Nyhed
Læsetid: 3 min.

EU skærper kravene til Grækenland

Skrappe krav om implementering af de lovede nedskæringer skaber splittelse i den græske regering og vrede i befolkningen
I Athen kastede demonstranter i går sten og molotovcocktails mod politifolkene, der kastede tåregas den modsatte vej.

I Athen kastede demonstranter i går sten og molotovcocktails mod politifolkene, der kastede tåregas den modsatte vej.

MAX GYSELINCK

Udland
11. februar 2012

Enigheden blandt Grækenlands regeringsbærende partier om at acceptere de betingelser for en redningspakke på 130 mia. euro, som skal afværge en nært forestående statsbankerot, varede mindre end et døgn.

Efter flere dages forhandlinger tog finansminister Evangelos Venizelos til Bru-xelles for at meddele sine kolleger fra de øvrige lande i eurogruppen, at grækerne var villige til blandt andet at reducere mindstelønnen for ansatte i den private sektor og gennemføre omfattende besparelser på de offentlige budgetter.

Men Venizelos blev sendt retur til Athen med besked om, at der skal skæres yderligere 325 mio. euro. Desuden kræver EU-partnerne, at aftalen først bliver vedtaget i det græske parlament og gøres bindende uanset udfaldet af et kommende valg.

Disse krav fik i går lederen af det mindste af regeringspartierne, Georgios Karat- zaferis fra det nationalkonservative Laos, til at meddele, at han ikke agter at stemme for planen:

»Kreditorerne kræver 40 års underkastelse,« udtalte Karatzaferis og tilføjede, at Grækenland godt kan »overleve uden for EU, men ikke under tyskernes støvle«.

Laos’ fire ministre valgte i går at gå af, hvoraf to dog meddelte, at de agter at stemme for redningsplanen, som formentlig kommer til afstemning i parlamentet søndag aften. Medlemmerne af de to største regeringspartier, det socialistiske Pasok og det konservative Nea Demokratia, vil angiveligt stemme for planen, så splittelsen i Laos vil næppe medføre andet end en regeringsrokade. Pasok og Nea Demokratia råder tilsammen over 236 af de 300 mandater i parlamentet.

Ifølge finansminister Venizelos står grækernes valg mellem »opofrelser og større opofrelser«:

»Inden det næste møde i eurogruppen, som sandsynligvis træder sammen på onsdag, skal landet og folket tænke sig om og træffe en endegyldig, strategisk beslutning,« udtalte Venizelos og understregede, at landets fremtid som en del af eurozonen og EU afhænger af denne beslutning.

Uønskede personer

Som konsekvens af de skærpede krav fra den såkaldte trojka, som består af EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF), udbrød der i går voldsomme kampe mellem politi og demonstranter i Athens centrum. Samtidig indledte landets største fagforbund to dages generalstrejke.

Økonomiprofessor Yanis Varoufakis fra universitetet i Athen havde tidligere på ugen betegnet bestræbelserne på at få grækerne til at gennemføre yderligere besparelser — for at undgå en efter mange eksperters vurdering på sigt uundgåelig statsbankerot — som »kriminelle«. Ifølge Georgios Karatzaferis bør IMF’s chefforhandler, danskeren Poul Thomsen, betragtes som persona non grata i Grækenland.

De græske politibetjentes fagforbund beskylder trojkaen for »afpresning« og for »i skjul at afskaffe eller undergrave demokratiet og den nationale suverænitet«:

»Eftersom I fortsætter med denne destruktive politik, advarer vi jer om, at I ikke kan få os til at slås mod vore brødre,« skriver de græske betjente, som også har udstedt en arrestordre mod trojkaens repræsentanter i landet. Der er dog tale om en symbolsk handling, da arrestordren først bliver gyldig, når en dommer har godkendt den.

Trods protesterne insisterer premierminister Lucas Papademos på, at regeringen er nødt til at gøre alt for at undgå en statsbankerot. Det kræver, at forhandlingerne om redningsplanen er faldet på plads inden den 20. marts, hvor grækerne skal forny lån for 14,4 mia. euro:

»Vi kan ikke tillade, at Grækenland går bankerot. Vores prioritet er at gøre alt, hvad der skal til, for at sikre vedtagelsen af det nye økonomiske program og gå videre med den nye låneaftale,« siger Papademos og tilføjer:

»Det siger sig selv, at de, der er uenige og ikke stemmer for det nye program, ikke kan blive i regeringen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

To muligheder:

Bilve i Euroen og låne, spare og nedskære sig ud af bankerot (kan man egentlig det?)

eller

Erklære sig bankerot og forlade Euroen

I begge tilfælde vil manden på gulvet stadig skulle betale gildet.

suk!

EU som destabiliserende faktor, jeg troede formålet med EU var at øge stabiliteten. Man bliver da klogere dag for dag - eller gør man?

Lader EU bare som om EU ønsker at hjælpe Grækenland. NÅR Grækenland går bankerot, kan EU bryste sig af at sige: VI FORSØGTE, MEN, DESVÆRRE.
Grækenland KAN ikke hjælpes, på længere sigt. Grækenland og de belastede euro-lande er selv skyld i deres egen dårlige økonomi. EU er skyldig i, at de lande er kommet med i euroen. DET burde aldrig være sket.
Kolossen på lerfødder har sandelig store, store problemer. Lige meget HVOR meget ler der bliver klasket på den kolos, vil det, på længere sigt, ikke hjælpe.
Et helt NYT EU, med alle de fejltagelser lagt bag sig, er den eneste reelle mulighed.
Mon ikke der, blandt det græske folk, fremover vil komme en form for undergrundsøkonomi? Ikke mindst på de mange græske øer?

Niels-Holger Nielsen

Søren Lom

Skriv af og til nogle lidt længere indlæg, så skal vi svare på dit spørgsmål.

@ Bo Larsen,

Det er nu også 'manden på gulvet' der har stemt på en regering der med løfter om guld og grønne skove har kørt Grækenland i sank...