Læsetid: 4 min.

Hans Højheds velfærdsstat

Qatar er verdens rigeste land, men med rigdommen følger helbreds- og lediggangs-problemer. Det forsøger emiren at gøre noget ved med et ’spring fremad’, der skal gøre Qatar uafhængig af olie- og gasindtægter fra 2030
13. februar 2012

DOHA — Min lokale bekendte er udlænding, der ikke »er flyttet hertil på grund af udsigten«, som hun siger medens hun dribler sin bil gennem rundkørslerne i det absolut flade terræn.

I horisonten står disede konturer af Qatars mini-Manhattan, »The Pearl, der synes designet af arkitekter, der ikke talte sammen, ikke kunne lide hinanden, men havde frit løb til eksperimenter, de aldrig ville slippe godt fra derhjemme,« som det hed i et CBS-portræt af emirens smørhul. Så nej, min bekendte er her ikke på grund udsigten, men på grund af indtjeningen, for som hun siger:

»Europa har nedtur, USA er for langt væk, og Qatar er en velfærdsstat uden for megen korruption at slås med.«

Elektricitet og vand er gratis såvel som sundheds- og skolevæsen. Infrastrukturen er så spritny som de biler — i en skala fra Fiat 500 over japanske og tyske til Bentley, Bugatti, Jaguar, Range Rover og Rolls-Royce — der fylder den kofanger ved kofanger, eftersom ingen bil må være over fem år gammel.

Fede og dorske

Her foregår al gang på fire hjul, hvilket medfører et godt et par hundrede trafikdræbte om året — stort set samme antal som i Danmark, men i en befolkning på en fjerdedel af vores. I den uge, jeg opholdt mig i Hans Højhed Hamad bin Khalifa al-Thanis velfærdsstat så jeg ikke en eneste qatarer til fods på de velanlagte, brede fortove.

Hvis nogen gik, var det tjenestefolk, barnepiger eller gadefejere. Velfærdens bagside er da også ’alvorlig fedme’, som en læge, Justin Grantham, ansat på emiratets ortopædiske hospital og sportsklinik, fortalte The New York Times.

Ifølge internationale helbredsorganisationer er Qatar nummer seks på listen af lande med fedmeproblemer og nummer fem i den globale sukkersygestatistik.

I lyset af emirens begejstring for sport — Qatar har købt den franske fodboldklub, Paris Saint-Germain, og med Hans Højhed som eventmanager for en vifte af sportsbegivenheder fra golfturneringer til ATP-tennis og cykelløbet Qatar Rundt, der afvikles i disse dage med verdensmesteren Mark Cavendish i feltet, er de skræmmende helbredstal en anelse pinlige.

Men også det er der råd for — eller rettere råd til: Qatar er først i Mellemøsten med kirurgisk fedtsugning. Operationerne tager 43 minutter og patienten kan gå — eller rettere: køre — hjem efter en dag eller to i hospitalssengen. Om det hjælper vil vise sig.

Ifølge Qatar-lægers udsagn til avisen Al Watan (Fædrelandet, red.) er tre af fire Qatar- kvinder og syv ud af 10 mænd overvægtige om fem år. Allerede nu er andelen af runde børn højest i Mellemøsten og Nordafrika, et tal, der synliggøres i Dohas overfyldte MacDonald’s- og Burger King-paladser, hvor fede purke helt ned til otteårsalderen guffer i sig.

Ambitiøs uddannelse

Jeg møder en af emirens hær af rådgivere, Abdulaziz al-Mamoud, der ved synet af min digitale optager erklærer:

»I hate to be recorded«.

Han er ikke den eneste — at sige noget til direkte citat kan medføre ubehageligheder, også selv om Hans Højhed sponserer et ytringsfrihedsinstitut, Doha Centre for Media Freedom. Men Abdulaziz al-Mahmound siger ikke noget, der kan udlægges som kritik af Hans Højheds virke som regent.

»Hans Højhed er åben og lyttende,« forklarer han. Og det, emiren lytter til, er snakken i de lokale stammeældstes majlis, som al-Mahmound beskriver som en slags dagligstuemøder, hvor problemer drøftes og adresseres til emiren, men ikke til offentligheden. Den har alligevel ikke noget at skulle have sagt.

»Det er en del af hans opgave som regent at lytte, også til kritik, og her taler vi direkte til hinanden.«

En af de ting, der drøftes over teen og vandpiberne ved disse sammenkomster, er den dystre fremskrivning af Qatars vigende olie- og gasforekomster. Om senest 60 år vil olien være pumpet op og naturgassen begrænset. Der er frygt for, at Qatar vil genopleve de trange år i 70’erne. Hans Højhed ved, at olien og gassen slipper op en skønne dag, ligesom perlefiskeriet ophørte med japanernes opfindelse af kunstperlen i 70'erne, hvilket medførte en dyb økonomisk krise, så planen er at gøre Qatar uafhængig af råstofferne ved at øge den private business-sektor og stimulere privat initiativ. Og det er vel ikke den dummeste plan.«

Vision 2030

Planen er nedfældet i en målsætning, Hans Højhed har kaldt ’Vision 2030’, og som i korte træk går ud på etablere små, lette industrier baseret på højteknologi, og udbygge uddannelsessektoren til vidensbanker, der kan gøre økonomien uafhængig af den velstand, der lige nu vælter op fra undergrunden.

Vision 2030 skal gøre samfundet »vidensbaseret« frem for »ressourcebaseret«, rundkørsler, motorgader og højhustårne er plastret til med billboards, der kundgør Hans Højhed budskab: »Tænk«.

Om der er tænkt over, som en expat knurrede, »at de klækkelige lønforhøjelser sidste år til alle offentligt ansatte på 120 og 60 pct. ikke ligefrem stimulerer initiativet til en privat sektor nu, hvor folk kan sidde på deres flade og tælle deres penge.«

Det bærende element i Vision 2030 er Qatar Foundation, hvor Abdulaziz al-Mahmound er direktør for publikationsdivisionen.

Den gigantiske pengetank med et milliardbudget der spænder fra finansiering af vestlige universitetsfilialer og akademiske tænketanke som Brookings til sponsoratet for F.C. Barcelona, der indtil emiren hostede op med millioner, kun ville reklamere for UNESCO på klubbens spilledragt.

Udover aftalen med F.C. Barcelona var emiratets pr-kup i 2011 FIFA’s tildeling af VM-slutrunden i fodbold 2022, der vil medføre en metro, et antal stadioner, der kan pilles ned efter turneringen med blik på at blive gaver til fattigrøvslande i regionen, og — med chefredaktøren på avisen Peninsula, Khalid al Sayeds ord — »forpligtelse«.

— Til hvad?

»Qatar skal nu opfylde internationale standarder på miljøområdet og på arbejdsmarkedet for eksempel. Fodbold-VM bliver murbrækker for en stribevis af reformer, for hele verden vil komme her, og vi tager verden alvorligt.«

Hvor alvorligt vender jeg tilbage til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer