Nyhed
Læsetid: 4 min.

Grækerne foretrækker statsbankerot

Mens den græske regering tilsyneladende er klar til at imødekomme betingelserne for en ny redningspakke, har befolkningen fået nok af nedskæringerne, som ifølge en økonomiprofessor er nyttesløse
Udland
9. februar 2012
Grækerne har fået  nok af alle de krav, de skal efter-komme fra det internationale samfund, hvis landet vil undgå statsbankerot. 90 procent af befolkningen er imod den nye spareplan.

Grækerne har fået nok af alle de krav, de skal efter-komme fra det internationale samfund, hvis landet vil undgå statsbankerot. 90 procent af befolkningen er imod den nye spareplan.

Orestis Panagiotou

Lederne for de tre partier, der danner parlamentarisk grundlag for Grækenlands regering, mødtes i går med premierminister Lucas Papademos for at drøfte de nedskæringer, som grækernes internationale forhandlingspartnerne stiller som betingelse for at redde landet fra at gå statsbankerot. Den såkaldte trojka, som består af EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF), har bl.a. stillet krav om en reduktion af mindstelønnen for ansatte i den private sektor og yderligere besparelser på de offentlige budgetter.

Men ifølge Grækenlands største avis, Kathimerini, skaber trojkaens betingelser splittelse i de regeringsbærende partier: »Efter min mening er vi på vej ind i en meget ustabil situation i græsk politik,« siger Costas Iordanidis, lederskribent ved det græske dagblad Kathimerini.

Efter planen skulle der afholdes valg, når Lucas Papademos, der i november overtog posten som premierminister fra socialistpartiet Pasoks leder, Georgios Papandreou, havde forhandlet en ny låneaftale på plads.

Men Papandreou har nu bedt Papademos, som er tidligere græske nationalbankdirektør og næstformand for ECB’s bestyrelse, om at blive siddende på posten indtil valgperiodens udløb i efteråret 2013. De seneste meningsmålinger tyder på, at gældskrisen vil medføre store omvæltninger i græsk politik.

»Det konservative parti, Nea Demokratia, har traditionelt altid kunnet mønstre mellem 30 og 35 pct. af vælgerne, men de kan næppe fastholde denne solide opbakning, hvis partiet støtter den femte spareplan. Omkring 90 pct. af befolkningen er nemlig imod yderligere nedskæringer. Samtidig står Pasok til at tabe helt op til tre fjerdele af deres vælgere,« siger Iordanidis til Information og tilføjer:

»Partierne på den yderste venstrefløj står til at få over 40 pct. af stemmerne, men på grund af mandatpræmien til det største parti (50 mandater i parlamentet, red.) vil de alligevel ikke kunne danne regering. Der tegner sig altså en situation, som bliver meget svær at håndtere.«

Sisyfos

Den redningspakke på omkring 130 mia. euro, som den græske regering forhandler med trojkaen om, er forudsætningen for, at grækerne den 20. marts kan forny lån for 14,4 mia. euro og dermed undgå statsbankerot.

Ved redaktionens slutning stod det endnu ikke klart, om regeringen har mandat til at acceptere betingelserne for redningspakken. Ifølge Yanis Varoufakis, økonomiprofessor ved universitetet i Athen, vil det i givet fald blot forværre grækernes situation yderligere.

I et interview med den amerikanske tv-station CNBC hævder Varoufakis, at redningspakkerne og de medfølgende besparelser svarer til Sisyfos’ forgæves bestræbelser på at skubbe en sten op ad et bjerg: »Redningspakken er ikke det rette svar for nogen, hverken for Grækenland, euroen eller for verden,« siger Varoufakis, som ikke mener, at en græsk statsbankerot nødvendigvis er ensbetydende med, at landet er tvunget til at forlade euroen og genindføre den nationale valuta, drakmen.

»Hvorfor kan vi ikke gå bankerot inden for eurozonen og acceptere den kendsgerning, at vi er blevet lagt på is af finansmarkederne? Den eneste grund til at optage nye lån er, at vi tror på, at vi kan betale dem tilbage. Men det kan vi ikke. Det ved alle. ECB ved det, IMF ved det. I sidste ende har Sisyfos ikke anden udvej end at holde op med at skubbe stenen op ad bjerget.«

Eurogruppens formand, Luxembourgs premierminister Jean-Claude Juncker, meddelte i går, at finansministrene for de 17 eurolande mødes i aften for at drøfte redningspakken samt en aftale med indehavere af græske statsobligationer om eftergivelse af 100 mia. euro af landets gæld. Tysklands kansler, Angela Merkel, har tidligere understreget, at eurolandene vil gøre alt for at undgå en græsk statsbankerot.

Men Yanis Varoufakis mener, at ECB og landene i eurozonen må gøre op med »det politiske vanvid«: »Grækenland vil synke dybere ned i den komatilstand, som landet allerede befinder sig i, hvilken vil få krisen i eurozonen til at eskalere og skabe en endnu højere grad af opløsning,« hævder Varoufakis og advarer om, at situationen kan føre til »alles kamp mod alle«: »Vi burde have truffet denne beslutning for to år siden. Vi har alle nødvendige oplysninger. Logikken peger på, at der er en meget simpel løsning på eurokrisen, men den er vores politiske ledere ikke med på.«

Marshall

Ifølge Costas Iordanidis handler redningspakken udelukkende om at sikre långivernes interesser: »Der er slet ingen planer for, hvordan Grækenland igen skal blive et produktivt land. Marshallplanen efter Anden Verdenskrig gik til investeringer i produktionsapparatet, men her går hjælpen udelukkende til at betale af på gammel gæld. Problemet er, at der for øjeblikket ikke er kræfter i det græske samfund, som kan skabe en positiv udvikling.«

Det er ikke kun partierne på den yderste venstrefløj, der vinder øget opbakning som følge af krisen. Det ekstreme højrefløjsparti Chrysi Avgi (Gylden Morgenstund, red.) står ifølge de seneste meningsmålinger til at blive valgt ind i parlamentet, mens det nationalkonservative Laos, som støtter Papademos’ regering, går tilbage: »De tre regeringsbærende partier imødekommer i store træk eurozonens krav, men befolkningen er ikke længere tiltrukket af det europæiske syn på tingene,« påpeger Costas Iordanidis og advarer om, at situationen vil give yderfløjene vind i sejlene: »Vi kan komme til at opleve en gentagelse af situationen efter militærdiktaturet, da Andreas Papandreou grundlagde Pasok, som dengang var ekstremt nationalistisk og populistisk og regerede landet i mere end 20 år.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddy Andersen

Lasse Schmidt Siger:

”Vi kan ikke forvente positive takter omgående, men det skal ikke forhindre os i at prøve at hjælpe dem med at få bedre styr på strukturerne.
Det næste logiske spørgsmål er så: Er det her den bedste måde? Jeg tør ikke sige det, men gulerod virkede i hvert fald ikke …"

Hvem er os i den sammenhæng?
Hvad er det for en gulerod du taler om?

En fortsættelse fra mit indlæg ovenfor:

Kald det den onde storkapital og alt muligt andet, men acceptér i det mindste, at det er grækerne selv, der har forvaltet deres midler helt absurd ringe. Det er et ufravigeligt faktum. De har fået gulerødder som EU-medlemsskab og landbrugsstøtte, og det har intet hjulpet. De kom med i euroen i et vagt håb om, at det ville få grækerne til at forvalte bedre, men nej.

Freddy Andersen

For at kalde EU medlemskabet for en gulerod skal man da vist syntes konstruktionen er god.

Ikke nødvendigvis. Man kan også vurdere ud fra en økonomisk synsvinkel og se på, om grækerne har fået penge fra eller givet penge til EU. Så kan det kvantificeres.

Hvis man som udgangspunkt er mod EU og nægter at se noget positivt i fællesskabet, kan det være svært.

Freddy Andersen

Hvis man som udgangspunkt er for EU og nægter at se noget negativt i fællesskabet, kan det være svært.

Ja. Men så er det jo godt, at der ikke er nogen af os, der har det sådan.

@Lasse Schmidt

"Den eneste grund til, at EU kan gennemtvinge noget som helst, er, at grækerne har misrøgtet deres eget land"

Det har du nok fuldstændigt ret i. Og her kommer vi jo nok tæt på nogle af hovedudfordringerne for grækerne:

Grækerne skal selv komme til den konklusion at de har valg een flok forbrydere til at varetage deres kollektive interesser.

