Nyhed
Læsetid: 3 min.

Grækernes løfter overbeviser ikke

Eurolandenes godkendelse af et nyt lån til Grækenland på 130 mia. euro er igen blevet udskudt: ’Der er mange mennesker i eurozonen, der ikke længere vil have os med,’ meddelte finansminister Venizelos i går republikkens præsident
Udland
16. februar 2012

ATHEN — Trafikken i Athens gader er blevet lidt farligere. Næsten alle trafiklys i byens centrum blev nemlig smadret i forbindelse med optøjerne søndag, da parlamentet godkendte en ny reform- og nedskæringsplan, som betyder flere afskedigelser, flere nedskæringer, mindre socialhjælp og færre lønmodtagerrettigheder.

Også politisk er landet blevet lidt mere ustabilt. Selv om et stort flertal i parlamentet forleden valgte at acceptere trojkaens krav, vil EU-partnerne have garantier for implementeringen af reformerne, som er betingelsen for udbetaling af en redningspakke på 130 mia. euro og forudsætningen for, at landet ikke går bankerot, når statsobligationer for knap 15 mia. euro udløber 20. marts.

Derfor blev det planlagte møde for eurogruppens finansministre i Bruxelles i går aflyst.

Samaras forpligter sig

Finansminister Evangelos Venizelos, som er favorit til snart at overtage den tidligere premierminister Georgios Papandreous formandspost i socialistpartiet Pasok, orienterede onsdag republikkens præsident, Karolos Papoulias, om grækernes forhandlingssituation.

»Der er mange mennesker i eurozonen, der ikke længere vil have os med. Vi er nødt til at overbevise dem om, at vi kan blive i eurozonen, og at vi kan genvinde den position, vi har tabt,« sagde Venizelos, som efter redaktionens slutning holdt telefonmøde med sine kolleger i eurogruppen.

Mens præsident Papoulias meddelte, at han på grund af krisen vil give afkald på sin årsløn på 300.000 euro, sendte lederen for det konservative parti Nea Demokratia, Antonis Samaras, et brev til Grækenlands kreditorer, EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF), som indeholdt de påkrævede garantier.

»Hvis Nea Demokratia vinder det næste valg i Grækenland, vil vi fortsat være forpligtet på programmets formål, målsætninger og nøgletiltag,« skriver Samaras, efter at han under den ophedede debat i parlamentet søndag havde antydet, at betingelserne kunne genforhandles på et senere tidspunkt.

Når redningspakken er forhandlet på plads, vil overgangsregeringen under tidligere nationalbankdirektør Lucas Papademos’ ledelse sandsynligvis træde tilbage. »Først vil regeringen færdiggøre sit arbejde i marts, og så skal der afholdes valg i april,« gentog regeringens talsmand onsdag.

Politisk trafikbetjent

Ifølge de seneste meningsmålinger står Nea Demokratia til at blive det største parti, men ikke stort nok til at kunne danne regering alene. Samaras er »blevet trængt op i en krog«, mener journalisten Nick Malkoutzis: »Selv om han var en standhaftig modstander af den nedskæringsbaserede filosofi i den første låneaftale med EU og IMF, er han blevet tvunget til at argumentere for, at det er anderledes denne gang. Han har klynget sig til sin grænse i forhold til pensionsnedsættelser i håbet om, at det vil bevise, at han er forpligtet på ideen om ikke at give næring til nedturen,« skriver Nick Malkoutzis i Kathimerini og tilføjer: »Når Samaras holder den plyndrende trojka tilbage med den ene hånd, mens han vinker den frem med den anden, kommer han i de flestes øjne til at minde mere om en trafikbetjent end om en femstjernet general.«

I følge de seneste tal fra det statslige statistikinstitut, Elstat, er situationen endnu mere håbløs end hidtil antaget. I 2011 blev det græske bruttonationalprodukt reduceret med 6,8 pct., hvor regeringen havde estimeret en reduktion på 6 pct. Samtidig pågår der forhandlinger med Institute of International Finance, der repræsenterer banksektoren, om et såkaldt haircut, som vil betyde, at grækernes private kreditorer bliver tvunget til eftergivelse af helt op til 70 pct. af deres tilgodehavende. Hvis størsteparten af Grækenlands private kreditorer nægter at indgå en sådan aftale, som vil betyde, at den græske statsgæld på 355 mia. euro bliver nedskrevet med omkring 100 mia. euro, kan det bringe redningspakken fra trojkaen i fare.

En embedsmand ved EU-Kommissionen udtaler til Reuters, at der er »forslag om at udskyde redningspakken til Grækenland eller dele den op, så en umiddelbart forestående statsbankerot undgås«. I et interview med CNN vurderer Yanis Varoufakis, økonomiprofessor ved universitetet i Athen, at grækerne vil »få lige akkurat nok til at undgå statsbankerot inden det franske præsidentvalg«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er trist, at grækerne affinder sig med at være en europæisk lydstat. Valget er imidlertid deres eget - de har alt for længe valgt politikere, der har en interesse i at holde befolkningen nede i relativ uvidenhed.
Få steder i Europa tager overklassen i dén gang røven på den almndelige befokning, det må derfor, det hedder 'græsk'.

Bjarne Bisgaard Jensen

Lad dem nu gå fallit og forhåbentlig lære af det i deres politiske valg fremover og få pinen overstået

Hm, 15 Mia til obligationsindehaverne og resten, 115 Mia, hvor går de hen ?

Til de franske banker, formodentlig ?

Jeg indrømmer, at jeg ikke begriber hvad der foregår, så hvis en-eller-anden har viden og lyst ...

Leif Højgaard

Oversigt over
euro-krisen

@ Per,

Et land køber obligationer på forskellige tidspunkter. Hvis Grækenland for eksempel udstedte for 15 milliarder euro i 2 års obligationer den 20 marts 2010, så forfalder disse den 20 marts 2012.

Det betyder, at obligationshaverene har ret til at få de 15 milliarder tilbage som de har udlånt (købt obligationer for). Hvis ikke Grækenland har pengene til at tilbagebetale de 15 Milliarder, så har landet to muligheder: enten at udstede endnu en serie obligationer for en værdi af 15 milliarder (det er en praktisk umulighed lige nu, hvor landet skal betale langt over 20% i rente) eller de kan sige: "vi har ikke pengene" og dermed gå konkurs.

I løbet at de næste måneder forfalder flere obligations serier til en samlet værdi omkring 130 milliarder euro. Det er det, de øvrige 115 milliarder skal bruges til.

@ Per,

Der skulle naturligvis stå "Et land udsteder obligationer på forskellige tidspunkter" og ikke "Et land køber obligationer på forskellige tidspunkter"

@ Per,

Hvis du vil se (rent grafisk), hvor mange penge verdens lande skal bruge på at afbetale obligationer der udløber i 2012 (7600 milliarder dollars) og mange andre sjove ting kan jeg anbefale :

http://demonocracy.info/infographics/usa/world_debt/world_debt.html

Grækerne har i mange år på demokratisk vis valgt populistiske politikere og haft en elendig regeringsførelse, der lod landet leve over evne på lånte penge .

Og ydermere snød de med "bogholderiet", så de andre EU lande ikke fandt ud af, hvor skidt det var.

I et demokrati hæfter man for de tåbeligheder, som ens folkevalgte politikere eventuelt laver. Man kan ikke bare "smøre regningen af" på andre lande, som har orden i tingene.

Vi må passe på, at debatten ikke kører skævt , så vi bilder os ind, at grækerne er hæderlige og helt uskyldige, og at det er de "grimme kreditorer" (der var troskyldige nok til at låne grækerne penge) , der er skyld i alt ondt.

Nedskrivningne af den græske gæld og de yderligere lånepakker påvirker alle andre i EU , som for samme midler kunne have haft mere velfærd og råd til lidt mere levestandard.

Det er meget enkelt.

På den ene side har europæiske banker køber græske statsobligationer med et højt afkast (rente) uden at tænke på risikoen.

Og på den anden side af dammen har investeringsbanker - som Goldmann Sachs - købt obligationer for 40 % af deres pålydende værdi og derefter forsikret sig med credit default swaps for 100 % af værdien, hvis/når Grækenland går bankerot.

Øvelsen for tiden (og gennem det sidste år) går ud på at redde de europæiske (primært franske og tyske) banker v.h.a. penge fra EU til Grækenland, så Tysklands og Frankrigs økonomi fremstår solid og stabil. Primært af hensyn til væksten i europa, og hele økonomien på kontinentet, og naturligvis også i anledning af det franske præsidentvalg.

Grækenland har ikke gjort noget af det landet har lovet at gøre for at reducere deres udgifter. Det frustrerer de øvrige Eurolande, især Finland og Holland.

http://www.bloomberg.com/video/86499356/

Især 7:30 minutter inde i interviewet.

Robert Kroll, der er ingen, der på noget tidspunkt har troet på, at den græske økonomi reelt levede op til euro-kravene, bare læs debatterne op til indførelsen af valutaen! Men alle regnede med - åbenbart med god grund - at Grækenland ville blive holdt flydende af de øvrige eurolande.

Bo Stefan Nielsen

Hvad pressen i Danmark ikke forholder sig til er, at der i disse dage og uger er en gryende præ-revolutionær stemning i Grækenland. Tag lige et kig på disse friske tal:

Grækenlands venstrefløj stormer frem på baggrund af protesterne! I en meningsmåling fra i går står venstrefløjen tilsammen til 43,5 % afstemmerne - en 4-dobbling i forhold til sidste valg. Til sammenligning har teknokratregeringen kun opbakning fra 38,5%.

I stedet for at skrive om denne nærmest revolutionære udvikling, bringer Politiken i dag en forside om, at fascisterne lige præcis kravler over spærregrænsen.

PASOK (socialdemokrater) er ikke regnet med i venstrefløjen, men står til 11%. Inkl. dem ville det være 53,5%. Ellers fordeler opbakningen sig således: Demokratisk Venstre (Nyt parti, der har tiltrukket mange tidligere socialdemokrater) 16%, Kommunisterne 14% og SYRIZA (Enhedslistens rød-grønne samarbejdspartnere) 13,5%. Til sammenligning havde Kommunisterne lidt over 7% og Syriza lidt over 4% ved sidste valg. Socialdemokraterne havde dengang omkring 42-44%.

http://ecoleft.wordpress.com/2012/02/15/%CF%83%CF%84%CE%B1%CE%B8%CE%B5%C...

http://www.ansamed.info/ansamed/en/news/sections/politics/2012/02/08/vis...

Præcis Rasmus.

Studehandlen mellem Frankrig og Tyskland, er at Tyskland, som sædvanlig har det kolde overblik. Europæren skal "homogeniseres"/ensrettet, det passer nemlig den tyske produktionsmaskine godt, på den korte bane skal Sarkozy ha' reddet sine bankers enorme investeringer i sydenlandske obligationer. Derfor er de enige. Ellers plejer de to lande jo ikke være så gevaldigt enige, set gennem historien.

Problemet lige nu, at tyskerne er ved at trække i land, med udbetalingen - De tyske "regnemaskiner" tror ikke på grækerne, men for franskmændene tror jeg det er lige meget - de skal bare have vasket EU's og IMF hjælpepakke "casket hvide" og vidre ud som afdrag til bankerne.

Så vidt jeg ved er der heller ikke fra grækernes side lavet en aftale med alle "kreditorerne".

En af årsagerne til at grækerne ikke kan finde ud af det er jo

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Gr%C3%A6kenlan...(Historie)/Gr%C3%A6kenland_(Historie_-_Juntatiden_(1967-74))

At deres demokrati kun går tilbage til 1974, hvorfor har der ikke fra Europæisk side været foretaget mere for at hjælpe deres administration på plads, demokratisk styret offentlig sektor. Rådgivning i hvorledes man sætter en stram skatte-indkrævnings system op.

Det burde være det man lavede en langsigtet plan for med EU - men istedet tæsker man bare løs på landet.

Niels Engelsted

Tak til Niklas Monrad for nedenstående meget illustrative link, som man afgjort ikke må gå glip af.

Jeg gentager:
http://demonocracy.info/infographics/usa/world_deb

Grafikken illustrerer også, hvorfor pengestrømme og gældsforpligtelser nu er elektroniske symboler. Man kunne ikke have alle disse lastbiler til at køre rundt til fare for cyklister og andet godtfolk.

Hvis man laeser indholdet af Antonis Samaras' brev, saa indeholder det netop IKKE de garantier der er kraevet, men er formuleret i saa loese vendinger at det tydeligvis laegger op til at han ikke vil overholde aftalen.

Derfor stoler de andre euro lande, med rette, ikke paa de Graeske loefter... Naar man bryder sine loefter gang efter gang, saa begynder folk altsaa at miste troen paa at man vil holde nye loefter.

Naar alt kommer til alt, saa er ansvaret Graekernes! Hver enkelt en af dem! Politikere er borgernes repraesentanter, valgt af borgerne. Hvis de vaelger korrupte og uduelige politikere, saa ligger skylden ved BORGERNE, ikke politikerne!

@ Rasmus,

Der er to problemer når du siger "På den ene side har europæiske banker køber græske statsobligationer med et højt afkast (rente) uden at tænke på risikoen."

For det første; langt de fleste obligationer som europæiske banker har købt er med en lav rente - det var derfor Grækenland havde råd til at udstede dem. Faktisk er det formodentlig Den Europæiske Centralbank, der har købt obligationer med et højt afkast af bankerne, som ville (var nødt til at )skille sig af med højrisiko obligationer.

For det andet, giver det ikke mening at på den ene side at sige at banker har købt obligationer med et højt afkast uden at tænke på risikoen, fordi renten netop er retningsgivende for risikoen (det er derfor man nu får mere end 20% i rente på Græske obligationer).

@ Niklas Monrad

Tusind ... billioner, for nu at blive i dagens terminologi, tak for dine svar og henvisninger.

Det med statsobligationerne har jeg forstået, men de øvrige 115 Mia, som "vi" vil sende derned, hvad går de til ?

Og hvor kommer f.eks. de franske banker, der vist er i klemme, ind i billedet ? For problemet for f.eks Frankrig er vel, at hvis ikke bankerne får deres penge tilbage, så er bankindskuddene i fare ... og dermed "katastrofen" ... eller tager jeg fejl ?

@ Per,

De 115 milliared euro sal gå til at dække de øvrige obligationer som forfalder i år. Med andre ord de skal som du rigtigt påpeger betales til banker. Du kan i øvrigt se på den side jeg henviste til, hvilke banker som har penge udestående i Grækenland. (http://demonocracy.info/infographics/eu/debt_greek/debt_greek.html).

Og nej, du tager ikke fejl. Hvis bankerne, og særligt IMF, som har førsteret, ikke får deres penge, så er konsekvenserne, i ingen overført betydning, helt uoverskuelige.

Når man beklager sig over at bankerne på den måde skal sikres, skal man også huske på, at uden samme bankers udlån, så havde Grækenland, udover ikke at være i den knibe de er i nu, slet ikke været i stand til at have den levestandard og den offentlige sektor, som de har nu.

Tak igen ;-o)