Læsetid: 3 min.

Honduras er Latinamerikas fejlslagne stat

En række mord udført af det honduranske politi har over de seneste måneder udstillet et land på sammenbruddets rand, hvor selv præsidenten er magtesløs
En række mord udført af det honduranske politi har over de seneste måneder udstillet et land på sammenbruddets rand, hvor selv præsidenten er magtesløs
18. februar 2012

»Vi er ved at miste vores land,« advarer Julieta Castellanos, der er rektor for Honduras nationale universitet, UNAH:

»Staten har mistet kontrollen og Honduras styres i dag reelt af kriminelle.«

Julieta Castellanos taler om den bølge af vold, der på få år har gjort Honduras til verdens farligste land at opholde sig i. Og hun taler om det, som alle i dag ved — at det er landets politi, der står bag en meget omfattende del af den organiserede kriminalitet og de myrderier, der finder sted.

Den seneste, der turde sige dette offentligt, var en af landets mest respekterede anti-korruptions forkæmpere, den 71-årige Gustavo Alfredo Landaverde. Han blev skudt ned på åben gade i starten af december få dage efter, at han offentligt pegede på forbindelserne mellem landets politi og de narkokarteller, der ifølge de nordamerikanske anti-narko-myndigheder, DEA, transporterer mindst 25 ton kokain igennem Honduras om måneden.

En likvidering, som efter to måneder fortsat ikke er opklaret, og som sandsynligvis aldrig bliver det, siger Julieta Castellano.

»De vil ikke undersøge, hvem der står bag, fordi det er deres egne. Og det er umuligt at bede om en undersøgelse af politiets involvering i sagen, fordi de blot henviser til, at en undersøgelse bør starte med ministeren selv (minister for sikkerhed, Pompeyo Bonilla, red.),« siger Julieta Castellanos, der spørger, hvordan man så nogensinde skal komme i gang med en opklaring, så længe landets minister for sikkerhed ikke selv kan tåle en undersøgelse.

Politiet står bag

Julieta Castellanos ved bedre end de fleste, hvad der foregår i Honduras. Foruden at være rektor for landets offentlige universitet er hun tidligere leder af universitetets institut for dokumentation af vold. Hun er desuden medlem af den sandhedskommission, der med mandat fra Organisationen af Amerikanske Stater har udredet begivenhederne før, under og efter kuppet mod landets tidligere præsident Manuel Zelaya i juni 2009. Og for mindre end fire måneder siden oplevede Julieta Castellanos voldsbølgen på egen krop, da hendes søn og en kammerat brutalt blev myrdet — af politet, viste det sig.

Dengang lovede landets præsident, Porfirio Lobo Sosa, at mordene ville blive opklaret og de ansvarlige retsforfulgt. Og selvom det lykkedes et privat efterforskningshold at dokumentere, at otte politibetjente var involveret, og at den endelige ordre til at begå mordene kom fra en højt placeret kilde i politiet, så er ingen blevet dømt. De to betjente, der affyrede de dræbende skud, er flygtet ud af landet, og resten er simpelthen urørlige, forklarer Julieta Castellanos, der peger på, at den nationale politichef, Ricardo Ramírez del Cid, udmærket ved, hvad der foregår.

»Han ved, at der er grupperinger (i politiet, red.), der står bag likvideringer og kidnapninger, og at politiet kan købes til lejemord. Han er tidligere chef for efterretningstjenesten og ved derfor, at de skyldige er placeret på højeste sted. Da jeg arbejdede med at dokumentere vold i Honduras, spurgte han os, om vi havde et kort over den organiserede kriminalitet i landet. Dengang vidste jeg ikke, at det er det selvsamme politi, der står bag den organiserede kriminalitet.«

De urørlige

Mordet på universitetsrektorens søn viser, hvordan det honduranske politi arbejder i det daglige. For det var aldrig meningen, at han skulle være blevet slået ihjel. Sammen med en kammerat havde han forladt en middag, men blev ved midnatstide beskudt af politiet, der egentlig blot ville røve deres bil og ejendele. Uheldigvis blev rektorens søn ramt, og da betjentene ikke vidste, hvad de skulle gøre, ringede de til en overordnet, der bad dem »rydde op«. Derfor blev de to kammerater på 22 og 24 år dræbt og efterladt uden for byen.

Men i dag står det klart for Julieta Castellano, at kampen mod politiet er nyttesløs.

»Præsident Lobo har lovet at gøre op med problemerne, og at der skal renses ud hos politiet. Men han har også anerkendt, at han ikke kan stille noget op mod politiets top. Og det er desværre sandt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer