Læsetid: 5 min.

FN købte korn til sultende hos fødevarespekulant

FN’s Verdensfødevareprogram har opkøbt fødevarer for 450 millioner kr. fra råvarekoncernen Glencore — penge, der ellers var afsat til at købe landbrugsprodukter fra lokale, fattige bønder
I Etiopien er hvedepriserne ligesom i andre lande i og uden for Afrika steget markant gennem en årrække og med særlig voldsomme stigninger i 2008 og igen fra slutningen af 2010. De seneste måneder er prisen faldet noget som resultat af en rimelig lokal høst samt gode udbytter i bl.a. Sortehavs-regionen, Australien og Argentina. I december 2011 var hvedeprisen i hovedstaden Addis Abeba dog stadig 23 pct. højere end et år tidligere.

I Etiopien er hvedepriserne ligesom i andre lande i og uden for Afrika steget markant gennem en årrække og med særlig voldsomme stigninger i 2008 og igen fra slutningen af 2010. De seneste måneder er prisen faldet noget som resultat af en rimelig lokal høst samt gode udbytter i bl.a. Sortehavs-regionen, Australien og Argentina. I december 2011 var hvedeprisen i hovedstaden Addis Abeba dog stadig 23 pct. højere end et år tidligere.

Moshin Raza

9. februar 2012

Et beløb på over 450 millioner kr. fra FN’s Verdensfødevareprogram (WFP), der var afsat til at købe fødevarehjælp til sultende, er endt i hænderne på et milliardærejet råvarehandelsselskab, som er børsnoteret i London. Og denne transaktion er sket i stik modstrid med et løfte fra FN-agenturets side om, at disse penge ville være øremærket til køb af landbrugsprodukter fra »meget fattige bønder«.

Glencore International, der opkøber fødevareforsyninger fra landbrug og sælger dem videre med fortjeneste, har i de seneste otte måneder været den største enkeltleverandør af hvede til WFP, erfarer The Guardian.

Glencore, der opererede i hemmelighed fra sit hovedkvarter i Baar, Schweiz, indtil det blev noteret på London Stock Exchange i maj sidste år, har netop bekendtgjort en fusion med minedriftkoncernen Xstrata. Det nye fusionerede selskab står til at blive et af de ti største blandt de 100 selskaber, som er listet på FTSE-indekset med en markedsværdi på over 450 milliarder kr.

FN-agenturets transaktioner med Glencore, som kontrollerer otte procent af det globale hvedemarked, kommer til offentlighedens kendskab, et år efter WFP selv forpligtede sig til at købe mad fra lokale bønder.

»Vores nye motto er: ’Hjælp mennesker til at brødføde sig selv’,« udtalte WFP’s administrerende direktør, Josette Sheran, dengang til Kinas statslige nyhedsbureau.

»I det omfang vi har mulighed for det, køber vi vores mad fra de meget fattige bønder, der lider under dårlig adgang til lokale markeder.«

Spekulation

Raj Patel, en økonomisk ekspert i global fødevarehandel og tidligere FN-medarbejder, betegner det som ’chokerende’, at så store fødevarebistandsmidler er blevet »kanaliseret over i lommerne på en af verdens største råvarehandlere.«

De stigende priser på hvede presser indkomsterne hos millioner af verdens fattigste mennesker. Mange bliver nødsaget til at henvende sig til WFP, som sidste år bespiste over 90 millioner mennesker i 73 lande.

I løbet af de sidste otte måneder har Glencore solgt hvede til en værdi af 566 millioner kr. til WFP. Det fremgår af de oplysninger om kontrakter, der offentliggøres på FN-agenturets hjemmeside.

I den største af disse handler købte WFP i juli sidste år for 125 millioner kr. dollar hvede af Glencore for at brødføde sultende etiopiere i et af de værste udbrud af hungersnød i nyere tid. Af Glencore har WFP endvidere købt hvede, durra og gule flækærter til Kenya, Djibouti, Bangladesh, Sudan, Nordkorea og Det Palæstinensiske Selvstyre. Sidste måned brugte WFP 63 millioner kr. på at købe hvede til det tørkeramte Djibouti.

I sit seneste finansielle halvårsresultat oplyser Glencore, som tidligere har været involveret i kontroverser om overtrædelser af miljølovgivning og beskyldninger for at handle med Irak under Saddam Hussein, at det har fordoblet sine indtægter fra landbrugsprodukter til 50 milliarder kr. Ifølge selskabet er dette resultat »bragt til veje gennem stærkere profitter på korn og olieholdige frø« — en kategori, hvor »priserne var væsentligt højere i første halvår af 2011 end i første halvår af 2010«.

En talskvinde for WFP udtaler: »Som et humanitært agentur, der er helt afhængigt af frivillige donationer, stiler vi altid efter at få den mest konkurrencedygtige pris, når vi køber mad på de åbne markeder. De stigende fødevarepriser kan mærkes på vores budget, og de kan drives i vejret af flere forskellige faktorer, herunder spekulation.«

Glencore siger, at det vandt WFP’s bud, fordi »vi var i stand til at tilbyde de varer, der blev efterspurgt, til den lavest mulige pris«.

Rob Bailey, seniorforsker i fødevaresikkerhed ved Chatham House i London, siger, at WFP ofte køber fra råvarehandlere som Glencore, Cargill og Viterra, fordi fødevaredonationer ikke altid er tilgængelige i tilstrækkeligt omfang, og fordi lokale bønder ikke altid kan levere i nødvendige mængder.

»Det er bekymrende, at Verdensfødevareprogrammet er overladt til de internationale markeders luner, især når priserne er høje,« tilføjer han.

John Hilary, direktør for ngo’en War on Want, siger: »Glencores selverkendte spekulation på kornmarkederne sidste år tvang priserne op på et tidspunkt, da der var global knaphed. Derved blev endnu flere mennesker drevet ud i ekstrem sult. WFP har behov for at genoverveje sine prioriteter og i højere grad støtte de lokale markeder end kæmpekoncerner som Glencore.«

Raj Patel, forfatter til bogen Stuffed and Starved: Markets, Power and the Hidden Battle for the Worlds Food, siger: »Glencore er blandt de mest magtfulde af en række finansielle virksomheder, hvis tilstedeværelse bliver stadig mere mærkbar og peger på, at mad i det 21. århundrede i stigende grad vil blive genstand for finansiel spekulation.«

Glencore har ifølge investeringsbanken UBS erkendt at have satset på, at prisen på hvede ville stige, hvis der udbrød tørke i Rusland.

»Glencores landbrugshold fik meget veltimede rapporter fra russiske leverandører om, at vækstbetingelserne forringedes drastisk i foråret og sommeren 2010, da den russiske tørke begyndte at sætte ind ... Dermed kunne det foretage langsigtede dispositioner for handler med hvede og majs,« fastslog UBS i en rapport til sine potentielle investorer. Den 3. august 2010 opfordrede lederen af Glencores russiske kornvirksomhed, Yury Ognev, Moskva til at forbyde korneksport, viser UBS-rapporten. Og to dage efter forbød de russiske myndigheder ganske rigtigt eksport af hvede, hvilket tvang priserne op med 15 procent på to dage.

10 mia. dollar-manden

Glencore afviser imidlertid investeringsbankens redegørelse for dets angivelige rolle i den russiske kornkrise som »ganske enkelt usandt«. Virksomhedens talsmand tilføjer:

»Under alle omstændigheder hjalp eksportforbuddet vores forretning«. Han siger endvidere:

»Vi deler det synspunkt, at finansiel spekulation i markeder for landbrugsprodukter er skadelig. Vores forretning er fysisk — vi producerer, opkøber, oplagrer og kombinerer landbrugsvarer ... Fordi vi er fysiske indehavere, er vi altid nettosælgere på futures-markeder for landbrugsprodukter. Dette har faktisk en dæmpende indvirkning på priserne på landbrugsprodukt-futures.«

Glencores administrerende direktør, Ivan Glasenberg, fik tilnavnet ’10 milliarder dollar- manden’, da hans andel af selskabet blev vurderet til at have en værdi af 52 milliarder kr. ved sidste års børsnotering. Fire andre partnere — Daniel Mate og Telis Mistakidis, Tor Peterson og Alex Beard — blev også ’papirmillardærer’. Til sammenligning fik WFP sidste år over 20 milliarder dollar, hvoraf USA bidrog med de 6,7 milliarder.

 

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Hvorfor er det ikke overraskende, at FN penge havner i lommen på non-nationale selskaber?

Udlandshjælp er virkelig, når fattige mennesker i rige lande, giver penge til rige mennesker i fattige lande, eller til rige mennesker i rige lande.

FN har vel generelt lidt dårlig smag i munden.

Jeg foretrækker det her:

http://www.myc4.com/ - det virker som om næsten det hele går til de rette. Det håber jeg.

Jeg har opgivet at støtte indsamlinger. Så hellere selv tage derned og dele ud ... Fed løn og en stor adminstration æder det meste op, får man på fornemmelsen. Desværre.

Marianne Rasmussen

Mehmet´:

Alle de små lån har også været et helvede for næsten alle modtagerne. Den oprindelige idé lød god, men resultaterne har været dårlige.

Peter B. Jensen

Skal skylden virkelig lægges på FN?

Hvis de forsøger at afhjælpe en humanitær katastrofe, opstår selvfølgelig et hurtigt behov for at kunne skaffe råvarerne. Med mindre FN selv opretter lagre, hvilket sikkert vil tolkes som markedsmanipulation, så bliver de jo nødt til at finde maden på verdensmarkedet. Og her har andre spekulanter gjort hvad FN ikke kunne, altså opkøbt en masse billig korn som de så kan videresælge med profit.

Hvis vi skal undgå dette, så skal vi nok ændre donationsformen fra penge til naturalier. Ellers er FN jo lige så underkastet markedet som alle andre, og har ingen myndighed til at beslaglægge overskudslagre eller undvige spekulanternes manøvrer.

Marianne R.

Ja, der har været tale om det .. men det her fungerer anderledes end microlån mener jeg. Hvis de ikke kan få det til at lykkes mister man sine penge. Måske tænker du på den anden form for microlån som var/er et helvede. Desværre.

lars rosholm tørresø

igen igen KAPITALENS SUVÆRENE OVERMAGT FREMFOR MEDMENNESKELIGHED- -SOM IGRÆKENLAND LAD DEM DOG STARTE FORFRA - NUVEL ER GRÆKENLAND NÆSTEN INTET IFH ALVERDENS VIRKELIGT FATTIGE - MEN GRÆKENLAND ER BARE SÅ FORBANDET TÆT PÅ.

Morten Sørensen

For hver mund, der symbolsk og under stor mediebevågenhed mættes, skabes ti sultne af spekulativ grådighed og teknisk obstruktion.

Den vestlige verdens "velfærdsskabende" kapitalmarkedskonstruktioner bliver til notoriske forbrydelser i nødhjælpssammenhænge.