Læsetid: 7 min.

Efter hungersnøden: Somalias flygtninge overvejer fremtiden

Håbet vender langsomt tilbage til hovedstaden Mogadishu, men hjælpen er stadig sparsom, og al-Shabaab hersker over store dele af landet
Tusindsvis af somaliere i lejre rundtomkring i landet er  dybt afhængige af den mad og anden hjælp, de kan få af  de internationale hjælpe-organisationer. I Hodan-distriktet i Mogadishu driver FN’s World Food Programme  et center, hvor man i gennemsnit brødføder  7.000 mennesker dagligt.

Tusindsvis af somaliere i lejre rundtomkring i landet er dybt afhængige af den mad og anden hjælp, de kan få af de internationale hjælpe-organisationer. I Hodan-distriktet i Mogadishu driver FN’s World Food Programme et center, hvor man i gennemsnit brødføder 7.000 mennesker dagligt.

Mohamed Abdiwahab

6. februar 2012

Et par timer i Mogadishu er alt, hvad der skal til for, i et chokerende glimt, at indse, hvor lidt plads mennesker behøver for at overleve.

Hen over den smalle strandpromenade, i den sandede intethed, er der rejst en lejr for somaliere, der er flygtet fra tørke og krig. På afstand ligner det rækker af kulørte æg dekoreret af børn.

Men disse små kuplede hytter er strengt funktionelle. De er lavet af stof, plast, pap, gamle sække eller lærred holdt oppe af et skelet af tynde pinde. At sige, at de er stuvet tæt sammen ville være en underdrivelse.

Habiba Gaapow Ibrahim, en imponerende rank 35-årig med smukke glasperler om halsen, flygtede til Furuqley-lejren for fem måneder siden fra distriktet Nedre Shabelle i det sydlige Somalia. Hun har fire børn i alderen 10 til 16 år. Hendes mand er død.

»Jeg var bonde, men i flere måneder faldt der ingen regn. Der var ingen afgrøder ... jeg havde seks køer, og jeg mistede dem alle,« forklarer hun via en tolk.

Som de andre kvinder, The Guardian taler med, fortæller hun om den sult, der tvang hende til at flygte. Ifølge et britisk skøn kan så mange som 100.000 mennesker have mistet livet på Afrikas Horn gennem det seneste år på grund af hungersnød — over halvdelen af dem var børn under fem år.

Gaapow Ibrahim har endnu ingen planer om at vende hjem: »Her er vi sikrere,« siger hun. »Jeg vil ikke tilbage, medmindre jeg får mad og hjælp.«

Men de islamistiske al-Shabaab-oprørere kontrollerer Nedre Shabelle og har forbudt de fleste internationale organisationer at operere på deres territorium.

Trods deres udsatte stilling i lejren ser det heller ikke ud til, at hendes børn, som er apatiske og sløve i den ubønhørlige varme, har nogen lyst til at vende tilbage. »De vil helst bo her,« siger hun. »De taler ikke engang om at vende tilbage.«

Seks måneder efter, at der blev erklæret hungersnød i seks regioner, herunder i lejrene i Mogadishu, er Somalia stadig hjemsted for verdens værste humanitære krise. Der lever mindst 185.000 hjemløse i denne by på næsten to millioner mennesker. Fire millioner mennesker har stadig brug for støtte, og de fleste af disse befinder sig i landets sydlige del.

Over hele landet er over 1,4 millioner mennesker blevet drevet på flugt. Deraf er over 900.000 flygtet til nabolande som Kenya og Etiopien. Sidste år var Mogadishu centrum for en storm af medieopmærksomhed og nødhjælp, efter at der var blevet erklæret hungersnød. Nødforsyninger for titusindvis af dollar blev fløjet ind. Trods kritik af, at det internationale samfund ignorerede tidlige advarsler om, at en truende krise var undervejs — en forsinkelse, der kan have kostet tusindvis af liv — har det gjort en forskel.

Behøver fortsat hjælp

Salado Hassan Siyad er en af de overlevende. Den 70-årige holder sig under et skyggefuldt træ i en lejr for flygtninge. Hendes små, skrøbelige fødder stikker ud under hendes lange kjole. Det tog hende to døgn at komme til Mogadishu fra området omkring Kismayo, som kontrolleres af al-Shabaab. Hun nævner sulten som hendes grund til at flygte, men også noget andet: »Der var ingen mad, og der var ingen job. Shabaab bestemte alt, og de var meget svære at have med at gøre. Der blev ikke skabt nogen job. De humanitære organisationer måtte ikke komme der. De pålagde os skatter. Og påtvang os at deres beklædningsreglement,« siger hun.

Somaliere som Hassan Siyad kan nu i det mindste få mad i Mogadishu. Byen er ikke længere en slagmark, efter at al-Shabaab trak de fleste af sine krigere ud af området i august sidste år, hvilket stort set har sat en stopper for de voldsomme ildkampe, der plejede at genlyde mellem de skudarrede bygninger ud mod Det Indiske Ocean, hvor piraterne har skabt deres eget anarki.

Den Afrikanske Unions tropper, kendt som AMISOM, og den somaliske regerings soldater siger, at de nu kontrollerer det meste af byen, men faren er ikke drevet over. Al-Shabaab planter improviserede vejbomber, detonerer bilbomber og gennemfører håndgranatangreb. Deres mål er ofte de somaliske soldater eller AMISOM’s styrker, men fanget i angrebene bliver også de hjemløse tusinder, som endnu tøver med at vende tilbage til landsbyer, der ofte er usikre og langt uden for de humanitære organisationers rækkevidde. Hjælpeorganisationer advarer om, at tiden endnu ikke er inde til atnedtrappe den internationale støtte. Det store spørgsmål er, om at de fordrevne personer vil vende tilbage frivilligt. Selv om der faldt rigeligt nedbør i slutningen af året, således at bønder kunne plante afgrøder til høst i marts, og selv om nogle familier rapporteres at være vendt tilbage til deres landbrug, er langt flere stadig for bange til at drage sydpå.

»Jeg tror, der er et betydeligt antal, som ville vende hjem, hvis betingelserne var bedre i deres hjemegne,« siger Gwendoline Mensah, leder af UNHCR i Mogadishu.

»En masse af flygtningene er bønder. Det er indlysende for dem, at der ikke er meget, de kan stille op her. Jeg tror ikke, de ønsker bare at gå omkring i Mogadishu.«

Men hun understreger, at en tilbagevenden skal ske frivilligt, og så længe al-Sha- baab kontrollerer så store områder i syd — og her kan det internationale samfund stort set intet stille op — vil det være problematisk, selv om islamiske hjælpeorganisationer har koordineret nogle hjemrejser med relativ succes.

Truslen fra al-Shabaab

FN’s humanitære koordinator for Somalia, Mark Bowden, siger: »Vi var i stand til at standse den nedadgående sultspiral for 500.000 af de mennesker, der var mest udsat sidste år. Men trods af betydelige fremskridt i forhold til at afværge hungersnøden har fire millioner mennesker stadig presserende behov for støtte i det område, hvor hun-gersnøden fortsat rammer op til 250.000 somaliere.«

FN har appelleret om 1,5 milliarder dollar til at finansiere hjælpeprogrammer i år, men der er grænser for, hvad det internationale samfund kan gøre. Det er umuligt at ignorere det politisk-militære aspekt af den humanitære krise, selv i det relativt sikre Mogadishu. Kort før en briefing for besøgende journalister i FN’s hovedkvarter, lyder der et højt brag efterfulgt af skudsalver. Nogen har forsøgt at kaste en granat ind i området, men ramte ved siden af, og granaten eksploderede på en tom grund.

Det er sikkerhedsproblematikken, der gør det vanskeligt at få styr på katastrofen i Somalia. Besøgende journalister briefes af sikkerhedsofficerer om de seneste angreb: Fem vejsidebomber er eksploderet inden for de seneste to døgn, én bilbombe blev opdaget i tide og afmonteret, og dertil kommer ’en bølge’ af granatangreb. De understreger, at dette ikke er nogen usædvanlig uge.

Somalias sammenbrud truer ikke blot dets egen befolkning: Analytikere siger, at al-Shabaab er en alvorlig trussel mod regionen. I næste måned er den britiske premierminister, David Cameron, vært for en konference om et land, han betegner som »en fejlslagen stat, der truer de britiske interesser«.

Den øverstbefalende for den 10.000 mand store AMISOM-styrker general Fred Mugisha siger, at nogle ting er blevet bedre.

»Befolkningen i Mogadishu er ved at genvinde tilliden,« siger han. »Vi ser mange af dem gå ture på stranden hver fredag. Vi ser en anden tøjstil. Kvinderne genoptager den traditionelle somaliske måde at klæde sig på.«

Tænker på dem selv

Meget afhænger nu af Sheikh Sharif Ahmeds føderale overgangsregering (TFG), men denne, som støttes af det internationale samfund, er splittet af magtkampe. Parlamentsmedlemmerne skulle forestille at være i gang med at udarbejde en ny forfatning som forberedelse til dannelse af en ny regering, når deres mandat udløber i august, men som en diplomat i Nairobi siger, mangler motivationen.

De forskellige fraktioner, som har udløst Somalias sammenbrud, har kun ringe incitament til at søge altruistiske løsninger — de mennesker, som lider mest, er dem, der er fanget i byens ca. 300 lejre.

Et forsyningscenter i Mogadishus anspændte Hodan-distrikt giver et godt billede af krisen på mikroplan. Maden serveres fra store kar til de lange køer af kvinder og børn. I den anden ende af den sandede gårdsplads bliver babyer vejet, og de, som er underernærede, får et særligt tilskud. Mænd og kvinder slæber deres månedlige rationer af korn, bælgfrugter og olie væk — og bærer de tunge sække på skuldrene i den voldsomme hede. Centret drives af FN’s World Food Programme og SORRDO (Somalie Relief Rehabiliation Development Organisation) og brødføder i gennemsnit 7.000 mennesker om dagen. Det er en livline for de tusinder, der bor i de omkringliggende lejre.

En somalisk hjælpearbejder iagttager folk, som bærer sække med korn væk:

»Det er meget slemt. Jeg har ikke ord for, hvad jeg føler. Mogadishu var i 1980’erne en af de smukkeste byer i Afrikas Horn, nu er hele byen forvandlet til en IDP-lejr (en lejr for internt fordrevne, red.),« siger han.

Blot få timer senere eksploderer en vejsidebombe, som må have været anbragt natten før, langs den rute, som flygtningene benytter for at vende tilbage til lejrene. Målet var et politi-checkpoint. To politifolk og fire civile bliver dræbt. Yderligere 11 bliver såret.

 

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu