Læsetid 2.4828571428571 min.

Hvem vil tage ansvaret for Syrien?

Ingen af de lande, der i dag samles i Tunesien for at diskutere Syrien, er parate til at forpligte sig til at sikre en humanitær zone og dermed engagere sig militært. Til gengæld vil de støtte oprørerne på hver deres måde. Resultatet, vurderer eksperter, vil sandsynligvis være en anarkistisk borgerkrig, der kan trække ud i årevis og destabilisere hele regionen
Der er masser af sympati for de syriske oprørere, men det kniber med at finde lande, der officielt vil forpligtige sig til at hjælpe dem.

Der er masser af sympati for de syriske oprørere, men det kniber med at finde lande, der officielt vil forpligtige sig til at hjælpe dem.

Bulent Kilic
24. februar 2012

»Dette regime må forsvinde,« sagde den franske præsident, Nicolas Sarkozy, efter drabet på en britisk journalist og en fransk fotograf i mareridtsbyen Homs, og når han i dag kigger sig omkring i et mødelokale i Tunesien, vil han næppe møde ét ansigt, hvis ejer er uenig.

Sammenslutningen Syriens Venner har indbudt oppositionens nationalråd som den eneste syriske repræsentant til fredagens møde om Syriens fremtid, mens Assad-styrets venner, Kina og Rusland, har takket nej til invitationen. For mødets formål er klart: Assad skal væltes, og de tilstedeværende ved mødet er alle fra lande, der på den ene eller anden måde har forpligtet sig til at støtte oppositionen og på den eller anden måde allerede arbejder for styrets fald.

Men derfra og til at tage de nødvendige skridt er der stadig langt. Det skridt ville være at gennemtvinge en humanitær korridor til de mest ildestedte syriske byer som f.eks. Homs eller eventuelt indføre såkaldte sikre zoner. Men det er usandsynligt, at nogle af landene forsamlet i Tunis er parate til at sætte magt bag hensigterne. I hvert fald officielt.

»Det eneste, der reelt samler landene i Syriens venner, er, at de mangler en politik. Der bliver råbt meget højt, men når det er tid til at tage ansvar, bliver det sendt videre,« siger Julien Barnes-Dacey, der er mellemøstekspert ved European Council for Foreign Relations og selv har boet i Syrien i en årrække.

»Hvis man vil indføre sikre zoner eller korridorer, er man nødt til at sikre dem med magt, for styret vil ikke respektere dem. Og der er ingen mellemvej. Der er ingen militær vej, med mindre man er parat til at gå hele vejen,« siger han. En vurdering, der deles af andre iagttagere.

Officielt og uofficielt

»Lige nu er alle lande utrolig bange for at tage det næste skridt, fordi de er klar over, at det ikke bare er et skridt, men to eller tre, og pludselig sidder man fast i en militærkampagne i Syrien. Og det er der ingen, der vil,« siger forskeren Daniel Byman fra tænketanken Brookings Saban Institute for Middle East policy, som traditionelt plejer at være tæt på de amerikanske beslutningstagere.

Både i USA og andre steder, hvor man tidligere kategorisk har udelukket militær hjælp, er man imidlertid begyndt at moderere det synspunkt.

Republikanerne Lindsey Grahame og John McCain har efterlyst en mere aktiv støtte til oprørerne, og i udmeldinger fra Obamas regering de seneste dage er den kategoriske afvisning af at bevæbne oprørerne blevet noget mere forbeholden.

Og det er netop det, der er problemet. Mens gruppen af internationale modstandere af Assad-styret har svært ved at forpligte sig til en samlet plan, bliver de hver især dybere og dybere involveret i, hvad der foregår i Syrien på et uofficielt plan.

Tyrkiet lægger jord til baser for oppositionens styrker, Den Frie Syriske Armé leverer efterretninger til oppositionen og har angiveligt fået flere efterretningsfolk arresteret, mens de befandt sig på syrisk jord, mens lande som Qatar og Saudi-Arabien ifølge forlydender leverer både våben, træning og specialstyrker til den syriske modstand.

På den anden side modtager styret månedlige våbenleverancer fra Rusland, samtidig med at Iran ifølge forskellige efterretninger øger deres logistiske og militære støtte til det pressede styre i Damaskus kraftigt.

»I sidste ende vil regimet kollapse, men det kan tage lang tid, op til flere år, og i manglen på enighed følger alle involverede lande hver deres kurs og blander sig og bevæbner og støtter hver deres grupper. Resultatet er en udbygget og blodig borgerkrig, der bliver fodret fra alle sider, og som vil få alvorlige konsekvenser for nabolandene, hvor lande som Irak, Libanon og selv Jordan kan blive alvorligt destabiliseret,« siger Julien Barnes-Dacey.

»Det er ikke til at sige, hvor lang tid styret vil være om at falde, og når det sker, vil det gå hurtigt. Men det har stadig den militære dominans og masser af våben. Det er mindre populært end tidligere, men har stadig støtte fra store dele af befolkningen, og oppositionsstyrkerne vinder ikke frem på landjorden,« siger Julien Barnes-Dacey, der mener, at man burde følge et forhandlingsspor med styret, snarere end et militært, som man som tingene ser ud lige nu, ikke er parat til at gennemføre konsekvent.

For kompliceret

Forhandlinger ligger imidlertid ikke i kortene i Tunesien. Her har blandt andet den den britiske udenrigsminister, William Hague, udtalt, at mødets mål er at stramme løkken økonomisk og logistisk om Assad-styret med bedre sanktioner, og han har på forhånd udelukket militær intervention.

En militæraktion ville være »langt mere kompliceret og i en langt større skala end i Libyen, så det er ikke noget, der er nogen sandsynlighed for, at vi vil indlade os på,« som han konstaterede.

Alligevel er mødet ikke uvæsentligt.

»Det er vigtigt, fordi det samler landene, der er imod Assad-styret, og indleder en vej fremad. Ingen vil forpligte sig til direkte militært engagement, og hvis det f.eks. skulle ske fra amerikansk side, skulle det være ved at levere logistisk støtte til regionale stater som f.eks. Tyrkiet, men uden soldater på jorden. Men man har indledt en proces,« forklarer Daniel Byman. »Man føler allerede, at man fra USA’s side er mere involveret, end man ønsker at være. Men den slags har også sin egen dynamik. En folkestemning kan også pludselig presse en regering til at gøre noget, den egentlig helst ikke vil. Det kan også godt ske her.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

De støtter oprørerne
TYRKIET: Oprørsbaser ved grænsen til Syrien, våben, træning, specialstyrker.

USA: Udelukker ikke længere våben til oprørere.

FRANKRIG: Diplomatisk meget aktivt med støtte til opposition.

SAUDI-ARABIEN & QATAR: Støtter opposition økonomisk og efter- sigende også med våben og måske specialstyrker.

RELIGIØSE SUNNILEDERE: Al-Qaedas Ayman al- Zawahirs har opfordret sunitter til at kæmpe mod Assad og også mere moderate gejstlige har opfordret til kamp.

IRAKISKE SUNNISTAMMER: Støtter oprørende stammer med både våben og penge og know how i oprørskrig.

De støtter Assad
RUSLAND: Kampfly, krigsskibe, veto i FN.

KINA: Handel, veto i FN.

IRAN: Penge, våben og muligvis også soldater. Har for nylig sendt to krigsskibe til Syrien.

HIZBOLLAH & HAMAS: De militante bevægelser i hhv. Libanon og Israel er allierede med Assad og udøver pres og yder logistisk støtte fra de to nabolande.

IRAK: Shia-ledet regering støtter officielt Assad.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

Til de mørke kræfter der sender våben til oprørere for at fremprovokere borgerkrig ét sted og våben til despoter for at knuse opstand et andet.....

'Masters of war'

"And I'll watch while you're lowered
Down to your deathbed
And I'll stand over your grave
Till I'm sure that you're dead"

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Per Danbo

Ja det kan vi jo desværre se her at Iran gør. Krigsskibe til despoten i Syrien, måske mere, og våben og penge og alt andet til oprørerne/terroristerne i Hezbollah i Libanon. Iran opfører sig pt på linie med de værste 'Masters of war'.

Brugerbillede for Jon Dore

Direkte reportage fra Voltaire Network (sigende kontrast):

I elleve måneder har de vestlige magter og Golfstaterne ført en kampagne for at destabilisere Syrien. Flere tusinde lejesoldater infiltreret landet. Ansat af agenturer i Saudi-Arabien og Qatar inden for sunni-ekstremistiske samfund, kom de til Syrien for at vælte den "Alawite tronraner" Bashar al-Assad, og indføre et Wahhabi-inspireret diktatur. De har til rådighed nogle af de mest avancerede militære udstyr, herunder natsynssystemer, kommunikation centre, og robotter til byerne krigsførelse. Støttet hemmeligt af de NATO-magter, har de også adgang til vigtige militære oplysninger, herunder satellitbilleder af syriske troppebevægelser og telefonaflytninger.

Dette er blevet fejlagtigt portrætteret til den vestlige offentlighed som en politisk revolution knust i blod ved en hensynsløs diktatur. Selvfølgelig er denne løgn ikke er blevet alment accepteret. Rusland, Kina og Latinamerika og Caribien medlemsstater ALBA afvise det. De har hver en historisk baggrund, der giver dem mulighed for let at forstå, hvad der er på spil. Russerne har Tjetjenien i tankerne, den kinesiske tænker på Xinjiang, og latinamerikanere i Cuba og Nicaragua. I alle disse tilfælde, ud over ideologiske eller religiøse fremrtrædelser, var CIA-metoderne til destabilisering de samme.

han mærkeligste ting ved denne situation er at overholde de vestlige medier bedrage sig selv, at salafisterne, Wahhabierne og Al-Qaeda-krigere er motiveret af demokratiske principper, mens de fortsætter med at efterspørgslen på Saudi og Qatar satellit-radio-og fjernsynsvirksomhed lederen af ​​Alawi "kættere" og Den Arabiske Liga observatører. Det betyder lidt, hvis Abdel Hakim Belhaj (nummer 2 i Al-Qaeda og nuværende militære guvernør i Tripoli, Libyen) kom personligt til at installere sine mænd i det nordlige Syrien, og Ayman Al-Zawahiri (nuværende leder af al-Qaeda, siden den officielle død Osama bin Laden) har opfordret til en jihad mod Syrien: den vestlige presse forfølger sin romantiske drøm af en liberal revolution.

Endnu mere latterligt er at høre de vestlige medier slavisk udbreder de daglige forsendelser sat ud af den syriske gren af ​​Det Muslimske Broderskab skrige om regimets forbrydelser og dens ofre, efter undertegnelsen af ​​den syriske Observatorium for Menneskerettigheder. Udover, og siden da har denne Brotherhood of putchists været bekymret om menneskerettigheder?

Den mærkeligste ting ved denne situation, er, at iagttage de vestlige medier bedrage sig selv, til at foregive, at salafisterne, Wahhabierne og Al-Qaeda-krigere er motiveret af demokratiske principper, mens de fortsætter med at kræve hovedet - i æteren på Saudi og Qatar satellit-radio-og fjernsyn - lederen af ​​Alawi "kættere" og Den Arabiske Liga observatører. Det betyder lidet, at Abdel Hakim Belhaj (nummer 2 i Al-Qaeda og nuværende militære guvernør i Tripoli, Libyen) kom personligt for at lede sine mænd i det nordlige Syrien, og Ayman Al-Zawahiri (nuværende leder af al-Qaeda, siden Osama bin Ladens officielle død ) har opfordret til en jihad mod Syrien: den vestlige presse forfølger sin romantiske drøm af en liberal revolution.

Endnu mere latterligt er det at høre de vestlige medier slavisk udbreder de daglige forsendelser, sat ud af den syriske gren af ​​Det Muslimske Broderskab skrige om regimets forbrydelser og dens ofre, ved signaturet af ​​det syriske Observatorium for Menneskerettigheder. Desuden, hvornår har dette Brotherhood of putchists været bekymret om menneskerettigheder?
http://www.voltairenet.org/End-of-game-in-the-Middle-East

Og fra et par dage siden: http://www.voltairenet.org/France-s-secret-war-against-the

Endnu mere latterligt er at høre de vestlige medier slavisk udbreder de daglige forsendelser sat ud af den syriske gren af ​​Det Muslimske Broderskab skrige om regimets forbrydelser og dens ofre, efter undertegnelsen af ​​den syriske Observatorium for Menneskerettigheder. Udover, og siden da har denne Brotherhood of putchists været bekymret om menneskerettigheder?

Brugerbillede for Niels Jespersen
Niels Jespersen

Det er nok rigitgt at man "hellere" vil forsøge at ramme Syrien med boykot etc istedet for direkte indgriben. Men man støtter da sandelig indirekte med alle kræfter! Der har været rapporter om etablering af en militær og efterretningsmæssig atyrke på en Natobase i Tyrkiet siden Marts-April 2011, netop da "oprøret" startede. Siden har man hørt om den "folkelige" modstand fra vestlige kilder! Fra mere neutrale kilder som man kan finde i diverse artikler af Eksperten i Syrien over alle Patrick Seale - se hans artikler på www.patrickseale.com - er det klart at dette billede er forkert.
Der er faktisk kilder i Israel nmed forbindelser til israelske efterretningskilder som siger at Assad vinde mod "oprørerne".

Se http://debka.com/article/21729/

Måske er det derfor man nu i "det stille" ifølge samme kilde forbereder indgriben

Se http://debka.com/article/21762/

- i modsætning til den artikel man ser ovenfor som nedtoner dette. Altsammen tjener det jo glimrende Israels politik og formål - og ikke andet! Vi ser nu samme propaganda og ageren som i Irak før krigen. Samt strategien mod Iran - igen den neokonservative zionistiske plan for Mellemøsten som forfølges af de afgørende zionistiske magtgrupperinger i USA og UK især.

Brugerbillede for Peter Lassen

Syrene må selv klare deres interne problemer. Vesten skal ikke igen blande sig i en muslimsk borgerkrig - vi har intet at viden - alt at tabe.

Brugerbillede for Vibeke Svenningsen
Vibeke Svenningsen

Mansour:

Din anbefaling af Per Danbo indlæg, betyder det, du fordømmer Irans indblanding med at sende våben osv til Syriens despot?

Brugerbillede for Lasse Pekruhn

Tænker tilbage til dengang hvor den største frygt, når man skulle på ferie, var at blive skudt ned af et af de stinger missiler der havde været i overskud fra CIA's hjælp til mujahedinerne i deres kamp mod sovjet.

Hold jer væk! Vi får alt hvad vi sender derned, lige i ræven igen, om 10 år.

Brugerbillede for Helge  Berg

@Mansour

Din anbefaling af Per Danbo indlæg, betyder det at du spiser levende kattekillinger og holder jul om sommeren,.. fortæl mig det?

Brugerbillede for Helge  Berg

ha ha ha Vibeke, bad joke, jeg syntes nu bare din kommentar var lidt ensidig,.. der har været den ene artikel efter den anden om hvordan vesten pumper våben i den konflikt men når en som hedder Mansour siger noget skal han stå på mål for alt muligt.

Kender ikke Mansour og har intet personligt forhold til vedkommende.

Brugerbillede for Vibeke Svenningsen
Vibeke Svenningsen

Da, der ligger en fordømmelse begge veje rundt i hans kommentar, og dermed en anerkendelse af, at nogen fordre despoten med våben ( og tropper), og her bliver Mansour's holdning iht hans anerkendse interessant grundet udsagn i andre kommentartråde - så jeg venter med interesse på svar. Derfor!

Brugerbillede for Vibeke Svenningsen
Vibeke Svenningsen

Såda by the way - var det svært at regne ud, hvorfor jeg spørger Mansour? Jeg synes ellers, den var ret transparent, men åbenbart ikke for alle. Sådan er der så meget.

Brugerbillede for Mustafa  Hussain
Mustafa Hussain

Jeg fatter bare ikke at saudierne på den en side sender deres tanks og soldater i nabolandet Bahrain for at støtte despotten mod folkelige opstand, og på den anden er meste ivrige at sende våben (Made in USA selvfølgeligt) til oprørerne i syrien. Man må håbe at konflikten bliver løst med en fredelig udgang - og ikke endnu mere krig, menneskelige tragedier og kaos i mellemøsten.

Brugerbillede for Vibeke Svenningsen
Vibeke Svenningsen

Mustafa:

Det skulle Saudi Arabien da også holde op med, og lave nogle gedigne reformer i eget land. Det er da tiltrængt - i den grad.

Brugerbillede for Helge  Berg

jamen Vibeke hvor er du dog pædagogisk..

Så vesten har fodret konflikten i 11 måneder med våben og efterretninger samt træning, og så da Iran gør det samme er det fyr og flamme,.. forstå mig ret, som jeg har sagt før er borgerkrig internt anliggende og ingen burde at blande sig, at Iran gør det er også forkert men det er som om at det er mere acceptabelt når vesten supplerer våben?.

Brugerbillede for Vibeke Svenningsen
Vibeke Svenningsen

Helge.

Det er da noget vrøvl, at Vesten har fordret det i 11 mdr. Demonstrationerne i Syrien startede efter at en gruppe skoledrenge havde skrevet grafitti mod Assad, og blev fundet, arresteret og tortureret på det grusomste - det er åbenbart uden betydning herinde, at børn udsættes for tortur af værste karakter i Syrien. Det startede som demonstration mod dette uhyrlige overgreb, som blot var dråben, der fik det til at flyde over iht. styrets overgreb. Hvad der så er kommet til sidenhen af støtte og såmænd også før, ændrer ikke ved det grundlæggende faktum, at det startede med tortur af børn.

Det finder du så ok eller hvad?

Brugerbillede for Vibeke Svenningsen
Vibeke Svenningsen

Mht. Vestens støtte, så er den vist en smule sådan -ja, vi støtter jer da, men vi vil ikke gå ind, man ingen ved sine fulde fem, kan være imod sanktioner mod Syrien med de dokumenterede overgreb styret begår mod egen befolkningen. Dermed ikke sagt, at man skal gå ind med væbnet bistand - men ved du hvad, det gør Iran allerede og har gjort det længe, endda med tropper... Så ved du hvad, måske du lige skulle vende skråen og være på befolkningen side, fremfor klamme despoter, der torturerer børn.

Brugerbillede for Thomas Dahl

Syrien har for længst tabt propagandakampen og som denne video illustrerer bliver det sværere og sværere for det syriske regime at forsvare sin brug af artilleri og andre tunge våben mod oprørerne:

ADVARSEL STÆRKE BILLEDER!

http://kaotic.com/11465_War--Unrest-Lost-For-Words--Child-Shredded-By-Sy...

Skylden for barnets, kan ikke se om det er en pige eller en dreng?, død ligger både hos oprørerne der bruger civilbefolkningen til at opnå propagandakup som dette her og det syriske regime der bruger tunge våben i en tætbefolket storby og hvis fragmenter fra en brisantgranat fra enten en tung morter, kampvognskanon eller en middeltung haubitser rev dette barns krop til uigenkendelighed.

Mon ikke det lykkedes for FNs sikkerhedsråd at få bikset en effektiv resolution sammen der kan bruges til at afsætte Assad regimet gennem andre midler når Kina og Rusland har fået den nødvendige kompensation...

Brugerbillede for Helge  Berg

ja,.. jeg sad og så dokumentar på DR2 i går og det var ganske forfærdeligt og ikke rigtig noget der kan retfærdiggøre det der sker dernede, og ja jeg så også hvordan folk blev tortureret ganske forfærdeligt.

Du har det med Vibeke at putte ord i folks mund samtidigt som du er noget så ensidig, det er åbenbart gået fuldstændigt forbi dig at vi i vesten har fået disse her terrorlove som folk kan fængsles på ubestemt tid, torturere dem,.. så jeg kan ikke rigtig forstå at du ikke er længe gået i gang med at protestere imod dette, men det er åbenbart værre når dem i Syrien gør det end når det forgår via proxy stat eller i GITMO?.

"det er åbenbart uden betydning herinde"

Snak for dig selv.

Brugerbillede for Nic Pedersen

@Thomas

den video viser ikke andet end nogle forfærdelige billeder af et stakkels søndersprængt barn!

Man kan ikke drage nogen som helst konklusioner udfra den!

Ja, der pågår tydeligvis en (borger)krig og også børn bliver desværre ramt.

Og det er usmageligt at spænde den slags for en politisk vogn uanset om det så er Hizbollah, kroaterne, Komiske Ali eller "det internationale samfund" som gør det!
Selvom du da selvfølgelig har ret i, at propagandakampen er en endog meget vigtig front og at alle midler også der tages i brug.

Men løven vil næppe græsse ved lammets side i Syrien, selv hvis det nuværende regime skiftes ud. Det skal lige med!

Og hvad mener du egentlig med "en effektiv resolution"?
Ord gør jo ikke meget i sig selv og en EU-boykot af syriske dadler vil nok ikke flytte meget!?

Men OK, hvis den russiske middelhavsflåde kan flytte ind på Malta f.eks og Taiwans telefonopkald ikke længere besvares i Washington, så kan der sikkert handles om nogle ting?!

Brugerbillede for Vibeke Svenningsen
Vibeke Svenningsen

Helge:

Nej, det har jeg ikke. Jeg spurgte dig, og det er da godt, du tager afstand fra et styre, der torturerer børn og egen befolkning. Det skal huske at have med, når man er kritisk ift Syrien, og Iran , og Bahrain.

Brugerbillede for Thomas Dahl

@Nic Pedersen

Med 'en effektiv resolution' hentyder jeg til en resolution fra FNs Sikkerhedsråd som tillader 'fredsskabende' tiltag fra FNs medlemslande eller m.a.o. en militær intervention der kan nedkæmpe og afsætte Assad regimet.

Mht. videoen af barnet er min pointe at Assad regimet ikke selv har tilsvarende billeddokumentation for at oprørerne dræber regimeloyale civile og at den mest effektive kamp oprørerne fører p.t. er den i medierne.
Assad-regimet kan med den nuværende mediedækning ikke vinde verdensopinionen og min vurdering er at det kun er et spørgsmål om tid inden der kommer enten FN resolution der tillader militær intervention eller at en 'koalition af villige' a lá Kosovo 1999 går ind og hjælper oprørerne aktivt med at nedkæmpe og afsætte Assad regimet.

Målet med at afsætte Assad regimet er formentligt et led i en større strategisk kampagne rettet mod Irans indflydelse i regionen og hvis endelige mål er fjernelsen af det iranske præstestyre og dets atomvåbenprogram permanent og erstatte det nuværende teokrati med noget der minder om demokrati eller i værste fald med et regime som vil medføre mere stabilitet i regionen end det kaos Irans nuværende præstestyre er ansvarlig for.

Kan Iran og Syrien tages ud af mellemøstkonflikten forsvinder den militære støtte til Hizbollah og Hamas og dermed disse gruppers negative påvirkning på sikkerhedssituationen i Israel, Gaza, Vestbredden og Libanon. Om dette så kan anvendes til noget positivt er så en helt anden sag...

Brugerbillede for Maya Nielsen

Jeg synes nu mere det ser ud til at det er Iran der er ved at tage kontrol over Syrien, jeg mener med millitære militser til støtte for Assad og med Iranske krigsskibe i syriske havne og på den anden side af Syrien en grænse op mod Iran hvos ingen kan flygte over uden godkendelse af både Assad og Aythollaerne...

jeg har svært ved at se hvorfor Kina ikke perger på Iran som det land der prøver at kontrollere Syrien .. men sådan er der jo så meget blondiner ikke forstå, selv om det vælter ind i sysnfeltet. ;-9

Brugerbillede for Nic Pedersen

@Thomas

"Med ‘en effektiv resolution’ hentyder jeg til en resolution fra FNs Sikkerhedsråd som tillader ‘fredsskabende’ tiltag fra FNs medlemslande eller m.a.o. en militær intervention der kan nedkæmpe og afsætte Assad regimet."

Ja, det tænkte jeg nok. M.a.o endnu en "godgørenhedskrig" med hovedet under armen.

Nu er det jo (heldigvis?) hverken du eller jeg, som træffer beslutningerne, men jeg tror dagens beslutningstagere (i Vesten) tager grusomt fejl, hvis de tror, de lever i 1999 og kan gøre, som det passer dem!

Vi får se, hvad der sker! :-/