Nyhed
Læsetid: 4 min.

Giv støtten til lokale

Danmark har fordoblet bistanden til Somalia og støtter nu landets overgangsregering. Men man skal ikke forvente, at overgangsregeringen kan gennemføre ændringer, og i stedet bør man støtte endnu flere af de lokale projekter, sådan som somalierne selv ønsker det, siger ekspert
Udland
6. februar 2012

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) vender hjem fra Somalia med en bunke gode nyheder. Danmarks bistand til det krigshærgede land fordobles og samtidig åbnes et projektkontor i den nordlige region Somaliland, som skal støtte den positive udvikling, regionen har gennemgået de senere år.

»Der er nu begyndende tegn på fremskridt i lommer af landet. (…) De fremskridt er vores mulighed for at hjælpe somalierne med at få vendt udviklingen efter årtier, hvor forholdene for somalierne er blevet værre og værre,« har Christian Friis Bach bl.a. udtalt i den forbindelse.

Den øgede bistand vil blandt andet gå til den FN-indsatte overgangsregering (TFG) i hovedstaden Mogadishu, men ifølge tidligere chef for UNICEF i Somalia Christian Balslev-Olesen skal man ikke tro, at støtte til TFG vil have den store effekt på landets udvikling.

»Man skal ikke have store ambitioner til, at TFG har evnerne, kræfterne, autoriteten eller opbakningen i befolkningen til at levere det, som man håber på,« siger han og tilføjer:

»Jeg savner støtte til noget af det, somalierne selv lægger vægt på, og som fungerer. Det er skoler, vand og infrastruktur. Vi er nødt til at koble os op på det, som somalierne trods alt får til at lykkes.«

TFG har begrænset tilslutning i befolkningen, og på trods af flere års støtte fra det internationale samfund har den ikke formået at løse landets problemer.

»TFG har glimret ved dets mangel på effektivitet og evne til at få styr på noget som helst. Man valgte dem, som man håbede kunne få det til at fungere, men det har i den grad været et utroligt deprimerende forløb,« siger Christian Balslev-Olesen.

Lokal forankring

Ifølge Udviklingsministeriet er det nye i den danske udviklingsbistand, at Somalia nu får støtte til »opbygning af kapacitet i både centralregeringen (TFG) og i regionerne«, »stabilisering, herunder bekæmpelse af pirateri og støtte til AU’s (Den Afrikanske Union) fredsbevarende styrke AMISOM (som beskytter TFG i Mogadishu og bekæmper al-Shabaab, red.)« samt »økonomisk vækst og jobskabelse.«

Konkret vil Danmark støtte med 200 millioner kroner om året de næste tre år, hvoraf ca. syv millioner går til »den politiske proces i Mogadishu«.

Den militante al-Shabaab-bevægelse, som har kontrolleret store dele af Somalia, er siden sommer blevet tvunget i defensiven af AMISOM, lokale militser og ikke mindst kenyansk og etiopisk militær. Derfor er der fra FN, international og dansk side enighed om, at man har en unik chance for at få landet på rette kurs igen. Det samme siger Christian Balslev-Olesen, men han understreger, at det skal gøres på den rigtige måde. Det indebærer, at man i højere grad skal støtte lokale projekter frem for en central myndighed som TFG.

»Dybest set handler det om, at man i højere grad skal vise lokalbefolkningen, at det gør en forskel. Der skal skoler, vand og sundhed ud i den lokale landsby, og det synes jeg mangler i strategien. Det er alt sammen noget, der foregår i Hargeisa (hovedstaden i Somaliland, red.) og Mogadishu, og hvis ikke den lokale befolkning er med på ideen, så får de ikke selv en tiltro til, at det nytter at få en central myndighed, der er finansieret udefra,« siger han.

— Skal man ligefrem passe på med at kaste penge efter FN-processen i Mogadishu?

»Man må ikke udelukkende fokusere på at få en central myndighed på plads. Man er nødt til at gå på to ben, så man også gør det, der skal til i hovedstaden, mens man forfølger nogle projekter, som umiddelbart kommer lokalbefolkningen til gode.«

Drop sikkerhedspolitik

I løbet af det seneste årti er dansk udviklingsbistand i stigende grad blevet brugt i forbindelse med sikkerhedspolitiske interesser i f.eks. Af-ghanistan og Irak. Det er til dels også formålet med støtten til Somalia, hvis man skal tro udviklingsminister Christian Friis Bach.

»… i en globaliseret verden har vi også i Danmark store fordele af at hjælpe. Fattigdommen, håbløsheden og fraværet af en fungerende stat på Afrikas Horn er hovedårsagen til, at området betragtes som et af de nye arnesteder for terrorisme, der kan ramme vestlige mål,« har han udtalt i forbindelse med den øgede bistand.

I en ny rapport har seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Lars Engberg-Pedersen set nærmere på den sikkerhedspolitiske bistand: »Ideen er, at man kan skabe sikkerhed, og man kan vinde hjerterne. Man kan ikke vinde kampen på slagmarken, men så kan man måske vinde befolkningens tillid gennem udviklingsbistand, så befolkningen tager vores parti frem for f.eks. Talebans,« siger han.

Men om den sikkerhedspolitiske bistand har en reel effekt er dog tvivlsomt.

»Det tyder på, at udviklingsbistanden til de områder, hvor vi er militært engageret, og hvor der er voldelige konflikter, ikke kan levere sikkerhed. Hverken for lokalbefolkningen eller for danskerne,« siger han og tilføjer:

»I forhold til fattigdomsbekæmpelse må man sige, at det at kanalisere udviklingsbistand til meget konfliktfyldte områder giver en mindre effekt, end hvis man kanaliserer det til områder, hvor betingelserne er bedre.«

Det er netop tilfældet i Somaliland, og derfor er åbningen af et kontor i den del af landet en god idé, mener Christian Balslev-Olesen.

»Det er helt rigtig gjort, at man nu finder de lommer, hvor der rent faktisk er nogenlunde orden, og gør en indsats der.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her