedet viser en såkaldt 1-euro shop, der fortrinsvis har souvenir artikler, lidt husholdningsartikler, lidt ligesom forretningen "Tiger" i Danmark, bare i dårligere kvalitet.
Der er altså ikke tale om et supermarked, eller dagligvareforretning.