Grækerne har bevidst undladt at foretage nogle valg som f.eks indførsel af et skatte system.

Grækerne skal selv komme til den konklusion at deres pensionssystemer, hvor man kan blive pensioneret som 55 årig overhovedet ikke kan blive betalt at de skatteindtægter de har.

Grækerne skal selv komme til den konklusion at bare fordi man er ansat inden for staten betyder det ikke at man kan blive der hele livet uden at have noget fornuftigt at foretage sig.

Grækerne skal selv komme til den konklusion at deres undladelsessynder har betydet at de har levet for andres penge de sidste 30 år.

Efterlysning!
I en kommentar til en af artiklerne om Grækenlands krise er det bl.a. beskrevet, at folkeafstemninger i Grækenland ikke er hemmelige og at Grækenland oprindelig har en avanceret form for samfundsstruktur (måske stadig?).
Kan nogen hjælpe med en link til denne kommentar. Har forgæves søgt efter den. Antagelig er den fra d.8 eller 9. d.m.
Willy

@Willy Jensen

Nu er Grækenland ikke et særligt gammelt land, og endnu yngre som demokrati.

Landet som der er nu er først blevet skabt ved uafhængighed fra tyrkerne i 1820 og den egentlige statsdannelse er vel først begyndt efter militærdiktaturets fald og monarkiets afskaffelse i begyndelsen af 1970'erne.

Så om man man tale om en oprindelig samfundssyruktur er vel lidt af en overdrivelse.

> Niels Bøjden
Det har du selvfølgelig ret i.
Derfor er jeg alligevel lidt nysgerrig efter oplysningerne.
Vi er i Danmark temmelig berøringsangste overfor afstemninger. Hemmelige afstemninger bygger vi en stor del af det såkaldte demokrati på og undgår herved 'stå til regnskab'.
Dialogen afskæres muligheden for være udviklingens drivkraft.
Ikke mange i bekendtskabskredsen stemmer f.eks. på Dansk Folkeparti. Men der må dog være nogen - antagelig - med partiets stemmetal.
Brixtofte fik sikkert heller ikke mange stemmer, hvis borgerne i Farum udtalte sig. Men afstemningsresultatet fortæller noget andet og netop hér lød argumentationen fra daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at dem der havde stemt ham ind, også skulle betale regningen.
Men der er hemmelige afstemninger så alle kom til at betale regningen hvad enten de ikke havde stemt overhovedet, stemt på Enhedslisten eller andre
partier.
Samme berøringsangst for mere dialogbasseret politisk stillingtagen, som vi i Danmark har, har man f.eks. ikke i Sverige. Selvom afstemninger også her tildels er hemmelige.

For det politiske klima, samfundsudviklingen m.m. ser jeg blot beskrivelsen af den Græske struktur - og mål - som meget interessant selvom det sikkert ikke forholder sig i praksis, som det blev beskrevet .

Ren nysgerrighed.

Michael Kongstad Nielsen

Willy Jensen.
Jeg så godt det indlæg, men kan ikke huske hvor og af hvem. Det var noget, én havde hørt i morgenradioen på P1, noget om det antikke Grækenland, og da det blev underlagt Romerriget, at man bevarede de små bysamfund som administrative enheder, så det hele ikke kunne styres fra centralt hold - eller sådan noget.
Jeg mener, at det antikke demokrati fungerede i flere "lag", nederst var en "folkeforsamling" (frie mænd med en vis formue), der stemte ved håndsoprækning. En person overskuede hele forsamlingen, og kunne med det samme afgøre afstemningsresultatet (behøver ikke tælle). Jeg mener, at Schweiz har haft lignende afstemninger i Kantonerne helt frem til nyere tid.

Michael Kongstad Nielsen, der var ingen formuekrav i det græske demokrati - tværtimod havde man her den første betaling i verden for deltagelse i folkeforsamlingerne og -domstolene, ligesom entré for deltagelse i de religiøse fester blev dækket af et statsligt fond.
Grækerne benyttede sig også af det ægte demokratiske princip, nemlig lodtrækning. Afstemning var som regel ved håndsoprækning, men den særlige afstemning, der sendte mulige statsfjender i landflygtighed i en årrække, var hemmelig.

Sider