Nyhed
Læsetid: 3 min.

Grækenland presses nærmere statsbankerotten

De græske ledere oplever, at eurozonens finansministre ikke længere ønsker en løsning. Kommer bankerotten, bliver alle tabere — i og uden for Grækenland
Udland
17. februar 2012

»Der er mange i eurozonen, der ikke vil os længere. Vi udsættes konstant for nye krav og betingelser,« sagde en forbitret græsk finansminister Evangelos Venizelos onsdag.

Han havde netop meddelt Bruxelles, at den græske koalitionsregering har imødekommet de to seneste krav fra eurozone-lederne om yderligere 325 mio. euro i græske besparelser plus skriftlige regeringsgarantier for spareplanernes gennemførelse. Svaret fra Jean-Claude Juncker, leder af euro-finansministrenes arbejdsgruppe, var, at »yderligere overvejelser er nødvendige«, og at man søndag vil tygge på den græske melding i håb om at kunne levere det endelige svar — ny redningspakke eller ej — på mandag.

Ifølge Venizelos forlanger visse eurolande en græsk garanti for spareplanernes fulde realisering, uanset hvem der leder Grækenland efter det påtænkte valg til april. Kravet udlægges i græske medier som en besked fra Bruxelles om, at valget enten må udsættes, eller at en ny regering må have ikkevalgte, Bruxelles-overvågede teknokrater på de økonomiske poster.

I Athen høres disse meldinger fra Bruxelles som et budskab om, at de »ikke vil os længere«.

Frygten for en uddybning af krisen, resulterende i en græsk bankerot og/eller udtræden af eurozonen, førte torsdag til fald i både euro-kursen og de europæiske aktiekurser. Og rundtomkring tiltager spekulationerne om, hvordan en statsbankerot egentlig vil forløbe, og hvad den vil føre med sig.

Avisen The Guardian fortæller, hvordan Bank of England og det britiske finansministerium og finanstilsyn har gennemført ’krigsspil’ for at simulere kæden af begivenheder, hvis det går galt i Grækenland. Herunder hvordan man bringer britiske statsborgere uden penge ud af landet, hvordan man hjælper britiske virksomheder med penge i klemme i Grækenland m.m. Også andre regeringer samt banker og virksomheder i Europa er angiveligt i gang med forberedelser til ’hvis nu’-situationen.

Herhjemme siger professor Svend E. Hougaard Jensen, Økonomisk Institut på Copenhagen Business School, at ingen — hverken den græske regering, EU eller kreditorerne — har en interesse i en fuldtonet, pludseligt erklæret græsk statsbankerot.

»Jeg tror til gengæld, der kan komme noget andet, som stadig kan kaldes en statsbankerot: en nedskrivning af den græske gæld, der er væsentlig kraftigere end det, man nu forhandler om.«

De aktuelle forhandlinger om gældseftergivelse handler om at bringe den græske statsgæld ned fra nu 163 pct. af BNP til 120 pct. i 2020.

Svend E. Hougaard Jensen mener, at en nedskrivning, der bringer gælden ned på omkring 60 pct. af BNP, er nødvendig og må komme, hvis den fuldtonede bankerot skal undgås.

»Men jeg vil ikke udelukke, at en situation med fortsat faldende BNP kan puste den græske folkestemning så meget op, at en forhandlet løsning ligger uden for rækkevidde.«

Bankerotscenarium

Kommer den totale statsbankerot, bliver der straks lukket for det varme vand til Grækenland fra IMF, banker og andre hidtidige långivere.

»Man slipper af med sin gæld, men står tilbage med et stort underskud på de offentlige budgetter og kan ikke finansiere statens drift, fordi ingen længere vil låne dig penge.«

»Men enderne skal jo mødes, så der er ikke andet for end at skære i pensioner, arbejdsløshedsdagpenge, studiestøtte og andre offentlige udgifter, så de kommer til at svare til de skatteindtægter, der måtte være tilbage. At undlade at betale løn til en del af de offentligt ansatte er også en oplagt tilpasningsmekanisme,« siger Svend E. Hougaard Jensen.

Da Argentina gik fallit i 2001, mærkede folk det f.eks. også ved, at elektriciteten forsvandt, og politiet indstillede arbejdet, fordi den offentligt sektor løb tør for penge. Samt at benzintankene lukkede, og butikkerne løb tør for varer, fordi ingen ville levere til dem, og ingen havde noget at betale med.

Blandt den græske stats kreditorer er også private græske banker, og mange af dem vil miste en stor del af deres egenkapital og ifølge CBS-økonomen formentlig gå konkurs ved en statsbankerot.

»Og så må bankerne sige til dem, der står udenfor og venter på åbningstid for at hæve deres penge: ’Desværre, vi åbner ikke, for vi har ingen penge.’«

Dermed vil skadevirkningerne sprede sig, som de gjorde, da den amerikanske finansgigant Lehman Brothers kollapsede i 2008. Og også sprede sig uden for Grækenland, når kriseramte og nervøse internationale banker og investorer mister deres tilgodehavender og derfor formentlig lukker helt af for långivning til de næste sårbare eurolande i rækken — med Portugal som det mest udsatte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Hvad vil der ske, hvis ...... bankerotten kommer?

Ja, alle långivere til Grækenland taber deres penge. Det overlever långiverne nok (så stort er Grækenland heller ikke).

Grækenland nedsætter (efter valget) en kriseregering, der:
1) indefryser al privat formue i Grækenland.
2)Sætter turbo på en helt ny og progressiv skatteopkrævning (evt. via elselskaberne - ingen skat - ingen strøm).
3) nedskæring af de offentlige udgifter til det absolut lavest tålelige.
4) nationaliserer bankerne midlertidigt
5) Igangsætter langsigtet reformplanlægning af hele samfundet.
6) kontakter BRIC-landene med henblik på ny udenlandsk långivning og finansiering.

.

Michael Kongstad Nielsen

I følge The Telegraph planlægger Tyskland, at Grækenland går bankerot. Wolfgang Schaeuble tror ikke på, at Grækenland kan reddes.

http://www.telegraph.co.uk/finance/financialcrisis/9091021/Germany-drawi...

Se også dagens Athens News:

http://www.athensnews.gr/#5

og bemærk annoncen til højre: "Protect your money in danish kroner", hvor man kan købe en "villa" til 15 mio. danske kroner beliggende lidt nord for Copenhagen Airport.